3.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 353/99

—

der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om rapporteringsforpligtelserne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (COM(2011)0418),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik,

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 22. april 2009 om reform af den fælles fiskeripolitik (COM(2009)0163),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. juli 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik (COM(2011)0425),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 5. februar 2007 om bedre fiskerikapacitets- og fiskeriindsatsindikatorer inden for den fælles fiskeripolitik (COM(2007)0039),

—

der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 25. maj 2011 om høring om fiskerimuligheder (COM(2011)0298),

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2011 med titlen "Har EU's foranstaltninger bidraget til at tilpasse fiskerflådernes kapacitet til de disponible fiskerimuligheder?",

—

der henviser til sinbeslutning af 14. februar 2006 om oversigt over visse adgangsbegrænsninger i den fælles fiskeripolitik (Shetlandskassen og rødspættekassen) (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0225/2012),

A.

der henviser til, at den ovennævnte rapport fra Kommissionen igen bekræfter, at den nuværende fælles fiskeripolitik ikke har formået at indfri sine mål om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af EU-fiskeressourcerne og tilpasning af den disponible fiskerikapacitet til de disponible fiskeressourcer;

B.

der henviser til, at mere end 60 % af fiskebestandene i EU-farvandene er befisket ud over det maksimale bæredygtige udbytte, og at der mangler videnskabelige data for en lang række arter;

C.

der henviser til, at TAC- (samlede tilladte fangstmængde) og kvotesystemet har vist sig at være ineffektivt til forvaltning af fiskebestandene på en bæredygtig måde, og at langsigtede forvaltningsplaner er nøglen til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene;

D.

der henviser til, at videnskabelige data sommetider mangler eller er upålidelige og at modellerne for udarbejdelse af sådanne data er behæftet med en sådan grad af usikkerhed, at der fortsat er alvorlige problemer forbundet med at opnå bæredygtig forvaltning af mange fiskebestande;

E.

der henviser til, at de hurtigt voksende havfugle- og sælbestande lægger yderligere pres på de udtømte fiskeressourcer i nogle områder af EU;

F.

der henviser til, at bæredygtig bevarelse af fiskeressourcerne også påvirkes af klimaforandringer, herunder global opvarmning, og menneskeskabte påvirkninger såsom forurening;

G.

der henviser til, at et særdeles stort antal arbejdspladser i det forgangne årti er forsvundet inden for EU's fiskerisektor på grund af fiskebestandenes ringe tilstand, de øgede produktionsomkostninger, de faldende priser der skyldes billigere import, og teknologiske fremskridt; der henviser til, at disse teknologiske fremskridt samtidig i nogle tilfælde har ført til en betydelig forøgelse af flådernes fiskerikapacitet;

H.

der henviser til, at de disponible data om den europæiske fiskerflådes faktiske kapacitet ikke er tilstrækkeligt pålidelige, fordi der ikke er taget højde for den teknologiske udvikling, og medlemsstaterne ikke altid indberetter data om flådernes kapacitet nøjagtigt;

I.

der henviser til, at den planlagte revision af rammerne for de tekniske foranstaltninger bliver en vigtig retsakt til behandling og inddeling af bevarelsesforanstaltninger;

1.

konstaterer, at Kommissionen nu har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, som forpligter Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, for så vidt angår kapitel II (Bevarelse og bæredygtighed) og kapitel III (Justering af fiskerikapacitet) i denne forordning, inden udgangen af 2012;

2.

konstaterer, at Kommissionen også har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den samme forordning til at rapportere om ordningen i artikel 17, stk. 2, om fiskeribegrænsningerne i farvandene inden for 12-sømilegrænsen inden den 31. december 2011;

3.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der opstilles langsigtede forvaltningsplaner for alle kommercielle EU-fiskerier under et stærkt decentraliseret forvaltningssystem, der til fulde inddrager alle relevante interessehavere; understreger muligheden for at inddele fiskerierne i grupper i henhold til geografisk fiskeriregion ved at regionalisere den fælles fiskeripolitik, således at hvert EU-farvands særtræk såvel som situationen for fiskeriet af mindre omfang i de forskellige områder tages i betragtning og det dermed kan sikres, at forvaltningstiltagene tilpasses de forskellige flåders konkrete forhold bedst muligt;

4.

opfordrer Kommissionen til med henblik på at bevare naturressourcerne og sikre miljøbæredygtigheden på lang sigt at vurdere muligheden for at etablere et netværk af lukkede områder, hvori alle fiskeaktiviteter er forbudt i et vist tidsrum med henblik på at forhøje fiskeproduktiviteten og bevare de levende akvatiske ressourcer og det marine økosystem;

5.

er af den overbevisning, at de politikker, der er under overvejelse, som en del af målet om at sikre bæredygtigheden, bør have fokus på fiskerisektorens fremtid og følgelig på at lette tilgangen af nye generationer af fiskere til erhvervet;

6.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale rådgivende råd til fremover at lægge økosystem-tilgangen som grundlag for alle langsigtede forvaltningsplaner; finder, at disse forvaltningsplaner bør lægges til grund for den fremtidige fælles fiskeripolitik og indeholde klart definerede mål, som fastsætter reglerne for fastlæggelse af den årlige fiskeriindsats, idet der dels tages højde for forskellen mellem bestandenes aktuelle størrelse og fiskeriets struktur og dels målet for målarten, kriterierne for udsmid samt fangstkontrol; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet til at følge målene i de langsigtede forvaltningsplaner uden undtagelse;

7.

udtrykker skuffelse over det nuværende interinstitutionelle dødvande, hvad angår visse foreslåede flerårlige planer, som har videre implikationer for alle langsigtede forvaltningsplaner;

8.

understreger behovet for at opnå en balance mellem den miljømæssige og den økonomiske og sociale situation inden for hvert fiskeri, idet det samtidig skal erkendes, at der uden bugnende fiskebestande ikke vil være grundlag for fiskeriet som profitabelt erhverv, og fremhæver vigtigheden af, at EU's fiskere accepterer fangstkontrolreglerne, og opfordrer derfor til bred deltagelse af repræsentanterne fra de regionale rådgivende råd og andre relevante interessehavere i udarbejdelsen af forvaltningsplaner; mener, at de regionale rådgivende råd i fremtiden bør spille en meget større rolle i denne proces; opfordrer derfor til konkret regionalisering; foreslår, at de regionale rådgivende råd forelægger Kommissionen en obligatorisk udtalelse om alle forvaltningsplaner, inden de formelt fremlægges;

9.

understreger den direkte forbindelse mellem udsmid, uønskede bifangster og overfiskning og behovet for at udvikle en slagkraftig politik mod udsmid på EU-plan, hvorved EU-Fiskerikontrolagenturet tillægges større beføjelser til at tilsikre et retfærdigt system af regler og sanktioner, dvs. ligebehandlingsprincippet; anfører, at et forbud mod udsmid bør indføres gradvist inden for hver fiskeritype, udgøre en del af de forskellige forvaltningsplaner og ikke vedrøre forskellige fiskebestande; understreger, at selektive fangstredskaber og andet udstyr, som reducerer eller eliminerer bifangster af andre arter end målarter eller af målarters ungfisk, bør fremmes tillige med andre bæredygtige fangstmetoder; understreger, at det i forbindelse med etableringen af et forvaltningssystem i EU er absolut nødvendigt, at betydningen af blandet fiskeri i EU-farvand tages i betragtning, hvilket nødvendiggør tilpasninger og specifikke behandlinger alt afhængig af det pågældende område;

10.

mener, at medlemsstater, der samarbejder på regional basis, under den nye fælles fiskeripolitik skal tilskyndes til at samarbejde med branchen og andre interessehavere om at finde nye metoder til at eliminere udsmid på en måde, der er mest hensigtsmæssig for hver region og fiskeritype;

11.

opfordrer Kommissionen til omgående at tage hånd om manglen på tilstrækkeligt pålidelige data, som er nødvendige for velfunderet videnskabelig rådgivning; opfordrer Kommissionen til at oprette et system, der indfører sanktioner over for medlemsstater, som ikke opfylder deres forpligtelser vedrørende indsamling og fremsendelse af data, jf. EU-fiskeridataprogrammet; fremhæver modsigelsen mellem Kommissionens klager over manglende data og det begrænsede budget, der er afsat til at fremskaffe sådanne data, og insisterer derfor på, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til dataindsamling og relevant videnskabelig forskning i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til samtidig at etablere en ramme for beslutningstagning i situationer med mangel på data, både med hensyn til forvaltningsplaner, TAC og kvotebeslutninger, under iagttagelse af forsigtighedsprincippet;

12.

understreger, at de videnskabelige fiskeriundersøgelser er et nøgleredskab for fiskeriforvaltningen og uundværlige for at indkredse, hvilke faktorer der influerer på udviklingen af fiskeressourcerne, for at gennemføre en kvantitativ vurdering heraf og for at udarbejde fremskrivningsmodeller for ressourcernes udvikling, men også for at forbedre fiskeriudstyret, fartøjerne og arbejds- og sikkerhedsforholdene for fiskerne i sammenhæng med deres viden og erfaring; mener i forlængelse heraf, at det er nødvendigt at investere i uddannelse af de menneskelige ressourcer, stille passende finansielle midler til rådighed og fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes forskellige offentlige organer;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at begrænse de negative virkninger, som sæler og havfugle har på fiskebestandene, særlig når førstnævnte er invasive arter i et bestemt område;

14.

påpeger, at der ikke findes nogen nøjagtig eller kvantificeret definition af overkapacitet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en definition af overkapacitet på EU-plan under hensyntagen til regionale definitioner og under hensyntagen til lokale særtræk; opfordrer endvidere Kommissionen til at omdefinere fiskerikapacitet på en sådan måde, at både fartøjets fiskerikapacitet og dets faktiske fiskeriindsats anvendes som grundlag; understreger desuden nødvendigheden af at definere fiskeri af mindre omfang, for hvilket der ikke findes nogen universelt anvendt definition, og til at tilpasse dette til målene i den nye fælles fiskeripolitik;

15.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med anbefalingerne i FAO's tekniske høringsrapport fra 1999 inden udgangen af 2013 at måle de EU-baserede fiskerflåders kapacitet med henblik på at fastslå, hvor der forekommer overkapacitet i forhold til de disponible ressourcer, og hvilke begrænsninger/omstruktureringer der er nødvendige; finder det magtpåliggende, at kapacitetsmålingerne ikke indskrænker sig til tonnage og motoreffekt, men også omfatter de anvendte typer og mængder af fangstredskaber og alle andre forhold, som udgør en faktor for fiskerikapaciteten;

16.

opfordrer Kommissionen til at overvåge og tilpasse flådekapacitetslofterne for medlemsstaterne, således at de er i overensstemmelse med pålidelige data, og der tages højde for tekniske fremskridt;

17.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, hvor som helst det er nødvendigt, at foretage hensigtsmæssige nedskæringer baseret på nøjagtige målinger af den eksisterende flådekapacitet, inklusive motor- og fangstkapacitet, med henblik på at indfri de fastsætte mål for et bæredygtigt kapacitetsniveau for hver enkelt fiskeritype og dermed imødegå visse fiskerflåders resterende betydelige overkapacitet, idet der skal pålægges sanktioner for manglende opfyldelse af målene, dvs. indefrysning af midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

18.

anerkender Kommissionens forslag om at indføre en ordning med fiskerikoncessioner, som kan overdrages individuelt (TFC), der skal underlægges strenge sikkerhedsmekanismer og ikke omfatte fiskeri af mindre omfang, og anmoder om oprettelse af en særlig ordning for kystfiskeri og fiskeri af mindre omfang samt en præferenceordning for miljøvenlige fiskerfartøjer, idet der skal indføres konditionalitet og tages hånd om spørgsmålet om koncentration af rettigheder og muligheden for at inddrage fiskerikoncessioner; finder, at en frivillig TFC-ordning udgør en af mange mulige modeller, som medlemsstaterne kan anvende til at reducere overkapaciteten;

19.

understreger, at TFC-ordningen ikke kan betragtes som den eneste foranstaltning til løsning af problemet med overfiskning og overkapacitet, men at den bør være en af flere forskellige, supplerende forvaltningsforanstaltninger, som en medlemsstat kan anvende, og hvormed Kommissionen sammen med de to medlovgivere opstiller de overordnede rammer, styrer og overvåger den nationale gennemførelse, (såfremt der er tale om medlemsstatens eget valg), og der regelmæssigt rapporteres til lovgiverne om resultaterne af denne ordning; understreger i denne forbindelse, at udvikling af et bredt udvalg af tekniske foranstaltninger til fremme af selektive fangstredskaber, lukning af visse zoner eller eksklusiv adgang til havområder, der er konstateret at være biogeografisk følsomme, for regionale flåder, der anvender miljøvenlige fangstredskaber, skal fremmes yderligere som supplerende foranstaltninger;

20.

understreger, at den fremtidige EHFF også skal tage højde for de socioøkonomiske konsekvenser af tiltag, der har til formål at reducere overkapacitet, som er påvist, og at tilpasse fiskerflådernes størrelse til fiskerimulighederne og bæredygtigheden på lang sigt, og som følge heraf skal indeholde tilstrækkelig finansiel støtte til at afbøde disse konsekvenser; mener, at forståelsen for og accepten og gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger til forvaltning af fiskeressourcer vil være større, jo større deltagelsen, jo klarere målene og jo mere omfattende økonomisk og social støtte, der ydes til de berørte parter;

21.

indskærper nødvendigheden af at opstille klare tidsfrister og gøre fremskridt så hurtigt som muligt hen imod flådejusteringer, hvor det er nødvendigt; understreger, at ordninger, der skaber tilskyndelse til at afpasse flåderne efter de reelle fiskeriforhold, bør opprioriteres, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en ordning til indførelse af sanktioner mod medlemsstater, som ikke opfylder deres respektive forpligtelser inden for de fastsatte frister, samtidig med at der ydes tilstrækkelige finansieringsmidler til denne proces, og til at videreudvikle begrebet miljømæssig og social konditionalitet i forbindelse med adgang til fiskeressourcer og ydelser som belønning for bæredygtigt fiskeri;

22.

noterer sig Kommissionens forslag om at opretholde retten til at fastsætte særlige fiskeribegrænsninger indtil den 31. december 2022; er enig med Kommissionen i, at ændringer af foranstaltningerne vedrørende 12-sømil-adgangsordningen vil risikere at forstyrre den nuværende balance, som er opstået siden indførelsen af denne særlige ordning; henleder dog samtidig opmærksomheden på, at målene med 12-sømil-adgangsordningen er fuldstændig anderledes end dem, der forsøges opnået ved indførelse af andre restriktioner;

23.

opfordrer Kommissionen til at indføre et system med resultatbaseret forvaltning af tildelingen af adgangsrettigheder, hvor bevisbyrden for bæredygtigt fiskeri påhviler fiskerierhvervet;

24.

mener, at den særlige adgangsordning for fiskeri af mindre omfang inden for 12-sømilegrænsen indtil videre bør opbeholdes, hvilket også bør gælde for de særlige begrænsninger for fartøjer, der er registreret i havnene på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, hvad angår deres aktiviteter i farvandene rundt om disse øgrupper, især de følsomme biogeografiske havområder, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 (2);

25.

noterer sig, at det i rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) om Shetlandskassen var anført, at ophævelsen af kassen vil kunne medføre en stigning i fiskeriet i området, hvorfor STECF anbefalede, at kassen opretholdtes;

26.

mener, at klassificering som begrænset fiskeriområde, som det er tilfældet med Shetlandskassen, fremover bør være bredt underbygget af videnskabelige kriterier, som beviser uomtvisteligheden af klassifikationen som biogeografisk følsomt område, i særdeleshed hvis det påstås, at sådanne restriktioner er en del af de reguleringsmæssige rammer for den fælles fiskeripolitik via grundforordningen;

27.

mener, at betydningen af biologiske fiskestop bør anerkendes og støttes som værende et vigtigt middel til bevaring af fiskeressourcerne, idet dets virkninger er bevist, og det udgør et væsentligt instrument for en bæredygtig forvaltning af fiskeriet; mener, at indførelsen af biologiske fiskestop i visse perioder i en arts livscyklus muliggør vækst i bestanden, hvad der vil være foreneligt med fortsættelse af fiskeriet uden for fiskestopperioden;

28.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til medlemsstaternes regeringer.