This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0007
Case C-7/14 P: Appeal brought on 10 January 2014 by Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG against the judgment of the General Court (Third Chamber) delivered on 12 November 2013 in Case T-147/12 Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG v European Commission
Sag C-7/14 P: Appel iværksat den 10. januar 2014 af Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. november 2013 i sag T-147/12, Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG mod Europa-Kommissionen
Sag C-7/14 P: Appel iværksat den 10. januar 2014 af Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. november 2013 i sag T-147/12, Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG mod Europa-Kommissionen
EUT C 52 af 22.2.2014, p. 32–32
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
22.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 52/32 |
Appel iværksat den 10. januar 2014 af Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. november 2013 i sag T-147/12, Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-7/14 P)
2014/C 52/58
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co KG (ved Rechtsanwälte K. Landry og G. Schwendinger)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. november 2013 i sag T-147/12 ophæves i sin helhed, og Kommissionens afgørelse REM 02/09 af 16. september 2011 (K(2011) 6393 endelig) annulleres. |
|
— |
Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 220, stk. 2, litra b), i toldkodeksen (1), idet den lagde til grund, at de tyske toldmyndigheders fejl var synlig for appellanten. Dette er ikke korrekt. De enkelte forskrifter er komplekse, og deres ordlyd er uklar og forvirrende. Dette fremgår særligt af en brevveksling mellem Bundesministerium der Finanzen (Forbundsfinansministeriet) og Kommissionen. Også varigheden og omfanget af de tyske toldmyndigheders fejlagtige praksis taler desuden imod, at fejlen var synlig for appellanten.
For det andet har Retten tilsidesat toldkodeksens artikel 239, stk. 1, andet led, idet den begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellanten havde udvist åbenbar forsømmelighed.
For det tredje har Retten for så vidt angår to punkter ikke givet en tilstrækkelig begrundelse, således at dens afgørelse ikke står klart for appellanten.
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).