Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D2297

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2297 af 19. oktober 2022 om etablering af et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur vedrørende koncentreret solenergi (European Solar Research Infrastructure for Concentrated Solar Power — EU-SOLARIS ERIC) (meddelt under nummer C(2022) 7351) (Kun den franske, den græske, den portugisiske, den spanske og den tyske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst)

C/2022/7351

EUT L 304 af 24.11.2022, pp. 78–84 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/2297/oj

24.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/78


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/2297

af 19. oktober 2022

om etablering af et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur vedrørende koncentreret solenergi (European Solar Research Infrastructure for Concentrated Solar Power — EU-SOLARIS ERIC)

(meddelt under nummer C(2022) 7351)

(Kun den franske, den græske, den portugisiske, den spanske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) (1), særlig artikel 6, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tyskland, Spanien, Frankrig, Cypern og Portugal har indgivet en ansøgning til Kommissionen om etablering af et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur vedrørende koncentreret solenergi (European Solar Research Infrastructure for Concentrated Solar Power — EU-SOLARIS ERIC) (»ansøgningen«). Portugal har tilkendegivet sin beslutning om indledningsvist at deltage i EU-SOLARIS ERIC som observatør.

(2)

Ansøgerne har aftalt, at Spanien bliver værtsmedlemsstat for EU-SOLARIS ERIC.

(3)

Forordning (EF) nr. 723/2009 er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 72/2015 (2).

(4)

Kommissionen har i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 723/2009 evalueret ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i forordningen. Ved evalueringen indhentede Kommissionen udtalelser fra uvildige eksperter inden for infrastruktur til forskning i koncentreret solenergi.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 20 i forordning (EF) nr. 723/2009 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Herved etableres et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur vedrørende koncentreret solenergi (European Solar Research Infrastructure for Concentrated Solar Power — EU-SOLARIS ERIC).

2.   De væsentlige elementer i vedtægten for EU-SOLARIS ERIC er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Cypern og Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2022.

På Kommissionens vegne

Mariya GABRIEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 206 af 8.8.2009, s. 1.

(2)  Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 72/2015 af 20. marts 2015 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder [2016/755] (EUT L 129 af 19.5.2016, s. 85).


BILAG

VÆSENTLIGE ELEMENTER I VEDTÆGTERNE FOR EU-SOLARIS ERIC

Følgende artikler og stykker i artiklerne i vedtægterne for EU-SOLARIS ERIC indeholder de væsentlige elementer i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 723/2009.

1.   Navn og hjemsted (artikel 1 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

Der oprettes et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) med navnet »European Solar Research Infrastructure for Concentrated Solar Power« (i det følgende benævnt »EU-SOLARIS ERIC«) i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (i det følgende benævnt »ERIC-forordningen«).

2.

Det vedtægtsmæssige hjemsted for EU-SOLARIS ERIC er Almería, Spanien.

2.   Vision, mission og strategiske målsætninger (artikel 2 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC skal etablere og drive en distribueret forskningsinfrastruktur i verdensklasse for koncentreret solenergi/solvarmeenergi (CSP/STE), der oprettes som et centralt knudepunkt med ansvar for den koordinerede drift af nationale forskningscentre inden for CSP/STE-teknologier. Disse skal afsætte en del af deres forsknings- og udviklingskapacitet til EU-SOLARIS ERIC samt dele indhold, værktøjer og knowhow vedrørende CSP/STE-teknologier.

2.

Alle deltagende forskningsfaciliteter forbliver deres institutioners ejendom, og disse beholder rettighederne til at håndtere adgangen til dem og betingelserne herfor.

3.

Forholdet mellem EU-SOLARIS ERIC og de nationale forskningscentre reguleres gennem indgåelse af specifikke serviceleveranceaftaler.

4.

Med henblik herpå gælder nedenstående formål og målsætninger for EU-SOLARIS ERIC.

5.

Vision: være referencepunktet for den europæiske forskningsinfrastruktur inden for den teknologiske udvikling af CSP/STE og relaterede anvendelser.

6.

Mission: tilbyde de bedste betingelser for udvikling af CSP/STE-forskningsaktiviteter for både forskersamfund og erhvervsliv.

7.

Strategiske målsætninger:

a)

som en unik distribueret infrastruktur koordinere de vigtigste eksisterende FoU-anlæg i Europa og stille den mest omfattende videnskabelige infrastrukturportefølje af høj kvalitet på internationalt plan til rådighed for CSP/STE-sektoren

b)

oprette et fælles kontaktpunkt, hvor højt specialiserede faciliteter, ressourcer og forskningstjenester tilbydes effektivt og optimalt til brugere, der har behov for CSP/STE-relaterede tjenester

c)

styrke samarbejdet mellem de videnskabelige institutioner, den akademiske verden og erhvervslivet og også fremme forskningssamarbejde mellem sektorens vigtigste europæiske forskningscentre

d)

identificere nye krav til forbedring af forskningsfaciliteterne og til opførelsen af nye (når det er nødvendigt), herunder støtte til optimering og specialisering af eksisterende faciliteter for at undgå unødvendigt teknologisk overlap

e)

identificere og fastlægge bedste praksis for forskning og eksperimenter, lede og koordinere en så vidt mulig åben formidling af resultater og data, og dermed bidrage til at styrke den europæiske førerposition på internationalt plan

f)

fastholde Europas førerposition og lederrolle inden for udvikling af CSP/STE-teknologier.

3.   Opgaver og aktiviteter (artikel 3 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

For at opfylde sine formål og målsætninger skal EU-SOLARIS ERIC, enten direkte eller via tredjeparter, gøre følgende:

a)

give det europæiske forskersamfund og erhvervsliv reel adgang til de ressourcer og tjenester, der stilles til rådighed af de nationale knudepunkter i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i nærværende vedtægter

b)

forbedre interoperabiliteten mellem medlemmernes og observatørernes CSP/STE-specialiserede forskningscentre

c)

etablere og anvende teknologiske fremskridt i forbindelse med ressourcer og tjenester i tilknytning til CSP/STE

d)

indgå samarbejdsaftaler med tredjeparter

e)

udbyde uddannelse og lette forskermobiliteten med henblik på at styrke og strukturere det europæiske forskningsrum

f)

etablere internationale forbindelser med andre organisationer og myndigheder, både offentlige og private, europæiske og ikke-europæiske, som er interesseret i dets aktiviteter og er aktive på beslægtede områder

g)

koordinere aktiviteter med andre europæiske FoU-aktører inden for CSP/STE

h)

enhver anden aktivitet, der er nødvendig for at opfylde EU-SOLARIS ERIC's formål og målsætninger.

2.

EU-SOLARIS ERIC udbyder en portefølje af forskningsfaciliteter og fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter gennem et koordineret, langsigtet udviklingsprogram mellem nationale knudepunkter til ikkeøkonomiske formål. Ikke desto mindre kan EU-SOLARIS ERIC deltage i begrænsede profitskabende aktiviteter, forudsat at:

a)

de er tæt knyttet til dets hovedaktiviteter som fastsat i disse vedtægter, og

b)

de ikke bringer opfyldelsen af EU-SOLARIS ERIC's formål eller målsætninger i fare.

3.

EU-SOLARIS ERIC registrerer udgifter og indtægter i forbindelse med disse økonomiske aktiviteter særskilt og fakturerer sådanne aktiviteter til markedsprisen. Alle indtægter, der genereres af disse økonomiske aktiviteter, anvendes til at fremme dets formål.

4.   Aktiviteternes start og varighed (artikel 4 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

Uden at det berører bestemmelserne i disse vedtægter om afvikling og likvidation, er EU-SOLARIS ERIC oprettet for en ubegrænset periode.

5.   Ansvar og forsikringer (artikel 5 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC hæfter for sin gæld.

2.

Deltagernes finansielle ansvar for ERIC'ets gæld er begrænset til deres respektive bidrag til ERIC'et.

3.

EU-SOLARIS ERIC tegner de relevante forsikringer til dækning af risiciene i forbindelse med driften af ERIC'et.

6.   Procedure for afvikling og likvidation af EU-SOLARIS ERIC (artikel 6 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC's administrerende direktør underretter Europa-Kommissionen, hvis der opstår forhold, der i alvorlig grad kan underminere formålet med EU-SOLARIS ERIC eller hindre det i at opfylde betingelserne i ERIC-forordningen.

2.

Navnlig skal EU-SOLARIS ERIC afvikles og likvideres i følgende tilfælde:

a)

som følge af generalforsamlingens beslutning vedtaget med det flertal, der er fastsat i nærværende vedtægter, eller

b)

som følge af en beslutning truffet af Europa-Kommissionen på de betingelser, der er fastsat i ERIC-forordningen.

3.

I den forbindelse skal følgende fremgangsmåde følges:

a)

EU-SOLARIS ERIC's administrerende direktør underretter Europa-Kommissionen om generalforsamlingens beslutning om at afvikle og likvidere EU-SOLARIS ERIC senest ti (10) dage efter datoen for vedtagelsen af beslutningen.

b)

Med forbehold af artikel 5 i vedtægterne vil alle aktiver og passiver, der resterer efter betaling af EU-SOLARIS ERIC's gæld, blive fordelt blandt medlemmerne i forhold til deres faktiske bidrag til EU-SOLARIS ERIC på tidspunktet for opløsningen.

c)

EU-SOLARIS ERIC's administrerende direktør underretter Europa-Kommissionen om afslutningen af EU-SOLARIS ERIC's afviklings- og likvidationsproces senest ti (10) dage efter datoen for processens afslutning.

d)

EU-SOLARIS ERIC ophører med at bestå fra den dag, hvor bekendtgørelsen herom offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

e)

Hvis EU-SOLARIS ERIC på et hvilket som helst tidspunkt ikke er i stand til at betale sin gæld, underretter det straks Europa-Kommissionen i overensstemmelse med ERIC-forordningens artikel 16, stk. 4.

7.   Politik for brugeradgang (artikel 7 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC giver videnskabelig meritbaseret adgang til tjenester og infrastrukturer, der støtter og stimulerer topkvalitet inden for EU-SOLARIS ERIC's område, og tilskynder til praktiske forbedringer gennem uddannelsesaktiviteter.

2.

Adgang til EU-SOLARIS-ERIC er åben for alle kategorier af brugere, herunder brugere fra alle europæiske og ikke-europæiske lande, men er ikke nødvendigvis gratis. Anmodninger behandles efter en strømlinet proces med kontrol af deres videnskabelige kvalitet og gennemførlighed i henhold til procedurerne og evalueringskriterierne.

3.

De procedurer og evalueringskriterier, der giver eller begrænser adgangen til data og værktøjer i EU-SOLARIS ERIC's infrastruktur, og prisen for en sådan adgang fastlægges i adgangsreglerne eller i de interne regler, som udarbejdes af den administrerende direktør og godkendes af generalforsamlingen efter høring af det videnskabelige og tekniske udvalg og bestyrelsen for de nationale knudepunkter.

4.

Procedurer og evalueringskriterier skal gøres offentligt tilgængelige på EU-SOLARIS ERIC's websted.

5.

EU-SOLARIS ERIC udarbejder adgangsregler og -retningslinjer til brugerne af EU-SOLARIS ERIC's infrastruktur for at sikre, at den forskning, der udføres ved hjælp af EU-SOLARIS ERIC's infrastrukturressourcer tilhørende medlemmernes forskningscentre (som anført i vedtægternes artikel 2), anerkender og respekterer ejendomsretten, privatlivets fred, etiske krav, beskyttelsen af ejerens forskningsinfrastruktur og -data samt gældende fortrolighedskrav, og at brugerne overholder betingelserne for adgang, sikkerhed og forvaltning af oplysninger ved de forskningsinstitutioner, der deltager i EU-SOLARIS ERIC-infrastrukturen.

8.   Politik for videnskabelig evaluering (artikel 8 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

Proceduren for den videnskabelige evaluering af de projekter, der søger adgang til EU-SOLARIS ERIC's infrastruktur, skal tage hensyn til den videnskabelige værdi, sektorens uopfyldte behov og den potentielle anvendelse og virkning i sektoren og skal baseres på principperne om gennemsigtighed, lighed og upartiskhed. Denne procedure fastlægges i de interne regler, som udarbejdes af den administrerende direktør og godkendes af generalforsamlingen efter høring af det videnskabelige og tekniske udvalg og bestyrelsen for de nationale knudepunkter.

9.   Formidlingspolitik (artikel 9 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC træffer egnede foranstaltninger til udbredelsen af kendskabet til sin infrastruktur og anvendelsen heraf i forskning og i enhver tjeneste, der vedrører EU-SOLARIS ERIC's mål.

2.

EU-SOLARIS ERIC fremmer formidlingen af de resultater, der opnås ved brug af dets forskningsinfrastruktur.

3.

Uden at det berører eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder, sikrer EU-SOLARIS ERIC, at dets brugere offentliggør resultaterne af den forskning, der er udført i ERIC-infrastrukturerne, og at de gør det via EU-SOLARIS ERIC i overensstemmelse med europæiske og nationale tilskudsvilkår og -betingelser. Dette gælder ikke for forskningscentrenes FoU-aktiviteter, når de anvender deres egne infrastrukturer uden for ERIC'ets rammer.

4.

Formidlingspolitikken skal indeholde en definition af målgrupperne, og EU-SOLARIS ERIC anvender alle tilgængelige kanaler for at sikre størst mulig udbredelse blandt dem.

10.   Politik for intellektuelle ejendomsrettigheder (artikel 10 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

Alle intellektuelle ejendomsrettigheder (i det følgende benævnt »IPR«), som skabes, erhverves eller udvikles af EU-SOLARIS ERIC, overdrages til og ejes helt af EU-SOLARIS ERIC. Ikke desto mindre kan brugere få tildelt dataejerskab for begrænsede perioder.

2.

Medmindre andet er fastsat i kontrakter mellem EU-SOLARIS ERIC og medlemmer eller observatører, tilhører alle intellektuelle ejendomsrettigheder, der skabes, opstår, opnås eller udvikles af et medlems eller en observatørs personale, det pågældende medlem eller den pågældende observatør.

3.

For så vidt angår spørgsmål om IPR, er forholdet mellem EU-SOLARIS ERIC's medlemmer og observatører reguleret af medlemmernes og observatørernes respektive nationale lovgivninger og af internationale aftaler, som medlemmerne og observatørerne har indgået.

4.

Bestemmelserne i disse vedtægter og i de interne regler berører ikke de intellektuelle ejendomsrettigheder, der ejes af medlemmer og observatører.

5.

Politikken og bestemmelserne for IPR vedtages og godkendes af medlemmerne af EU-SOLARIS ERIC på generalforsamlingen efter forslag fra den administrerende direktør og efter høring af det videnskabelige og tekniske udvalg og bestyrelsen for de nationale knudepunkter. IPR-bestemmelserne fastsætter EU-SOLARIS ERIC's regler for identifikation, beskyttelse, forvaltning og vedligeholdelse af EU-SOLARIS ERIC's intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder adgangen til disse rettigheder.

6.

Bestyrelsen for de nationale knudepunkter kan anbefale den administrerende direktør at indgå aftaler med de nationale infrastrukturcentre og -konsortier vedrørende EU-SOLARIS ERIC's forskningsinfrastruktur for at sikre, at sådanne enheder og tredjeparter har adgang til den videnskabelige viden, der hører under EU-SOLARIS ERIC's forskningsinfrastruktur.

11.   Ansættelsespolitik (artikel 11 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC overholder principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling.

2.

Derfor skal EU-SOLARIS ERIC i sin ansættelsespolitik tilbyde lige muligheder og afholde sig fra at forskelsbehandle personer på grundlag af køn, etnicitet, tro, ideologi, handicap, seksuel orientering eller andre kriterier, der anses for at være diskriminerende i henhold til fællesskabsretten.

3.

Den administrerende direktør kan foreslå ændringer af de interne ansættelsesbestemmelser, hvilket altid kræver generalforsamlingens godkendelse.

12.   Indkøbspolitik (artikel 12 i EU-SOLARIS ERIC's vedtægter)

1.

EU-SOLARIS ERIC anvender i forbindelse med indkøb en retfærdig og ikkediskriminerende behandling af alle tilbudsgivere, vareudbydere og tjenesteudbydere. EU-SOLARIS ERIC's indkøbspolitik følger principperne om gennemsigtighed, ikkediskrimination og konkurrence.

2.

Den administrerende direktør fastlægger detaljerede interne regler og kriterier for at sikre gennemsigtighed, lighed og ikkediskrimination i forbindelse med tildeling af kontrakter. Disse regler skal godkendes af generalforsamlingen.

3.

Den administrerende direktør er ansvarlig for alle EU-SOLARIS ERIC's indkøb. Med henblik herpå overholder den administrerende direktør de nationale og europæiske udbudsregler, der er gældende på det pågældende tidspunkt. Alle modtagne bud skal offentliggøres på EU-SOLARIS ERIC's websted. Beslutninger om tildeling af kontrakter offentliggøres sammen med fuldstændige begrundelser.

Top