EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0800

Rådets afgørelse 2014/800/FUSP af 17. november 2014 om iværksættelse af Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) og om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP

EUT L 331 af 18.11.2014, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/800/oj

18.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/24


RÅDETS AFGØRELSE 2014/800/FUSP

af 17. november 2014

om iværksættelse af Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) og om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) (1), særlig artikel 4,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP.

(2)

Den 20. oktober 2014 godkendte Rådet operationsplanen for EUAM Ukraine.

(3)

Efter henstilling fra den øverstbefalende for den civile operation og efter at EUAM Ukraine har nået sin indledende operative kapacitet, bør EUAM Ukraine iværksættes den 1. december 2014.

(4)

Afgørelse 2014/486/FUSP fastsatte det finansielle referencegrundlag til 2 680 000 EUR for perioden frem til den 30. november 2014. Der bør fastsættes et nyt finansielt referencegrundlag for en periode på 12 måneder fra den 1. december 2014. Afgørelse 2014/486/FUSP bør derfor ændres.

(5)

EUAM Ukraine vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) iværksættes den 1. december 2014.

Artikel 2

Den øverstbefalende for den civile operation EUAM Ukraine bemyndiges herved med øjeblikkelig virkning til at indlede gennemførelsen af operationen.

Artikel 3

Artikel 14, stk. 1, i afgørelse 2014/486/FUSP affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag, der er beregnet til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine indtil den 30. november 2014, udgør 2 680 000 EUR. Det finansielle referencegrundlag, der er beregnet til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine for perioden fra den 1. december 2014 til den 30. november 2015, udgør 13 100 000 EUR. Det finansielle referencegrundlag for de efterfølgende perioder fastsættes af Rådet.«

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2014.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42.


Top