EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0072

Sag C-72/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. oktober 2010 — Établissements Rimbaud SA mod Directeur général des impôts og Directeur des services fiscaux d'Aix-en-Provence (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Direkte beskatning — frie kapitalbevægelser — juridiske personer etableret i et tredjeland, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — indehavelse af faste ejendomme beliggende i en anden medlemsstat — afgift på handelsværdien af disse ejendomme — nægtelse af fritagelse — bekæmpelse af skattesvig — bedømmelse i lyset af EØS-aftalen)

EUT C 346 af 18.12.2010, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 346/11


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. oktober 2010 — Établissements Rimbaud SA mod Directeur général des impôts og Directeur des services fiscaux d'Aix-en-Provence (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-72/09) (1)

(Direkte beskatning - frie kapitalbevægelser - juridiske personer etableret i et tredjeland, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - indehavelse af faste ejendomme beliggende i en anden medlemsstat - afgift på handelsværdien af disse ejendomme - nægtelse af fritagelse - bekæmpelse af skattesvig - bedømmelse i lyset af EØS-aftalen)

2010/C 346/18

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Établissements Rimbaud SA

Sagsøgte: Directeur général des impôts og Directeur des services fiscaux d'Aix-en-Provence

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 40 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT L 1, s. 3) — afgift på handelsværdien af fast ejendom, som er beliggende i Frankrig — fritagelse for selskaber med hjemsted i Frankrig eller i en stat, som er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, på betingelse af, at der mellem Frankrig og den pågældende stat er indgået en overenskomst om administrativ bistand til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, eller af, at disse selskaber i medfør af en overenskomst, der indeholder en klausul om forbud mod forskelsbehandling, ikke må undergives en hårdere beskatning end den, der gælder for selskaber, der er etableret i Frankrig — nægtelse af at afgiftsfritage et selskab etableret i Liechtenstein

Konklusion

Artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fritager selskaber, som har deres hjemsted på en EU-medlemsstats område, for afgiften på handelsværdien af fast ejendom beliggende på denne medlemsstats område, og som for så vidt angår et selskab med hjemsted i et tredjeland, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som betingelse for denne fritagelse kræver, at der mellem nævnte medlemsstat og tredjelandet er indgået en overenskomst om administrativ bistand til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, eller at disse juridiske personer i medfør af en overenskomst, der indeholder en klausul om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, ikke må undergives en hårdere beskatning end den, der gælder for selskaber, der er etableret på denne medlemsstats område.


(1)  EUT C 102 af 1.5.2009, s. 12.


Top