EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0920

Rådets afgørelse 2014/920/FUSP af 15. december 2014 om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité

EUT L 363 af 18.12.2014, p. 149–149 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/11/2018

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/920/oj

18.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 363/149


RÅDETS AFGØRELSE 2014/920/FUSP

af 15. december 2014

om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240,

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/79/FUSP af 22. januar 2001 om nedsættelse af Den Europæiske Unions Militærkomité (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse 2001/79/FUSP udnævnes formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité (»Militærkomitéen«) af Rådet på anbefaling af Militærkomitéen på forsvarschefplan. Ifølge artikel 3, stk. 2, i afgørelse 2001/79/FUSP er embedsperioden for formanden for Militærkomitéen på tre år, medmindre Rådet træffer anden afgørelse.

(2)

Den 23. januar 2012 udnævnte Rådet general Patrick DE ROUSIERS til formand for Militærkomitéen for en periode på tre år fra den 6. november 2012 (2).

(3)

På mødet den 12. og 13. november 2014 anbefalede komitéen på forsvarschefplan, at general Mikhail KOSTARAKOS udnævnes til formand for Den Europæiske Unions Militærkomité —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

General Mikhail KOSTAROKOS udnævnes hermed til formand for Den Europæiske Unions Militærkomité for en periode på tre år fra den 6. november 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2014.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EFT L 27 af 30.1.2001, s. 4.

(2)  Rådets afgørelse 2012/34/FUSP af 23. januar 2012 om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité (EUT L 19 af 24.1.2012, s. 21).


Top