3.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 353/145

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, især beslutningen af 20. april 2012 (1),

—

der henviser til situationsrapporten af 7. marts 2012 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 23. april 2012 om Burma/Myanmar,

—

der henviser til udtalelsen af 13. juni 2012 fra talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton om krisen i den nordlige delstat Rakhine i Burma/Myanmar,

—

der henviser til drøftelserne om rohingya-spørgsmålet, der fandt sted i dets parlamentariske udvalg om menneskerettigheder den 11. juli 2012,

—

der henviser til erklæringen af 9. august 2012 fra kommissær Georgieva om humanitær adgang til rohingyaerne og andre berørte lokalsamfund,

—

der henviser til erklæringen af 17. august 2012 af ASEAN-udenrigsministrene om den seneste udvikling i delstaten Rakhine,

—

der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

—

der henviser til artikel 18-21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til artikel 25 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

—

der henviser til beslutningerne om at tillade Burma/Myanmar at være vært for De Sydøstasiatiske Lege i 2013 og have formandskabet for ASEAN i 2014,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at præsident Thein Seins nye regering tiltrådte i marts 2011 og siden har taget mange skridt til at udvide de politiske rettigheder i landet, at flertallet af de politiske fanger er blevet løsladt, hvoraf nogle er blevet indvalgt til parlamentet ved suppleringsvalg, at foreløbige våbenhviler med de fleste bevæbnede, etniske grupper er trådt i kraft og at mange politiske dissidenter er vendt hjem fra eksil i håb om forsoning;

B.

der dog henviser til, at forskelsbehandlingen af rohingya-mindretallet er intensiveret;

C.

der henviser til, at voldtægten og mordet den 28. maj 2012 på en buddhistisk kvinde satte en kædereaktion i gang af sammenstød mellem befolkningsflertallet af rakhine-buddhister og mindretallet af rohingya-muslimer i delstaten Rakhine;

D.

der henviser til, at volden mellem de to lokalsamfund i de følgende dage bredte sig, og i et uproportionelt forhold involverede rakhine-bander og sikkerhedsstyrker, der målrettet gik efter rohingyaer, med det resultat af 12 personer mistede livet, tusinder af hjem blev ødelagt og over 70 000 mennesker er blevet internt fordrevet; der henviser til, at der den 10. juni 2012 blev erklæret undtagelsestilstand i seks byområder i Rakhine;

E.

der henviser til, at præsident Thein Sein oprindeligt havde udtrykt det synspunkt, at den eneste løsning for rohingyaerne var enten at blive sendt i flygtningelejre med UNHCR-hjælp eller at blive bosat i andre lande;

F.

der henviser til, at rohingyaerne, hvoraf mange har været bosat i Rakhine i århundreder, ikke er anerkendt som en af Burma/Myanmars 135 nationale grupper, og derfor er blevet nægtet statsborgerskab i henhold til statsborgerskabsloven af 1982, og af mange burmesere anses for illegale immigranter fra Bangladesh, og at de er blevet udsat for systematisk og voldsom diskrimination, herunder indskrænkninger af deres bevægelsesfrihed, ægteskabs-, uddannelses-, sundheds- og beskæftigelsesrettigheder, såvel som jordkonfiskation, tvangsarbejde, vilkårlige anholdelser og chikane fra myndighedernes side;

G.

der henviser til, at skønsmæssigt 1 million rohingyaer i løbet af årene er flygtet til nabolandene på grund af vedvarende forfølgelse; der henviser til, at alene 300 000 er flygtet til Bangladesh, hvor deres situation på lang sigt fortsat er uafklaret, samtidig med at Bangladeshs myndigheder for nylig har pålagt de internationale humanitære organisationer, der sørger for basale sundheds- og ernæringsforanstaltninger til de ikke-registrerede flygtninge såvel som den lokale befolkning i Cox's Bazar-distriktet, at indstille deres aktiviteter, og nu angiveligt er i færd med at skubbe rohingya-asylansøgere tilbage;

H.

der henviser til, at Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) har afsat 10 mio. EUR til bistand til rohingya-flygtningene og den lokale befolkning i værtsområdet i Bangladesh i 2012;

I.

der henviser til, at den burmesiske regering den 17. august 2012 nedsatte en uafhængig undersøgelseskommission bestående af 27 repræsentanter for civilsamfundet og politiske og religiøse organisationer, med det opdrag at afdække årsagerne til udbruddet af den sekteriske vold og fremsætte anbefalinger;

1.

er dybt bekymret over den fortsatte etniske vold i det vestlige Burma, som har forårsaget et stort antal døde og sårede, ødelæggelse af ejendom og fordrivelse af de lokale indbyggere, og udtrykker sin bekymring over, at disse sammenstød mellem befolkningsgrupper kan bringe overgangen til demokrati i Burma/Myanmar i fare;

2.

opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed og opfordrer indtrængende de burmesiske myndigheder til at indstille de vilkårlige anholdelser af rohingyaerne, at fremlægge oplysninger om, hvor de hundreder af personer, der er blevet tilbageholdt under sikkerhedsaktionerne i Rakhine siden juni 2012, befinder sig, og til øjeblikkeligt at løslade alle, der er blevet vilkårligt anholdt;

3.

opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til omgående at tillade FN-agenturer og humanitære organisationer, såvel som journalister og diplomater, uhindret adgang til hele Rakhine, sikre alle berørte befolkninger uhindret adgang til humanitær hjælp og til at sikre, at de fordrevne rohingyaer har ret til frit at bevæge sig og lov til at vende tilbage til deres hjem, så snart det er sikkert for dem at gøre det;

4.

glæder sig over nedsættelsen af den uafhængige undersøgelseskommission, men beklager, at den ikke tæller nogen rohingya-repræsentant;

5.

opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til at stille gerningsmændene til de voldelige sammenstød og andre relaterede overgreb i Rakhine til ansvar, og til at tøjle de ekstremistiske grupper, der anstifter til had mellem de etniske grupper, fremsætter trusler mod de humanitære og internationale agenturer og slår til lyd for en fordrivelse eller permanent adskillelse af de to befolkningsgrupper;

6.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte den burmesiske regering på alle tænkelige måder i dens bestræbelser på at tæmme situationen, implementere programmer til fremme af forsoning, udarbejde en bredt anlagt socioøkonomisk udviklingsplan for Rakhine og videreføre Burma/Myanmars vej mod demokrati;

7.

udtrykker sin anerkendelse af de burmesiske borgere, der er stået frem til støtte for det muslimske mindretal og et pluralistisk samfund, og opfordrer de politiske kræfter til at indtage et klart standpunkt i denne henseende; er af den opfattelse, at en inklusiv dialog med lokalsamfundene vil kunne være et vigtigt element i at kunne dæmpe de mange etniske problemer i Burma/Myanmar;

8.

fastholder, at rohingya-mindretallet ikke kan udelukkes fra den nyligt udviklede åbenhed for et multikulturelt Burma/Myanmar, og opfordrer regeringen til at ændre statsborgerskabsloven af 1982, så den bringes i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og dens forpligtelse i henhold til artikel 7 i FN-konventionen om barnets rettigheder, i den hensigt at give rohingyaerne og andre statsløse mindretal borgerrettigheder såvel som til at sikre ligebehandling for alle burmesiske borgere og bringe en ende på diskriminerende praksisser;

9.

er bekymret over anholdelsen af 14 internationale hjælpearbejdere under urolighederne og kræver øjeblikkelig løsladelse af de fem, der stadig sidder fængslet;

10.

opfordrer indtrængende den burmesiske regering til at tillade FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i landet at foretage en uafhængig undersøgelse af overgrebene i Rakhine; opfordrer OHCHR til at oprette et kontor i Burma/Myanmar med et mandat til fuld beskyttelse, fremmende foranstaltninger og teknisk bistand, såvel som til at oprette underafdelinger rundt om i landet, herunder i Rakhine;

11.

tilskynder den burmesiske regering til at fortsætte gennemførelsen af demokratiske reformer, at sikre retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, især ytrings- og forsamlingsfriheden (også på internettet);

12.

opfordrer indtrængende alle landene i regionen til at komme flygtningene fra Burma/Myanmar til undsætning og til at støtte den burmesiske regering i dens søgen efter rimelige løsninger på de underliggende årsager;

13.

opfordrer indtrængende især Bangladesh til at fortsat at acceptere den nuværende donorstøtte og alle supplerende støtteforanstaltninger og til at tillade de humanitære hjælpeorganisationer at fortsætte deres arbejde i landet, navnlig i lyset af begivenhederne i Rakhine og de deraf følgende strømme af flygtninge, der har et overhængende behov for basal hjælp;

14.

pålægger sin formand at sende denne forordning til regeringerne og parlamenterne i Burma/Myanmar og Bangladesh, EU's højtstående repræsentant, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for ASEAN, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, FN's særlige repræsentant for menneskerettighederne i Myanmar, FN's flygtningehøjkommissær og FN's Menneskerettighedsråd.