18.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 363/101

(1)

I juli 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1338/2002 (2) en endelig udligningstold på 7,1 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (den oprindelige undersøgelse).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1339/2002 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 21 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) og en endelig antidumpingtold på 18,3 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien.

(3)

Ved afgørelse 2002/611/EF (4) godtog Kommissionen et pristilsagn både vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for importen fra Indien, der blev afgivet af en indisk eksporterende producent, Kokan Synthetics and Chemicals Pvt. Ltd. (Kokan).

(4)

I marts 2004 ophævede Kommissionen ved Kommissionens afgørelse 2004/255/EF (5) afgørelse 2002/611/EF efter Kokans frivillige tilbagetrækning af tilsagnet.

(5)

Ved afgørelse 2006/37/EF (6) godtog Kommissionen et nyt pristilsagn både vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for importen fra Indien, der blev afgivet af Kokan. Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 og (EF) nr. 1339/2002 blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 123/2006 (7) i overensstemmelse hermed.

(6)

Ved forordning (EF) nr. 1000/2008 (8) .indførte Rådet en antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne. Ved forordning (EF) nr. 1010/2008 (9) .indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og ændrede størrelsen af antidumpingtolden på importen af sulfanilsyre fra Indien efter en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse.

(7)

Den 1. juli 2013 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (10) af de gældende endelige udligningsforanstaltninger en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (grundforordningen). Anmodningen blev indgivet af CUF — Quimicos Industriais (ansøgeren eller CUF), den eneste producent af sulfanilsyre i Unionen, der således tegner sig for 100 % af EU-produktionen.

(8)

Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(9)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 16. oktober 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (11) (indledningsmeddelelsen) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(10)

Ved en indledningsmeddelelse af 16. oktober 2013 i Den Europæiske Unions Tidende  (12) indledte Kommissionen også en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (13), vedrørende importen af sulfanilsyre med oprindelse i bl.a. Indien.

(11)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (den nuværende undersøgelsesperiode eller NUP). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (den betragtede periode).

(12)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter i Indien, importørerne, de brugere, som, den vidste, var berørt af sagen, og repræsentanterne for det eksporterende land om indledningen af udløbsundersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(13)

Den eneste EU-producent, som også var den eneste interesserede part, der anmodede om at blive hørt, blev hørt.

(14)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Indien og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen fremgik det af indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at foretage en stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at foretage stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og give Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(15)

Kommissionen modtog besvarelser af stikprøvespørgeskemaet fra to indiske eksporterende producenter. Derfor blev der ikke foretaget stikprøveudtagning.

(16)

En ikke forretningsmæssigt forbundet importør besvarede stikprøveskemaet, men importerede imidlertid ikke den pågældende vare fra det pågældende land og besvarede ikke spørgeskemaet. Derfor blev der ikke foretaget stikprøveudtagning.

(17)

Da der kun findes én EU-producent, blev der ikke udtaget stikprøver af EU-producenter.

(18)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat subsidiering, sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade, og for at fastslå Unionens interesser. Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, til de to eksporterende producenter i Indien, til de indiske myndigheder (GOI), til kendte importører og til brugere i Unionen.

(19)

Ud af de to indiske eksporterende producenter indgav kun én en fuldstændig besvarelse. Denne indiske producent tegnede sig for en væsentlig del af den samlede indiske eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(20)

Kommissionen gennemførte endvidere konsultationer i Delhi med de indiske myndigheder (GOI), Maharashtras myndigheder (GOM), Gujarats myndigheder (GOG) og Reserve Bank of India (RBI).

(21)

Der blev desuden aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(22)

Den pågældende vare er sulfanilsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2921 42 00 (Taric-kode 2921420060). Der findes to sulfanilsyrekvaliteter, som fastlægges efter renheden: en teknisk kvalitet og en renset kvalitet. Desuden sælges den rensede kvalitet af og til i form af et salt af sulfanilsyre. Sulfanilsyre anvendes som råmateriale i produktionen af optiske blegemidler, betontilsætningsstoffer, farvestoffer til levnedsmidler og specialfarvestoffer. Begrænset brug i lægemiddelindustrien blev ligeledes noteret. Skønt det ikke anfægtes, at begge kvaliteter har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og derfor anses for at være en og samme vare, er det vigtigt at bemærke, at undersøgelsen viste, at udskifteligheden i praksis er begrænset. Især brugere, som anvender renset sulfanilsyre, ville kun kunne anvende den tekniske kvalitet, hvis de selv kunne rense den yderligere. De brugere, som anvender eller foretrækker teknisk sulfanilsyre, kunne i teorien anvende den rensede kvalitet, men på grund af prisforskellen (20 %-25 %) er dette ikke en økonomisk bæredygtig løsning.

(23)

Sulfanilsyre er en ren råvare og dens grundlæggende kemiske, fysiske og tekniske egenskaber er identiske uanset oprindelsesland. Den pågældende vare og de varer, der fremstilles og sælges af den eksporterende producent i Indien på hjemmemarkedet og til tredjelande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EU-producenten på EU-markedet, anses således for at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i alt væsentligt samme anvendelsesformål og betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 2.

(24)

Samarbejdsviljen fra de indiske eksportørers side var begrænset til én eksporterende producent. I mangel af samarbejdsvilje fra andre producenters side måtte det udligningsberettigede subsidiebeløb fastlægges ud fra de foreliggende faktiske oplysninger: besvarelserne fra den samarbejdsvillige virksomhed, som tegnede sig for størstedelen af eksporten fra Indien til Unionen, og oplysninger fra de indiske myndigheder.

(25)

Ud fra de oplysninger, der indgik i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, blev følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier, undersøgt:

(26)

Ordning a), b), c), e), h), i), k) og l) ovenfor bygger på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (No 22 of 1992) (loven om udenrigshandel), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. Det »Foreign Trade Policy«-dokument, der er relevant for NUP i forbindelse med denne undersøgelse, er »Foreign Trade Policy 2009-2014« (FTP 09-14). Desuden fastlægger de indiske myndigheder også de procedurer, der styrer FTP 09-14 i »Handbook of Procedures, Volume I« (HOP I 09-14). Handbook of Procedures ajourføres regelmæssigt.

(27)

Den under d) nævnte indkomstskattefritagelsesordning er baseret på Income Tax Act of 1961 (indkomstskatteloven af 1961), som ændres årligt ved Finance Act (finansloven).

(28)

De regionale ordninger i litra f) og n) ovenfor forvaltes af henholdsvis delstaten Maharashtra og delstaten Gujarat og er baseret på beslutninger truffet af Maharashtras industri-, energi- og arbejdsministerium og af Gujarats industri- og mineministerium.

(29)

Den under g) omhandlede eksportkreditordning er baseret på section 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949, der tillader Reserve Bank of India (RBI) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(30)

Toldgodtgørelsesordningen i litra j) ovenfor er baseret på section 75 i Customs Act fra 1962, section 37 i Central Excise Act fra 1944, section 93A og 94 i Financial Act fra 1994 og på Customs, Central Excise Duties and Service Tax Drawback Rules fra 1995. Godtgørelsessatserne offentliggøres regelmæssigt; satserne vedrørende NUP var All Industry Rates (AIR) i toldgodtgørelsesordningen 2012-13, som blev offentliggjort i bekendtgørelse nr. 92/2012-Cus.(N.T). Toldgodtgørelsesordningen omtales også som en ordning for afgiftsfritagelse i kapitel 4 i FTP 09-14.

(31)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent ansås for hverken at høre hjemme i en SEZS eller en EPZS. Den samarbejdsvillige eksporterende producent var imidlertid blevet etableret under EOUS og modtog udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode. Nedennævnte beskrivelse og vurdering er derfor begrænset til EOUS.

(32)

EOUS er detaljeret beskrevet i kapitel 6 i FTP 09-14 og i kapitel 6 i HOP I 09-14.

(33)

Med undtagelse af rene handelsvirksomheder kan alle virksomheder, der i princippet forpligter sig til at eksportere hele deres produktion af varer og tjenester, etableres under EOUS. Industrivirksomheder skal opfylde et krav om minimumsinvesteringer i anlægsaktiver på 10 mio. INR for at være støtteberettigede under EOUS.

(34)

EOUS kan findes og etableres overalt i Indien.

(35)

En ansøgning om EOUS-status skal indeholde nærmere oplysninger for de kommende fem år om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet eksportværdi, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager virksomhedens ansøgning, vil den blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Aftalen om at blive godkendt som EOUS-virksomhed er gyldig i fem år. Aftalen kan fornyes for yderligere perioder.

(36)

En EOUS-virksomhed har ifølge FTP 09-14 en central forpligtelse til at opnå en nettoindtjening i udenlandsk valuta, hvilket vil sige, at den samlede værdi af eksporten i en referenceperiode på fem år skal være højere end den samlede værdi af de importerede varer.

(37)

EOUS-virksomheder er berettiget til følgende indrømmelser:

(38)

Virksomheder, der drives under disse ordninger, er underlagt toldmyndighedernes tilsyn, jf. section 65 i Customs Act.

(39)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent opererede under EOUS i de første fire måneder af den nuværende undersøgelsesperiode. Den formelle skrivelse om at forlade ordningen blev udfærdiget den 6. februar 2013. I den nuværende undersøgelsesperiode anvendte virksomheden derfor kun ordningen til at opnå godtgørelse af den centrale omsætningsafgift. Af undersøgelsen fremgik det, at den pågældende eksporterende producent ikke opnåede fordele i form af fritagelse for importtold og punktafgifter på indenlandske køb og delvis godtgørelse af den afgift, der er betalt på brændstof købt hos hjemlige olieselskaber.

(40)

Godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift udgør et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Der gives afkald på offentlige indtægter, der ville være indgået, hvis denne ordning ikke fandtes, hvorved EOUS-virksomheden opnåede en fordel som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 2, fordi den forbedrede sin likviditet ved at opnå godtgørelse af den centrale omsætningsafgift. Subsidiet er retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikt og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Det er en ufravigelig betingelse for at opnå fordelene, at en EOUS-virksomhed har eksport som mål, jf. paragraph 6.1 i FTP 09-14.

(41)

Subsidiebeløbet blev beregnet ud fra størrelsen af den centrale omsætningsafgift, der blev godtgjort på varer købt lokalt i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt over den samlede eksportomsætning i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Der fremkom herved en subsidiemargen på 1,4 %.

(42)

Det blev bekræftet, at DEPBS blev endeligt ophævet fra 30. september 2011, dvs. før den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(43)

EPCGS er detaljeret beskrevet i kapitel 5 i FTP 09-14 og i kapitel 5 i HOP I 09-14.

(44)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede nogen fordele under EPCGS i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(45)

Det blev bekræftet, at ITES blev ophævet i april 2011, dvs. før den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(46)

Der findes en detaljeret beskrivelse af ordningen i section 4.1.3.1-4.1.14 i FTP 09-14 og i section 4.1-4.30 i HOP I 09-14.

(47)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede nogen fordele under AAS i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(48)

For at fremme etableringen af virksomheder i de mindre udviklede egne i delstaten har Maharashtras myndigheder siden 1964 begunstiget nyoprettede virksomheder i områder under udvikling i delstaten under en ordning, der er almindeligt kendt som »Package Scheme of Incentives« (PSI). Ordningen er blevet ændret mange gange, siden den blev indført, og i NUP var der to PSI-ordninger i kraft: PSI 2007 (der var gyldig til april 2013) og PSI 2013. GOM's PSI består af en række underordninger, hvoraf de vigtigste er: i) acciserefusion, ii) fritagelse for elektricitetsafgift, iii) fritagelse for eller udsættelse af lokal omsætningsafgift, iv) rentegodtgørelse for nye virksomheder og v) visse tilskud til små og mellemstore virksomheder til opgradering af teknologi. Undersøgelsen afslørede, at den eneste underordning, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte i den nuværende undersøgelsesperiode, var ordningen for udsættelse af omsætningsafgiften (en del af nr. iii) ovenfor), som i virkeligheden stammede fra PSI 2001, men den udestående omsætningsafgift skulle stadig delvis betales i den nuværende undersøgelsesperiode.

(49)

For at være støtteberettigede skal virksomhederne som regel investere i mindre udviklede områder i en delstat (som inddeles i kategorier alt efter deres økonomiske udvikling, f.eks. lidet udviklede områder, mindre udviklede områder og mindst udviklede områder) enten ved at oprette en ny industrivirksomhed eller ved at foretage en omfattende kapitalinvestering i udvidelse eller diversificering af en eksisterende industrivirksomhed. Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er klassificeringen af det område, som virksomheden befinder sig i eller vil blive etableret i, samt investeringens størrelse.

(50)

Det støtteberettigelsesbevis, som GOM udstedte til den samarbejdsvillige eksporterende producent, bevirkede, at virksomheden under underordningen vedrørende udsættelse af omsætningsafgiften havde tilladelse til at udsætte betalingen af delstatsomsætningsafgift på hjemmemarkedssalget.

(51)

Ved GOM's underordning vedrørende udsættelse af omsætningsafgiften i PSI ydes der subsidier som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Den undersøgte underordning udgør et finansielt bidrag fra GOM, da denne indrømmelse udsætter opkrævningen af afgifter, som GOM ellers ville have haft som indtægt. Denne udsættelse giver virksomheden en fordel, da den forbedrer virksomhedens likviditet.

(52)

Underordningen er kun åben for virksomheder, som har foretaget investeringer i visse udpegede geografiske områder i delstaten Maharashtras retsområde. Den kan ikke benyttes af virksomheder uden for disse områder. Fordelens størrelse varierer alt efter det pågældende område. Ordningen er specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, og er derfor udligningsberettiget.

(53)

Udsættelsen af delstatsomsætningsafgifter under det element i ordningen, der vedrører udsættelse, som stadig skulle betales ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, blev anset for at svare til et rentefrit lån på det samme beløb fra GOM. Fordelen for den samarbejdsvillige eksporterende producent blev derfor beregnet ud fra den rente, der blev betalt af virksomheden for et sammenligneligt lån på markedsvilkår i den nuværende undersøgelsesperiode.

(54)

Subsidiebeløbet (tæller) blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt over virksomhedens samlede omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(55)

På grundlag af ovenstående har virksomheden under denne ordning opnået et subsidie på 1,1 %.

(56)

Det blev bekræftet, at efter ændringer i ECS (juli 2010, for så vidt angår eksportkreditter i INR, og maj 2012, for så vidt angår eksportkreditter i udenlandsk valuta) ophørte præferencerentesatserne for eksportkreditter i medfør af denne ordning i princippet med at eksistere, undtagen i et begrænset antal specifikke industrisektorer. Da det blev konstateret, at den pågældende kemiske sektor ikke var opført på listen over sektorer, der var omfattet af rentetilskud i den nuværende undersøgelsesperiode, var det ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(57)

Der findes en detaljeret beskrivelse af ordningen i section 3.15 i FTP 09-14 og i section 3.9 i HOP I 09-14.

(58)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede nogen fordele under FPS i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(59)

Der findes en detaljeret beskrivelse af ordningen i section 4.2.1-4.2.7 i FTP 09-14 og i section 4.31-4.36 i HOP I 09-14.

(60)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede nogen fordele under DFIA i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(61)

En detaljeret beskrivelse af DDS findes i Custom & Central Excise Duties Drawback Rules 1995 med efterfølgende ændringer.

(62)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(63)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om et godtgørelsesbeløb, der beregnes som en procentdel af fob-værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. GOI har fastsat godtgørelsessatser for en række varer, herunder den pågældende vare. De fastlægges på grundlag af den gennemsnitlige mængde eller værdi af materialer, der anvendes som input til fremstilling af en vare, og det gennemsnitlige toldbeløb, der betales på inputs. De anvendes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej. DDS-satsen for den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode var på 4 % af fob-værdien.

(64)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. Når forsendelsesoplysningerne indtastes i toldserveren (ICEGATE), anføres det, at eksporten finder sted som led i DDS, og DDS-beløbet fastsættes uigenkaldeligt. Efter at speditøren har udfyldt Export General Manifest (EGM), og toldmyndighederne har sammenlignet dokumentet med forsendelsesoplysningerne og fundet det tilfredsstillende, er alle betingelser opfyldt for at tillade udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, enten direkte til eksportørens bankkonto eller pr. bankanvisning.

(65)

Eksportøren skal desuden fremlægge bevis for, at de eksporterede varer er blevet betalt, i form af en bankbekræftelse (Bank Realisation Certificate). Denne bekræftelse kan udfærdiges, når godtgørelsesbeløbet er blevet udbetalt, men GOI kræver beløbet tilbagebetalt, hvis eksportøren ikke fremlægger en bankbekræftelse inden fristens udløb.

(66)

Godtgørelsesbeløbet kan anvendes til ethvert formål.

(67)

Det konkluderedes, at toldgodtgørelsesbeløbet efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder.

(68)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent anvendte DDS i den nuværende undersøgelsesperiode efter at have forladt EOUS.

(69)

Ved DDS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Et toldgodtgørelsesbeløb er et finansielt bidrag fra GOI, da det har form af en direkte overførsel af midler fra GOI. Desuden medfører toldgodtgørelsesbeløbet en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(70)

Endvidere er DDS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(71)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen.

(72)

Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importtold, jf. litra i) i bilag I, og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DDS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DDS.

(73)

Dette bekræftes i GOI's cirkulære nr. 24/2001, hvoraf det klart fremgår, at [toldgodtgørelsessatser] ikke har nogen relation til det faktiske inputforbrugsmønster og den faktiske indvirkning på en bestemt eksportørs inputs eller individuelle forsendelser […], og de regionale myndigheder instrueres om, at de lokale kontorer ikke skal forlange bevis for den faktiske told, der er betalt på importerede eller hjemlige input […], når eksportørerne indsender deres [anmodninger om godtgørelser].

(74)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at DDS er udligningsberettiget.

(75)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal GOI betale godtgørelsesbeløbet, som udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på det godtgørelsesbeløb, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har GOI ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DDS som summen af de godtgørelsesbeløb, der er opnået for eksporttransaktioner, der har fundet sted under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(76)

Disse subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(77)

Ud fra ovenstående er den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning for den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, på 0,6 %.

(78)

Der findes en detaljeret beskrivelse af ordningen i section 3.14 i FTP 09-14 og i section 3.8 i HOP I 09-14.

(79)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede nogen fordele under FMS i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(80)

Der findes en detaljeret beskrivelse af ordningen i section 3.16 i FTP 09-14 og i section 3.10 i HOP I 09-14.

(81)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede nogen fordele under SHIS i den nuværende undersøgelse. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(82)

Det konstateredes, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede fordel af ordningen for kapitaltilførsel fra GOI eller regionale myndigheder. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(83)

Det blev bekræftet, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke har forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller produktionsanlæg i delstaten Gujarat. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere GOG's regionale ordninger yderligere.

(84)

I henhold til grundforordningen udgør de udligningsberettigede subsidier, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, 3,1 %, udtrykt som værditold, for den undersøgte eksporterende producent.

Kokan Synthetics & Chemicals Pvt. Ltd

(85)

På grundlag af de foreliggende oplysninger tegnede den samarbejdsvillige eksporterende producent sig for størstedelen af eksporten af sulfanilsyre fra Indien til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Der forelå ingen oplysninger, hvoraf det fremgik, at subsidieringsniveauet for de øvrige eksporterende producenter, der måtte findes, var lavere.

(86)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(87)

Det blev fastslået, at selv om den subsidiemargen, der blev konstateret i forbindelse med udløbsundersøgelsen, er lavere end den subsidiemargen, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og foregående udløbsundersøgelse, fortsatte den samarbejdsvillige indiske eksportør af den pågældende vare med at nyde godt af udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheder. Der er ingen tegn på, at DDS — det vigtigste program, som virksomheden i øjeblikket anvender, efter at den forlod EOUS — vil blive afviklet inden for en overskuelig fremtid. På disse betingelser står det klart, at eksportøren af den pågældende vare også fremover vil modtage udligningsberettigede subsidier.

(88)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet i Unionen af en enkelt EU-producent, som derfor tegner sig for 100 % af EU-produktionen og udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(89)

EU-forbruget blev beregnet på grundlag af:

(90)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af en producent, og der kun er en eksporterende producent i USA, er det nødvendigt at fremlægge oplysningerne i tabellerne nedenfor i indekseret form for at tage hensyn til fortrolige forretningsoplysninger.

Tabel 1

Forbrug på EU-markedet

(91)

Undersøgelsen viste, at markedet for sulfanilsyre gradvist ekspanderede i den betragtede periode og voksede med 14 % i slutningen af NUP.

(92)

Importmængden med oprindelse i Indien faldt med 48 % i den betragtede periode, og markedsandelen faldt med 54 % i samme periode.

(93)

Den gennemsnitlige pris på den pågældende vare fra Indien faldt med 21 % i 2011 og voksede derefter gradvis, men lå stadig 8 % under prisniveauet for 2010.

(94)

Undersøgelsen viste, at den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producents priser ikke underbød EU-producentens priser. For at tage hensyn til fortrolige forretningsoplysninger kan de nøjagtige tal ikke oplyses, men det underbud, der blev konstateret, var på mellem -20 % og -40 %.

(95)

Efter fremlæggelsen af oplysninger og bemærkninger fra EU-producenten blev Kommissionen anmodet om at beregne det mulige prisunderbud for den resterende del af importen fra Indien ud fra data fra Eurostat. Ifølge disse data blev der ikke konstateret underbud i forbindelse med denne import, og derfor kan konklusionerne i betragtning 94 ovenfor bekræftes.

(96)

Med undtagelse af tre ubetydelige transaktioner (i 2010 og 2011 fra Schweiz og i 2012 fra Malaysia) kom al import af sulfanilsyre fra andre tredjelande fra Kina og USA i den betragtede periode.

Tabel 5

Import af sulfanilsyre fra andre tredjelande

(97)

Importmængderne af sulfanilsyre fra Kina faldt med 99 % mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode, og markedsandelen faldt også med 99 % i samme periode.

(98)

Den gennemsnitlige importpris på sulfanilsyre fra Kina faldt en smule i 2011 med 8 % og udviste derefter en stigende tendens med en meget stærk stigning på 64 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(99)

Importen af sulfanilsyre fra USA er vokset betydeligt både i mængde og markedsandel i den betragtede periode med henholdsvis 199 % og 88 %. Da EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev forholdsvis stabil i samme periode, var det importen fra USA, som overtog det marked, som de kinesiske og indiske eksportører forlod.

(100)

Prisniveauerne på importen fra USA forblev forholdsvis stabile i den betragtede periode og lå på samme niveau som EU-producentens. I den nuværende undersøgelsesperiode var der intet prisunderbud fra importen fra USA.

(101)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade en evaluering af alle økonomiske faktorer med indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(102)

For at respektere fortrolige forretningsoplysninger har det været nødvendigt at fremlægge oplysningerne om den eneste EU-producent i indekseret form.

(103)

EU-erhvervsgrenens produktion var 7 % højere i den nuværende undersøgelsesperiode end det niveau, der blev registreret i begyndelsen af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev uændret i den betragtede periode, og derfor ændrede kapacitetsudnyttelsesgraden sig på samme måde som produktionen, dvs. den voksede med 7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(104)

Det bør bemærkes, at EU-erhvervsgrenen forblev på et tilfredsstillende niveau af kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode med undtagelse af i 2011, og at det lykkedes den at nå et optimalt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

(105)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EU-erhvervsgrenen, at den i hele den betragtede periode kun opnåede optimal kapacitetsudnyttelse i NUP, hvilket viser, at dens genopretning stadig er meget ny og skrøbelig.

(106)

Denne bemærkning i Kommissionens vurdering ændrer ikke ved konklusionerne i betragtning 104 ovenfor, som ikke på nogen måde er i strid med EU-erhvervsgrenens bemærkninger.

(107)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning ultimo året udviste en stærk stigning i 2011 med en faldende tendens herefter, men lå dog stadig 71 % over 2010-niveauet i den nuværende undersøgelsesperiode. Ud fra produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode udgør slutlagrene under alle omstændigheder mindre end en måneds produktion.

(108)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde voksede med 4 % i forhold til niveauet i begyndelsen af den betragtede periode. Der var et meget kraftigt dyk i 2011 efterfulgt af en støt stigning.

(109)

I markedsandele kan EU-erhvervsgrenens resultater betragtes som stabile i den betragtede periode med undtagelse af i 2011, hvor EU-erhvervsgrenens markedsandel i lighed med det faldende salg også faldt. I de følgende år udviste salget og markedsandelen en stigende tendens. Selv om markedsandelen for EU-producenten i den nuværende undersøgelsesperiode holdt sig lidt under niveauet i 2010, er det værd at bemærke, at EU-erhvervsgrenen stadig formåede at tage del i væksten i EU-forbruget og indtog en dominerende stilling på EU-markedet i hele den betragtede periode.

(110)

EU-erhvervsgrenen anførte i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, at dens markedsandel er meget ustabil på grund af den omstændighed, at sulfanilsyre er en prisdrevet råvare, og gav som eksempel 2011, hvor EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt.

(111)

I den forbindelse skal det understreges, at det tab af markedsandele, der fandt sted i 2011, faldt sammen med en prisstigning fra EU-producentens side stik imod markedstendenserne på det tidspunkt. Undersøgelsen viste ganske rigtigt, at importpriserne fra alle lande faldt med fra 5 % til 20 % i 2011. Det er også værd at bemærke, at de tilgængelige statistiske data viser, at det hovedsagelig var den amerikanske importør, som overtog den markedsandel, EU-erhvervsgrenen mistede.

(112)

EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet voksede med 12 % i den betragtede periode, hvilket skyldtes overvæltningen af stigningen i omkostningerne til det vigtigste råmateriale (anilin).

(113)

Beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter voksede med 17 % i den nuværende undersøgelsesperiode. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviste en stigende tendens i den betragtede periode og voksede med 16 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til i 2010. Siden voksede produktionen kun med 7 %, jf. betragtning 103; arbejdskraftproduktiviteten faldt med 9 % i den betragtede periode.

(114)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet på samme vare faldt i den betragtede periode og lå en smule under det optimale niveau, som EU-erhvervsgrenen anførte; det er imidlertid vigtigt at bemærke, at den forblev positiv i hele den betragtede periode.

(115)

Faldet i rentabiliteten skyldes hovedsagelig stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, som voksede med næsten 20 % mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode, og som ikke fuldt ud kunne opvejes af stigningen på 12 % i salgspriserne, jf. betragtning 112.

(116)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at investere i 2010. Efterfølgende faldt investeringerne i sulfanilsyrevirksomhed med 43 % fra 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, og deres størrelse i absolutte tal kan anses for at være lav og hovedsagelig vedrøre vedligeholdelsesaktivitet. Disse konklusioner stemmer overens med investeringsafkastet og den lave rentabilitet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(117)

Investeringsafkastet fulgte nøje tendensen i rentabiliteten i 2011 og 2012. I den nuværende undersøgelsesperiode blev investeringsafkastet forbedret og nåede op på samme niveau som i 2010 på grund af stigningen i rentabiliteten fra 2012 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(118)

Likviditeten udviste en svingende tendens, men var positiv i hele den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt likviditeten med 18 % i forhold til 2010-niveauet. EU-erhvervsgrenen gav ikke udtryk for vanskeligheder med at rejse kapital i den betragtede periode.

(119)

Som konkluderet i betragtning 84 var den konstaterede subsidiemargen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke betydelig, skønt den stadig var over bagatelgrænsen.

(120)

Under hensyntagen til væksten i salgsmængder, priser og kapacitetsudnyttelsesgrad i EU-erhvervsgrenen kan det konkluderes, at foranstaltningerne var formålstjenlige, og at EU-erhvervsgrenen er kommet sig efter virkningerne af tidligere subsidiering i den betragtede periode. Der blev observeret en vis nedgang i en række skadesindikatorer såsom rentabilitet og markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode, men dette kan ikke tilskrives importen fra det pågældende land på grund af dens meget lave niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Under alle omstændigheder viser de skadesindikatorer, som udviklede sig negativt, stadig en holdbar situation for EU-erhvervsgrenen.

(121)

Undersøgelsen viste, at importen af den pågældende vare fra Indien er faldet til et meget lavt niveau. EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev forholdsvis stabil, og det salg, det pågældende land gik glip af, blev overtaget af importen fra USA på et prisniveau, der svarede til EU-erhvervsgrenens. EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge sin salgsmængde og sine gennemsnitlige salgspriser og til at nå op på næsten optimal kapacitetsudnyttelse.

(122)

Det moderate fald i EU-erhvervsgrenens markedsandele og rentabilitet kan ikke tilskrives importen fra Indien, jf. betragtning 120.

(123)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(124)

Skønt EU-erhvervsgrenen fremsatte bemærkninger vedrørende skadesanalysen, og de blev behandlet ovenfor i betragtning 95, 105-106 og 110-111, var den indforstået med den samlede konklusion vedrørende fraværet af væsentlig skade, især i NUP.

(125)

For vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade er det vigtigt at påpege, at EU-erhvervsgrenen i en situation med optimal kapacitetsudnyttelse — som den, der blev opnået i den nuværende undersøgelsesperiode — ikke er i stand til at dække hele EU-forbruget, og at en betydelig del af EU-forbruget derfor bliver nødt til at blive dækket af import.

(126)

Desuden producerer EU-erhvervsgrenen kun renset sulfanilsyre, hvilket betyder, at brugere, der foretrækker teknisk sulfanilsyre til deres produktion, må ty til import.

(127)

Desuden havde EU-erhvervsgrenen en stabil markedsandel med salg til en række årelange kunder. Det fremgik af undersøgelsen, at for nogle brugere skal leverandørerne af sulfanilsyre undergå en streng og dyr certificerings-/kontrolproces, hvilket gør skift fra én leverandør til en anden vanskeligere.

(128)

Det var som led heri, at de potentielle virkninger af importen fra Indien på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen blev analyseret i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 2, med henblik på at vurdere sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(129)

Som konkluderet ovenfor i betragtning 84-85 og 87 nyder sulfanilsyre, der importeres fra Indien, stadig godt af og vil sandsynligvis fortsat fremover nyde godt af subsidiering.

(130)

Samtidig peger undersøgelsens konklusioner på, at tilstedeværelsen af subsidieret import fra Indien ikke vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Dette ræsonnement bygger på en analyse af følgende faktorer:

(131)

Undersøgelsen afslørede ikke betydelig uudnyttet kapacitet i Indien.

(132)

EU-erhvervsgrenen anfægtede denne konklusion og hævdede navnlig, at den uudnyttede kapacitet i Indien sandsynligvis vil øges som følge af den øgede tilstedeværelse af kinesiske varer på det indiske marked, og at incitamentet til eksport vil vokse yderligere.

(133)

I den forbindelse bemærker Kommissionen, at den største kendte indiske producent og eksportør af sulfanilsyre opgav sin status som eksportorienteret virksomhed (EOU) i 2013, jf. betragtning 39, da virksomheden planlagde at øge sit salg på hjemmemarkedet. Dette salg havde været alvorligt begrænset af betingelserne i EOUS. Virksomheden bekræftede, at den ikke fornemmede pres fra de kinesiske konkurrenter, og at det indiske marked efter dens vurdering havde gode udviklingsmuligheder. Derfor er der ingen grund til at antage, at den nuværende eller en kommende uudnyttet kapacitet hos de indiske producenter vil blive omdirigeret til Unionen som følge af et påstået kinesisk pres på det indiske marked.

(134)

For så vidt angår de indiske eksportørers prisadfærd, konstateredes det i betragtning 94 og 95 ovenfor, at den samarbejdsvillige eksporterende producent, men også andre indiske eksportører, solgte til priser, som ikke underbød EU-prisniveauerne i NUP.

(135)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at Kokans eksportpriser byggede på et pristilsagn og derfor ikke var repræsentative for de øvrige indiske eksporterende producenter. Kommissionen bemærker, at Kokans priser i den betragtede periode lå væsentligt over mindsteimportprisen (MIP) i tilsagnet. For så vidt angår de øvrige indiske eksportører, var deres gennemsnitseksportpriser, jf. Eurostat, endda højere i NUP. Dette betyder, at de indiske eksportørers priser, inkl. Kokans, snarere tog udgangspunkt i markedssituationen end i pristilsagnet.

(136)

EU-erhvervsgrenen påpegede også, at de indiske importpriser faldt med 8 % i den betragtede periode trods en stigning på over 40 % i priserne på det vigtigste råmateriale (benzen) i samme periode. Undersøgelsen viste, at det relativt høje prisniveau for sulfanilsyre på EU-markedet skabte mulighed for et prisfald trods vækst i omkostningerne til det vigtigste råmateriale. Uanset benzens betydning som en omkostningskomponent kan den ikke i sig selv forklare udviklingen i den undersøgte vares omkostninger og priser. Endelig viste undersøgelsen, at de indiske salgspriser til Unionen ikke var ekstraordinært lave, da de svarede til priserne på eksport fra Indien til tredjelande, som forekom i betydelige mængder. Derfor fandtes tendenserne til at prisfastsætte færdigvaren (sulfanilsyre) og det vigtigste råmateriale (benzen), som EU-erhvervsgrenen var inde på, ikke at være modstridende.

(137)

Endelig fremførte EU-erhvervsgrenen, at indiske eksportpriser til tredjelande, nemlig Tyrkiet, var lavere end dem til EU. Kommissionen bemærkede, at dataene fra Kokan viste, at dennes priser til Tyrkiet også lå over MIP, og at de ikke underbød EU-erhvervsgrenens. Kokans eksportmængde til Tyrkiet lå på samme niveau som det, hvori EU-erhvervsgrenen tog udgangspunkt i sin anmodning, og derfor gælder konklusionerne vedrørende Kokan for al indisk eksport til Tyrkiet. Ud fra ovenstående underbygges de indiske eksportørers påståede anderledes prisadfærd over for tredjelande i forhold til EU ikke af de tilgængelige oplysninger.

(138)

Som anført i betragtning 84 ovenfor var subsidiemargenen i NUP for den samarbejdsvillige indiske producent på 3,1 %. Dette viser en fortsat faldende tendens i subsidieringen siden indførelsen af de oprindelige udligningsforanstaltninger i 2002.

(139)

Dette fald skyldes ikke udelukkende denne enkelte virksomheds situation, men også systemiske ændringer i de indiske subsidieordninger. Som forklaret i del C i denne forordning blev nogle af ordningerne opgivet af GOI, og de fleste af de øvrige blev nedjusteret, for så vidt angår fordele for virksomhederne. Kun i forbindelse med en bestemt ordning, der blev undersøgt, nemlig DDS, blev kriterierne for støtteberettigelse og de administrative procedurer lempet. Som følge heraf gik Kokan straks over til denne ordning. Anvendelsen af DDS udelukker imidlertid anvendelsen af de fleste af de øvrige ordninger (EOUS, AAS, FPS, DFIA og FMS). For den pågældende vare har DDS et klart højeste subsidieringsniveau: i NUP 4 % af fob-eksportværdien, og det blev yderligere nedsat til 3 % senere. Trods denne begrænsning i subsidieniveauet kan det forventes, at andre producenter vil gå over til eller allerede er gået over til denne ordning, fordi den udgør en begrænset administrativ byrde.

(140)

Kommissionen har allerede observeret en sådan tendens i forbindelse med en række andre antisubsidieundersøgelser i Indien de sidste 2 år (16). Det kan derfor fastslås, at konklusionerne vedrørende Kokan, jf. betragtning 139 ovenfor, kan ekstrapoleres til de øvrige indiske producenter af sulfanilsyre.

(141)

I betragtning af ovennævnte subsidieringsniveau (skønnet til omkring 3 % med DDS som en hovedordning) og det nuværende eksportprisniveau fra Indien, som allerede omfatter subsidierne, konkluderes det, at disse eksportpriser ikke ville underbyde EU-erhvervsgrenens priser, selv om udligningsforanstaltningerne over for Indien blev ophævet. Det kan derfor konkluderes, at eksport fra Indien, selv når den er subsidieret, ikke er skadevoldende over for EU-erhvervsgrenen.

(142)

Den samarbejdsvillige indiske producent (der tegner sig for en væsentlig andel af importen fra Indien til Unionen) solgte hovedsagelig den tekniske kvalitet af sulfanilsyre, hvor denne først og fremmest konkurrerede med import fra USA og Kina, da EU-erhvervsgrenen ikke fremstillede den tekniske kvalitet af sulfanilsyre. Desuden var stort set al Kokans eksport af sulfanilsyre til Tyrkiet, som fandt sted i store mængder, af teknisk kvalitet.

(143)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at der var en høj grad af overlapning i anvendelsen af teknisk og renset kvalitet af sulfanilsyre, og at der derfor er en betydelig konkurrence mellem de to kvaliteter.

(144)

Skønt det ikke anfægtes, at begge kvaliteter anses for at være en og samme vare, er det vigtigt at bemærke, at undersøgelsen bekræftede, at indbyrdes udskiftelighed i praksis er begrænset. I særdeleshed brugere, der har brug for eller foretrækker den tekniske kvalitet af sulfanilsyre, kunne teoretisk anvende den rensede kvalitet, men på grund af den betydelige prisforskel (20 % — 25 %) er dette ikke en holdbar løsning. Derfor fastholdes det, at de indiske producenters salg, for så vidt angår den tekniske kvalitet af sulfanilsyre, hovedsagelig konkurrerer med varer fra Kina og USA.

(145)

Ud fra konklusionerne af undersøgelsen, jf. ovenstående betragtninger, fastslås det, at ophævelse af udligningsforanstaltningerne over for Indien sandsynligvis ikke fører til fornyet skade på kort til mellemlang sigt.

(146)

Da det blev konkluderet, at der ikke var nogen sandsynlighed for fornyet skade, var det ikke nødvendigt at undersøge Unionens interesser.

(147)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det anses for hensigtsmæssigt, at de gældende udligningsforanstaltninger på importen af sulfanilsyre fra Indien ophæves. Interesserede parter fik også lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(148)

Det følger af ovenstående, at udligningsforanstaltningerne over for sulfanilsyre med oprindelse i Indien bør ophæves, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionens afgørelse om godtagelse af det i øjeblikket gældende tilsagn vedrørende importen af sulfanilsyre fra Kokan bør også ophæves.

(149)

Under hensyntagen til, at EU-erhvervsgrenens genrejsning er af nyere dato, vil Kommissionen på anmodning fra EU-producenten overvåge importen af den pågældende vare. Overvågningen bliver begrænset til en periode på to år efter offentliggørelsen af denne forordning.

(150)

Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 25, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —