30.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/17

1)

Skal artikel 7, nr. 1), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) fortolkes således, at udtrykket »sager om kontraktforhold« også omfatter et krav på kompensation i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (2), der fremsættes over for et transporterende luftfartsselskab, som ikke er den pågældende flypassagers medkontrahent?

2)

Såfremt artikel 7, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1215/2012 finder anvendelse:

Skal en flypassagers endelige bestemmelsessted ved en personbefordring på to flyvninger uden nævneværdigt ophold i omstigningslufthavnen også anses for at være opfyldelsesstedet i henhold til artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning (EU) nr. 1215/2012, når det fremsatte krav om kompensation i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 261/2004 støttes på en forstyrrelse af flytrafikken, der er indtrådt på den første delstrækning, og kravet rettes imod det luftfartsselskab, der udførte den første flyvning, men som ikke er kontrahent i transportaftalen?