Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0310

    Sag C-310/15: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. september 2016 — Vincent Deroo-Blanquart mod Sony Europe Limited, der er indtrådt i Sony France SA’s rettigheder (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — forbrugerbeskyttelse — urimelig handelspraksis — direktiv 2005/29/EF — artikel 5 og 7 — tilgift — salg af en computer, der er udstyret med præinstalleret software — væsentlige oplysninger om prisen — vildledende udeladelse — forbrugeren kan ikke erhverve samme type computer, som ikke er udstyret med software)

    EUT C 402 af 31.10.2016, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    31.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 402/10


    Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. september 2016 — Vincent Deroo-Blanquart mod Sony Europe Limited, der er indtrådt i Sony France SA’s rettigheder (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

    (Sag C-310/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - urimelig handelspraksis - direktiv 2005/29/EF - artikel 5 og 7 - tilgift - salg af en computer, der er udstyret med præinstalleret software - væsentlige oplysninger om prisen - vildledende udeladelse - forbrugeren kan ikke erhverve samme type computer, som ikke er udstyret med software))

    (2016/C 402/12)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Vincent Deroo-Blanquart

    Sagsøgt: Sony Europe Limited, der er indtrådt i Sony France SA’s rettigheder

    Konklusion

    1)

    En handelspraksis, som består i salg af en computer, der er udstyret med præinstalleret software, uden mulighed for forbrugeren for at erhverve den samme type computer, der ikke er udstyret med præinstalleret software, udgør ikke som sådan en urimelig handelspraksis som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), medmindre en sådan praksis er i strid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt og væsentligt forvrider, eller kan forventes væsentligt at forvride, en gennemsnitsforbrugers økonomiske adfærd i forhold til produktet, hvilket det tilkommer den nationale ret at vurdere under hensyn til de særlige omstændigheder i hovedsagen.

    2)

    I forbindelse med en tilgift, som består af salg af en computer, der er udstyret med præinstalleret software, udgør den manglende angivelse af prisen for hvert enkelt af de præinstallerede softwareprogrammer ikke en vildledende handelspraksis som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), og artikel 7 i direktiv 2005/29.


    (1)  EUT C 294 af 7.9.2015.


    Top