Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1346

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1346/2014 af 17. december 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

    EUT L 363 af 18.12.2014, p. 82–100 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 12/03/2021

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/1346/oj

    18.12.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 363/82


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1346/2014

    af 17. december 2014

    om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    A.   SAGSFORLØB

    1.   Gældende foranstaltninger

    (1)

    I juli 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1339/2002 (2) en endelig antidumpingtold på 21 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og en endelig antidumpingtold på 18,3 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (»den oprindelige undersøgelse«).

    (2)

    Ved forordning (EF) nr. 1338/2002 (3) indførte Rådet en endelig udligningstold på 7,1 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien.

    (3)

    Ved afgørelse 2002/611/EF (4) godtog Kommissionen et pristilsagn både vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for importen fra Indien, der blev afgivet af en indisk eksporterende producent, Kokan Synthetics and Chemicals Pvt. Ltd (»Kokan«).

    (4)

    I februar 2004 hævede Rådet ved forordning (EF) nr. 236/2004 (5) satsen for den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina fra 21 % til 33,7 % efter en fornyet antiabsorptionsundersøgelse.

    (5)

    I marts 2004 ophævede Kommissionen ved Kommissionens afgørelse 2004/255/EF (6) afgørelse 2002/611/EF efter Kokans frivillige tilbagetrækning af tilsagnet.

    (6)

    Ved afgørelse 2006/37/EF (7) godtog Kommissionen et nyt tilsagn både vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for importen fra Indien, der blev afgivet af Kokan. Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 og (EF) nr. 1339/2002 blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 123/2006 (8) i overensstemmelse hermed.

    (7)

    Ved forordning (EF) nr. 1000/2008 (9) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne. Ved forordning (EF) nr. 1010/2008 (10) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og ændrede størrelsen af antidumpingtolden på importen af sulfanilsyre fra Indien efter en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse.

    2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

    (8)

    Den 1. juli 2013 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (11) af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina og Indien en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009. Anmodningen blev indgivet af CUF — Quimicos Industriais (»ansøgeren« eller »CUF«), den eneste producent af sulfanilsyre i Unionen, der således tegner sig for 100 % af EU-produktionen.

    (9)

    Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

    3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

    (10)

    Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 16. oktober 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    4.   Sideløbende undersøgelse

    (11)

    Ved en indledningsmeddelelse af 16. oktober 2013 i Den Europæiske Unions Tidende  (13) indledte Kommissionen også en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (14), af de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien.

    5.   Undersøgelse

    5.1.   Nuværende undersøgelsesperiode og betragtet periode

    (12)

    Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, 30. september 2013 (»den betragtede periode«).

    5.2.   Berørte parter

    (13)

    Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter i Kina og i Indien, importørerne, de brugere, som, den vidste, var berørt af sagen, og repræsentanterne for de eksporterende lande om indledningen af udløbsundersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

    (14)

    Den eneste EU-producent, som også var den eneste interesserede part, der anmodede om at blive hørt, blev hørt.

    5.3.   Stikprøveudtagning

    (15)

    I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Indien og Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen fremgik det af indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at foretage en stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at foretage stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og give Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

    (16)

    Kommissionen modtog besvarelser af stikprøveskemaet fra to indiske eksporterende producenter, men ingen besvarelser fra kinesiske eksporterende producenter. Derfor blev der ikke foretaget stikprøveudtagning.

    (17)

    En ikke forretningsmæssigt forbundet importør besvarede stikprøveskemaet, men importerede imidlertid ikke den pågældende vare fra de pågældende lande og besvarede ikke spørgeskemaet. Derfor blev der ikke foretaget stikprøveudtagning.

    (18)

    Da der kun findes én EU-producent, blev der ikke foretaget stikprøveudtagning af EU-producenter.

    5.4.   Undersøgelse

    (19)

    Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og på at fastslå Unionens interesser. Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, til de to eksporterende producenter i Indien, til kendte importører og til EU-brugere.

    (20)

    Ud af de to indiske eksporterende producenter indsendte kun en (Kokan Synthetics & Chemicals Pvt. Ltd) en fuldstændig besvarelse. Denne indiske producent tegnede sig for størstedelen af den samlede indiske eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (21)

    Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

    a)

    EU-producent:

    CUF — Quimicos Industriais, Estarreja, Portugal

    b)

    Eksporterende producent og producent i referenceland:

    Kokan Synthetics & Chemicals Pvt. Ltd., Khed, Indien

    c)

    EU-brugere:

    Blankophor GmbH, Leverkusen, Tyskland

    Hovione Farmaciencia SA, Loures, Portugal

    IGCAR Chemicals, S.L., Rubi, Spanien.

    B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

    (22)

    Den pågældende vare er sulfanilsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2921 42 00 (Taric-kode 2921420060). Der findes to sulfanilsyrekvaliteter, som fastlægges efter renheden: en teknisk kvalitet og en renset kvalitet. Nogle gange sælges den rensede kvalitet desuden i form af et salt af sulfanilsyre. Sulfanilsyre anvendes som råmateriale i produktionen af optiske blegemidler, betontilsætningsstoffer, farvestoffer til levnedsmidler og specialfarvestoffer. Begrænset brug i lægemiddelindustrien blev ligeledes noteret. Skønt det ikke anfægtes, at begge kvaliteter har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og derfor anses for at være en og samme vare, er det vigtigt at bemærke, at undersøgelsen viste, at udskifteligheden i praksis er begrænset. Især brugere, som anvender renset sulfanilsyre, ville kun kunne anvende den tekniske kvalitet, hvis de selv kunne rense den yderligere. De brugere, som anvender eller foretrækker teknisk sulfanilsyre, kunne i teorien anvende den rensede kvalitet, men på grund af prisforskellen (20 %-25 %) er dette ikke en økonomisk bæredygtig løsning.

    (23)

    Sulfanilsyre er en ren råvare og dens grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber er identiske uanset oprindelsesland. Den pågældende vare og de varer, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter i de pågældende lande på deres hjemmemarkeder og til tredjelande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EU-producenten på EU-markedet, anses således for at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i alt væsentligt samme anvendelsesformål og betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

    C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

    (24)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der i øjeblikket fandt dumping sted, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet ved et muligt udløb af de gældende foranstaltninger over for importen fra Kina og Indien.

    1.   Indledende bemærkninger

    1.1.   Kina

    (25)

    Efter indledningen af udløbsundersøgelsen kontaktede Kommissionen 39 kendte kinesiske eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder. Der var ingen af disse producenter, som gav sig til kende og var samarbejdsvillige.

    (26)

    Kommissionen oplyste de kinesiske myndigheder og de berørte eksporterende producenter om, at den agtede at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med sine konklusioner på grundlag af grundforordningens artikel 18. Parterne fremsatte ikke bemærkninger i den forbindelse.

    (27)

    Derfor måtte konklusionerne vedrørende dumping og sandsynligheden for fornyet dumping baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. oplysninger, som ansøgeren har fremlagt, navnlig oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og data fra Eurostat.

    (28)

    Der blev kun importeret en mindre mængde af den pågældende vare fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

    1.2.   Indien

    (29)

    Efter indledningen af udløbsundersøgelsen kontaktede Kommissionen 25 kendte indiske eksporterende producenter, hvoraf kun en, nemlig Kokan, besvarede spørgeskemaet og var samarbejdsvillig i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden tegnede sig for størstedelen af den indiske eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (30)

    I den betragtede periode opererede den eksporterende producent under et pristilsagn, som var godtaget af Kommissionen, og som konstateredes overholdt.

    2.   Dumping

    2.1.   Kina

    2.1.1.   Referenceland

    (31)

    Den normale værdi blev fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«), jf. bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

    (32)

    I den oprindelige undersøgelse blev Indien anvendt som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. I indledningsmeddelelsen blev der peget på Indien som referenceland, og interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til valget. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, og der var ingen tegn på, at Indien ikke længere var et egnet valg. EU-erhvervsgrenen foreslog USA som referenceland i sin anmodning om en fornyet undersøgelse, men som følge af den omstændighed, at der kun er en enkelt producent i USA, og at markedet i USA har været beskyttet af antidumping- og udligningstold på importen af sulfanilsyre fra Kina og Indien i over 20 år, blev dette forslag forkastet. Derfor blev Indien valgt som referenceland også i forbindelse med denne undersøgelse.

    (33)

    Dataene fra den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent blev derfor anvendt.

    2.1.2.   Normal værdi

    (34)

    Den normale værdi blev fastsat på grundlag af data fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, nemlig Kokan, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Hjemmemarkedssalget blev anvendt som grundlag for at fastsætte den normale værdi (se betragtning 42-47).

    2.1.3.   Eksportpris

    (35)

    I lyset af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side og dermed manglende specifikke oplysninger om de kinesiske priser blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og med henblik herpå blev der anvendt statistiske kilder (Eurostat). Denne informationskilde betragtes som værende tæt på de kinesiske eksportørers faktiske priser ved salg til EU-kunder.

    2.1.4.   Sammenligning

    (36)

    Sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på grundlag af priserne ab fabrik.

    (37)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der i givet fald taget behørigt hensyn til eksportprisen i form af justeringer. Med henblik på at udtrykke eksportprisen ab fabrik og på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse justerede Kommissionen cif-prisen ud fra Eurostats oplysninger om fragt-, forsikrings-, håndterings- og kreditomkostninger. Disse justeringer udgjorde mellem 5 % og 10 % af cif-prisen.

    2.1.5.   Dumping

    (38)

    Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

    (39)

    På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportørers side findes der ingen oplysninger om importvaresortimentet. I mangel af oplysninger om de importerede mængder af renset og teknisk sulfanilsyre blev det dog fastslået, at — selv om man antager, at hele importen var af renset sulfanilsyre, der i gennemsnit er 20 % dyrere end den tekniske kvalitet — ligger Eurostats importpriser på et niveau, som i forhold til de normale værdier i referencelandet ikke tydede på dumping.

    (40)

    Endvidere var importmængden fra Kina meget lav i NUP, jf. betragtning 28. Det er generelt accepteret i den berørte erhvervsgren, at små mængder ad hoc-forsendelser af sulfanilsyre har betydeligt højere enhedspriser end regelmæssige ordrer i større mængder, hvilket kan forklare det høje importprisniveau, som Eurostat oplyste.

    (41)

    Selv om de foreliggende tal tyder på negativ dumping, kan en sådan konklusion derfor være af begrænset relevans på grund af de lave importmængder og manglende oplysninger om importvaresortimentet, som er et vigtigt element på grund af den betydelige prisforskel mellem den rensede og den tekniske kvalitet.

    2.2.   Indien

    2.2.1.   Normal værdi

    (42)

    Hjemmemarkedssalget for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent af hver type af den pågældende vare foregik i repræsentative mængder og i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

    (43)

    For hver varetype blev andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode fastlagt.

    (44)

    Hele hjemmemarkedssalget foregik til nettosalgspriser, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og det rentable hjemmemarkedssalg udgjorde derfor over 80 % af den samlede salgsmængde af hver varetype. Som følge heraf blev den normale værdi for hver af varetyperne baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg af den type i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (45)

    Ansøgeren hævdede, at trykket fra den kinesiske import, som kom ind på det indiske marked fordrejede de indiske hjemmemarkedspriser og dermed fastsættelsen af den normale værdi.

    (46)

    Som fastslået ovenfor i betragtning 44 udgjorde rentabelt salg på hjemmemarkedet over 80 % af det samlede salg af hver varetype, og den normale værdi måtte derfor fastsættes ud fra den faktiske hjemmemarkedspris. Uanset om importen fra Kina udøvede et nedadgående tryk på det indiske hjemmemarked, fastsættes den normale værdi på en sådan måde, at et sådant tryk ikke påvirker vurderingen. Hvis højst 80 % af salget af en bestemt varetype faktisk var rentabel, ville fastsættelsen af den normale værdi kun blive baseret på dette rentable salg. Hvis alt salg af en bestemt varetype blev tabsgivende, ville den normale værdi endvidere blive baseret på de samlede produktionsomkostninger og en rimelig fortjenstmargen.

    (47)

    Kommissionen betragter derfor ansøgerens påstand som værende irrelevant i forbindelse med beregningen af den normale værdi.

    2.2.2.   Eksportpris

    (48)

    Den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, og eksportprisen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

    (49)

    Ansøgeren hævdede, at der er et modsætningsforhold mellem prisudviklingen for benzen og prisudviklingen for den indiske eksport til Unionen. Ansøgeren fandt dette så meget desto mere bemærkelsesværdigt, eftersom denne anførte, at det mindstepristilsagn, som Kommissionen havde godkendt, blev indekseret ud fra benzenprisudviklingen. Ansøgeren hævdede også, at pristilsagnet gjorde, at eksportpriserne for den største indiske eksporterende producent ikke var repræsentative.

    (50)

    Kommissionen konstaterede, at benzen som råmateriale til produktion af anilin, der er det vigtigste råmateriale i sulfanilsyre, ikke må udgøre over mellem 50 % og 60 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Desuden begrænser pristilsagnets indeksklausul virkningen af benzenprisudviklingen på mindsteprisen. Endelig blev overholdelsen af mindstepristilsagnet kontrolleret under kontrolbesøget på stedet, og det blev konstateret, at eksportprisniveauerne konsekvent var betydeligt højere end de mindstepriser, der var fastsat i tilsagnet, hvorved indvirkningen blev begrænset.

    (51)

    Ansøgeren hævdede endvidere, at de indiske eksporterende producenter efter al sandsynlighed foretog små leverancer til eksport til Unionen, som tiltrak høje spotpriser, hvorved eksportprisniveauet blev kunstigt hævet.

    (52)

    Undersøgelsen afslørede intet salg af den art fra Kokan, den vigtigste indiske eksporterende producent. Langt størstedelen (over 99 %) af salget fra de øvrige indiske eksportører til Unionen bestod ligeledes af mængder, der ikke kan betragtes som værende spotsalg.

    (53)

    Ud fra ovenstående konklusioner må ansøgerens påstande vedrørende den manglende repræsentativitet af de indiske eksportpriser til Unionen afvises.

    2.2.3.   Sammenligning

    (54)

    Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

    (55)

    På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden. Denne justering var på mellem 6 % og 10 % af cif-prisen, EU's grænse.

    2.2.4.   Dumping

    (56)

    Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat for samme vare, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare.

    (57)

    På dette grundlag var den beregnede dumpingmargen for den samarbejdsvillige eksporterende producent negativ. Der fandt således ingen dumping sted i NUP.

    (58)

    Ansøgeren hævdede, at konklusionen om, at der ikke forekom dumping fra den største eksporterende producents side, ikke kan udvides til også at omfatte de øvrige indiske eksporterende producenter, da dennes eksportpriser er baseret på et tilsagn om en mindsteimportpris.

    (59)

    Den største indiske eksporterende producents eksportpriser blev imidlertid fastsat på niveauer, der var betydeligt højere end mindstepriserne i tilsagnet. Desuden konstateredes prisniveauet for de øvrige indiske producenter — ud fra Eurostatdata — at være betydeligt højere end den største eksporterende producents eksportpriser. Endelig viste undersøgelsen, at den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportsalgspriser til tredjelande, som ikke er omfattet af et tilsagn eller antidumpingtold, blev fastsat på et niveau svarende til dennes eksportsalg til Unionen og således ikke var dumpingpriser. Kommissionen konkluderer derfor, at de indiske eksportpriser blev fastsat uafhængigt af pristilsagnet og på markedsvilkår.

    (60)

    Ansøgerens påstand om, at der var blevet konstateret dumping for de øvrige indiske eksporterende producenters vedkommende, måtte derfor afvises.

    3.   Sandsynligheden for fornyet dumping

    3.1.   Indledende bemærkninger

    (61)

    Der har været amerikanske antidumpingforanstaltninger over for importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og Kina og udligningsforanstaltninger over for Indien siden 1992. I 2011 forlængede det amerikanske handelsministerium den gældende udligningstold på importen fra Indien på 43,7 % og de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra både Indien og Kina på mellem 19,1 % og 114,8 %. Foranstaltningernes niveau lukkede effektivt det amerikanske marked for indisk og kinesisk import.

    3.2.   Kina

    (62)

    Produktionskapaciteten i Kina blev beregnet ud fra data indgivet af EU-producenten og den eneste amerikanske producent Nation Ford Chemical Company (»NFC«) i den fornyede amerikanske undersøgelse vedrørende udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for sulfanilsyre med oprindelse i Kina (USITC publication 4270).

    (63)

    NFC oplyste, at produktionskapaciteten i Kina ville muliggøre en produktion på 65 500 ton sulfanilsyre om året, hvilket er i overensstemmelse med ansøgerens vurdering; denne hævdede ud fra en undersøgelse foretaget af den kinesiske erhvervsgren, at kapaciteten i Kina er på mellem 65 500 og 82 000 ton. Den uudnyttede kapacitet blev beregnet til at være på 20 %, hvilket ville svare til mellem 13 100 ton og 16 400 ton. Dette er over det dobbelte af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (64)

    Ansøgeren hævdede endvidere, at det også lykkedes de kinesiske eksportører at komme ind på det indiske marked, og underbyggede denne påstand ved at indsende statistiske data baseret på de indiske myndigheders eksport/importdatabase. Dataene viste en stor stigning i importen fra Kina af renset sulfanilsyre til Indien i NUP i forhold til tidligere perioder til priser, der underbød den samarbejdsvillige indiske producents salgspriser på renset sulfanilsyre på hjemmemarkedet. Da den normale værdi for renset sulfanilsyre, under behørig hensyntagen til fragt- og forsikringsomkostninger, blev fastsat ud fra den eneste samarbejdsvillige indiske producents hjemmemarkedssalg af renset sulfanilsyre i repræsentative mængder, som lå på mellem 92 500 INR og 112 500 INR (angivet som et interval af fortrolighedshensyn), bekræfter dataene, at importen fra Kina af renset sulfanilsyre kom ind på det indiske marked til dumpingpriser på mellem 82 500 INR og 92 500 INR (angivet som et interval af fortrolighedshensyn). Denne konstaterede dumping af importen til det indiske marked bidrog til vurderingen af de kinesiske eksporterende producenters forventede adfærd, hvis de nuværende foranstaltninger fik lov at udløbe.

    (65)

    I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og oplysningerne om landets prisadfærd på et tredjemarked, der ikke er beskyttet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, er der en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

    3.3.   Indien

    (66)

    Den samlede kapacitet, der er til rådighed i Indien, blev også beregnet ud fra data fra både NFC og den eneste EU-producent.

    (67)

    Ansøgeren anslog den samlede kapacitet i Indien til omkring 13 500 ton, hvoraf 2 700 ton kan anses for at være uudnyttede. Disse tal er i fuld overensstemmelse med de data, der er fremlagt af den eneste amerikanske producent — NFC — i den amerikanske undersøgelse.

    (68)

    Ansøgeren hævdede, at en uudnyttet kapacitet på 2 700 ton er en trussel mod dennes salg, da det udgør en betydelig andel af EU-forbruget, og at en sådan uudnyttet kapacitet sandsynligvis vil vokse som følge af den stigende tilstedeværelse af kinesiske varer på det indiske marked, og at der derfor vil være et øget incitament til at eksportere.

    (69)

    I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den største indiske eksporterende producent opgav sin status som eksportorienteret virksomhed i 2013, da denne planlagde at øge sit salg på hjemmemarkedet. Dette salg var blevet alvorligt begrænset af betingelserne i EOUS. Virksomheden bekræftede, at trods den voksende import fra Kina fornemmede den ikke et betydeligt pres fra kinesiske konkurrenter, for så vidt angår den tekniske kvalitet af sulfanilsyre (som er den vare, Kokan fortrinsvis er interesseret i), og at det indiske marked efter dens vurdering havde gode udviklingsmuligheder. Derfor er der ingen grund til at antage, at uudnyttet kapacitet hos de indiske producenter vil blive omdirigeret til Unionen som følge af et påstået kinesisk pres på det indiske marked.

    (70)

    Uanset denne anslåede indiske uudnyttede kapacitet synes der ikke at være en sandsynlighed for fornyet dumping, i betragtning af at hverken eksporten til Unionen eller til tredjelande fandt sted til dumpingpriser.

    (71)

    Undersøgelsen viste ikke, at den samarbejdsvillige eksporterende producent havde en anden prisadfærd ved salg til tredjelande i forhold til virksomhedens eksportsalg til Unionen. Priserne på den betydelige eksportmængde til tredjelande var på et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

    (72)

    Ansøgeren fremlagde i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger nye statistiske data og hævdede ud fra dem, at den indiske eksport til Tyrkiet fandt sted til dumpingpriser.

    (73)

    Kommissionen konstaterede og undersøgte en tilsvarende mængde af Indiens eksport til Tyrkiet og kunne tilskrive den til den samarbejdsvillige eksporterende producent. Derfor kunne Kommissionen basere sine beregninger på mere præcise og detaljerede data vedrørende både varesortiment og prisniveauer. Kommissionen bekræfter, at den eksporterede mængde ikke blev dumpet.

    3.4.   Konklusion om sandsynligheden for fornyet dumping

    (74)

    For så vidt angår Kina, blev der truffet konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, da der ikke var nogen samarbejdsvilje og dermed ikke nogen virksomhedsspecifikke data vedrørende Kinas uudnyttede kapacitet og prisadfærd i tredjelande til rådighed.

    (75)

    I betragtning af, at de foreliggende oplysninger tyder på stor uudnyttet kapacitet i Kina og dumpingadfærd på tredjemarkeder, og af det attraktive prisniveau på EU-markedet, anses sandsynligheden for fornyet dumping for reel.

    (76)

    Der blev imidlertid ikke konstateret nogen sandsynlighed for fornyet dumping, for så vidt angår Indien, ud fra den manglende dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, den uudnyttede kapacitet, som ligger betydeligt under Kinas, og de høje eksportprisniveauer ved eksport til Unionen og resten af verden.

    D.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

    1.   EU-produktion og definition af EU-erhvervsgrenen

    (77)

    I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet i Unionen af en enkelt EU-producent, som derfor tegner sig for 100 % af EU-produktionen og udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

    2.   EU-forbruget

    (78)

    EU-forbruget blev beregnet på grundlag af:

    EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare på EU-markedet

    importmængden af sulfanilsyre (Taric-niveau) til EU-markedet ifølge Eurostat.

    (79)

    Da EU-erhvervsgrenen kun består af en producent, og der kun er en eksporterende producent i USA, er det nødvendigt at forelægge oplysningerne i tabellerne nedenfor i indekseret form for at tage hensyn til fortrolige forretningsoplysninger.

    Tabel 1

    Forbrug på EU-markedet

    Mængde (indeks)

    2010

    2011

    2012

    NUP

    EU-forbrug (2010 = 100)

    100

    106

    106

    114

    Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelse

    (80)

    Undersøgelsen viste, at markedet for sulfanilsyre gradvist ekspanderede i den betragtede periode og voksede med 14 % i slutningen af NUP.

    3.   Import fra de pågældende lande

    a)   Importmængde og markedsandel

    Tabel 2

    Import fra de pågældende lande

    Importmængde (indeks)

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Kina

    100

    77

    14

    1

    Indien

    100

    422

    187

    52

    Pågældende lande i alt

    100

    110

    30

    6

    Kilde: Eurostat


    Tabel 2(a)

    Import fra de pågældende lande

    Importmængder (intervaller) (15)

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Kina

    650-1 000

    500-800

    90-250

    10-60

    Indien

    50-200

    250-550

    100-250

    10-80

    Pågældende lande i alt

    700-1 200

    750-1 350

    190-500

    20-140

    Source: Eurostat


    Tabel 3

    De pågældende landes markedsandel

    Markedsandel (indeks)

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Markedsandel for importen fra Kina

    100

    73

    13

    1

    Markedsandel for importen fra Indien

    100

    397

    177

    46

    Pågældende lande i alt

    100

    103

    28

    5

    (81)

    Hvis man iagttager hvert land for sig, faldt importmængderne af sulfanilsyre fra Kina med 99 % mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode, og markedsandelen faldt også med 99 % i samme periode.

    (82)

    Importmængden med oprindelse i Indien faldt med 48 % i den betragtede periode, og markedsandelen faldt med 54 % i samme periode.

    (83)

    Den samlede importmængde af sulfanilsyre fra de pågældende lande faldt med 94 % i den betragtede periode og er faldet til et meget lavt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Ligeledes svandt markedsandelen for importen af sulfanilsyre fra de pågældende lande med 95 % i den betragtede periode og nåede et meget lavt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

    b)   Importpriser

    Tabel 4

    Gennemsnitspriser på importen af sulfanilsyre fra de pågældende lande

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Importpris fra Kina (indeks: 2010 = 100)

    100

    92

    104

    164

    Importpris fra Indien (indeks: 2010 = 100)

    100

    79

    84

    92

    Gennemsnitlige importpriser fra de pågældende lande (indeks: 2010 = 100)

    100

    93

    104

    126

    Kilde: Eurostat


    Tabel 4a

    Gennemsnitspriser på importen af sulfanilsyre fra de pågældende lande

    Prisintervaller (16)

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Importpris fra Kina

    1 000-1 400

    950-1 350

    1 000-1 400

    1 700-2 500

    Importpris fra Indien

    1 200-1 800

    1 000-1 400

    1 100-1 500

    1 300-1 700

    Gennemsnitlige importpriser fra de pågældende lande

    1 000-1 800

    950-1 400

    1 000-1 500

    1 300-2 500

    Source: Eurostat

    (84)

    Den gennemsnitlige importpris på sulfanilsyre fra Kina faldt en smule i 2011 med 8 % og udviste derefter en stigende tendens med en meget stærk stigning på 64 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (85)

    De gennemsnitlige priser på den pågældende vare fra Indien faldt med 21 % i 2011 og voksede derefter gradvis, men lå stadig 8 % under prisniveauet for 2010.

    c)   Prisunderbudsniveauet

    (86)

    På grund af de små mængder, der blev solgt af de kinesiske eksporterende producenter, og de manglende oplysninger om det importerede varesortiment, kunne der ikke foretages nogen meningsfuld beregning af underbud. Ud fra den antagelse, som blev gjort vedrørende Eurostats priser på import fra Kinai betragtning 39 ovenfor, blev der ikke konstateret underbud i NUP.

    (87)

    Ud fra EU-erhvervsgrenens importstatistikker, jf. betragtning 64 ovenfor, blev det konstateret, at de kinesiske priser på renset sulfanilsyre på det indiske marked, justeret for EU-importtold på 6,5 % på den pågældende vare og omkostninger efter import på 2 % (toldklareringsomkostninger), underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med mellem 5 % og 15 %.

    (88)

    For så vidt angår Indien, blev der ikke konstateret underbud. På grund af den omstændighed, at beregningen er baseret på salgsdata fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, kunne de nøjagtige tal ikke oplyses i respekt for fortrolige forretningsoplysninger. Det underbud, der blev konstateret, var på mellem – 20 % og – 40 %.

    (89)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger og bemærkninger fra EU-producenten beregnede Kommissionen underbud for den resterende del af importen fra Indien ud fra data fra Eurostat. Ifølge disse data blev der ikke konstateret noget underbud i forbindelse med denne import. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 88. Der blev endvidere også foretaget en sammenligning mellem priserne på den pågældende vare produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen og priserne på den pågældende vare solgt af indiske eksportører til resten af verden. Denne sammenligning viste heller ikke noget underbud.

    (90)

    EU-producenten fremlagde desuden nye beregninger, der viste, at forskellen mellem gennemsnitsprisniveauet for importen fra Indien og EU-producentens salg var meget lille i 2012. Kommissionen kunne imidlertid ikke acceptere denne beregning, fordi den ikke inddrog det forhold, at importen fra Indien fortrinsvis udgjordes af den tekniske kvalitet, hvorimod EU-producenten udelukkende solgte den rensede kvalitet af sulfanilsyre, som er omkring 20 % dyrere.

    4.   Import fra andre tredjelande

    (91)

    Med undtagelse af tre ubetydelige transaktioner (i 2010 og 2011 fra Schweiz og i 2012 fra Malaysia) kom al import af sulfanilsyre fra andre tredjelande fra USA i den betragtede periode.

    Tabel 5

    Import af sulfanilsyre fra andre tredjelande (USA)

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Importmængde fra USA (indeks)

    100

    267

    253

    299

    Markedsandel for importen fra USA (indeks)

    100

    180

    171

    188

    Gennemsnitspriser på importen fra USA (indeks)

    100

    95

    101

    102

    Kilde: Eurostat

    (92)

    Importen af sulfanilsyre fra USA er vokset betydeligt både i mængde og markedsandel i den betragtede periode med henholdsvis 199 % og 88 %. Da EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev forholdsvis stabil i samme periode, var det importen fra USA, som overtog det marked, som de kinesiske og indiske eksportører efterlod sig.

    (93)

    Prisniveauerne på importen fra USA forblev forholdsvis stabile i den betragtede periode og lå på samme niveau som EU-producentens. I den nuværende undersøgelsesperiode var der intet prisunderbud fra importen fra USA.

    5.   EU-erhvervsgrenens situation

    (94)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade en evaluering af alle økonomiske faktorer med en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

    (95)

    For at respektere fortrolige forretningsoplysninger har det været nødvendigt at forelægge oplysningerne om den eneste EU-producent i indekseret form.

    5.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

    Tabel 6

    Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Produktion i ton (indeks)

    100

    87

    99

    107

    Kapacitet i ton (indeks)

    100

    100

    100

    100

    Kapacitetsudnyttelsesgrad (indeks)

    100

    87

    99

    107

    Kilde: Spørgeskemabesvarelse

    (96)

    EU-erhvervsgrenens produktion var 7 % højere i den nuværende undersøgelsesperiode end i begyndelsen af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens kapacitet forblev uændret i den betragtede periode, og derfor ændrede kapacitetsudnyttelsesgraden sig på samme måde som produktionen og voksede med 7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (97)

    Det bør bemærkes, at EU-erhvervsgrenen forblev på et tilfredsstillende niveau af kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode med undtagelse af i 2011, og at det lykkedes den at nå et optimalt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (98)

    Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EU-erhvervsgrenen, at den i hele den betragtede periode kun opnåede optimal kapacitetsudnyttelse i NUP, hvilket viser, at dens genopretning stadig er meget ny og skrøbelig.

    (99)

    Denne bemærkning i Kommissionens vurdering ændrer ikke ved konklusionerne i betragtning 97, som ikke på nogen måde er i strid med EU-erhvervsgrenens bemærkninger.

    5.2.   Slutlagre

    Tabel 7

    Slutlagre i mængde

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Slutlagre i ton (indeks)

    100

    576

    328

    171

    Kilde: Spørgeskemabesvarelse

    (100)

    EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning ultimo året udviste en stærk stigning i 2011 med en faldende tendens herefter, men lå dog stadig 71 % over 2010-niveauet i den nuværende undersøgelsesperiode. Ud fra produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode udgør slutlagrene under alle omstændigheder mindre end en måneds produktion.

    5.3.   Salgsmængder og markedsandel

    Tabel 8

    Salgsmængde og markedsandel

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Salgsmængde i ton (indeks)

    100

    70

    97

    104

    Markedsandel i % (indeks)

    100

    66

    92

    92

    Kilde: Spørgeskemabesvarelse

    (101)

    EU-erhvervsgrenens salgsmængde voksede med 4 % i forhold til niveauet i begyndelsen af den betragtede periode. Der var et meget kraftigt dyk i 2011 efterfulgt af en støt stigning.

    (102)

    I markedsandele kan EU-erhvervsgrenens resultater betragtes som stabile i den betragtede periode med undtagelse af i 2011, hvor EU-erhvervsgrenens markedsandel i lighed med det faldende salg også faldt. I de følgende år udviste salget og markedsandelen en stigende tendens. Selv om markedsandelen for EU-producenten i den nuværende undersøgelsesperiode holdt sig lidt under niveauet i 2010, er det værd at bemærke, at EU-erhvervsgrenen stadig formåede at tage del i væksten i EU-forbruget og havde en betydelig markedsandel på EU-markedet i hele den betragtede periode.

    (103)

    EU-erhvervsgrenen anførte i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, at dens markedsandel er meget ustabil på grund af den omstændighed, at sulfanilsyre er en prisdrevet råvare, og gav som eksempel 2011, hvor EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt.

    (104)

    I den forbindelse skal det understreges, at det tab af markedsandele, der fandt sted i 2011, faldt sammen med en prisstigning fra EU-producentens side stik imod markedstendenserne på det tidspunkt. Undersøgelsen viste ganske rigtigt, at importpriserne fra alle lande faldt med fra 5 % til 20 % i 2011. Det er også værd at bemærke, at de tilgængelige statistiske data viser, at det hovedsagelig var den amerikanske importør, som overtog den markedsandel, EU-erhvervsgrenen mistede.

    5.4.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

    Tabel 9

    Salgspriser

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Gennemsnitlige salgspriser i EUR/ton (indeks)

    100

    109

    108

    112

    Kilde: Spørgeskemabesvarelse

    (105)

    EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet voksede med 12 % i den betragtede periode, hvilket skyldtes overvæltningen af stigningen i omkostningerne til det vigtigste råmateriale (anilin).

    5.5.   Beskæftigelse og produktivitet

    Tabel 10

    Beskæftigelse og produktivitet

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Beskæftigelse (indeks)

    100

    100

    117

    117

    Arbejdskraftsproduktivitet (indeks)

    100

    88

    85

    91

    Gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger (indeks)

    100

    105

    102

    116

    Kilde: Spørgeskemabesvarelse

    (106)

    Beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter voksede med 17 % i den nuværende undersøgelsesperiode. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviste en stigende tendens i den betragtede periode og voksede med 16 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2010. Da produktionen kun voksede med 7 %, jf. betragtning 96, faldt arbejdskraftsproduktiviteten med 9 % i den betragtede periode.

    5.6.   Rentabilitet

    Tabel 11

    Rentabilitet

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Rentabilitet (indeks)

    100

    96

    20

    65

    Kilde: Spørgeskemabesvarelse

    (107)

    EU-erhvervsgrenens rentabilitet på samme vare faldt i den betragtede periode og lå en smule under det optimale niveau, som EU-erhvervsgrenen anførte. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at den forblev positiv i hele den betragtede periode.

    (108)

    Faldet i rentabiliteten skyldes hovedsagelig stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, som voksede med næsten 20 % mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode, og som ikke fuldt ud kunne opvejes af stigningen på 12 % i salgspriserne, jf. betragtning 105.

    5.7.   Investeringer, investeringsafkast og likviditet

    Tabel 12

    Investeringer, investeringsafkast og likviditet

     

    2010

    2011

    2012

    NUP

    Årlige investeringer (indeks)

    100

    133

    57

    Investeringsafkast (indeks)

    100

    86

    30

    103

    Likviditet (indeks)

    100

    116

    68

    82

    (109)

    Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at investere i 2010. Efterfølgende faldt investeringerne i sulfanilsyrevirksomhed med 43 % fra 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, og deres størrelse i absolutte tal kan anses for at være lav og hovedsagelig vedrøre vedligeholdelsesaktivitet. Disse konklusioner stemmer overens med investeringsafkastet og den lave rentabilitet i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (110)

    Investeringsafkastet fulgte nøje tendensen i rentabiliteten i 2011 og 2012. I den nuværende undersøgelsesperiode blev investeringsafkastet forbedret og nåede op på samme niveau som i 2010 på grund af stigningen i rentabiliteten fra 2012 til den nuværende undersøgelsesperiode (se tabel 11).

    (111)

    Likviditeten udviste en svingende tendens, men var positiv i hele den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt likviditeten med 18 % i forhold til 2010-niveauet. EU-erhvervsgrenen gav ikke udtryk for vanskeligheder med at rejse kapital i den betragtede periode.

    5.8.   Dumpingens omfang og genrejsning efter tidligere dumping

    (112)

    Som konkluderet i betragtning 41 og 57-60 ovenfor blev der ikke konstateret dumping i den nuværende undersøgelsesperiode fra de pågældende landes side.

    (113)

    Under hensyntagen til den manglende dumpingimport fra Kina og Indien samt væksten i salgsmængder og -priser og i kapacitetsudnyttelsesgrad i EU-erhvervsgrenen kan det konkluderes, at foranstaltningerne var formålstjenlige, og at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping i den betragtede periode. Der blev observeret en vis nedgang i en række skadesindikatorer såsom rentabilitet og markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode, men dette kan ikke tilskrives importen fra de pågældende lande på grund af dens meget lave niveau i denne periode. Under alle omstændigheder viser de skadesindikatorer, som udviklede sig negativt, stadig en holdbar situation for EU-erhvervsgrenen.

    5.9.   EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet

    (114)

    EU-erhvervsgrenen eksporterede kun ubetydelige mængder i 2012 og den nuværende undersøgelsesperiode, og det konkluderes derfor, at eksporten ikke havde nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

    6.   Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

    (115)

    Selv om det gennemsnitlige prisniveau for den pågældende vare fra Kina og Indien i NUP og sammenligningen med tidligere år er af begrænset pålidelighed på grund af de lave importmængder, viste undersøgelsen ikke desto mindre, at den pågældende vare fra Kina og Indien kom ind i Unionen til ikkedumpingpriser.

    (116)

    EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev forholdsvis stabil, og det salg, de pågældende lande gik glip af, blev overtaget af importen fra USA på et prisniveau, der svarede til EU-erhvervsgrenens. EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge sin salgsmængde og sine gennemsnitlige salgspriser og til at nå op på næsten optimal kapacitetsudnyttelse.

    (117)

    Det moderate fald i markedsandel og rentabilitet i EU-erhvervsgrenen kan ikke tilskrives importen fra Kina og Indien, jf. betragtning 113 ovenfor.

    (118)

    Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

    (119)

    Selv om EU-erhvervsgrenen fremsatte nogle bemærkninger vedrørende den skadesanalyse, som blev behandlet ovenfor i betragtning 89-90, 98–99 og 103-104, var den enig i den overordnede konklusion vedrørende fravær af væsentlig skade, navnlig i NUP.

    7.   Sandsynligheden for fornyet skade

    (120)

    For vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade er det vigtigt at påpege, at EU-erhvervsgrenen i en situation med optimal kapacitetsudnyttelse — som den, der blev opnået i den nuværende undersøgelsesperiode — ikke var i stand til at dække hele EU-forbruget, og at en betydelig del af EU-forbruget derfor blev nødt til at blive dækket af import.

    (121)

    Desuden producerer EU-erhvervsgrenen kun renset sulfanilsyre, hvilket betyder, at brugere, der foretrækker teknisk sulfanilsyre til deres produktion, må ty til import.

    (122)

    Desuden havde EU-erhvervsgrenen en relativt stabil markedsandel med salg til en række årelange kunder. Det fremgik af undersøgelsen, at for nogle brugere skal leverandørerne af sulfanilsyre undergå en streng og dyr certificerings-/kontrolproces, hvilket gør skift fra én leverandør til en anden mere vanskelige.

    (123)

    Det er i denne sammenhæng, at man undersøger sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    7.1.   Kina

    (124)

    Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte konklusionerne vedrørende Kina baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, især anmodningen om en udløbsundersøgelse.

    (125)

    Som allerede konkluderet i betragtning 63 og 75 har de kinesiske producenter en betydelig uudnyttet kapacitet i forbindelse med produktionen af sulfanilsyre, og der er sandsynlighed for fornyet dumping.

    (126)

    Som angivet i betragtning 64 og 87 tydede de foreliggende oplysninger endvidere på, at Kina for nylig havde solgt øgede mængder af sulfanilsyre til Indien til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser.

    (127)

    Endelig synes statistikkerne vedrørende importen fra Kina til det indiske marked, jf. betragtning 64, at vise, at Kina fortrinsvis er interesseret i at sælge den rensede kvalitet af sulfanilsyre, som, hvis den blev sendt ud på EU-markedet, ville være i direkte konkurrence med EU-producentens salg.

    (128)

    Alle disse faktorer tilsammen viser, at Kina hurtigt kunne eksportere betragtelige mængder af sulfanilsyre til dumpingpriser til EU-markedet selv uden at være nødt til at omdirigere sit salg fra andre markeder, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. EU-markedet er prismæssigt attraktivt og ville gøre det muligt for de kinesiske eksportører at opnå stordriftsfordele ved at øge deres produktion. Hvis dette skulle ske, ville EU-erhvervsgrenen stå over for et øjeblikkeligt fald i sit salg og sine salgspriser, hvilket igen ville påvirke kapacitetsudnyttelsen og rentabiliteten. Hvis disse skadesindikatorer forværredes, ville EU-erhvervsgrenens genrejsning hurtigt kunne vende, så der forekom væsentlig skade.

    7.2.   Indien

    (129)

    Som konkluderet ovenfor i betragtning 76 er der for Indiens vedkommende ingen sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får løb at udløbe. I lyset af denne konklusion er analysen af fornyet skade ikke er nødvendig.

    8.   Konklusion vedrørende fornyet skade

    (130)

    Ud fra konklusionerne af undersøgelsen, jf. ovenstående betragtninger, ville bortfaldet af foranstaltninger efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i eksporten fra Kina til lave priser, hvilket ville få en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle og økonomiske resultater og føre til fornyet væsentlig skade.

    (131)

    Sandsynligheden for fornyet skade med hensyn til Indien blev ikke analyseret som følge af den negative konklusion vedrørende fornyet dumping fra Indien.

    E.   UNIONENS INTERESSER

    1.   Indledning

    (132)

    For så vidt angår antidumpingforanstaltninger over for importen af sulfanilsyre fra Indien, blev det konkluderet, at der ikke var sandsynlighed for fornyet dumping. Derfor er der ikke behov for konklusioner vedrørende Unionens interesser.

    (133)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det i forbindelse med Kina undersøgt, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde foranstaltningerne. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

    2.   EU-erhvervsgrenens interesser

    (134)

    Som forklaret i betragtning 113 har foranstaltningerne været formålstjenlige og gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin position. Samtidig blev det også konkluderet ovenfor i betragtning 130, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en alvorlig forværring af sin situation, hvis antidumpingforanstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe. Det kan derfor konkluderes, at en fortsættelse af foranstaltningerne over for Kina ville være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

    3.   Brugernes interesser

    (135)

    Alle kendte brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Kommissionen modtog fire komplette besvarelser af spørgeskemaet og tre delvise svar/kommentarer fra brugere af sulfanilsyre. Ud fra disse data blev det konstateret, at indvirkningen af omkostningen ved den pågældende vare på produktionsomkostningerne for varer i senere omsætningsled varierer betydeligt brugerne imellem afhængigt af varetypen i senere omsætningsled.

    (136)

    En række brugere (lægemiddelproducenter og producenter af specialfarvestoffer) indrømmede, at sulfanilsyre kun spiller en marginal rolle i deres produktionsomkostninger, og det konkluderes derfor, at foranstaltningerne i praksis ikke har nogen indvirkning på deres produktionsomkostninger/-priser.

    (137)

    For andre brugere (producenter af cementtilsætningsstoffer og optiske blegemidler) tegnede sulfanilsyre sig dog for 4 %-12 % af produktionsomkostningerne for deres varer i senere omsætningsled. Disse brugere meldte også om tab i den nuværende undersøgelsesperiode og hævdede, at de toldsatser, der i øjeblikket er gældende, er delvist ansvarlige for deres vanskelige situation.

    (138)

    For så vidt angår denne påstand, skal det bemærkes, at importen fra Kina var næsten ikkeeksisterende i den nuværende undersøgelsesperiode, og derfor medførte told over for Kina for at sikre et rimeligt prisniveau på EU-markedet ikke ekstraomkostninger for brugerne i den betragtede periode og kunne derfor ikke forklare de vanskeligheder, som disse brugere var udsat for. Prisstigningen på samme vare i den betragtede periode skyldtes stigningen i produktionsomkostninger, der blev udløst af prisstigningen på det vigtigste råmateriale, jf. betragtning 105 og 108. At afskaffe den gældende told på importen af sulfanilsyre fra Indien som foreslået i denne forordning burde straks lette adgangen for en yderligere kilde til sulfanilsyreforsyning på EU-markedet til konkurrencedygtige priser og dermed være i brugernes interesse. Det konkluderes derfor, at en opretholdelse af foranstaltningerne, for så vidt angår Kina, ikke vil give anledning til urimelige vanskeligheder for brugerne i fremtiden.

    4.   Importørernes interesser

    (139)

    Alle kendte importører blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. En importør af den pågældende vare indsendte en delvis besvarelse af spørgeskemaet, hvori importøren hævdede, at sulfanilsyre ikke spiller en vigtig rolle i dennes aktiviteter. Ingen anden importør besvarede spørgeskemaet eller fremkom med skriftlige indlæg eller bemærkninger. I mangel af yderligere samarbejdsvilje fra importørernes side blev det konkluderet, at det ikke ville være i strid med deres interesser at opretholde de iværksatte foranstaltninger over for importen fra Kina.

    5.   Konklusion

    (140)

    I lyset af ovenstående konkluderedes det, at der ikke var nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde antidumpingforanstaltningerne over for Kina.

    F.   OPRETHOLDELSE AF ANTIDUMPINGFORANSTALTNING-ERNE OVER FOR KINA OG OPHÆVELSE AF ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGERNE OVER FOR INDIEN

    (141)

    Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det anses for hensigtsmæssigt, at de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af sulfanilsyre fra Kina opretholdes, og at de ophæves over for importen fra Indien. Interesserede parter fik også lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

    (142)

    Det følger af ovenstående, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina bør opretholdes, og at antidumpingforanstaltningerne over for sulfanilsyre med oprindelse i Indien bør ophæves. Kommissionens afgørelse om godtagelse af det i øjeblikket gældende tilsagn vedrørende importen af sulfanilsyre fra Kokan bør også ophæves.

    (143)

    Under hensyntagen til, at EU-erhvervsgrenens genrejsning er af nyere dato, vil Kommissionen, hvis den modtager en anmodning fra EU-producenten herom, overvåge importen af den pågældende vare. Overvågningen bliver begrænset til en periode på to år efter offentliggørelsen af denne forordning.

    (144)

    Opretholdelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordning, over for Kina og ophævelsen af foranstaltningerne over for Indien er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2921 42 00 (Taric-kode 2921420060), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

    2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 beskrevne vare:

    Land

    Endelig told (%)

    Folkerepublikken Kina

    33,7

    3.   Den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2921 42 00 (Taric-kode 2921420060), med oprindelse i Indien, ophæves hermed, og proceduren vedrørende denne import afsluttes.

    4.   Kommissionens afgørelse 2006/37/EF om godtagelse af det i øjeblikket gældende tilsagn vedrørende importen af sulfanilsyre fra Kokan Synthetics & Chemicals Pvt. Ltd. (Indien) ophæves hermed.

    5.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2014.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

    (2)  Rådets forordning (EF) nr. 1339/2002 af 22. juli 2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (EFT L 196 af 25.7.2002, s. 11).

    (3)  Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 af 22. juli 2002 om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EFT L 196 af 25.7.2002, s. 1).

    (4)  Kommissionens afgørelse 2002/611/EF af 12. juli 2002 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende import af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EFT L 196 af 25.7.2002, s. 36).

    (5)  Rådets forordning (EF) nr. 236/2004 af 10. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1339/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (EUT L 40 af 12.2.2004, s. 17).

    (6)  Kommissionens afgørelse 2004/255/EF af 17. marts 2004 om ophævelse af afgørelse 2002/611/EF om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende import af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 29).

    (7)  Kommissionens afgørelse 2006/37/EF af 5. december 2005 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EUT L 22 af 26.1.2006, s. 52).

    (8)  Rådets forordning (EF) nr. 123/2006 af 23. januar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2002 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 1339/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i bl.a. Indien (EUT L 22 af 26.1.2006, s. 5).

    (9)  Rådets forordning (EF) nr. 1000/2008 af 13. oktober 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 275 af 16.10.2008, s. 1).

    (10)  Rådets forordning (EF) nr. 1010/2008 af 13. oktober 2008 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 2026/97 og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 2026/97 og om ændring af forordning (EF) nr. 1000/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 276 af 17.10.2008, s. 3).

    (11)  EUT C 28 af 30.1.2013, s. 1.

    (12)  EUT C 300 af 16.10.2013, s. 14.

    (13)  EUT C 300 af 16.10.2013, s. 5.

    (14)  Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93).

    (15)  Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede EU-producenten om, at mængden og værdien af importen af sulfanilsyre fra de pågældende lande også blev gjort tilgængelige i intervaller, da det ud fra de indekserede tal var vanskeligt at vurdere den reelle (i absolutte tal) udvikling i tallene og forstå Kommissionens konklusioner heraf

    (16)  Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede EU-producenten om, at mængden og værdien af importen af sulfanilsyre fra de pågældende lande også blev gjort tilgængelige i intervaller, da det ud fra de indekserede tal var vanskeligt at vurdere den reelle (i absolutte tal) udvikling i tallene og forstå Kommissionens konklusioner heraf.


    Top