This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CN0763
Case C-763/19: Request for a preliminary ruling from the Sąd Apelacyjny w Krakowie (Poland) lodged on 18 October 2019 — D.S. v S.P., A.P., D.K., Sz. w K.
Sag C-763/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – D.S. mod S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.
Sag C-763/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – D.S. mod S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.
EUT C 54 af 17.2.2020, p. 25–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
17.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 54/25 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Krakowie (Polen) den 18. oktober 2019 – D.S. mod S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.
(Sag C-763/19)
(2020/C 54/26)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Apelacyjny w Krakowie
Parter i hovedsagen
Appellant: D.S.
Indstævnte: S.P., A.P., D.K. og Sz. w K.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes således, at en dommer ikke kan anses som en uafhængig dommer i EU-rettens forstand, hvis vedkommende blev udpeget til stillingen som dommer i henhold til en procedure, der er i åbenbar modstrid med medlemsstatens regler om udnævnelse af dommere, navnlig fordi denne person blev indstillet til dommerembedet af et nationalt organ, hvis uafhængighed fra den lovgivende og udøvende magt og upartiskhed ikke er sikret, fordi domstolskontrol med lovligheden af nomineringsproceduren systematisk er blevet udelukket, og fordi denne person blev udnævnt til dommer, selv om domstolsrådets (Krajowa Rada Sądownictwa) beslutning og indstilling til udnævnelser til dommerembedet forinden var blevet påklaget til en kompetent national ret (Naczelny Sąd Administracyjny) (den øverste domstol i forvaltningsretlige sager), og selv om gennemførelsen af denne beslutning var blevet indstillet i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og selv om den sag, der blev anlagt ved den kompetente nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny) (den øverste domstol i forvaltningsretlige sager), ikke var afsluttet før udnævnelsesbeslutningen blev vedtaget?
|
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 6 stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, så fortolkes således, at en afgørelse, der er truffet af en dommer og en ret i sidste instans, der er udnævnt og etableret på den i punkt 1 beskrevne måde, ikke er en afgørelse i retlig forstand (en ikke-eksisterende dom) i henhold til EU-rettens bestemmelser, og at en almindelig domstol, som opfylder de krav, der i henhold til EU-rettens bestemmelser stilles til en domstol, kan foretage en efterprøvelse i denne henseende? |