32013R1391

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
Delegeret forordning - 1391/2013 - EN - EUR-Lex

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 32013R1391

Help

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 af 14. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

EUT L 349 af 21.12.2013, pp. 28–43 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/06/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R0869

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2013/1391/oj

HTML

PDF

Official Journal

21.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/28

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1391/2013

af 14. oktober 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 347/2013 fastsættes nye rammer for planlægningen af infrastrukturen og projektgennemførelsen i perioden frem til 2020 og derefter. Der udpeges ni strategiske, geografiske prioriterede infrastrukturkorridorer inden for el, gas og olie og tre EU-dækkende prioriterede infrastrukturområder for elmotorveje, intelligente net og CO2-transportnet, og der indføres en gennemskuelig og inklusiv proces for at udpege konkrete projekter af fælles interesse. Projekter, der er angivet som projekter af fælles interesse, vil drage fordel af hurtigere og mere strømlinede tilladelsesprocedurer, bedre regulering og — hvor det er relevant — finansiel støtte fra Connecting Europe-faciliteten (CEF).

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille EU-listen over projekter af fælles interesse (EU-listen) på grundlag af de regionale lister, som er vedtaget af de beslutningstagende instanser i de regionale grupper, der er nedsat i henhold til nævnte forordning.

(3)

Projektforslag, som er forelagt med henblik på optagelse på den første EU-liste over projekter af fælles interesse, blev vurderet af regionale grupper, som er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 347/2013, og som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatørerne (TSO’erne) samt Kommissionen, agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (»agenturet«) og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet og gas (ENTSO-E og ENTSO-G).

(4)	I forbindelse med de regionale gruppers arbejde blev der foretaget en høring af organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter og herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, forbrugere og miljøbeskyttelsesorganisationer.

(5)

Der blev den 13. juli 2013 opnået enighed om udkastet til regionale lister på et møde på teknisk plan blandt repræsentanter for Kommissionen og de relevante medlemsstater. På grundlag af agenturets udtalelse om udkastet til regionale lister, der blev afgivet den 17. juli 2013, vedtog de regionale gruppers beslutningstagende instanser de endelige regionale lister den 24. juli 2013. Alle de foreslåede projekter er godkendt af de medlemsstater, hvis områder berøres, i overensstemmelse med artikel 172 i TEUF og med artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 347/2013.

(6)	EU-listen over projekter af fælles interesse bygger på de endelige regionale lister. Ét projekt måtte udgå af listen på grund af igangværende drøftelser om udpegningen af Natura 2000-områder.

(7)	Projekterne på den første EU-liste over projekter af fælles interesse blev vurderet ud fra og opfylder ifølge vurderingen kriterierne for projekter af fælles interesse, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 347/2013.

(8)	Den tværregionale sammenhæng blev sikret, idet agenturets udtalelse af 17. juli 2013 blev taget i betragtning.

(9)	Projekterne af fælles interesse er opført i samme rækkefølge som de prioriterede korridorer, der er angivet i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013. Listen indeholder ingen rangordning af projekterne.

(10)

Projekter af fælles interesse er enten opført som enkeltstående projekter af fælles interesse eller som en del af en klynge af flere projekter af fælles interesse. Nogle projekter af fælles interesse tilhører samme klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter (2). Alle projekter af fælles interesse er underlagt samme rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

(11)

EU-listen indeholder projekter af fælles interesse, som befinder sig i forskellige faser af deres udvikling. Nogle projekter befinder sig stadig i tidlige faser, dvs. forundersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser eller vurderingsfaser. I disse tilfælde er der stadig behov for undersøgelser for at påvise, at projekterne er teknisk og økonomisk gennemførlige, og at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og navnlig med EU’s miljølovgivning. Potentielle miljøpåvirkninger bør i den forbindelse afdækkes i tilstrækkelig grad, vurderes og undgås eller afbødes.

(12)

Optagelse af projekter på EU-listen over projekter af fælles interesse — navnlig af projekter, der stadig befinder sig i de tidlige faser — sker med forbehold af resultatet af relevante miljøvurderinger og tilladelsesprocedurer. Projekter, der ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, bør udgå af EU-listen over projekter af fælles interesse. Gennemførelsen af projekter af fælles interesse og herunder overholdelsen af EU-lovgivningen, bør overvåges på nationalt plan og i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 347/2013.

(13)	I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 skal EU-listen have form af et bilag til samme forordning.

(14)	Forordning (EU) nr. 347/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VII tilføjes til forordning (EF) nr. 347/2013 som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.

(2) Som der redegøres for i bilaget.

BILAG

Følgende bilag indføjes i forordning (EU) nr. 347/2013:

»BILAG VII

EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«) som omhandlet i artikel 3, stk. 4

A. Kommissionen anvendte følgende principper ved oprettelsen af EU-liste:

1. Grupper af projekter af fælles interesse

Nogle projekter af fælles interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Følgende principper er anvendt ved klyngedannelsen af projekter af fælles interesse:

—

En klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse«. Klynger af indbyrdes sammenhængende projekter er udformet for at udpege projekter, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde vil alle projekterne skulle gennemføres for at virkeliggøre fordelene i hele Unionen.

—

En klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Klynger af potentielt konkurrerende projekter afspejler usikkerhed omkring flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet, hvorvidt alle, flere eller et af projekterne skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces til udpegning af projekter af fælles interesse, hvori der bl.a. tages hensyn til kapacitetsbehovene.

—

En klynge af konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse«. Klynger af konkurrerende projekter er målrettet samme flaskehals på tværs af landegrænser. Men flaskehalsens omfang er behæftet med mere usikkerhed end i det førnævnte andet tilfælde, og det står derfor klart, at kun ét af projekterne af fælles interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet, hvilket af projekterne der skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces til udpegning af projekter af fælles interesse.

Alle projekter af fælles interesse er underlagt samme rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

2. Behandling af koblingsstationer, »back-to-back«-stationer og kompressorstationer

Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer til gas betragtes som en del af projekterne af fælles interesse og nævnes ikke eksplicit, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjen. Hvis de er placeret andetsteds, nævnes de eksplicit. Disse dele er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

B. EU-listen over projekter af fælles interesse

1. Den prioriterede korridor: Offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Nr.

Definition

1.1.

Klyngen Belgien-Det Forenede Kongerige mellem Zeebrugge og Canterbury (p.t. kendt under betegnelsen NEMO-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.1.1.

Samkøringslinje mellem Zeebrugge (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.1.2.

Intern linje mellem Richborough-regionen og Canterbury (UK)

1.1.3.

Intern linje mellem Dungeness til Sellindge og Sellindge til Canterbury (UK)

1.2.

Projekt af fælles interesse Belgien-to netforberedte offshorehubs, som er tilsluttet den landbaserede koblingsstation i Zeebrugge (BE) med investeringer i et forberedende arbejde, som åbner mulighed for sammenkoblinger med Frankrig og/eller Det Forenede Kongerige i fremtiden

1.3.

Klyngen Danmark-Tyskland mellem Endrup og Brunsbüttel, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1.

Samkøringslinje mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Brunsbüttel og Niebüll (DE)

1.4.

Klyngen Danmark-Tyskland mellem Kassø og Dollern, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.4.1.

Samkøringslinje mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.5.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Danmark-Nederlandene mellem Endrup (DK) og Eemshaven (NL)

1.6.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE)

1.7.

Klyngen sammenkoblinger Frankrig-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen FAB-projektet)

1.7.2.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen IFA2-projektet)

1.7.3.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen ElecLink-projektet)

1.8.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Tyskland-Norge mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO) (p.t. kendt under betegnelsen NORD.LINK-projektet)

1.9.

Klynge, der forbinder elproduktion fra vedvarende energikilder i Irland til Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af nedenstående projekter af fælles interesse:

1.9.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Co. Offaly (IE), Pembroke og Pentir (UK)

1.9.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Coolkeeragh — Coleraine hubs (IE) og Hunterston station, Islay, Argyll og Location C Offshore Wind Farms (UK)

1.9.3.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Northern hub, Dublin og Codling Bank (IE) og Trawsfynyd og Pembroke (UK)

1.9.4.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Irish midlands og Pembroke (UK)

1.9.5.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Irish midlands og Alverdiscott, Devon (UK)

1.9.6.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem den irske kyst og Pembroke (UK)

1.10.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Norge-Det Forenede Kongerige

1.11.

Klynge af eloplagringsprojekter i Irland og tilhørende sammenkoblinger til Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af nedenstående projekter af fælles interesse:

1.11.1.

Eloplagring i form af pumpekraft i det nordvestlige Irland

1.11.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem det nordvestlige Irland og Midlands (UK)

1.11.3.

Eloplagring i form af pumpekraft (havvand) i Irland — Glinsk

1.11.4.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Glinsk, Mayo (IE) og Connah's Quai, Deeside (UK)

1.12.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af trykluft i Det Forenede Kongerige — Larne

2. Den prioriterede korridor: Nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

Nr.

Definition

2.1.

Projekt af fælles interesse: intern linje i Østrig mellem Westtirol og Zell-Ziller for at øge kapaciteten ved den østrisk-tyske grænse

2.2.

Klyngen Belgien-Tyskland mellem Lixhe og Oberzier (p.t. kendt under betegnelsen ALEGrO-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.2.1

Sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE)

2.2.2

Intern linje mellem Lixhe og Herderen (BE)

2.2.3

Ny koblingsstation i Zutendaal (BE)

2.3.

Klynge Belgien-Luxembourg angående kapacitetsforøgelse ved den belgisk/luxembourgske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.3.1.

Koordineret installation og drift af en faseskiftende transformator i Schifflange (LU)

2.3.2.

Sammenkobling mellem Aubange (BE) og Bascharage/Schifflange (LU)

2.4.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Frankrig-Italien mellem Codrongianos (IT), Lucciana (Korsika, FR) og Suvereto (IT) (p.t. kendt under betegnelsen SA.CO.I. 3-projektet)

2.5.

Klynge Frankrig-Italien mellem Grande Ile og Piossasco, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen Savoie-Piemont-projektet)

2.5.2.

Intern linje mellem Trino og Lacchiarella (IT)

2.6.

Projekt af fælles interesse: intern linje i Spanien mellem Santa Llogaia og Bescanó (ES) for at øge kapaciteten på sammenkoblingen mellem Bescanó (ES) og Baixas (FR)

2.7.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Frankrig-Spanien mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES)

2.8.

Projekt af fælles interesse: koordineret installation og drift af en faseskiftende transformator i Arkale (ES) for at øge kapaciteten på sammenkoblingen mellem Argia (FR) og Arkale (ES)

2.9.

Projekt af fælles interesse: intern linje i Tyskland mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands vestlige grænser

2.10.

Projekt af fælles interesse: intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands nordlige og sydlige grænser

2.11.

Klyngen Tyskland-Østrig-Schweiz: kapacitetsforøgelse i området ved Bodensøen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.11.1.

Sammenkobling af grænseområdet (DE), Meiningen (AT) og Rüthi (CH)

2.11.2.

Intern linje i regionen fra punkt Rommelsbach til Herbertingen, Herbertingen til Tiengen, punkt Wullenstetten til punkt Niederwangen (DE) og det tysk-østrigske grænseområde

2.12.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Tyskland-Nederlandene mellem Niederrhein (DE) og Doetinchem (NL)

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige (Nordirland), der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK-Nordirland)

2.13.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK-Nordirland)

2.14.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Italien-Schweiz mellem Thusis/Sils (CH) og Verderio Inferiore (IT)

2.15.

Klyngen Italien-Schweiz kapacitetsforøgelse på den italiensk/schweiziske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.15.1.

Sammenkobling mellem Airolo (CH) og Baggio (IT)

2.15.2.

Opgradering af Magenta koblingsstation (IT)

2.15.3.

Intern linje mellem Pavia og Piacenza (IT)

2.15.4.

Intern linje mellem Tirano og Verderio (IT)

2.16.

Klyngen Portugal kapacitetsforøgelse på den portugisisk/spanske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.16.1.

Intern linje mellem Pedralva og Alfena (PT)

2.16.2.

Intern linje mellem Pedralva og Vila (PT)

2.16.3.

Intern linje mellem Frades B, Ribeira de Pena og Feira (PT)

2.17.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Portugal-Spanien mellem Vila Fria — Vila do Conde — Recarei (PT) og Beariz — Fontefría (ES)

2.18.

Projekt af fælles interesse: kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Kaunertal, Tyrol

2.19.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Obervermuntwerk II, provinsen Vorarlberg

2.20.

Projekt af fælles interesse: kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Limberg III, Salzburg

2.21.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af pumpekraft i Tyskland — Riedl

3. Den prioriterede korridor: Nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Electricity«):

Nr.

Definition

3.1.

Klyngen Østrig-Tyskland mellem St. Peter og Isar, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.1.1.

Sammenkobling mellem St. Peter (AT) og Isar (DE)

3.1.2.

Intern linje mellem St. Peter og Tauern (AT)

3.1.3.

Intern linje mellem St. Peter og Ernsthofen (AT)

3.2.

Klyngen Østrig-Italien mellem Lienz og Veneto, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.2.1.

Sammenkobling mellem Lienz (AT) og Veneto-regionen (IT)

3.2.2.

Intern linje mellem Lienz og Obersielach (AT)

3.2.3.

Intern linje mellem Volpago og det nordlige Venezia (IT)

3.3.

Projekt af fælles interesse: Østrig-Italien angående sammenkobling mellem Nauders (AT) og Milano-regionen (IT)

3.4.

Projekt af fælles interesse: Østrig-Italien angående sammenkobling mellem Wurmlach (AT) og Somplago (IT)

3.5.

Klyngen Bosnien-Hercegovina-Kroatien mellem Banja Luka og Lika, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.5.1.

Sammenkobling mellem Banja Luka (BA) og Lika (HR)

3.5.2.

Interne linjer mellem Brinje, Lika, Velebit og Konjsko (HR)

3.6.

Klyngen Bulgarien kapacitetsforøgelse med Grækenland og Rumænien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.6.1.

Intern linje mellem Vetren og Blagoevgrad (BG)

3.6.2.

Intern linje mellem Tsarevets og Plovdiv (BG)

3.7.

Klyngen Bulgarien-Grækenland mellem Maritsa East 1 og N. Santa, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.7.1.

Sammenkobling mellem Maritsa East 1 (BG) og N. Santa (EL)

3.7.2.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Plovdiv (BG)

3.7.3.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Maritsa East 3 (BG)

3.7.4.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Burgas (BG)

3.8.

Klyngen Bulgarien-Rumænien kapacitetsforøgelse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.8.1.

Intern linje mellem Dobrudja og Burgas (BG)

3.8.2.

Intern linje mellem Vidino og Svoboda (BG)

3.8.3.

Intern linje mellem Svoboda (BG) og forgreningspunktet på sammenkoblingen mellem Varna (BG) og Stupina (RO) i BG

3.8.4.

Intern linje mellem Cernavoda og Stalpu (RO)

3.8.5.

Intern linje mellem Gutinas og Smardan (RO)

3.8.6.

Intern linje mellem Gadalin og Suceava (RO)

3.9.

Klyngen Kroatien-Ungarn-Slovenien mellem Žerjavenec/Heviz og Cirkovce, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.9.1.

Sammenkobling mellem Žerjavenec (HR)/Heviz (HU) og Cirkovce (SI)

3.9.2.

Intern linje mellem Divača og Beričevo (SI)

3.9.3.

Intern linje mellem Beričevo og Podlog (SI)

3.9.4.

Intern linje mellem Podlog og Cirkovce (SI)

3.10.

Klyngen Israel-Cypern-Grækenland mellem Hadera og Attica-regionen (p.t. kendt under betegnelsen Euro Asia Interconnector), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Vasilikos (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Vasilikos (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta og Attica-regionen (EL)

3.11.

Klyngen interne linjer i Den Tjekkiske Republik for at øge kapaciteten langs de nordvestlige og sydlige grænser, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.11.1.

Intern linje mellem Vernerov og Vitkov (CZ)

3.11.2.

Intern linje mellem Vitkov og Prestice (CZ)

3.11.3.

Intern linje mellem Prestice og Kocin (CZ)

3.11.4.

Intern linje mellem Kocin og Mirovka (CZ)

3.11.5.

Intern linje mellem Mirovka og Cebin (CZ)

3.12.

Projekt af fælles interesse: intern linje i Tyskland mellem Lauchstädt og Meitingen for at øge kapaciteten langs de østlige grænser

3.13.

Projekt af fælles interesse: intern linje i Tyskland mellem Halle/Saale og Schweinfurt for at øge kapaciteten i den østlige nord-sydkorridor

3.14.

Klyngen Tyskland-Polen mellem Eisenhüttenstadt og Plewiska (p.t. kendt under betegnelsen GerPol Power Bridge-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.14.1.

Sammenkobling mellem Eisenhüttenstadt (DE) og Plewiska (PL)

3.14.2.

Intern linje mellem Krajnik og Baczyna (PL)

3.14.3.

Intern linje mellem Mikułowa og Świebodzice (PL)

3.15.

Klyngen Tyskland-Polen mellem Vierraden og Krajnik, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.15.1.

Sammenkobling mellem Vierraden (DE) og Krajnik (PL)

3.15.2.

Koordineret installation og drift af faseskiftende transformatorer på samkøringslinjerne mellem Krajnik (PL) — Vierraden (DE) og Mikulowa (PL) — Hagenwerder (DE)

3.16.

Klyngen Ungarn-Slovakiet mellem Gőnyü og Gabčikovo, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.16.1.

Sammenkobling mellem Gőnyü (HU) og Gabčikovo (SK)

3.16.2.

Intern linje mellem Velký Ďur og Gabčikovo (SK)

3.16.3.

Udvidelse af Győr koblingsstation (HU)

3.17.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Ungarn-Slovakiet mellem Sajóvánka (HU) og Rimavská Sobota (SK)

3.18.

Klyngen Ungarn-Slovakiet mellem Kisvárda-området og Velké Kapušany, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.18.1.

Sammenkobling mellem Kisvárda-området (HU) og Velké Kapušany (SK)

3.18.2.

Intern linje mellem Lemešany og Velké Kapušany (SK)

3.19.

Klyngen Italien-Montenegro mellem Villanova og Lastva, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.19.1.

Sammenkobling mellem Villanova (IT) og Lastva (ME)

3.19.2.

Intern linje mellem Fano og Teramo (IT)

3.19.3.

Intern linje mellem Foggia og Villanova (IT)

3.20.

Klyngen Italien-Slovenien mellem West Udine og Okroglo, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.20.1.

Sammenkobling mellem West Udine (IT) og Okroglo (SI)

3.20.2.

Intern linje mellem West Udine og Redipuglia (IT)

3.21.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Italien-Slovenien mellem Salgareda (IT) og Divača — Bericevo region (SI)

3.22.

Klyngen Rumænien-Serbien mellem Resita og Pancevo, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.22.1.

Sammenkobling mellem Resita (RO) og Pancevo (RS)

3.22.2.

Intern linje mellem Portile de Fier og Resita (RO)

3.22.3.

Intern linje mellem Resita og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.22.4.

Intern linje mellem Arad og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.23.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af pumpekraft i Bulgarien — Yadenitsa

3.24.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af pumpekraft i Grækenland — Amfilochia

3.25.

Projekt af fælles interesse: batterioplagringssystemer i det centrale Syditalien

3.26.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af pumpekraft i Polen — Mloty

4. Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

Nr.

Definition

4.1.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Ishøj/Bjæverskov (DK) og Bentwisch/Güstrow (DE) via offshore vindmølleparker Kriegers Flak (DK) og Baltic 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen Kriegers Flak: Combined Grid Solution)

4.2.

Klyngen Estland-Letland mellem Kilingi-Nõmme og Riga (p.t. kendt under betegnelsen 3. sammenkobling), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.2.1.

Sammenkobling mellem Kilingi-Nõmme (EE) og Riga CHP2 koblingsstation (LV)

4.2.2.

Intern linje mellem Harku og Sindi (EE)

4.3.

Projekt af fælles interesse: samtidig sammenkobling Estland/Letland/Litauen med det kontinentale Europas net

4.4.

Klyngen Letland-Sverige kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen NordBalt-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.4.1.

Intern linje mellem Ventspils, Tume og Imanta (LV)

4.4.2.

Intern linje mellem Ekhyddan og Nybro/Hemsjö (SE)

4.5.

Klyngen Litauen-Polen mellem Alytus (LT) og Elk (PL), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.5.1.

Litauens del af sammenkoblingen mellem Alytus (LT) og den litauisk/polske grænse

4.5.2.

Intern linje mellem Stanisławów og Olsztyn Mątki (PL)

4.5.3.

Intern linje mellem Kozienice og Siedlce Ujrzanów (PL)

4.5.4.

Intern linje mellem Płock og Olsztyn Mątki (PL)

4.6.

Projekt af fælles interesse: eloplagring i form af pumpekraft i Estland — Muuga

4.7.

Projekt af fælles interesse: kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Litauen — Kruonis

5. Den prioriterede korridor: Nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Gas«)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Irland og Det Forenede Kongerige

Nr.

Definition

5.1.

En klynge, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, fra Nordirland til Storbritannien og Irland og også fra Irland til Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.1.1.

Mulighed for fysisk at vende gasstrømmen ved sammenkoblingspunktet ved Moffat (Irland/Det Forenede Kongerige)

5.1.2.

Opgradering af SNIP-rørledningen (fra Skotland til Nordirland) for at åbne mulighed for fysisk at vende gasstrømmen mellem Ballylumford og Twynholm

5.1.3.

Udbygning af gaslageret Islandmagee Underground Gas Storage (UGS) ved Larne (Nordirland)

5.2.

Projekt af fælles interesse: »Twinning of Southwest Scotland onshore system« mellem Cluden og Brighouse Bay. (Det Forenede Kongerige)

5.3.

Projekt af fælles interesse: Shannon LNG-terminal beliggende mellem Tarbert og Ballylongford (Irland)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Portugal, Spanien, Frankrig og Tyskland

Nr.	Definition
5.4.	Projekt af fælles interesse: 3. sammenkoblingspunkt mellem Portugal og Spanien
5.5.	Projekt af fælles interesse: den østlige akse Spanien-Frankrig — sammenkoblingspunkt mellem den Iberiske Halvø og Frankrig ved Le Perthus (p.t. kendt under betegnelsen Midcat)
5.6.	Projekt af fælles interesse: styrkelse af det franske net fra syd til nord — mulighed for at vende gasstrømmen fra Frankrig til Tyskland ved sammenkoblingspunktet Obergailbach/Medelsheim (Frankrig)
5.7.	Projekt af fælles interesse: styrkelse af det franske net fra syd til nord langs Bourgogne-rørledningen mellem Etrez og Voisines (Frankrig)
5.8.	Projekt af fælles interesse: styrkelse af det franske net fra syd til nord langs den østlige Lyonnais-rørledning mellem Saint-Avit og Etrez (Frankrig)

Gennemstrømning i begge retninger mellem Italien, Schweiz, Tyskland og Belgien/Frankrig

Nr.	Definition
5.9.	Projekt af fælles interesse: mulighed for at vende gasstrømmen i sammenkoblingen mellem Schweitz og Frankrig
5.10.	Projekt af fælles interesse: mulighed for at vende gasstrømmen i TENP-rørledningen i Tyskland
5.11.	Projekt af fælles interesse: mulighed for at vende gasstrømmen i sammenkoblingen mellem Italien og Schweitz ved Passo Gries-sammenkoblingspunktet
5.12.	Projekt af fælles interesse: mulighed for at vende gasstrømmen i TENP-rørledningen til Eynatten sammenkoblingspunktet (Tyskland)

Udbygning af sammenkoblinger mellem Nederlandene, Belgien, Frankrig og Luxembourg

Nr.

Definition

5.13.

Projekt af fælles interesse: ny sammenkobling mellem Pitgam (Frankrig) og Maldegem (Belgien)

5.14.

Projekt af fælles interesse: styrkelse af det franske net fra syd til nord langs Arc de Dierrey-rørledningen mellem Cuvilly, Dierrey og Voisines (Frankrig)

5.15.

Klyngen gennemførelse af gaskompressoroptimering i Nederlandene, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.15.1.

Emden (fra Norge til Nederlandene)

5.15.2.

Winterswijk/Zevenaar (fra Nederlandene til Tyskland)

5.15.3.

Bocholtz (fra Nederlandene til Tyskland)

5.15.4.

's Gravenvoeren (fra Nederlandene til Belgien)

5.15.5.

Hilvarenbeek (fra Nederlandene til Belgien)

5.16.

Projekt af fælles interesse: udvidelse af LNG-terminalen ved Zeebrugge.

5.17.

Klyngen Luxembourg, Frankrig og Belgien, der omfatter et eller flere af de følgende projekter af fælles interesse:

5.17.1.

Sammenkobling mellem Frankrig og Luxembourg.

5.17.2.

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Belgien og Luxembourg

Andre projekter

Nr.	Definition
5.18.	Projekt af fælles interesse: styrkelse af det tyske net for at styrke sammenkoblingskapaciteten med Østrig (p.t. kendt under betegnelsen »Monaco pipeline phase I«) (Haiming/Burghausen-Finsing)
5.19.	Projekt af fælles interesse: sammenkobling Malta og det europæiske gasnet (gasrørledning til Italien ved Gela samt FSRU (Floating LNG Storage and Re-gasification Unit))
5.20.	Projekt af fælles interesse: gasrørledning, som sammenkobler Algeriet med Italien (Sardinien) og Frankrig (Korsika) (p.t. kendt under betegnelsen Galsi & Cyréné-rørledningerne)

6. Den prioriterede korridor: Nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Gas«):

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Ungarn, og som forbinder LNG-terminalerne i Polen og Kroatien

Nr.

Definition

6.1.

Klynge tjekkisk-polsk opgradering af sammenkoblingen og dertil knyttede interne kapacitetsforbedringer i det vestlige Polen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.1.1.

Sammenkobling Polen-Den Tjekkiske Republik (p.t. kendt under betegnelsen Stork II) mellem Libhošť — Hať (CZ/PL) og Kedzierzyn (PL)

6.1.2.

Rørledning mellem Lwowek og Odolanow

6.1.3.

Kompressorstation ved Odolanow

6.1.4.

Rørledning mellem Czeszów og Wierzchowice

6.1.5.

Rørledning mellem Czeszów og Kiełczów

6.1.6.

Rørledning mellem Zdzieszowice og Wrocław

6.1.7.

Rørledning mellem Zdzieszowice og Kędzierzyn

6.1.8.

Rørledning mellem Tworog og Tworzen

6.1.9.

Rørledning mellem Tworóg og Kędzierzyn

6.1.10.

Rørledning mellem Pogorska Wola og Tworzen

6.1.11.

Rørledning mellem Strachocina og Pogórska Wola

6.2.

Klyngen sammenkobling Polen-Slovakiet og dertil knyttede interne forbedringer i det østlige Polen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.2.1.

Sammenkobling Polen og Slovakiet

6.2.2.

Kompressorstation ved Rembelszczyzna

6.2.3.

Rørledning mellem Rembelszczyzna og Wola Karczewska

6.2.4.

Rørledning mellem Wola Karczewska og Wronów

6.2.5.

Knudepunkt ved Wronów

6.2.6.

Rørledning mellem Rozwadów-Końskowola og Wronów

6.2.7.

Rørledning mellem Jarosław og Rozwadów

6.2.8.

Rørledning mellem Hermanowice og Jarosław

6.2.9.

Rørledning mellem Hermanowice-Strachocina

6.3.

Projekt af fælles interesse: gassammenkobling Slovakiet-Ungarn på strækningen Vel’ké Zlievce (SK) — Balassagyarmat ved grænsen (SK/HU) — Vecsés (HU)

6.4.

Projekter af fælles interesse: sammenkobling Østrig-Den Tjekkiske Republik (BACI), som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, på strækningen Baumgarten (AT) — Reinthal (CZ/AT) — Brečlav (CZ)

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas fra den kroatiske LNG-terminal til nabolande

Nr.

Definition

6.5.

Klynge LNG-genforgasningsfartøj i Krk og rørledninger til Ungarn, Slovenien og Italien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.5.1.

LNG-genforgasningsfartøj i Krk (HR)

6.5.2.

Gasrørledning Zlobin — Bosiljevo — Sisak — Kozarac — Slobodnica (HR)

6.5.3.

LNG-rørledning Omišalj — Zlobin (HR) — Rupa (HR)/Jelšane (SI) — Kalce (SI) eller

6.5.4.

Gasrørledning Omišalj (HR) — Casal Borsetti (IT)

6.6.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Kroatien — Slovenien (Bosiljevo — Karlovac — Lučko — Zabok — Rogatec (SI))

6.7.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Slovenien-Italien (Gorizia (IT)/Šempeter (SI) — Vodice (SI))

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas fra den sydlige gaskorridor og/eller LNG-terminaler i Grækenland via Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Serbien og videre til Ungarn og Ukraine, og som giver mulighed for at vende gasstrømmen fra syd til nord og integrere transit- og transmissionssystemer

Nr.

Definition

6.8.

Klynge sammenkobling Grækenland-Bulgarien og nødvendige kapacitetsforbedringer i Bulgarien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.8.1.

Sammenkobling Grækenland-Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen IGB) mellem Komotini (EL) og Stara Zagora (BG)

6.8.2.

Nødvendig genopretning, modernisering og udbygning af det bulgarske transmissionssystem

6.9.

Klynge LNG-terminal i Grækenland, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse:

6.9.1.

Uafhængigt naturgassystem LNG Grækenland

6.9.2.

Ægæisk LNG-importterminal

6.10.

Projekt af fælles interesse: gassammenkobling Bulgarien-Serbien (p.t. kendt under betegnelsen IBS)

6.11.

Projekt af fælles interesse: mulighed for at vende gasstrømmen ved den græsk-bulgarske grænse mellem Kula (BG) og Sidirokastro (EL)

6.12.

Projekt af fælles interesse: udbygning af transmissionskapaciteten på den eksisterende rørledning fra Bulgarien til Grækenland

6.13.

Klynge transmissionskorridor Rumænien-Ungarn-Østrig, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.13.1.

Rørledning på strækningen Városföld-Ercsi-Győr + udbygning af kompressorstationen ved Városföld + ændring af den centrale tilsætning af røbestof

6.13.2.

Rørledning på strækningen Ercsi-Százhalombatta

6.13.3.

Kompressorstation ved Csanádpalota eller Algyő

6.14.

Projekt af fælles interesse: Rumænien-Ungarn angående en mulighed for at vende gasstrømmen ved Csanádpalota eller Algyő (HU)

6.15.

Klynge angående integration af transit- og transmissionssystemet og etablering af en mulighed for at vende gasstrømmen i Rumænien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.15.1.

Integration af det rumænske transit- og transmissionssystem

6.15.2.

Mulighed for at vende gasstrømmen ved Isaccea

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas via den sydlige gaskorridor og/eller LNG-terminaler fra Italien mod nord til Østrig, Tyskland og Den Tjekkiske Republik (og til NSI West-korridoren)

Nr.	Definition
6.16.	Projekt af fælles interesse: Tauerngasleitung (TGL) rørledning mellem Haiming (AT)/Überackern (DE) og Tarvisio (IT)
6.17.	Projekt af fælles interesse: sammenkobling af Oberkappel (AT) med det tjekkiske transmissionssystems sydlige gren
6.18.	Projekt af fælles interesse: Adriatica-rørledning (IT)
6.19.	Projekt af fælles interesse: onshore LNG-terminal i det nordlige Adriaterhav (IT) (1)

Projekter, som åbner mulighed for at udbygge den underjordiske gaslagringskapacitet i Sydøsteuropa

Nr.

Definition

6.20.

Klynge angående udbygning af lagerkapaciteten i Sydøsteuropa, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.1.

Anlæg af ny lagerfacilitet på Bulgariens område

6.20.2.

Udbygning af det underjordiske gaslager ved Chiren

6.20.3.

Lager i det sydlige Kavala i Grækenland

6.20.4.

Lager i Depomures i Rumænien

Andre projekter

Nr.

Definition

6.21.

Projekt af fælles interesse: rørledning i Det Joniske Hav/Adriaterhavet (Fieri (AB)-Split (HR))

6.22.

Klynge Aserbajdsjan-Georgien-Rumænien-samkøringslinjeprojektet, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.22.1.

Gasrørledning på strækningen Constanta (RO)-Arad-Csanádpalota (HU) (p.t. kendt under betegnelsen AGRI)

6.22.2.

LNG-terminal i Constanta (RO)

6.23.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling mellem Ungarn og Slovenien (Nagykanizsa-Tornyiszentmiklós (HU)-Lendava (SI)-Kidričevo)

7. Den prioriterede korridor: Den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Nr.

Definition

7.1.

Klynge bestående af en integreret, specifik og skalerbar transportinfrastruktur og tilhørende udstyr til transport af mindst 10 mia. m3 gas årligt fra nye gaskilder i den kaspiske region, der via Georgien og Tyrkiet i sidste ende er tiltænkt EU’s forbrugermarkeder ad to mulige ruter: Den ene rute passerer Sydøsteuropa og ender i Østrig, den anden ender i Italien via Adriaterhavet, og klyngen omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

7.1.1.

Gasrørledning fra EU til Turkmenistan via Tyrkiet, Georgien, Aserbajdsjan og Det Kaspiske Hav [p.t. kendt under betegnelsen kombinationen af »Trans Anatolia Natural Gas Pipeline« (TANAP), »Expansion of the South-Caucasus Pipeline« (SCP-(F)X) og »Trans-Caspian Gas Pipeline« (TCP)]

7.1.2.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

7.1.3.

Gasrørledning fra Grækenland til Italien via Albanien og Adriaterhavet [p.t. kendt under betegnelsen »Trans-Adriatic Pipeline« (TAP)]

7.1.4.

Gasrørledning fra Grækenland til Italien via Adriaterhavet [p.t. kendt under betegnelsen »Interconnector Turkey-Greece-Italy« (ITGI)]

7.1.5.

Gasrørledning fra Bulgarien til Østrig via Rumænien og Ungarn

7.2.

Projekt af fælles interesse bestående af integrerede, specifikke og skalerbare transportinfrastrukturer og tilhørende udstyr til transport af mindst 8 mia. m3 gas årligt fra nye gaskilder i den kaspiske region (Aserbajdsjan og Turkmenistan) til Rumænien, der omfatter følgende projekter:

7.2.1.

Undersøisk gasrørledning i Det Kaspiske Hav fra Turkmenistan til Aserbajdsjan (p.t. kendt under betegnelsen »Trans-Caspian Gas Pipeline« (TCP))

7.2.2.

Opgradering af rørledningen mellem Aserbajdsjan og Tyrkiet via Georgien (p.t. kendt under betegnelsen »Expansion of the South-Caucasus Pipeline« (SCP-(F)X))

7.2.3.

Undersøisk rørledning, der forbinder Georgien med Rumænien (p.t. kendt under betegnelsen »White Stream«)

7.3.

Klynge af gasinfrastrukturer og tilhørende udstyr til transport af nye gaskilder fra offshore-felter i det østlige Middelhav, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

7.3.1.

Rørledning fra Cypern (offshore) til det græske fastland via Kreta

7.3.2.

LNG-lager på Cypern (p.t. kendt under betegnelsen »Mediterranean Gas Storage«)

7.4.

Klynge af sammenkoblinger med Tyrkiet, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

7.4.1

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL) med en mindstekapacitet på 3 mia. m3 årligt

7.4.2

Samkøringslinje mellem Tyrkiet og Bulgarien med en mindstekapacitet på 3 mia. m3 årligt (p.t. kendt under betegnelsen »ITB«)

8. Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP gas«)

Nr.

Definition

8.1.

Klyngen LNG-forsyning i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.1.1.

Samkøringslinje mellem Estland og Finland »Balticconnector«, og

8.1.2.

En af følgende LNG-terminaler:

8.1.2.1.

Finngulf LNG

8.1.2.2.

Paldiski LNG

8.1.2.3.

Tallinn LNG

8.1.2.4.

Latvian LNG

8.2.

Klyngen opgradering af infrastruktur i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.2.1.

Forbedring af sammenkoblingen mellem Letland og Litauen

8.2.2.

Forbedring af sammenkoblingen mellem Estland og Letland

8.2.3.

Forbedring af kapaciteten på rørledningen mellem Klaipeda og Kiemenai i Litauen

8.2.4.

Modernisering og udbygning af det underjordiske gaslager i Incukalns

8.3.

Projekt af fælles interesse: sammenkoblingen Polen-Danmark »Baltic Pipe«

8.4.

Projekt af fælles interesse: kapacitetsudvidelse ved den dansk-tyske grænse

8.5.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Polen-Litauen (p.t. kendt under betegnelsen »GIPL«)

8.6.

Projekt af fælles interesse: Göteborg LNG-terminal i Sverige

8.7.

Projekt af fælles interesse: kapacitetsudvidelse af Swinoujscie LNG-terminal i Polen

8.8.

Projekt af fælles interesse: opgradering af indfødningspunkterne Lwowek og Wloclawek til »Yamal-Europe«-rørledningen i Polen

9. Den prioriterede korridor: Olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (OSC)

Nr.

Definition

9.1.

Projekt af fælles interesse: rørledningen mellem Adamowo og Brody: rørledning, som forbinder JSC Uktransnafta’s terminal i Brody (Ukraine) og lageranlægget i Adamowo (Polen)

9.2.

Projekt af fælles interesse; rørledningen mellem Bratislava og Schwechat: rørledning, som forbinder Schwechat (Østrig) og Bratislava (Den Slovakiske Republik)

9.3.

Projekt af fælles interesse: rørledningerne JANAF-Adria: genopbygning, opgradering, vedligeholdelse og kapacitetsudvidelse af de eksisterende JANAF- og Adria-rørledninger, som forbinder den kroatiske havn Omisalj med det sydlige Druzhba (Kroatien, Ungarn og Den Slovakiske Republik)

9.4.

Projekt af fælles interesse: rørledning mellem Litvinov (Den Tjekkiske Republik) og Spergau (Tyskland): projektet til forlængelse af Druzhba-olierørledningen frem til raffinaderiet TRM Spergau

9.5.

Klyngen, Pommeren-rørledningen (Polen), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

9.5.1.

Anlæg af en olieterminal i Gdańsk

9.5.2.

Udbygning af Pommeren-rørledningen: sløjfer og en 2. linje på Pommeren-rørledningen, som forbinder lageranlægget i Plebanka (nær Płock) og terminalen i Gdańsk

9.6.

Projekt af fælles interesse: TAL Plus: kapacitetsudvidelse af TAL-rørledningen mellem Trieste (Italien) og Ingolstadt (Tyskland)

10. Prioriteret tematisk område: intelligente net

Nr.	Definition
10.1.	»North Atlantic Green Zone Project« (Irland, Det Forenede Kongerige/Nordirland): mindsket vindtab ved indførelse af kommunikationsinfrastruktur, forbedret netkontrol og etablering af protokoller (på tværs af landegrænser) med henblik på efterspørgselsstyring
10.2.	»Green-Me« (Frankrig, Italien): Forbedret VEK-integration med indførelse af automations-, kontrol- og overvågningssystemer i HV- og HV/MV-koblingsstationer, avanceret kommunikation med VEK-produktionen og lagring i primære stationer«

(1) Den nøjagtige placering af LNG-terminalen i det nordlige Adriaterhav vil blive fastlagt af Italien efter aftale med Slovenien.

Top

Choose the experimental features you want to try