EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0670

Sag T-670/22: Sag anlagt den 4. november 2022 — Calrose Rice mod EUIPO — Ricegrowers (Gengivelse af en sol med arabiske skrifttegn)

EUT C 7 af 9.1.2023, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 7/40


Sag anlagt den 4. november 2022 — Calrose Rice mod EUIPO — Ricegrowers (Gengivelse af en sol med arabiske skrifttegn)

(Sag T-670/22)

(2023/C 7/49)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Calrose Rice EOOD (Sofia, Bulgarien) (ved advokat H. Raychev)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ricegrowers Ltd (Leeton, New South Wales, Australien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Calrose Rice EOOD

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket (Gengivelse af en sol med arabiske skrifttegn) — registreringsansøgning nr. 18 186 653

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. august 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO i sag R 272/2022-5

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO og intervenienten i sagen for Retten tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger forbundet med sagens behandling for Retten og for Femte Appelkammer.

Anbringender

Appelkammeret fandt med urette, at de sammenlignede tegn i høj grad ligner hinanden

Appelkammeret fokuserede i sin konklusion vedrørende den visuelle sammenligning af tegnene med urette udelukkende på formuleringen på arabisk og på de stiliserede solfigurer, der er indeholdt i de omtvistede mærker

Appelkammeret foretog gennem hele afgørelsen en selvmodsigende bedømmelse af opmærksomhedsniveauet hos den relevante kundekreds, og tilsidesatte dermed sine forpligtelser henhold til artikel 94, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.


Top