11.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 177/1

1.1

Fælles eller delt forbrug spreder sig overalt i verden til flere og flere samfund og byer, som benytter sig af teknologiske netværk til at gøre mere med mindre ved f.eks. at leje, låne, udveksle, bytte, forære eller dele produkter i en målestok, man ikke hidtil har kunnet forestille sig.

1.2

Den økonomiske effekt af dette (1) går hånd i hånd med et ændret syn på arbejde, hvor fælles eller delt forbrug anføres som en vigtig potentiel kilde til beskæftigelse i de kommende år.

1.3

Fælles eller delt forbrug repræsenterer følgelig en nyskabelse, som indebærer, at den produktionsbaserede økonomi på en økonomisk, socialt og miljømæssigt fordelagtig måde suppleres af den forbrugsbaserede økonomi. Det rummer samtidig en løsning på den økonomiske og finansielle krise ved at muliggøre udveksling i trængte situationer.

1.4

Det fælles eller delte forbrugs kompleksitet og gennemslagskraft gør det nødvendigt, at de relevante institutioner med udgangspunkt i grundige undersøgelser tager fat på at regulere og styre den praksis, der er under udvikling, med henblik på at fastlægge rettigheder og ansvar for alle involverede aktører. Det kan dels opfylde sociale behov ud fra en ikke-kommerciel tilgang, dels — som en aktivitet med gevinst for øje — bidrage til oprettelse af arbejdspladser med overholdelse af reglerne for beskatning, sikkerhed, ansvar, forbrugerbeskyttelse og andre nødvendige regler.

1.5

Kommissionen bør indskrive fælles eller delt forbrug i sit arbejdsprogram og tage fat på emnet i forskellige trin:

2.1

Den gradvise svækkelse af det aktuelle system og dets manglende evne til at opfylde borgernes individuelle og kollektive krav gør det vigtigt at finde alternativer, som kan tilpasses de behov og de udfordringer, en fremtid, der udspiller sig i digitale netværk, vil indebære.

2.2

Denne initiativudtalelse ligger på linje med Europa 2020-strategiens mål om et forbrug af varer og tjenester, der harmonerer med en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som desuden er med til at skabe arbejdspladser, produktivitet og økonomisk, social og territorial samhørighed. Også andre EU-strategier har en direkte eller indirekte indvirkning på området »fælles forbrug«, f.eks. Kommissionens meddelelse om »Handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik« (2), EU-initiativet om social innovation og »En digital dagsorden for Europa«.

2.3

Fælles eller delt forbrug kan være en god måde at overleve på i den aktuelle økonomiske og finansielle situation og kan give svar på den stigende usikkerhed som følge af den økonomiske krise. Det kan være en lejlighed til at genfinde vejen mod en udvikling, der er bæredygtig på det økonomiske område, menneskelig på det sociale område og i harmoni med vores klode på miljøområdet.

2.4

Desuden har det meget store overforbrug været med til at skabe stor ulighed mellem producerende regioner og forbrugende regioner, hvor man derfor ser modsætninger som social udstødelse og fedme, ødselhed og knaphed, eksistere side om side. Fælles eller delt forbrug kan være et supplerende markedsinstrument, der kan genskabe det indre marked ved at give det en ny start, sanere det og gøre det mere afbalanceret og bæredygtigt, men med faste strukturer.

2.5

Over for det klart ubæredygtige i overproduktion og overforbrug står det fælles eller delte forbrug, der fremmer værdier som samarbejde og solidaritet. Tidsskriftet Forbes har for nylig vurderet, at indtægterne fra fælles forbrug i år vil overstige 3,5 mia. USD, med en vækst på over 25 %.

2.6

Udbud og forbrug betragtes således ikke kun som ejerskab til tingene, men som en fælles adgang til at bruge dem for at opfylde reelle behov og personlig udvikling — langt fra det symbolske forbrug og jagten på at opfylde kunstigt skabte behov.

2.7

Mens produkterne i det traditionelle forbrugssamfund er beregnet på individuelt ejerskab, hurtigt forbrug og kassering før tid, er det fælles eller delte forbrugs kendetegn skabelsen af holdbare produkter, der er designet til intensiv brug, så de kan anvendes af flere personer eller af samme forbruger eller bruger hele livet, hvilket bidrager til en mere miljøvenlig adfærd i de anvendte produkters livscyklus. De nye teknologier (peer to peer og de sociale net) understreger betydningen af det virtuelle og det virkelige samfund.

2.8

Med den økonomiske krise er der en mere udbredt tendens til at eje mindre, passe på udgifterne og se på, hvad man får igen i form af opfyldte behov — vel vidende, at det ikke er nødvendigt at ophobe ting for at opleve velfærd.

2.9

Det gælder om at skabe kontakt mellem personer, der har behov for at få adgang til en ressource, og personer, der råder over ressourcer, som ikke udnyttes fuldt ud og derfor kan udlånes, foræres væk, udveksles, lejes osv. Forbindelsen er baseret på en følelse af fællesskab mellem brugerne og deres ønske om at dele og deltage. Tillid er det, der gør det muligt at etablere kontakten, udvikle et alternativt forbrug og i det lange løb fastholde de forbindelser, der er skabt. Alt dette skal være gennemsigtigt, ikke mindst finansieringen af de platforme, som støtter det fælles forbrug, og deres ansvar.

2.10

Samarbejde og deling ved hjælp af teknologien er med til at ændre måden, vi opfatter ejerskab og handelsforbindelser på (3). Et produkt bliver ikke kun solgt, men det lejes, omfordeles eller deles, sådan som det også er tilfældet med tjenesteydelser.

2.11

Forbrugerne ønsker at eje mindre, men få mere ud af det. De rationelle fordele ligger i at reducere forbruget og i de praktiske aspekter, men de følelsesmæssige aspekter er den personlige bekræftelse og følelsen af at høre til (4). Ved at tilbyde bekvemmelige og ofte billigere alternativer optimerer initiativerne til fælles forbrug de allerede tilgængelige ressourcer, og man undgår fremstilling af nye, unødvendige produkter. Kort sagt er det både rentabelt og bæredygtigt at deles om noget.

2.12

Man behøver bare at se på digitaliseringen af indhold (fotografier, musik, videoer, bøger osv.) for at fastslå, at den har fået mange mennesker til at forstå, at det, de ofte ønsker, ikke er pladen i sig selv, men den musik, der er optaget på den. De er tilfredse med at kunne få adgang til den, når som helst de ønsker det, og endnu mere, hvis det lægger beslag på mindre af deres egen tid eller rum.

2.13

Fælles eller delt forbrug er også en udvej for de mest sårbare grupper i samfundet, især familier i en vanskelig økonomisk situation, eller som måske er blevet udelukket fra de traditionelle kanaler til låntagning med henblik på køb af varer, de har brug for, under de aktuelle sociale omstændigheder. Men det er også en mulighed for dem, der godt kan få adgang til markedet for varer og tjenesteydelser på normal måde, men som frivilligt træffer beslutning om ikke at gøre det på grund af deres personlige overbevisning.

2.14

Bæredygtigt forbrug har været anerkendt af FN som en grundlæggende forbrugerrettighed siden 1999, mens EU's lovgivning om forbrugerbeskyttelse er ældre og derfor ikke nævner denne rettighed som sådan. Den bør imidlertid anerkendes, som eksplicit fremført af EØSU (5), gennem en ændring af traktaterne, der omfatter »princippet om udvikling af en bæredygtig forbrugs- og beskyttelsespolitik«.

Men EØSU har også vedtaget udtalelser om grøn økonomi (6) og en udtalelse om indbygget forældelse (7). Europa-Parlamentet har for nylig i sin beslutning om den europæiske forbrugerdagsorden direkte opfordret Kommissionen til at beskæftige sig med emnet.

3.1

Fælles eller delt forbrug beskrives som regel som den traditionelle måde at dele, bytte, udlåne, leje og forære på, men nu ved hjælp af moderne teknologi og fællesskaber.

Det fremgår af denne definition, at fælles eller delt forbrug ikke er en ny idé, men en genoplivning af en praksis, der benytter sig af den aktuelle teknologi for at gøre tjenesten meget mere effektiv og skalerbar. Samtidig skal fælles eller delt forbrug være på eget initiativ og baseres på frivillig deltagelse.

3.2

Fælles eller delt forbrug repræsenterer en tredje internetbevægelse, hvor folk mødes på nettet for at dele noget uden for nettet. Begrebet beskrives også rammende via dets funktion, som er at sætte alt eksisterende i cirkulation.

3.3

Tre forudgående forhold har uden tvivl medvirket til fremkomsten af fælles eller delt forbrug: den økonomiske krise (og værdikrisen), udbredelsen af de sociale net og samarbejds- og delingsadfærden på internettet. Men troen på det fælles bedste, ledig kapacitet og teknologi (8) har været grundlæggende forudsætninger for udviklingen af begrebet i de udviklede økonomier.

3.4

Tilliden mellem fremmede er måske det kritiske punkt, som afgør det fælles forbrugs eller deleforbrugets succes. Teknologien giver folk adgang til onlinetjenester, som så også er med til at skabe offlineforbindelser med en større grad af tillid.

3.5

Deling af ressourcer kræver tillid og et godt omdømme, især når det gælder om at tiltrække nye brugere. Det er nødvendigt for disse forbrugsinitiativer, at deltagerne føler sig sikre.

3.6

Man kan således forvente, at onlinedeling giver et godt fingerpeg om deling også uden for nettet. Den enkleste måde at skabe tillid på uden for nettet er at begrænse deltagergruppens størrelse eller benytte sig af et allerede eksisterende fællesskab, hvor der allerede er en vis grad af tillid og affinitet. Nogle projekter for fælles eller delt forbrug gør det muligt at danne lukkede grupper for at imødekomme brugernes behov og skabe tillid, og sådanne grupper er også mere enkle at styre.

3.7

Når der opstår en fællesskabsfølelse mellem brugerne af tjenesten, styrkes tilliden til tjenesten og mellem dens brugere. Brugerne er omhyggelige med deres aktioner og interaktioner for at kunne opbygge og beskytte deres gode omdømme, da det er det, der vil give dem adgang til at handle med fællesskabet og anvende systemet — som det er tilfældet på alle markeder.

3.8

Det er umuligt at eliminere alle risici, men de platforme, der formidler udvekslingerne, bør sikre sig, at medlemmerne kender risiciene og har tilstrækkeligt med oplysninger til at forvalte dem effektivt.

3.9

Desuden er teknologien en nøglefaktor, når det drejer sig om at optimere lokaliseringen af ressourcerne, samle grupper af folk med fælles interesser og opbygge fællesskaber. Mobile teknologier og realtidsteknologier gør det hurtigere og lettere at tilføje oplysninger om lokalisering og at oprette enkle betalingssystemer, når det er nødvendigt.

3.10

Når tjenesten udformes, er det imidlertid vigtigt at sikre, at den er tilgængelig og let at bruge, at den fremmer en tæt og tillidsfuld forbindelse mellem brugere og tjenesteudbydere, at den tilbyder tilstrækkelige og trygge sikkerhedsforanstaltninger, og at den samler brugerfokuserede erfaringer med henblik på at oprette »omdømmebanker« via passende centraliserede databaser.

3.11

Omdømmeaspektet har en særlig betydning som katalysator for økonomiske og sociale forandringer. Det vurderes, at »omdømmekapital« (9) vil kunne fungere som en alternativ valuta, hvis værdi ligger i at tilbyde tillid. Man kunne sige, at den er ved at blive en hovedhjørnesten i det 21. århundredes økonomi, idet den gamle magt, der lå i »mund til mund-metoden«, overføres til netværkssamfundets virale kapacitet.

3.12

Borgerne giver allerede udtryk for deres behov og interesser ved at opføre sig og forbruge på en mere relevant og gennemsigtig måde, ved at inddrage overvejelser af klar samfundsmæssig karakter i deres købskriterier og med deres engagement give deres beslutninger et følelsesmæssigt aspekt.

3.13

Den engagerede forbruger bruger sin indflydelse til støtte for varemærket og tager aktivt del i det fælles initiativs fremgang, hvilket konsoliderer processen og giver den ny næring.

3.14

Kort sagt gælder det om at omformulere ligningen: lån + reklame + individuelt ejerskab = overforbrug, som afspejler det 20. århundredes tankegang, til en ny, som har ambitionen om at tegne det 21. århundrede, nemlig: omdømme + fællesskab + delt adgang = delt eller fælles forbrug.

3.15

Fælles forbrug har mange mål til fælles med EU's politikker, især for det indre marked, f.eks. at øge ressourceeffektiviteten og komme videre med social innovation, der kan skabe beskæftigelse og økonomisk velstand. Mange nye virksomheder praktiserer fælles forbrug inden for EU's område, og dermed kan Europa blive en »kuvøse« for nye forretningsmodeller, der kan sikre en mere bæredygtig udvikling.

3.16

Fælles forbrug indebærer en vigtig økonomisk, social og kulturel forandring. Kommissionen bør derfor fjerne eventuelle hindringer på EU-niveau for udvikling af disse aktiviteter og fastlægge et regelsæt, der skaber sikkerhed i sektoren på lang sigt.

4.1

Der findes allerede en bred vifte af forslag og erfaringer med fælles eller delt forbrug på globalt niveau, der viser, at en anden form for forbrug ikke kun er mulig, men også kan bidrage væsentligt til at gøre den verden, vi lever i, bedre, og endnu vigtigere: bevare den for de kommende generationer.

4.2

I kølvandet på den økonomiske krise dukkede der platforme op for eksempelvis køb og salg af brugte bryllupskjoler og tilbehør, privat indkvartering, udlejning af biler eller festdragter, herunder designertøj og luksusartikler. Der er også opstået fora, hvor brugerne annoncerer en opgave, f.eks. at samle et møbel eller hente en pakke, samt det beløb, de vil give for at få den udført.

4.3

Et godt eksempel på værdien af fælles eller delt forbrug er det store antal redskaber og værktøj, der kun sjældent bliver brugt, trods den pris, der er givet for dem, eller, hvad der er det samme, underudnyttelse af varer eller urentabel anvendelse af dem eller mangelfuld udnyttelse af deres muligheder. Tænk blot på det typiske eksempel at købe en boremaskine for kun at bruge den i tyve minutter i et helt liv, eller købe en bil, som så står parkeret i meget længere tid, end den er i bevægelse.

4.4

55 % af borgerne i EU ønsker et bæredygtigt forbrug, også hvis det indebærer, at de skal betale mere for det. Forbrugernes ønsker om alternative forbrugsmåder i de kommende år fordeler sig med følgende tal (10):

4.5

Selv om fælles eller delt forbrug dækker over en bred og åben række af initiativer, har de alle, som tidligere nævnt, det til fælles, at de letter forbindelsen mellem dem, der råder over underudnyttede ressourcer, og dem, der har brug for disse ressourcer. Dette aspekt ser vi godt illustreret, hvis vi gør os det klart, at vi tit taler om at fremstille mere miljøvenlige produkter, men at det er endnu mere miljøvenligt at udnytte det, der allerede findes, på en optimal måde.

4.6

Fælles forbrug har nogle direkte følgevirkninger, f.eks. mindre forbrug af ressourcer og færre CO2-emissioner, større efterspørgsel efter produkter af god kvalitet, hvis de skal udlånes, udlejes eller repareres. Fælles forbrug fremmer miljøvenligt design til gavn for flere forskellige brugere, holdbarhed og gentagen personalisering af kompatible produkter, forbedrer social interaktion, udvikling af fællesskaber og tillid mellem borgerne samt fremmer adgangen til produkter af høj kvalitet for forbrugere med lavere indtægter. Fælles forbrug kan også have indirekte virkninger.

4.7

I forhold til EU-lovgivningen har fælles eller delt forbrug flest træk til fælles med levering af tjenesteydelser i henhold til EUF-traktatens artikel 57, men der er mange uafklarede spørgsmål. I forbindelse med fælles forbrug bør man imidlertid skelne mellem nonprofitaktiviteter og aktiviteter med indtjening for øje. Det er kun sidstnævnte, som Unionens lovgiver bør være opmærksom på.

4.8

I et forsøg på at bringe orden i den stigende mangfoldighed af initiativer, der går under betegnelsen fælles eller delt forbrug, kan man opdele deleøkonomien i fire typer: fra forbruger til forbruger (C2C), fra forbruger til forbruger, men gennem en virksomhed (C2B), fra virksomhed til forbruger (B2C) og fra virksomhed til virksomhed (B2B).

4.9

Der foreslås desuden en klassificering på grundlag af tre systemer (11): produktbaserede systemer, omfordelingsmarkeder og samarbejdsbaserede levemåder.

4.10

Som man kan se, kan fælles eller delt forbrug praktiseres på ethvert område af dagliglivet, f.eks. (12):

4.11

Generelt er det nok at finde frem til varer, viden eller tjenester, som har ledig kapacitet og kan deles i et scenario, der er gunstigt for udvikling af fælles eller delt forbrug. Et sådant scenario består i en permanent svag økonomisk situation, et stigende krav om etisk og bæredygtig udvikling og et dagligliv, hvor borgerne er stadig mere i kontakt. Alle disse betingelser er opfyldt i dag.

5.1

EØSU opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til beskyttelse af forbrugerne, således at de her foreslåede initiativer kan udvikles på grundlag af relevante undersøgelser.

5.2

Der gives i det følgende en skematisk oversigt over de indsatspunkter, som vi mener bør være en del af en strategi for en reguleret udvikling af fælles eller delt forbrug. Det er foranstaltninger, der skal støtte, supplere og overvåge den forbrugerbeskyttelsespolitik, som medlemsstaterne gennemfører:

http://www.collaborativeconsumption.com/directory/

http://www.consumocolaborativo.com/directorio-de-proyectos/

http://consocollaborative.com/1704-100-sites-de-consommation-collaborative.html

http://collaboriamo.org/

http://www.kokonsum.org/plattformen

http://www.gsara.tv/~ouishare/