This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014TA0340
Case T-340/14: Judgment of the General Court of 15 September 2016 –Klyuyev v Council (Common foreign and security policy — Restrictive measures taken in view of the situation in Ukraine — Freezing of funds — List of persons, entities and bodies subject to the freezing of funds and economic resources — Inclusion of the applicant’s name — Rights of the defence — Obligation to state reasons — Legal basis — Right to effective judicial protection — Failure to comply with the listing criteria — Manifest error of assessment — Right to property — Right to reputation)
Sag T-340/14: Rettens dom af 15. september 2016 — Klyuyev mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af pengemidler — liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer — sagsøgerens navn omfattet — ret til forsvar — begrundelsespligt — retsgrundlag — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — manglende iagttagelse af kriterierne for opførelse på listen — åbenbart urigtigt skøn — ejendomsret — ret til omdømme)
Sag T-340/14: Rettens dom af 15. september 2016 — Klyuyev mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af pengemidler — liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer — sagsøgerens navn omfattet — ret til forsvar — begrundelsespligt — retsgrundlag — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — manglende iagttagelse af kriterierne for opførelse på listen — åbenbart urigtigt skøn — ejendomsret — ret til omdømme)
EUT C 402 af 31.10.2016, p. 34–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
31.10.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 402/34 |
Rettens dom af 15. september 2016 — Klyuyev mod Rådet
(Sag T-340/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af pengemidler - liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - sagsøgerens navn omfattet - ret til forsvar - begrundelsespligt - retsgrundlag - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - manglende iagttagelse af kriterierne for opførelse på listen - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret - ret til omdømme))
(2016/C 402/37)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Andriy Klyuyev (Donetsk, Ukraine) (ved barristers B. Kennelly og J. Pobjoy samt solicitors R. Gherson og T. Garner)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved Á. de Elera-San Miguel Hurtado og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Gauci og T. Scharf, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 26) og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 1), dels Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 62, s. 25) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 62, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet opført eller opretholdt på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger, og subsidiært med påstand om, at det fastslås, at artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af 29. januar 2015 (EUT 2015, L 24, s. 16), og artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 208/2014, som ændret ved Rådets forordning (EU) 2015/138 af 29. januar 2015 (EUT 2015, L 24, s. 1), ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Konklusion
1) |
Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, i deres oprindelige affattelse, annulleres, for så vidt som navnet på Andriy Klyuyev er blevet opført på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger, og dette gælder frem til ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014. |
2) |
I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union. |
3) |
Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Andriy Klyuyev afholdte omkostninger for så vidt angår annullationspåstanden, som er nedlagt i stævningen. |
4) |
Andriy Klyuyev bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger for så vidt angår den annullationspåstand, som er nedlagt i anmodningen om tilpasning af påstandene. |
5) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |