Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0613

Sag C-613/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. oktober 2016 — James Elliott Construction Limited mod Irish Asphalt Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 267 TEUF — Domstolens kompetence — begrebet »EU-retlig bestemmelse« — direktiv 89/106/EØF — indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer — standard, der er godkendt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) i medfør af et mandat fra Europa-Kommissionen — offentliggørelse af standarden i Den Europæiske Unions Tidende — Den harmoniserede standard EN 13242:2002 — national standard, der gennemfører den harmoniserede standard EN 13242:2002 — aftaleretlig tvist mellem privatpersoner — metode til konstatering af et produkts (ikke-)overensstemmelse med en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard — tidspunktet for et produkts (ikke-)overensstemmelse med denne standard — direktiv 98/34/EF — informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter — anvendelsesområde)

EUT C 6 af 9.1.2017, pp. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/9


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. oktober 2016 — James Elliott Construction Limited mod Irish Asphalt Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-613/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - Domstolens kompetence - begrebet »EU-retlig bestemmelse« - direktiv 89/106/EØF - indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer - standard, der er godkendt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) i medfør af et mandat fra Europa-Kommissionen - offentliggørelse af standarden i Den Europæiske Unions Tidende - Den harmoniserede standard EN 13242:2002 - national standard, der gennemfører den harmoniserede standard EN 13242:2002 - aftaleretlig tvist mellem privatpersoner - metode til konstatering af et produkts (ikke-)overensstemmelse med en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard - tidspunktet for et produkts (ikke-)overensstemmelse med denne standard - direktiv 98/34/EF - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - anvendelsesområde))

(2017/C 006/10)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: James Elliott Construction Limited

Sagsøgt: Irish Asphalt Limited

Konklusion

1)

Artikel 267, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til præjudicielt at fortolke en harmoniseret standard som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer, som ændret ved Rådets direktiv 93/68/EØF af 22. juli 1993, hvis referencer er blevet offentliggjort af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

2)

Den harmoniserede standard EN 13242:2002 »Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder« skal fortolkes således, at den ikke binder den nationale ret, for hvilken der verserer en tvist om opfyldelsen af en privatretlig aftale, der pålægger en part at levere en byggevare, der er i overensstemmelse med en national standard, der gennemfører denne harmoniserede standard, uanset om det drejer sig om den måde, hvorpå det fastslås, at en sådan byggevare er i overensstemmelse med de kontraktligt aftalte specifikationer, eller om det tidspunkt, hvor dens overensstemmelse skal fastslås.

3)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 89/106, som ændret ved direktiv 93/68, sammenholdt med 12. betragtning hertil, skal fortolkes således, at formodningen om, at et byggemateriale, der er fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, er egnet til sit formål, ikke er bindende for den nationale ret i forhold til at fastslå, hvorvidt et sådant produkt er af handelsmæssig kvalitet eller er egnet til formålet, når en generel national lovgivning, der regulerer salget af varer, som den i hovedsagen omhandlede, kræver, at en byggevare har disse karakteristika.

4)

Artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006, skal fortolkes således, at nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, der, medmindre parterne har aftalt andet, fastlægger implicitte aftalemæssige krav til handelsmæssig kvalitet og egnethed til formålet eller kvaliteten af de solgte varer, der ikke udgør »tekniske forskrifter« som omhandlet i denne bestemmelse, hvoraf udkastene skal være genstand for den forudgående fremsendelse, som er fastsat i artikel 8, stk. 1, første afsnit, i direktiv 98/34, som ændret ved direktiv 2006/96.


(1)  EUT C 96 af 23.3.2015.


Top