EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0663

Sag T-663/13 P: Appel iværksat den 16. december 2013 af Revisionsretten for Den Europæiske Union til prøvelse af Personalerettens dom af 17. oktober 2013 i sag F-69/11, BF mod Revisionsretten

EUT C 52 af 22.2.2014, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/39


Appel iværksat den 16. december 2013 af Revisionsretten for Den Europæiske Union til prøvelse af Personalerettens dom af 17. oktober 2013 i sag F-69/11, BF mod Revisionsretten

(Sag T-663/13 P)

2014/C 52/75

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Revisionsretten for Den Europæiske Union (ved T. Kennedy og J. Vermer, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: BF (Luxembourg, Luxembourg)

Appellantens påstande

Personalerettens dom i sag F-69/11 ophæves.

De påstande, som Revisionsretten nedlagde i første instans, tages til følge, dvs. frifindelse.

BF tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen og omkostningerne, der er afholdt i sagen ved Personaleretten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført fire anbringender.

1)

Første anbringende om en retlig fejl, idet Personaleretten har fortolket og anvendt artikel 6 i afgørelse nr. 45-2010 af 17. juni 2010 vedrørende udvælgelsesprocedurerne for kontorchefer og direktører på fejlagtig måde.

2)

Andet anbringende om en forkert gengivelse af et bevis fra Personalerettens side, da den antog, at de points, som ansøgerne blev tildelt af udvælgelseskomitéen, udgjorde en oplysning, som udvælgelseskomitéens rapport, der blev sendt til ansættelsesmyndigheden, skulle indeholde.

3)

Tredje anbringende om en forkert gengivelse af faktiske omstændigheder, idet Personaleretten tilsidesatte sin forpligtelse til at efterprøve de faktiske omstændigheder, som den støttede sin konstatering om procedurefejl på.

4)

Fjerde anbringende om en manglende begrundelse og en retlig fejl, der påvirker den ensartede retspraksis, idet Personaleretten fastslog, at ulovligheden, der består i, at der ikke blev anført en begrundelse, som krævet i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse 45-2010 for så vidt angår udvælgelseskomitéens rapport, kan medføre, at de afgørelser, der blev anfægtet i første instans, annulleres.


Top