EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013AE5602

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om nye foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for teletjenester der omhandler følgende to dokumenter: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) 531/2012 COM(2013) 627 final — 2013/0309 (COD) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det indre marked for telekommunikation COM(2013) 634 final

OJ C 177, 11.6.2014, p. 64–70 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 177/64


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om nye foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for teletjenester der omhandler følgende to dokumenter: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) 531/2012

COM(2013) 627 final — 2013/0309 (COD)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det indre marked for telekommunikation

COM(2013) 634 final

(2014/C 177/12)

Ordfører: Anna Nietyksza

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 23. september og den 12. september 2013 under henvisning til artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Nye foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for teletjenester« der omhandler følgende to dokumenter: »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) 531/2012«

COM(2013) 627 final — 2013/309 (COD)

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det indre marked for telekommunikation«

COM(2013) 634 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, der vedtog sin udtalelse den 18. december 2013.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 495. plenarforsamling den 21.—22. januar 2014, mødet den 21. januar, følgende udtalelse med 152 stemmer for, 2 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg (EØSU) støtter Kommissionens forslag til forordning og de konkrete foranstaltninger, der fremskynder oprettelsen af et indre marked for elektronisk kommunikation som grundlag for en dynamisk og bæredygtig vækst i alle økonomiske sektorer og oprettelse af nye arbejdspladser. Det vil også sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

1.2

EØSU mener, at den foreslåede mindskelse af hindringerne for de europæiske udbydere af elektroniske kommunikationstjenester som følge af:

indførelsen af en fælles EU-tilladelse i hele EU,

harmoniseringen af reguleringsvilkårene og frekvensforvaltningen,

vil gøre det nemmere at tilbyde konkurrencedygtige og sikre elektroniske kommunikationstjenester til enkeltpersoner, virksomheder og institutioner i hele EU.

1.3

EØSU påpeger, at Kommissionen bør genoverveje at inkludere bredbåndstjenester i forsyningspligtydelserne.

1.4

EØSU understreger samtidig, at færre lovgivningsmæssige hindringer vil åbne markederne for mindre udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Den vigtigste tilskyndelse til udvikling af udbydere vil være:

den fælles tilladelse,

forenklingen af processen med investering i netværk,

muligheden for at udbyde grænseoverskridende tjenester i alle EU-lande,

investeringsincitamenterne.

1.5

EØSU understreger, at Kommissionens forordninger og generelle incitamenter skal forebygge yderligere opsplitning af markedet, da dette ville hæmme udviklingen af tjenester på tværs af grænserne og svække EU over for internationale konkurrenter.

1.6

EØSU mener, at den øgede tilgængelighed og de lavere omkostninger til opførelse og drift af højhastighedsnet vil:

skabe arbejdspladser i europæiske virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nystartede virksomheder, der udvikler og udbyder innovative produkter og tjenester på det globale marked,

fremskynde udviklingen af nye tjenester inden for e-handel og e-uddannelse samt avancerede offentlige tjenester såsom e-forvaltning og e-sundhed,

fremskynde udviklingen af nye europæiske cloud computing-tjenester som beskrevet i EØSU's udtalelse »Mod en EU-strategi for cloud computing« (TEN/494),

åbne for udnyttelse af de store muligheder for at skabe nye tjenester på områder, hvor der forventes en hurtig udvikling, f.eks. tingenes internet og kommunikation maskine-til-maskine (M2M).

1.7

EØSU anerkender, at harmoniseringen af reguleringsvilkårene vil stimulere investeringer i europæiske udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.

1.8

EØSU støtter den foreslåede harmonisering af garantierne for forbruger- og brugerrettigheder, herunder:

lettere valg og skift af tjenesteudbyder,

fjernelse af de store omkostninger ved mobile roamingopkald samt grænseoverskridende fastnetopkald inden for EU (se EØSU's informationsrapport »Fjern roamingtaksterne nu«, CES5263-2013, ordfører: Raymond Hencks).

1.9

EØSU er tilhænger af en harmonisering af kontraktvilkårene for slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester i alle EU's medlemsstater.

1.10

EØSU mener, at åben netadgang og muligheden for at anvende avancerede elektroniske kommunikationstjenester i hele EU vil øge forbrugernes og virksomhedernes mobilitet. Det vil ligeledes fremme adgangen til Europas kulturgoder samt udviklingen af de kreative industrier.

1.11

Den kommende forordning bør skabe en højere grad af finansiel og retlig sikkerhed for operatørerne. Til gengæld anbefaler EØSU, at den også giver brugerne mere retssikkerhed gennem en bedre beskyttelse af deres rettigheder.

1.12

EØSU understreger betydningen af retten til en god beskyttelse af personoplysninger, retten til at »blive glemt« og andre rettigheder for slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester, som EØSU har påpeget i tidligere udtalelser (1).

1.13

EØSU påpeger, at informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) er en kilde til bæredygtig økonomisk vækst, idet de giver en produktionsstigning på 50 % i alle de sektorer i økonomien, hvor de anvendes. Anvendelsen af disse teknologier fører ganske vist til tab af visse arbejdspladser, men der skabes fem nye job, hver gang der tabes to (se forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, COM(2013) 627 final — 2013/0309 (COD), s. 2). Udvalget understreger behovet for at sikre uddannelse, omskoling og livslang læring til alle ved hjælp af nye uddannelsesstrukturer.

1.14

Endvidere understreger EØSU, at det er nødvendigt at overholde konkurrencereglerne og sikre netneutralitet, især med henvisning til udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i SMV-sektoren — eftersom en styrkelse af de største udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og konsolidering af frekvensressourcerne kan bringe konkurrenceevnen på medlemsstaternes markeder i fare.

1.15

Det er tilsyneladende for tidligt at regulere virtuelle bredbåndsadgangsprodukter (en form for engrosadgang til bredbåndsnet, som består af en virtuel adgangsforbindelse via en hvilken som helst kabelforbundet eller trådløs adgangsnetinfrastruktur, med undtagelse af fysisk adskilt adgang, og transmissionstjenester til et fastlagt sæt handover-punkter, herunder specifikke netelementer, specifikke netfunktioner og tilhørende it-systemer). EØSU mener, at det er bedre at afvente, at vilkårene for levering af disse tjenester og priserne reguleres af markedet. Forpligtelsen til at levere konnektivitetsprodukter med garanteret tjenestekvalitet bør reguleres på en måde, der sikrer en ligelig fordeling af byrderne mellem store operatører og mindre tjenesteudbydere fra SMV-sektoren.

1.16

EØSU er alvorligt bekymret over de specifikke løsninger for adgang til radiobaserede lokale datanet, især slutbrugernes mulighed for at videretildele adgang til radiobaserede datanet for andre, ukendte og anonyme brugere.

1.17

EØSUgør opmærksom på, at den foreslåede forordning opstiller meget ambitiøse mål. Den korte periode frem til dens ikrafttræden (1. juli 2014) vil kræve en stor indsats fra de vigtigste berørte parters side, nemlig Kommissionen, de nationale reguleringsmyndigheder for elektronisk kommunikation, konkurrencemyndighederne og de europæiske udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.

1.18

I betragtning af det behov, der er for at samordne omfanget af og procedurerne for tildeling af europæiske tilladelser samt reservationer og vilkår for brugen af radiofrekvenser, anbefaler EØSU en styrkelse af BEREC's rolle, indtil der er truffet beslutning om oprettelse af en fælles europæisk tilsynsmyndighed.

2.   Indledning og baggrund

2.1

De vigtigste operatører i USA, Japan og Sydkorea har foretaget enorme investeringer i infrastrukturen for trådløse og fastnetbaserede højhastighedsinternet via bredbånd. Det er utrolig vigtigt for EU at opretholde den globale konkurrenceevne på området for elektronisk kommunikation.

2.2

Betydningen af pålidelig og hurtig bredbåndsadgang er særlig stor for udbuddet af innovative elektroniske kommunikationstjenester, herunder cloud computing-tjenester. Det er således af strategisk interesse for EU, at vi har en sund elektronisk kommunikationssektor, at EU selv har potentiale til at udbyde moderne tjenester til borgerne, samt at der opretholdes et betydeligt potentiale for fremstilling af udstyr, løsninger og elektroniske kommunikationstjenester.

2.3

Den digitale økonomi og dens produkter udgør en stadig større andel af BNP, og de elektroniske kommunikationstjenester er vigtige for at øge produktiviteten i alle økonomiske sektorer — lige fra sundhedsvæsenet til energiområdet og de offentlige tjenester. En anden vigtig udviklingsfaktor er muligheden for at investere i trådløse netværk (dvs. fjerde generation af mobil kommunikationsteknologi og efterfølgende teknologier, der giver højhastighedsadgang til mobilt internet) og højhastighedsfastnet (f.eks. FTTH (fiber-to-the-home) lysledernet).

2.4

Der skal opnås et tilstrækkeligt aktivitetsniveau for at sikre de elektroniske kommunikationsnet høj rentabilitet. Markedet for elektronisk kommunikation i EU's medlemsstater er imidlertid meget opsplittet: over 1000 fastnetoperatører og flere hundrede mobilnetoperatører er aktive på det. Selv de største operatørgrupper leverer tjenester i forskellige lande uden at tilbyde grænseoverskridende tjenester til forbrugere og mindre slutbrugere (grænseoverskridende tjenester udbydes kun til de største selskabskunder). Ingen operatør er aktiv i mere end halvdelen af medlemsstaterne. Der findes flere end 1500 operatører på markedet for kabel-tv, så dette marked er også opsplittet.

2.5

Opsplitningen af markedet afspejles i det høje prisniveau, især udgifterne til opkald mellem EU-landene (roaming i mobilnet og internationale fastnetopkald).

2.6

Radiofrekvenser er en knap ressource. Deres effektive brug har stor indflydelse på gennemførelsen af den digitale dagsorden for Europa og driftsvilkårene for tjenesteudbyderne. Der er i øjeblikket meget forskellige vilkår i de enkelte medlemsstater for brug af frekvenserne (f.eks. hvad angår tildelingsregler, reservationers gyldighedsperiode, mulighed for omfordeling af frekvenser (bl.a. for at imødekomme markedets behov og øge effektiviteten af frekvensbrugen) og deling af frekvenser). Der er forskelle i betingelserne for tildeling, udløbsfrister og mulighederne for at forny frekvensreservationer. Disse forskelle er til hinder for investeringer og oprettelse af integrerede grænseoverskridende trådløse kommunikationsnet.

2.7

Selv om Europa i 1990'erne var førende på verdensplan inden for GSM-mobiltelefoni, halter det nu efter de ovenfor nævnte lande, for så vidt angår gennemførelsen af de nyeste teknologier til mobiltransmission.

2.8

Udviklingsdynamikken i den europæiske ikt-sektor har de seneste år været meget lav (0,3 % om året), især i sammenligning med væksten i USA (15 %) og i de førende lande i Asien (26 %).

2.9

De foreslåede ændringer vedrører områder, der er omfattet af retsakter, som udgør grundlaget for regulering af elektronisk kommunikation i EU, nemlig direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), 2002/21/EF (rammedirektivet), 2002/22/EF (direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder), 2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), forordning (EF) nr. 1211/2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-direktivet), forordning (EU) nr. 531/2012 (om roaming) og afgørelse 243/2012/EU (radiofrekvenspolitikprogrammet) (2).

3.   Det overordnede mål for Kommissionens forslag til forordning

3.1

Det primære mål med Kommissionens forordningsforslag er at skabe et indre marked for elektronisk kommunikation, hvor:

borgere, institutioner og virksomheder har adgang til elektroniske kommunikationstjenester i hele EU efter ensartede regler, uden begrænsninger og merudgifter,

operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester kan udbyde tjenester på et konkurrencemæssigt grundlag uden for den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, og nå ud til forbrugerne i hele EU.

grundlaget for den digitale omstilling af økonomien udvikles, hvilket skal føre til genoprettelse og bevarelse af den økonomiske vækst, forøgelse af den globale konkurrenceevne i EU's medlemsstater og oprettelse af nye arbejdspladser i den digitale økonomi, de kreative industrier og inden for alle dele af økonomien, hvor elektronisk kommunikation har stor betydning.

3.2

I forslaget til forordning foreslår Kommissionen følgende løsninger:

en fælles EU-tilladelse for europæiske udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, baseret på et system med én ansøgning i den medlemsstat, hvor udbyderen har hovedsæde,

harmonisering af adgangsbetingelser, fordelingsbetingelser og varigheden af brugsret til frekvenser,

indførelse af virtuelle bredbåndsadgangsprodukter og harmoniserede konnektivitetsprodukter med garanteret tjenestekvalitet,

harmonisering af bestemmelser, der fastsætter forbrugernes/slutbrugernes rettigheder (forpligtelse til gennemsigtige oplysninger og kontrakter, nøje fastsatte regler for indgåelse og ophævelse af kontrakter, netneutralitet, forpligtelse til at opretholde en passende tjenestekvalitet, mulighed for at skifte udbyder og overførsel af numre),

de nationale myndigheders sanktionsbeføjelser samt regler om Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter,

regler om roamingopkald i mobilnet,

begrænsning af priserne for fastnetopkald i EU, der ikke må overskride priserne for indenlandsk fjernkommunikation,

større stabilitet i BEREC som rådgivende organ for Kommissionen vedrørende elektronisk kommunikation.

3.3

Som understreget i Det Europæiske Råds konklusioner af 24.—25. oktober 2013 er det afgørende for medlemsstaternes økonomiske og sociale udvikling at overvinde fragmenteringen på markedet for elektronisk kommunikation, fremme effektiv konkurrence, tiltrække private investeringer gennem forudsigelige og stabile retlige rammer, samtidig med at der sikres en høj grad af forbrugerbeskyttelse, og harmonisere frekvenstildelingen (Det Europæiske Råds dokument af 25. oktober 2013 (EUCO 169/13, CO EUR 13 CONCL7), punkt 5 og 9).

3.4

Øget tilgængelighed og lavere priser for brug af hurtige forbindelser vil sætte alle tjenesteudbydere, herunder europæiske SMV'er, i stand til at skabe og tilbyde innovative produkter og tjenester på det globale marked.

4.   Særlige bemærkninger til Kommissionens forslag til forordning

4.1   En fælles EU-tilladelse

4.1.1

EØSU mener, at leveringen af grænseoverskridende tjenester i øjeblikket hæmmes af de administrative byrder, der skyldes fragmenteringen af de nationale systemer for tildeling af tilladelser, tildeling af radiofrekvenser, regulering af adgangsprodukter og lovgivning om forbrugerrettigheder.

4.1.2

Operatørerne udnytter opsplitningen af markedet på bekostning af slutbrugerne ved at levere dyrere grænseoverskridende tjenester.

4.1.3

EØSU mener, at den foreslåede forordning fremmer operatørernes konsolidering og fremkomsten af paneuropæiske udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Denne proces er fordelagtig for EU-landenes økonomiske konkurrenceevne på de globale markeder.

4.1.4

En styrkelse af udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester og ensartede lovgivningsmæssige vilkår vil gøre det mere attraktivt for institutionelle investorer, herunder private equityfonde, at investere i europæiske tjenesteudbydere. Operatørernes rekapitalisering vil øge deres investeringsmuligheder.

4.1.5

EØSU bifalder indførelsen af fælles EU-tilladelser som en væsentlig forudsætning for at få systemet til at fungere bedre. Samarbejdsprocedurer og -regler skal defineres klart.

4.1.6

EØSU ville have hilst det velkommen, hvis forslaget havde taget stilling til fordel for en fælles europæisk tilsynsmyndighed som foreslået af udvalget i flere af dets udtalelser.

4.2   Samordning af brugen af radiofrekvenser

4.2.1

Harmoniseringen af frekvensforvaltningen, der involverer ensartede vilkår for brugen af frekvenser (tildelingsregler, reservationers gyldighedsperioder, mulighed for omfordeling og deling af frekvenser), vil lette indførelsen af nye bredbåndsadgangsteknologier (4G-teknologien og efterfølgende teknologier).

4.2.2

Efter EØSU's mening foregriber forordningen den planlagte gennemgang i 2016 af effektiviteten af de eksisterende regler for roaming samt de beslutninger om tildeling af frekvensbånd, der forventes at blive truffet på ITU-R's Verdensomspændende Radiokonference i 2015 (WRC 2015). (ITU-R er en forkortelse af ITU Radiocommunication Sector — en af de tre sektorer (enheder) under Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) med ansvar for radiokommunikation).

4.3   Europæiske virtuelle adgangsprodukter

4.3.1

EØSU mener, at den foreslåede regulering af virtuelle bredbåndsadgangsprodukter er forbundet med stor usikkerhed vedrørende reguleringen af NGN-/NGA-net (Next Generation Networks/Next Generation Access — den næste generation af højhastighedsnet/den næste generation af accesnet) og de forskellige lovgivningspraksisser i medlemslandene. Stabile reguleringsregler, der tilskynder operatørerne til at investere i dyr NGN-/NGA-infrastruktur, skal indføres meget forsigtigt, eftersom lovgivningspraksissen forbundet med disse spørgsmål først er ved at blive fastlagt. Engrosprodukter skal skabes under hensyntagen til kundernes behov på de forskellige nationale markeder og bør ikke udformes med henblik på et typisk »gennemsnitligt EU-land«.

4.4   Konnektivitetsprodukter med en garanteret tjenestekvalitet

4.4.1

Indførelsen af konnektivitetsprodukter med garanteret tjenestekvalitet kan være meget fordelagtig for udviklingen og leveringen af specialiserede, avancerede digitale tjenester.

4.4.2

EØSU mener, at forpligtelsen til at levere konnektivitetsprodukter med garanteret tjenestekvalitet bør reguleres på en måde, der sikrer en ligelig fordeling af byrderne mellem store operatører og mindre tjenesteudbydere fra SMV-sektoren.

4.5   Slutbrugeres harmoniserede rettigheder

4.5.1

EØSU mener, at harmoniseringen af slutbrugernes rettigheder og forpligtelsen til gennemsigtighed og forståelig information til forbrugerne om vilkår, kvalitet, rettigheder, takster og regler for skift af udbyder vil give store fordele for forbrugerne af elektroniske kommunikationstjenester. Det vil styrke deres stilling i forhold til tjenesteyderne og reducere informationsasymmetrien.

4.5.2

EØSU bifalder tilvejebringelsen af specifikke oplysninger og aftaleforpligtelser vedrørende:

levering af tjenester for handicappede slutbrugere, nærmere beskrivelse af produkter og tjenester,

hvilken type handlinger udbyderen kan foretage som reaktion på sikkerheds- eller integritetshændelser eller trusler og sårbarheder,

slutbrugernes kontrol af deres forbrug af elektroniske tjenester.

4.5.3

EØSU bifalder den foreslåede forpligtelse for udbydere af elektroniske tjenester til at give offentligheden information om:

de mest gængse former for anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til at foretage ulovlige handlinger eller formidle skadeligt indhold og de retlige konsekvenser heraf,

midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed og ulovlig adgang til personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske kommunikationstjenester.

4.5.4

EØSU beklager imidlertid den tvetydighed, der ligger i udformningen af forordningsforslagets kapitel IV og V, især hvad angår de subjektive faktorer, som visse forbrugerrettigheder stadig beror på. Udvalget havde håbet, at de var blevet gjort til bindende garantier. Dette angår især forslagets artikel 23, stk. 3, samt artikel 27, 28 og 30.

4.6   Roaming og internationale opkald

4.6.1

De europæiske roamingtakster for mobilkommunikation er fortsat alt for høje og ligger langt over de takster, der opkræves for samme tjeneste inden for et lands grænser, skønt endemålet ifølge den digitale dagsorden for Europa er at ophæve forskellen mellem de indenlandske takster og roamingtaksterne for således at skabe et indre marked for mobilkommunikationstjenester.

4.6.2

Trods de fastsatte takstlofter i EU ligger de gennemsnitstakster, som operatørerne opkræver, kun lidt under de lovmæssige lofter, hvilket hindrer en sund konkurrence. Derfor ser Kommissionen sig nødsaget til i en ny lovgivningspakke at foreslå at ophæve overpriserne på modtagne roamingopkald, mens de andre roamingtakster forventes at forsvinde på sigt ved at anspore til konkurrence mellem operatørerne, eller i det mindste mellem alliancer af operatører.

4.6.3

EØSU går i princippet ind for en afskaffelse af alle roamingtakster (tale, SMS, data) og ikke kun udgifter i forbindelse med modtagne opkald. EØSU mener desuden, at taksterne for mobil transitkommunikation i EU ligeledes bør tages op til revurdering, hvis der skal skabes et reelt europæisk indre marked for elektronisk kommunikation.

4.6.4

Ikke desto mindre mener EØSU, eftersom de strukturelle reformer i forordningen fra 2012 først vil være operationelle fra juli 2014, at datoen for afskaffelsen af roamingtakster først skal fastsættes, når der er gjort status over de ovennævnte strukturelle reformer, efter at de er fuldt ud iværksat.

4.6.5

Denne frist skal gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at træffe forebyggende foranstaltninger for at undgå, at operatørerne kompenserer for de lavere indtægter, som afskaffelsen af roamingtaksterne vil medføre, ved at øge de nationale takster. En sådan takststigning vil skade alle forbrugerne og først og fremmest alle de borgere, der af forskellige årsager ikke rejser udenlands og derfor ikke foretager roamingopkald.

4.6.6

For at nå frem til større prisgennemsigtighed og især faste pakker foreslår EØSU derudover, at tilsynsmyndighederne i samarbejde med forbrugerorganisationerne udarbejder en form for standardiseret information om sammensætningen af priserne, så de forskellige tilbud kan sammenlignes, og det kan gøres lettere at finde det billigste tilbud.

4.6.7

Endelig bør Kommissionen nøje overvåge, at de partnerskaber mellem operatørerne, som den så gerne ser, ikke fører til karteller eller oligopoler med deraf følgende misbrug af en dominerende markedsstilling.

4.7   Ændring af BEREC's status

4.7.1

EØSU mener, at de foreslåede ændringer af BEREC's status, herunder en fuldtidsstilling til repræsentantskabets formand, kan vise sig utilstrækkelige som følge af udfordringerne forbundet med konkurrenceevnen og behovet for at skabe incitamenter til investeringer, især i forbindelse med bredbåndskommunikation og NGN-/NGA-net.

Bruxelles, den 21. januar 2014

Henri MALOSSE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EUT C 271 af 19.9.2013, s. 133-137, EUT C 229 af 31.7.2012, s. 1-6, EUT C 351 af 15.11.2012, s. 31-35.

(2)  EFT C 123 af 25.4.2001, s. 55-56, EFT C 123 af 25.4.2001, s. 56-61, EFT C 123 af 25.4.2001, s. 53-54, EUT C 24 af 28.1.2012, s. 131-133, EUT C 133 af 9.5.2013, s. 22-26.


Top