13.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/32

1)

Skal ofrets ret til at blive forstået som omhandlet i ottende betragtning til rammeafgørelsen (1) fortolkes som en positiv pligt for de statslige myndigheder, der er ansvarlige for retsforfølgning af og straf for viktimiserende adfærd, til at tillade, at ofret giver udtryk for sin vurdering, mening om og overvejelser vedrørende de direkte virkninger på hendes liv, der kan følge af, at gerningsmanden, som hun har et familiemæssigt eller intenst følelsesmæssigt forhold til, idømmes sanktioner?

2)

Skal artikel 2 i rammeafgørelse 2001/220/RIA fortolkes således, at statens pligt til at anerkende ofrets legitime rettigheder og interesser omfatter forpligtelse til at tage hensyn til hendes mening, når de strafferetlige følger af processen centralt og direkte kan bringe udviklingen af hendes ret til fri udvikling af personlighed og privat- og familieliv i fare?

3)

Skal artikel 2 i rammeafgørelse 2001/220/RIA fortolkes således, at de statslige myndigheder ikke kan undlade at tage hensyn til ofrets frie vilje, hvis hun modsætter sig idømmelse eller opretholdelse af en foranstaltning om adgangsforbud, hvis gerningsmanden er et familiemedlem, og der ikke er konstateret en objektiv risiko for kriminel gentagelse, og der er konstateret et personligt, socialt, kulturelt og følelsesmæssigt kompetenceniveau, som udelukker en prognose om underkastelse under gerningsmanden, eller skal nævnte foranstaltning under alle omstændigheder betragtes som passende under hensyn til disse forbrydelsers specifikke karakter?

4)

Skal artikel 8 i rammeafgørelse 2001/220/RIA, når den fastsætter, at hver medlemsstat sikrer et passende beskyttelsesniveau for ofre, fortolkes således, at den tillader generaliseret og præceptiv idømmelse af foranstaltninger om adgangsforbud eller forbud mod kommunikation som tillægsstraf i alle de tilfælde, hvor ofret har været udsat for forbrydelser begået i hjemmet, under hensyn til disse overtrædelsers specifikke karakter, eller kræver artikel 8 derimod, at der foretages en individuel afvejning for i hvert enkelt tilfælde at identificere det passende beskyttelsesniveau under hensyn til de konkurrerende interesser?

5)

Skal artikel 10 i rammeafgørelse 2001/220/RIA fortolkes således, at den generelt tillader at udelukke mægling i straffesager vedrørende forbrydelser begået i hjemmet under hensyn til disse forbrydelsers specifikke karakter, eller skal mægling derimod tillades i disse sager, idet der i hvert enkelt tilfælde foretages afvejning af de konkurrerende interesser?