EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 52012XP0357

Bekæmpelse af multipel sklerose i Europa Europa-Parlamentets erklæring af 13. september 2012 bekæmpelse af multipel sklerose i Europa

EUT C 353E af 3.12.2013, p. 151/151 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 353/151


Torsdag den 13. september 2012
Bekæmpelse af multipel sklerose i Europa

P7_TA(2012)0357

Europa-Parlamentets erklæring af 13. september 2012 bekæmpelse af multipel sklerose i Europa

2013/C 353 E/22

Europa-Parlamentet,

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at ca. 600 000 europæere lider af multipel sklerose (MS), som er den mest almindelige neurodegenerative lidelse, og en væsentlig årsag til ikke-traumatisk invaliditet hos unge;

B.

der henviser til, at de fleste, som lider af MS, får diagnosen i begyndelsen af deres arbejdsliv, og næsten halvdelen forlader arbejdsmarkedet inden for de første tre år efter, at diagnosen er stillet;

C.

der henviser til, at der i Europa er enorm forskel på adgangen til sygdomsmodificerende behandlinger samt på plejens kvalitet, og at det er blevet værre de seneste måneder;

1.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at:

tilskynde til et tættere videnskabeligt samarbejde samt komparativ forskning i MS inden for rammerne af Horisont 2020

fremme lige adgang til behandling samt til fleksible arbejdsmarkedspolitikker for personer med kroniske neurologiske lidelser som MS, i forbindelse med deres reflektionsproces om kronisk sygdom;

2.

opfordrer medlemslandene til at:

fremme lige adgang til plejeydelser af høj kvalitet, eksempelvis ved anvendelsen af certificerede uddannelsesværktøjer, (såsom "MS Nurse Professional") med henblik på at udvikle, standardisere og fastsætte normer for uddannelse af plejepersonale

støtte det europæiske register for multipel sklerose ved at tilskynde til indsamling af patientdata på nationalt niveau;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.


(1)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 13.9.2012 (P7_PV(2012)09-13(ANN1)).


Arriba