9.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/42

—

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 24. august 2016 vedrørende en ansøgning, som Crédit Mutuel havde indgivet med henblik på at opnå tilladelse til at udelukke eksponeringen mod offentlige enheder af beregningen af gearingsgraden i overensstemmelse med artikel 429, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013 i forhold til Crédit Mutuel og alle de enheder i gruppen, der er underlagt gearingsgraden (ECB/SSM/2016 — 9695000CG7B84NLR5984/92), annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører den magtoverskridelse, som den anfægtede afgørelse er behæftet med. Ifølge sagsøgeren har Den Europæiske Centralbank (ECB) alene skønsbeføjelse til at undersøge, om de krævede betingelser er opfyldt — med henblik på at sikre den konkrete anvendelse af dem og uden at vurdere deres relevans — for at et institut kan omfattes af en fravigelse af reglerne for beregning af gearingsgraden, således som endeligt fastsat af Kommissionen på grundlag af en enekompetence og ved en delgeret forordning, hvorefter der tages hensyn til bankers og finansieringsinstitutters særlige kendetegn i Den Europæiske Union.

2.

Andet anbringende, der er subsidiært i forhold til det første anbringende, vedrører en retlig fejl, som ECB har begået i den anfægtede afgørelse. Ifølge sagsøgeren skal eksponeringen mod offentlige enheder, såfremt den sidestilles med eksponeringerne mod centraladministrationen, anses for at udgøre en nulrisiko, når disse angives i den nationale valuta.

3.

Tredje anbringende, der er subsidiært i forhold til de to første anbringender, vedrører et åbenbart fejlskøn. Ifølge sagsøgeren er den anfægtede afgørelse åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til de mål, der forfølges med tilsynskravene, med hensyn til kendetegnene ved opsparingen, samt åbenbart uforholdsmæssig for så vidt angår de negative konsekvenser, som den indebærer for det berørte institut.

4.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten og princippet om god forvaltningsskik, idet ECB hverken har undersøgt eller taget hensyn til alle de relevante omstændigheder i sagen.