EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0359

Sag C-359/16: Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. februar 2018 — straffesag mod Ömer Altun, Abubekir Altun, Sedrettin Maksutogullari, Yunus Altun, Absa NV, M. Sedat BVBA og Alnur BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — vandrende arbejdstagere — social sikring — lovgivning, der finder anvendelse — forordning (EØF) nr. 1408/71 — artikel 14, nr. 1), litra a) — udstationerede arbejdstagere — forordning (EØF) nr. 574/72 — artikel 11, stk. 1, litra a) — E 101-attest — beviskraft — attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig)

EUT C 123 af 9.4.2018, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/3


Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. februar 2018 — straffesag mod Ömer Altun, Abubekir Altun, Sedrettin Maksutogullari, Yunus Altun, Absa NV, M. Sedat BVBA og Alnur BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie — Belgien)

(Sag C-359/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, nr. 1), litra a) - udstationerede arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 574/72 - artikel 11, stk. 1, litra a) - E 101-attest - beviskraft - attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig))

(2018/C 123/03)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i straffesagen

Ömer Altun, Abubekir Altun, Sedrettin Maksutogullari, Yunus Altun, Absa NV, M. Sedat BVBA og Alnur BVBA

Procesdeltager: Openbaar Ministerie

Konklusion

Artikel 14, nr. 1), litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 af 31. marts 2004, samt artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, skal fortolkes således, at når institutionen i den medlemsstat, hvori arbejdstagerne er blevet udstationeret, har forelagt den institution, der har udstedt E 101-attester, en anmodning om fornyet undersøgelse og tilbagekaldelse af disse attester i lyset af oplysninger indhentet under en retslig efterforskning, der har givet grundlag for at fastslå, at attesterne er blevet opnået eller gjort gældende ved svig, og når den udstedende institution har undladt at tage hensyn til disse oplysninger med henblik på den fornyede undersøgelse af, om udstedelsen af de nævnte attester er sket på et korrekt grundlag, kan den nationale ret i forbindelse med en sag, der føres mod personer, som er mistænkt for at have benyttet sig af arbejdstagere udstationeret under dække af sådanne attester, se bort fra disse attester, såfremt denne ret på grundlag af de nævnte oplysninger og under overholdelse af de med retten til en retfærdig rettergang forbundne garantier, som skal indrømmes disse personer, konstaterer, at der foreligger en sådan svig.


(1)  EUT C 335 af 12.9.2016.


Top