EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0611

Sag C-611/13 P: Appel iværksat den 26. november 2013 af Hansa Metallwerke AG m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-375/10, Hansa Metallwerke AG m.fl. mod Europa-Kommissionen

EUT C 52 af 22.2.2014, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/26


Appel iværksat den 26. november 2013 af Hansa Metallwerke AG m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-375/10, Hansa Metallwerke AG m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-611/13 P)

2014/C 52/48

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Hansa Metallwerke AG, Hansa Nederland BV, Hansa Italiana Srl., Hansa Belgium og Hansa Austria GmbH (ved Rechtsanwälte H.-J. Hellmann og S. Cappellari)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

I.

Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-375/10, Hansa Metallwerke AG m.fl. mod Kommissionen, ophæves, og der træffes følgende endelige afgørelse i sagen:

1)

Kommissionens afgørelse af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.092 — badeværelsesudstyr og -inventar), der den 30. juni 2010 blev meddelt appellanterne, annulleres, for så vidt som den angår appellanterne,

subsidiært nedsættes bøden.

2)

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

II.

mere subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort gældende, at Retten har tilsidesat det EU-retligt anerkendte princip om individuel udmåling af straffe og sanktioner. Retten har navnlig set bort fra, at den nye affattelse af Kommissionens retningslinjer for beregningen af bøder fra 2006 medførte en afgørende ændring af den almindelige beregningsmetode især for virksomheder med et begrænset vareudvalg. Som følge af et retligt urigtigt udgangspunkt er Retten ikke efterkommet sin omfattende forpligtelse til at efterprøve Kommissionens fastsættelse af bøden, eller denne efterprøvelse var behæftet med retlige fejl.

Appellanterne har endvidere anført, at Retten har begrundet sine udtalelser vedrørende princippet om individuel strafudmåling utilstrækkeligt. Navnlig har Retten på ingen måde forholdt sig til den relevante dom fra Ottende Afdeling i sag T-211/08 (1) og Kommissionens åbenbart ændrede standpunkt i dennes afgørelse COMP/39.452, selv om appellanterne havde henvist udførligt hertil under den mundtlige forhandling.

Appellanterne har endelig anført, at der foreligger en tilsidesættelse af det EU-retlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning. Retten har ved sin bedømmelse af Kommissionens fremgangsmåde, hvorved Kommissionen i strid med dens tilkendegivelse under den administrative procedure har undladt at indrømme en nedsættelse af bøden i afgørelsen, set bort fra den overordnede betydning, som et tillidsbaseret samarbejde med Kommissionen i forbindelse med denne institutions meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager skal tillægges.


(1)  Dom af 16.6.2011, Putters International mod Europa-Kommissionen, Sml. II, s. 3729.


Top