3.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 353/47

—

der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union samt artikel 8 og artikel 153, stk. 1, nr. i, og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173) og det ledsagende dokument om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet inden for personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet (SWD(2012)0095),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation (COM(2011)0609),

—

der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011 (1),

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd - årsrapport 2010" (SEC(2011)0193),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 om "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd - 2010-2015" (COM(2010)0491),

—

der henviser til forslag til Rådets afgørelse om "retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020" (COM(2010)0193),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2009 om flexicurity i krisetider,

—

der henviser til direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (2),

—

der henviser til direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (3),

—

der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (4),

—

der henviser til rapporten fra 2008 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med titlen "Arbejde i EU: Kønsforskelle",

—

der henviser til rapporten fra 2007 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med titlen "Arbejdsvilkår i EU: Kønsperspektivet",

—

der henviser til konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU - 2011 (5),

—

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union (6),

—

der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre arbejdsforhold (7),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0246/2012),

A.

der henviser til, at mange lande har oplevet en vækst i servicesektoren, hvilket betyder, at denne sektor nu tegner sig for størstedelen af beskæftigelsen og er den største bidrager til de berørte landes BNP, idet den udgør mere end 70 % af den økonomiske aktivitet i EU og en tilsvarende og voksende procentdel af den samlede beskæftigelse; der henviser til, at beskæftigelsen i 2010 i EU inden for servicesektoren i gennemsnittet lå på næsten 70 % af den samlede beskæftigelse, mens den i industrien og landbruget lå på henholdsvis 25,4 % og 5,2 %;

B.

der henviser til, at ni ud af ti job for tiden skabes i tjenesteydelsessektoren, samt at undersøgelser viser, at yderligere forbedringer af det indre marked for tjenesteydelser ville kunne bidrage til at frigøre et betydeligt beskæftigelsespotentiale - job, som EU har et presserende behov for i disse krisetider;

C.

der henviser til, at beskæftigelsesgraden for kvinder er 62,1 %, mens den for mænd er 75,1 %, hvilket vil sige, at Europa 2020-strategiens primære mål om at opnå en beskæftigelsesgrad på 75 % i 2020 kun kan opnås, hvis flere kvinder får adgang til arbejdsmarkedet;

D.

der henviser til, at størstedelen af den kvindelige arbejdsstyrke er beskæftiget inden for servicesektoren og til, at denne andel i 2010 i gennemsnittet udgjorde 83,1 % for kvinder og 58,1 % for mænd;

E.

der henviser til, at kvinder ofte er uforholdsmæssigt repræsenteret på det fleksible arbejdsmarked og inden for deltidsbeskæftigelse på grund af kønsstereotyperne i samfundet, som skildrer kvinden som værende den hovedansvarlige for familien, hvorfor kvinder skønnes at være bedre egnet end mænd til at have midlertidige job, sæsonarbejde, deltidsjob i plejesektoren eller hjemmearbejde; der henviser til, at fleksible arbejdstidsordninger, herunder telearbejde, deltids- eller hjemmearbejde, stadig fortrinsvis betragtes som "kvinders" måde at organisere deres arbejdstid på;

F.

der henviser til, at servicesektoren tilbyder mange muligheder for fleksible ansættelseskontrakter - flekstids-, deltids- og korttidskontrakter - som kan være en hjælp for både mandlige og kvindelige omsorgspersoner, hvis de har mulighed for at vælge at kombinere arbejde og omsorg; der henviser til, at kvinder i højere grad har tendens til at benytte sig af flekstids- eller deltidsbeskæftigelse som en udvej til at forene arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser, selv hvis dette indebærer en forskel i timeaflønningen mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte; der henviser til, at kvinder har flere karriereafbrydelser og langt færre arbejdstimer end mænd, hvilket kan påvirke deres karriereudvikling og deres muligheder for social opstigning og således også give sig udslag i et mindre indbringende karriereforløb;

G.

der henviser til, at usikre ansættelsesforhold er et vedvarende kendetegn ved arbejdsmarkedet i EU, og til, at kvinder er mere berørt af usikkerhed i ansættelsen, forskelsbehandles med hensyn til løn, i højere grad er berørt af deltidsbeskæftigelse og dermed har lavere lønninger end mænd, har ringere social beskyttelse, er mere begrænsede i deres karriereudvikling og har færre muligheder for at opnå økonomisk uafhængighed, hvilket tilskynder dem til at vende tilbage til den private sektor med deraf følgende tilbageslag med hensyn til delt ansvar; der henviser til, at kvinder udgør en stor andel af arbejdstagerne på det sorte arbejdsmarked og primært er beskæftiget med husligt arbejde og omsorgsarbejde;

H.

der henviser til, at mænds beskæftigelsesgrad uanset uddannelsesniveau er højere end kvinders, til trods for at kvinder kan have tilsvarende eller højere uddannelsesniveau end mænd, men at deres kompetencer ofte er mindre ansete og deres karriereudvikling langsommere;

I.

der henviser til, at næsten 60 % af alle universitetskandidater er kvinder, men at deres repræsentation blandt højere tjenestemand og i ansvarsfulde stillinger i servicesektoren er uforholdsmæssig lav;

J.

der henviser til, at kvinder ofte besidder de laveste stillinger og positioner inden for servicesektoren for så vidt angår kvalifikationer, lønninger, vederlag og prestige, og at kvinder derfor i højere grad end mænd befinder sig i usikre ansættelsesforhold og har lavere lønninger end mænd;

K.

der henviser til, at kvinders bidrag til arbejdsstyrken som oftest er undervurderet af arbejdsgiverne, fordi der er større sandsynlighed for, at de afbryder deres karrierer med henblik på at få børn og passe disse;

L.

der henviser til, at det er nødvendigt at betragte det som et aktiv og en investering for hele samfundet at give kvinder bedre muligheder i erhvervslivet, navnlig set i sammenhæng med de aktuelle demografiske ændringer og udfordringer i Europa;

M.

der henviser til, at kvinder har større vanskeligheder ved at forene familieliv og arbejdsliv, da familieliv og -ansvar ikke altid er ligeligt fordelt, og pasning af plejekrævende familiemedlemmer primært påhviler kvinder; der henviser til, at en afbalancering af familieliv og arbejdsliv derfor vil bidrage til at frigive et betydeligt beskæftigelsespotentiale for kvinder og fremme en bedre overensstemmelse mellem kvinderne og de tilgængelige job i såvel servicesektoren som i alle andre erhvervssektorer og således give et skub til økonomisk vækst, beskæftigelse og innovation; der i denne sammenhæng henviser til, at regeringspolitikker, som tilvejebringer pasningsydelser for børn og andre plejekrævende pårørende, er en vigtig faktor for kvinders og mænds evne til at klare de forskellige krav, der hidrører fra arbejdspladsen og omsorgsaktiviteterne;

N.

der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper stadig har stor indflydelse på rollefordelingen mellem kvinder og mænd i hjemmet, på arbejdspladsen og i samfundet som helhed og har tendens til at opretholde status quo med hensyn til de nedarvede barrierer, som forhindrer opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og begrænser kvinders beskæftigelsesmuligheder og muligheder for personlig udvikling inden for servicesektoren, hvilket forhindrer dem i at udnytte deres potentiale fuldt ud som individer og økonomiske aktører;

O.

der henviser til, at vold i hjemmet samt ægteskabelig, økonomisk og seksuel vold imod kvinder udgør en krænkelse af menneskerettighederne og berører samtlige sociale, kulturelle og økonomiske forhold;

P.

der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed er en absolut betingelse for, at de kan tage kontrol over deres personlige og professionelle livsbaner og opnå reelle valgmuligheder;

Q.

der henviser til, at der fortsat er forskel på mænds og kvinders adgang til og anvendelse af de nye teknologier og internettet, hvilket ofte fører til en forskel i deres kompetencer og sågar til "digital analfabetisme", et fænomen, der almindeligvis betegnes som den digitale kløft mellem kønnene;

R.

der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi ligger på et af de højeste niveauer inden for servicesektoren;

1.

understreger, at servicesektoren især er kendetegnet ved horisontal kønsopdeling, idet næsten halvdelen af den kvindelige arbejdsstyrke er beskæftiget inden for 10 af de 130 erhverv i den internationale stillingsklassifikation (CITP), som er udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), herunder: salgsassistent, butiksmedarbejder, lagerarbejder, hushjælp og personer, som gør rent, vasker og stryger, plejepersonale, kontorassistent, administrativt personale, personale i hotel- og restaurationsbranchen, sekretær, teknikerarbejde inden for kontormaskiner, ejer af lille virksomhed, personale i bank- eller handelsbranchen, sundhedspersonale og jordemoderarbejde;

2.

opfordrer Kommissionen til at bekæmpe denne kløft mellem kønnene ved hjælp af kampagner, der fremmer disse erhverv;

3.

understreger betydningen af at mindske den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling for at bygge bro mellem lønforskellen mellem mænd og kvinder, som ofte er større for kvinder, der er beskæftiget i kvindedominerede job end for kvinder, der har de samme kvalifikationer, men er beskæftiget i andre sektorer;

4.

understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den aktive kvindelige befolkning findes inden for denne sektor, mens dette tal blot udgør 17 % af den aktive mandlige befolkning; fremhæver, at kvinder inden for denne sektor er mere sårbare over for tab af beskæftigelse som følge af budgetnedskæringer; påpeger, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at få flere kvinder beskæftiget inden for både den offentlige og den private sektor, hvis Europa 2020-beskæftigelsesmålet på 75 % for kvinder og mænd (EU's vækststrategi) skal realiseres; bemærker, at der i et stort antal medlemsstater er betydeligt flere kvindelige end mandlige læger;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den offentlige sektor, som karakteriseres ved gennemsigtige og klare ansættelseskriterier og forfremmelsesvilkår, har en forbilledlig indstilling til lige adgang til ansættelse i den offentlige sektor og navnlig til lederstillinger; understreger behovet for at indføre gennemsigtige regler for udvælgelse og ansættelse af medarbejdere i den private sektor;

6.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage konkrete skridt hen imod en yderligere uddybning af markedet for tjenesteydelser med henblik på at udvikle dets betydelige beskæftigelsespotentiale;

7.

understreger betydningen af at bekæmpe stereotype opfattelser og kønsbaseret diskrimination i servicesektoren, hvor man støder på den opfattelse, at der findes mandejob og kvindejob, og at sidstnævnte omfatter husligt arbejde og lignende (på området for tekstil, undervisning, sygepleje, rengøring osv.), ved at gennemføre en aktiv politik, som kan mindske de reelle ulemper, som kvinderne er konfronteret med; opfordrer til at lade uddannelse og faglig rådgivning spille en større rolle i skolerne, fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder blandt unge og bekæmpe stereotyper med henblik på at lede unge kvinder i retning af de kvalifikationer og erhverv, hvor de er underrepræsenteret; bemærker, at andelen af mænd, der går ind i undervisningssektoren, er væsentlig mindre end andelen af kvinder, og understreger behovet for flere mænd i denne sektor;

8.

påpeger, at der blandt kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, er flere, som finder beskæftigelse i socialsektoren, omsorgssektoren og telekommunikationssektoren, der ofte kræver færre kvalifikationer, ikke er særlig prestigefyldte og svarer til kvindernes traditionelle roller i samfundet, mens mænd er dominerende i de mest prestigefyldte og lukrative sektorer: finanssektoren og banksektoren;

9.

påpeger, at omsorgspolitikker og -ydelser for ældre, plejekrævende pårørende og børn, herunder bestemmelser om barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov, er helt grundlæggende elementer med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene; bemærker derfor, at kvinder og mænd bør have mulighed for at vælge at udføre lønnet arbejde og få børn og familie uden at blive frataget deres frihed til at gøre fuld brug af deres ret til beskæftigelse og lige muligheder;

10.

henleder opmærksomheden på, at deltidsbeskæftigelse (som udgjorde 19,2 % af den samlede beskæftigelse i EU i 2010) fortsat domineres af kvinder; noterer sig, at 31,9 % af den kvindelige arbejdsstyrke i EU havde deltidsjob i 2010, mens dette tal kun lå på 8,7 % for den mandlige arbejdsstyrke, hvormed 78 % af alle deltidsjob udføres af kvinder; påpeger, at 19 % af kvinderne og 7 % af mændene i EU havde "kort" deltidsarbejde (færre end 20 timer om ugen), og at kun 3 % af mændene fra 35 til 49 år havde "kort" deltidsarbejde i forhold til 18 % af kvinderne i den samme aldersgruppe; bemærker også, at deltidsarbejde især findes i specifikke sektorer, hvor flere end 38 % af de deltidsansatte, både dem med "kort" deltid og dem med "omfattende" arbejdstid (dvs. mellem 20 og 34 timer om ugen), er beskæftiget inden for undervisnings-, sundheds- og socialsektoren samt i sektorerne for andre tjenesteydelser og detail- og engroshandelen;

11.

henleder opmærksomheden på den stigende udbredelse af fleksible arbejdstider: weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider og på, at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, hvilket gør det endnu mere vanskeligt for kvinder at forene familie- og arbejdsliv, navnlig for enlige mødre og dem, som tager sig af plejekrævende familiemedlemmer; understreger, at ansættelseskontrakter bør være stabile, og arbejdstiden fastlagt, men at arbejdstiden kan forhandles efter den ansattes ønske med henblik på bedre forening af familie- og arbejdsliv; understreger, at fleksible arbejdstider bør være arbejdstagerens beslutning og ikke pånødes eller påtvinges af arbejdsgiveren; afviser situationer med fleksibilitet og kontraktmæssig usikkerhed, som ikke giver mulighed for at stifte familie og opnå stabilitet;

12.

minder om, at fleksible arbejdsordninger kendetegner mange job i denne sektor; understreger på den ene side, at øget fleksibilitet i arbejdsordninger øger kvinders mulighed for at deltage aktivt i servicesektoren og kan være gavnlig for foreneligheden af familie- og arbejdsliv - forudsat at ordningerne er frivillige og gearet til arbejdstagernes reelle behov, samt at arbejdstagerne har kontrol og klarhed over deres arbejdstider og deltidsordninger - men at fleksibilitet på den anden side kan have en negativ indvirkning på kvinders lønninger og pensioner samt andre negative konsekvenser for kvinder i arbejde, såsom mangel på en formel kontrakt, social sikring og sikkerhed i beskæftigelsen; noterer sig, at dette også kan føre til, at arbejdsgiverne ikke tilbyder passende vilkår for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige sundhed og sikkerhed;

13.

fremhæver betydningen af "hjemmearbejde", som bliver mere og mere moderne; påpeger, at mere end 90 % af virksomhederne i Tyskland og Sverige opdeler deres arbejdsuge på nye måder og bedømmer de ansatte på grundlag af arbejdstimer pr. år snarere end pr. uge samt tillader, at ægtefæller deler et job;

14.

understreger betydningen af at sikre anstændige arbejdsbetingelser kombineret med rettigheder bl.a. for så vidt angår standarder for sundhed og sikkerhed, tilgængelighed, karrieremuligheder, videreuddannelse, bæredygtig social sikkerhed og livslang læring;

15.

bemærker, at antallet af kvinder med en midlertidig ansættelseskontrakt i EU i 2010 udgjorde 14,5 %, mens dette tal udgjorde 13 % for mændenes vedkommende;

16.

minder på ny om, at kvinder i gennemsnit tjener 16,4 % mindre end mændene i Den Europæiske Union; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn i de tilfælde, hvor de har samme job som mænd eller job af samme værdi; noterer sig, at de i andre tilfælde ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; opfordrer derfor medlemsstaterne, arbejdsgiverne og fagbevægelserne til at udarbejde og gennemføre brugbare, specifikke jobevalueringsredskaber, som kan bidrage til at fastlægge arbejde af samme værdi og dermed sikre ligeløn mellem kvinder og mænd, og opfordrer virksomhederne til at gennemføre årlige ligelønsrevisioner og offentliggøre oplysningerne med henblik på maksimal gennemsigtighed og på at reducere lønforskellen mellem mænd og kvinder; påpeger, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ofte fører til en forskel i pensionen, hvilket kan medføre, at kvinder ender under fattigdomsgrænsen;

17.

understreger derfor betydningen af at håndhæve princippet om lige løn til kvinder og mænd på samme arbejdsplads som nedfældet i Lissabontraktatens artikel 157; minder om sin beslutning af 24. maj 2012 om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (8) og gentager kravet heri om at revidere direktiv 2006/54/EF senest den 15. februar 2013;

18.

bemærker med bekymring, at langt størstedelen af de lave lønninger og næsten alle de meget lave lønninger gives for deltidsarbejde, og at omkring 80 % af fattige arbejdstagere er kvinder; understreger, at der er behov for konkrete foranstaltninger til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold i servicesektoren, en situation som især rammer kvinder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold;

19.

hævder, at det er en diskriminerende, men sædvanlig praksis at indføre forskellige erhvervsbetegnelser for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for henholdsvis mænd og kvinder: inden for rengøringsbranchen betegnes mænd f.eks. vedligeholdelsesteknikere, mens kvinder betegnes rengøringshjælp, hvilket benyttes som et middel til at begrunde en lavere løn til kvinder;

20.

noterer sig, at kvindernes øgede uddannelsesniveau sjældent efterfølges af en opstigning i arbejdshierarkiet eller resulterer i forbedrede arbejdsvilkår, hvormed der ofte er tale om en overkvalificeret kvindelig arbejdsstyrke;

21.

noterer sig, at kvinder - i relation til den stigende tendens til at ansætte kvinder i deltidsstillinger og arbejdsgivernes præference med hensyn til at investere i arbejdstagere med permanent beskæftigelse - tydeligvis har begrænset adgang til en bred vifte af uddannelses- og efteruddannelseskurser, hvilket reducerer deres muligheder for faglig udvikling;

22.

understreger behovet hos alle arbejdstagere i tjenesteydelsessektoren - og særligt hos dem, der tilhører de mest sårbare grupper - for at have adgang til permanente efteruddannelsesprogrammer og livslang læring med henblik på at forbedre deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet og mindske misforholdet mellem kompetencer og arbejdsopgaver, der er under kontinuerlig udvikling;

23.

konstaterer, at andelen af kvinder, der deltager i erhvervsuddannelse inden for tjenesteydelsessektoren i forbindelse med livslang læring, er lille, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger på området;

24.

understreger behovet for opkvalificering af ældre arbejdstagere og forældre, som vender tilbage til arbejdsmarkedet efter at have passet børn eller plejekrævende slægtninge;

25.

understreger, at kun ét ud af syv bestyrelsesmedlemmer i de største europæiske virksomheder i 2010 var en kvinde (13,7 %), mens det kun var 3,4 % af bestyrelserne i de største virksomheder, der havde en kvinde som formand;

26.

understreger vigtigheden af at gøre en indsats for at få flere kvinder ind i forskningssektoren, og at kvinder kan spille en afgørende rolle i udviklingen af nye og innovative systemer, såsom produkter og serviceydelser inden for servicesektoren, navnlig eftersom de fleste produkter - på trods af, at kvinder på verdensplan er ansvarlige for 80 % af købsbeslutningerne - fortsat designes af mænd, herunder 90 % af alle tekniske produkter; tror på, at større deltagelse af kvinder i innovationsprocesserne ville åbne nye markeder og øge konkurrenceevnen; mener, at innovative serviceydelser er afgørende for at kunne imødegå fremtidens udfordringer, især den stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser, som udspringer af en aldrende befolkning, og at de gennem tilvejebringelse af gode kommunikations- og forretningsydelser kan skabe bedre muligheder for, at folk kan bo og arbejde i storbyer, byer og landdistrikter i hele Unionen;

27.

fremhæver, at der er betydelige muligheder for og et stort potentiale blandt kvindelige iværksættere, eftersom kvinder vedbliver med at vælge uddannelse inden for tjenesteydelsessektoren og dermed opbygge deres erhvervserfaring og kendskab til denne sektor; mener, at der er behov for tilsvarende vilkår i produktionssektoren, som der er i servicesektoren, for at bestræbelserne på at øge iværksætterånd og foretagsomhed blandt kvinder kan være effektive; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om at udvide mikrofinansiering som en specifik akse inden for rammerne af programmet for social udvikling og innovation og fremhæver betydningen af mikrofinansiering som et instrument til støtte for kvindelige iværksættere og personer i sårbare arbejdsmarkedspositioner i tjenesteydelsessektoren; glæder sig over Kommissionens meddelelse om initiativet vedrørende socialt iværksætteri (COM(2011)0682), eftersom det især er kvinder, der søger beskæftigelse i sektoren for sociale virksomheder;

28.

bemærker, at kvindelige ledere i servicesektoren ofte er beskæftiget inden for detailhandelen eller hotelbranchen, men at de også så småt ses inden for knap så traditionelle sektorer såsom forsikrings- eller banksektoren; understreger, at størstedelen af de kvindelige ledere ses i små virksomheder eller enkeltmandsvirksomheder; bemærker ligeledes, at store organisationer ofte har kvindelige ledere på knap så vigtige poster, såsom HR og administration; opfordrer virksomhederne til regelmæssigt at tilbyde uddannelse til juniormedarbejdere og indføre effektive mødre-, fædre- og forældre-støtteordninger;

29.

kræver afskaffelse af "glasloftet" i den offentlige sektor, som forhindrer kvinder i at opnå stillinger med stort ansvar; bemærker, at den offentlige sektor skal spille en forbilledlig rolle på dette område;

30.

understreger, at kvinder i højere grad end mænd er involveret i den uformelle økonomi i servicesektoren, hvilket til dels skyldes, at de erhverv, der typisk udføres af kvinder, eksempelvis husligt arbejde, sundhedspleje osv., ofte er kendetegnet ved manglende regulering; noterer sig, at den uformelle økonomi er vokset som et resultat af krisen, men at det er vanskeligt at vurdere det præcise omfang, da der ikke findes pålidelige oplysninger om økonomiens betydning og konsekvenser;

31.

glæder sig over arbejdsdokumentet fra den årlige vækstundersøgelse om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i de personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet og opfordrer medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører til at tage imod Kommissionens indbydelse til at drøfte spørgsmålet;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker for omdannelse af arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår i den uformelle økonomi til almindelige arbejdstagere, f.eks. ved at indføre skattefordele og servicekuponer; opfordrer til, at der udvikles et program med sigte på at undervise arbejdstagere i servicesektoren i deres rettigheder og fremme deres organisering; opfordrer til initiativer rettet mod arbejdsgivere og den brede offentlighed for at skabe opmærksomhed om de negative konsekvenser og virkningerne af usikkert og uregelmæssigt arbejde, bl.a. for arbejdsmiljøet og sundheden;

33.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en uafhængig undersøgelse af konsekvenserne af en liberalisering af sektoren for pleje i hjemmet for arbejdstagernes stilling og arbejdsvilkår;

34.

er bekymret over situationen for kvindelige indvandrere og ikke-deklarerede arbejdstagere i servicesektoren, navnlig dem der er ansat i private hjem, eftersom langt størstedelen arbejder uden en kontrakt i usikre ansættelsesforhold og udfører husligt arbejde under dårlige arbejdsvilkår, betydelig lavere lønninger end de deklarerede arbejdstagere og uden nogen form for sociale rettigheder; fremhæver derfor behovet for passende politikker til at sikre, at vandrende arbejdstagere har adgang til grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til sundhedspleje, rimelige arbejdsvilkår, uddannelse og undervisning, moralsk og fysisk integritet og lighed for loven; opfordrer medlemsstaterne til at revidere de nationale politikker og praksisser, så der lægges mere vægt på ansættelsespraksis, adgang til information og beskyttelse af menneskerettighederne, og tilskynde sådanne arbejdstagere til at indberette misbrugslignende arbejdsvilkår, uden at det risikerer at få konsekvenser for deres opholdsstatus;

35.

opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere ILO's konvention nr. 189 om hushjælp, som blev vedtaget af trepartsorganisationen i 2011 med det formål at sikre anstændige arbejdsvilkår for huslige medhjælpere og de samme grundlæggende arbejdstagerrettigheder, som andre arbejdstagere har, samt støtte udviklingen af en formel hjemmeservice- og omsorgsydelsessektor;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre en særlig ordning for sektoren for personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet med henblik på at regulere det udbredte fænomen sort arbejde - der navnlig berører kvinder - og derved sikre anstændige arbejdsforhold; opfordrer medlemsstaterne til at aflægge beretning om deres indsats for at bekæmpe sort arbejde i de nationale reformprogrammer, der forelægges i henhold til Europa 2020-strategien;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre en politik, der går ud på at integrere sårbare arbejdstagere på arbejdsmarkedet, navnlig for så vidt angår lavt kvalificerede, arbejdsløse, unge og ældre arbejdstagere, personer med handicap, personer med psykiske handicap og minoritetsgrupper, såsom vandrende arbejdstagere og romaer, gennem målrettet og skræddersyet erhvervsvejledning, uddannelses- og lærepladsprogrammer;

38.

understreger, at den økonomiske krise og de såkaldte spareforanstaltninger har ført til færre ligestillingsforanstaltninger og udgør en ydereligere hindring for anvendelsen af ligestillingsprincippet, navnlig hvad angår jobtab, adgang til nye job og øget usikkerhed for kvinder, hvilket sammen med den omstændighed, at den mandlige beskæftigelsesprocent normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige beskæftigelsesprocent, har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren og på kvindernes karrierer og pensioner; opfordrer Kommissionen til at indsamle data om, hvordan de økonomiske stramninger indvirker på kvinder på arbejdsmarkedet, med særligt fokus på tjenesteydelsessektoren; understreger, at det er nødvendigt i højere grad at anerkende den indbyrdes sammenhæng mellem sociale og økonomiske spørgsmål, idet øget opmærksomhed på sociale spørgsmål er en forudsætning for at kunne tackle kønsbaserede uligheder effektivt;

39.

påpeger, at 18 % af arbejdstagerne ifølge den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene fra april 2012 oplyste, at de havde en dårlig balance mellem arbejdet og privatlivet; understreger behovet for skærpede politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til en forøgelse af gratis offentlige sociale tjenesteydelser og -faciliteter af høj kvalitet, som kan levere pasningsordninger for børn og andre omsorgskrævende pårørende, der gør det muligt at forene arbejds-, familie- og privatliv i såvel landområder som byområder; understreger, at tilvejebringelsen af omsorgsfaciliteter også vil bidrage til at mindske fattigdommen blandt kvinder ved at give dem mulighed for beskæftigelse;

40.

understreger, at aktiv deltagelse og inddragelse af mænd i foranstaltninger til at fremme forening af arbejds- og familieliv, såsom deltidsarbejde, er afgørende for at opnå balance mellem familieliv og arbejdsliv, da både kvinder og mænd kan drage nytte af familievenlige beskæftigelsespolitikker og af en ligelig fordeling af ulønnet arbejde og ansvar i hjemmet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe afgørende politiske foranstaltninger til at bekæmpe kønsstereotyper og til at tilskynde mænd til at dele omsorgsansvaret og ansvaret for hjemmet ligeligt med kvinder, navnlig gennem incitamenter for mænd til at tage forældre- eller barselsorlov, hvilket vil styrke deres rettigheder som forældre, sikre en højere grad af lighed mellem kvinder og mænd, en mere passende fordeling af ansvaret for familie og husholdning samt forbedre kvindernes muligheder for at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet; foreslår, at medlemsstaterne anvender Rådets direktiv 2010/18/EU (9) om forældreorlov korrekt, både gennem lovgivningsmæssige og oplysende foranstaltninger vedrørende ligestilling;

41.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage en handlingsplan for, hvordan Barcelonamålene for børnepasningsydelser kan nås, og udarbejde en tidsplan for en progressiv forhøjelse af målniveauerne;

42.

gør opmærksom på de begrænsede muligheder, kvinder har for at tilpasse sig arbejdsmarkedernes krav i en moderne, stærkt globaliseret verden, hvor en arbejdstagers væsentligste egenskab er mobilitet og muligheden for at flytte for at påtage sig arbejde væk fra hjemstedet, hvilket ofte er umuligt for kvinder, idet de ofte er mere involveret i pasningen af børn og hjem således forhindres i at udnytte de muligheder, som arbejdsmarkedet tilbyder, fuldt ud;

43.

opfordrer Rådet til at genoptage revisionen af barselsdirektivet og acceptere den fleksibilitet, som Europa-Parlamentets har foreslået, således at Europa kan gøre fremskridt i retning af at beskytte rettighederne og arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der enten er gravide eller har født for nylig; understreger i denne sammenhæng betydningen af at indføre en effektiv beskyttelse af moderskab og faderskab ved at bekæmpe i) afskedigelse fra ansættelsesforhold under og efter graviditet, ii) forringelse af lønnen under barselsorlov og iii) nedgradering af stilling og løn/vederlag i forbindelse med deres tilbagevenden til jobbet; fremhæver nødvendigheden af at sikre, at atypiske medarbejdere i virksomheder, som f.eks. vikarer, freelancemedarbejdere og andre midlertidigt ansatte, kan gøre brug af deres rettigheder i et omfang, der afspejler den enkelte medarbejders arbejdsindsats i perioden op til graviditet og fødsel, og som sikrer den størst mulige ligebehandling i forhold til fastansatte kolleger inden for det pågældende område;

44.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til under overholdelse af subsidiaritetsprincippet og efter høring af arbejdsmarkedets parter at udarbejde strategier, der skal fastlægge minimumsstandarder i tjenesteydelsessektoren, herunder almindelige ansættelsesaftaler og overenskomstforhandlinger, og til at forsøge at bekæmpe de negative følger af horisontal og vertikal opsplitning;

45.

understreger behovet for at bekæmpe alle former for vold imod kvinder i servicesektoren, herunder økonomisk vold, psykologisk og seksuel chikane på arbejdspladsen, seksuelt misbrug og menneskehandel;

46.

understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at kvinders arbejdsvilkår (anstrengelserne og risiciene ved det udførte arbejde, såvel som arbejdsmiljøet) i servicesektoren er i overensstemmelse med ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, som blev vedtaget i juni 1998, og med dens særlige grundlæggende konventioner;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger imod misbrug af personlige serviceydelser, såsom massage og sauna, til at dække over seksuelle ydelser, hvis sidstnævnte er organiseret og kontrolleret af netværk inden for menneskehandel;

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere beskyttelse af sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder for det store antal mobile arbejdstagere i tjenesteydelsessektoren og til at bekæmpe enhver form for udnyttelse og risiko for social udstødelse, samtidig med at det sikres, at oplysninger om arbejdstagernes rettigheder er lettilgængelige; understreger, at mobilitet bør være frivillig;

49.

bemærker, at det er nødvendigt at fremme grundlæggende og varige, målrettede uddannelsesmuligheder for udvalgte kvinder, som er i tråd med målet om at udvikle de videnskabelige og tekniske færdigheder, der er nødvendige for at finde et arbejde og skabe sig en karriere;

50.

mener, at der - til trods for, at antallet af kvinder, som anvender computere og surfer på internettet, er stigende - fortsat eksisterer en meget stor digital kløft, som begrænser kvinders adgang til og brug af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og dermed vanskeliggør kvinders muligheder for at søge og finde et kvalificeret job, hvilket forstærker ulighederne i hjemmene, lokalsamfundene, på arbejdsmarkederne og i økonomien i bred forstand; opfordrer derfor til at fremme kvinders mulighed for at anvende nye teknologier ved at give dem prioriteret adgang til gratis undervisning; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at oprette gratis computerkurser via projekter finansieret af Den Europæiske Socialfond (ESF) og derved give kvinder mulighed for at erhverve sig nye tekniske færdigheder inden for teknologi og datamatik, hvilket vil føre til bedre muligheder for kvindelig beskæftigelse i servicesektoren; opfordrer regeringerne til at gennemføre politikker (som f.eks. oplysningskampagner og særlige stipendier) med sigte på at øge optagelsen af kvindelige studerende på kurser i informations- og kommunikationsteknologi;

51.

opfordrer til en stærk social dialog samt inddragelse af arbejdsgivernes og arbejdstagernes repræsentanter ved opstillingen af EU's prioriteter inden for tjenesteydelsessektoren med hensyn til beskyttelse af sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, arbejdsløshedsydelser og repræsentationsrettigheder.

52.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.