5.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/5

(1)

I henhold til grundforordningens artikel 5 offentliggjorde Kommissionen den 6. september 2006 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af siliciummangan (herunder ferrosiliciummangan) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«), Kasakhstan og Ukraine (i det følgende benævnt »de berørte lande«).

(2)

Proceduren blev indledt den 24. juli 2006 af Comité de Liaison des Industries de Ferro-Alliages (Euroalliages), i det følgende benævnt »klageren«, på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del — nemlig over 50 % — af den samlede produktion i Fællesskabet af siliciummangan. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumping af siliciummangan med oprindelse i de berørte lande, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

En berørt part hævdede, at Kommissionen også burde have indledt procedure over for importen af varer med oprindelse i Indien. På tidspunktet for indledning af denne procedure rådede Kommissionen imidlertid ikke over tilstrækkelig dokumentation for skadelig dumping til i overensstemmelse med kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 2, at kunne indlede proceduren over for importerede varer med oprindelse i Indien.

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, de klagende producenter og andre kendte EF-producenter, eksporterende producenter i de berørte lande, importører/forhandlere og disses sammenslutninger samt leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, foruden repræsentanter for de berørte eksporterende lande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Kina og Kasakhstan, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste, var berørt af sagen, samt til de kinesiske og de kasakhiske myndigheder. Fire grupper af eksporterende producenter i Kina og en enkelt eksporterende producent i Kasakhstan anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og importører i Fællesskabet, blev stikprøver for disse parters vedkommende nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens og skadens omfang jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Kina og Fællesskabet anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1.7.2005-30.6.2006).

(8)

Da kun fire eksporterende producentgrupper i Kina med eksportsalg af siliciummangan til Fællesskabet i undersøgelsesperioden erklærede sig villige til at indgå i stikprøven, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(9)

Med hensyn til importørerne i Fællesskabet gav kun to ikke-forbundne importører sig til kende og afgav de oplysninger, der blev anmodet om, i tide. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der indkom besvarede spørgeskemaer fra fire EF-producenter, fire eksporterende producentgrupper i Kina, den enkelte kasakhiske eksporterende producent, tre ukrainske eksporterende producenter, to ikke-forbundne importører og ni ikke-forbundne brugere i Fællesskabet. Desuden fremsatte to brugere bemærkninger uden at besvare spørgeskemaet.

(11)

En af de eksporterende kinesiske producentgrupper ønskede efterfølgende ikke at modtage et kontrolbesøg vedrørende de oplysninger, virksomheden havde angivet i sin ansøgning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling og i sin besvarelse af spørgeskemaet. Efter at have gjort de pågældende virksomheder bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, har Kommissionen fundet de pågældende virksomheder usamarbejdsvillige i forbindelse med proceduren, jf. bestemmelserne i artikel 18, og har ladt alle dets redegørelser ude af betragtning.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en markedsøkonomisk/individuel behandling i Kinas og Kasakhstans tilfælde og fastlæggelse af dumpingen, den opståede skade og Fællesskabets interesser for alle berørte landes vedkommende. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(13)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina og Kasakhstan, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed og dens forretningsmæssigt forbundne forhandler i USA:

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden 1. juli 2005-30. juni 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er siliciummangan (herunder ferrosiliciummangan) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), normalt angivet under KN-kode 7202 30 00 og ex81110011.

(16)

Den pågældende vare benyttes i stålindustrien til deoxidering og som en legering. Varen fremstilles overvejende på grundlag af manganmalm og silicium, der blandes og opvarmes til smeltepunktet i en ovn.

(17)

Siliciummangan findes i forskellige kvaliteter og kan indeholde forskellige mængder af jern (Fe), mangan (Mn), silicium (Si) og kulstof (C). Hvad angår kulstofindhold kan der skelnes mellem siliciummangan med et meget lavt kulstofindhold, som er af højere kvalitet (og dermed handles til højere priser), og siliciummangan med et højt kulstofindhold, som kan betragtes som normal kvalitet. Siliciummangan sælges som pulver, granulat og klumper i forskellig størrelse. Trods disse forskelle betragtes alle kvaliteter og størrelser som én og samme vare, da de vigtigste kemiske og fysiske egenskaber og anvendelsesformål er de samme.

(18)

Undersøgelsen viste, at siliciummangan fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, siliciummangan fremstillet og solgt på hjemmemarkederne i Kina, Kasakhstan og Ukraine samt i USA, som i sidste instans anvendtes som referenceland, og siliciummangan importeret til Fællesskabet fra Kina, Kasakhstan og Ukraine har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelser. De anses derfor for at være mage til den pågældende vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(19)

En eksporterende producent hævdede, at ubearbejdet mangan, som normalt angives under KN-kode 8111 00 11, ikke bør være omfattet af undersøgelsen. Det bekræftes, at den pågældende vare er siliciummangan som anført i betragtning 15 og ikke ubearbejdet mangan, men også omfatter ubearbejdet siliciummangan. Mens siliciummangan normalt angives under KN-kode 7202 30 00, kan det også, afhængigt af jernindholdet, deklareres som ubearbejdet siliciummangan eller siliciummanganpulver under KN-kode 8111 00 11.

(20)

I henhold til i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Folkerepublikken Kina og Kasakhstan fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der findes at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(21)

Fire grupper af kinesiske eksporterende producenter anmodede oprindelig om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede det relevante ansøgningsskema for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister. En af disse grupper besluttede imidlertid efterfølgende ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen (som nævnt i betragtning 11). Kun anmodningerne om markedsøkonomisk behandling fra de resterende tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producentgrupper, som er anført i betragtning 12, blev derfor taget til efterretning. Alle disse grupper omfattede såvel producenter af den pågældende vare som virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med producenterne og involveret i salget af den pågældende vare. Det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at blive indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(22)

Den eneste kasakhiske eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede det relevante ansøgningsskema for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister.

(23)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, i det omfang den fandt det nødvendigt.

(24)

Ved undersøgelsen konstateredes det, at der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling til nogen af de kinesiske eksporterende producenter anført i betragtning 12, da ingen af disse grupper opfyldte det første krav i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), desuden opfyldte en af producenterne ikke det andet krav, og endnu en producent opfyldte ikke det tredje krav. Desuden herskede der for den gruppe, der ikke opfyldte det første og det andet krav, stærk tvivl med hensyn til opfyldelsen af det tredje krav, og denne gruppe havde under alle omstændigheder ikke indleveret et fuldstændigt sæt af besvarede ansøgningsformularer vedrørende markedsøkonomisk status for de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare.

(25)

Ingen af de pågældende kinesiske virksomheder har dokumenteret, at de opfylder det første krav. Om alle disse grupper af virksomheder fandtes det, at de i alt væsentligt var statsejede og ikke var i stand til at fremlægge tilstrækkelig dokumentation til at fjerne tvivlen om betydelig statslig indgriben i ledelsesbeslutninger. Det kunne derfor ikke udelukkes, at disse virksomheder var genstand for en stærk statskontrol.

(26)

For en gruppe af virksomheder blev det foruden manglende opfyldelse af det første krav konstateret, at gruppen ikke kunne godtgøre, at der ikke var videreført forvridninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system (tredje krav), idet en virksomhed i gruppen uden vederlag var blevet tildelt lånefordele fra sit statsejede moderselskab.

(27)

For en anden gruppe virksomheder blev det foruden manglende opfyldelse af det første krav konstateret, at gruppen ikke kunne godtgøre, at der ikke var videreført forvridninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, især da det konstateredes, at der fandtes et byttehandelssystem i undersøgelsesperioden. Denne gruppe kunne heller ikke bevise, at regnskaberne for flere af dens bekræftede enheder var revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, da anvendelsen af sunde, grundlæggende regnskabsstandarder — især med hensyn til anlægsaktiver — var tilsidesat af moderselskabet og denne overtrædelse godkendt af virksomhedens revisorer.

(28)

Inden for samme gruppe havde ydermere mindst en virksomhed, der tilsyneladende var beskæftiget med handel med den pågældende vare, hverken indgivet ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling eller besvaret spørgeskemaet, hvilket kastede tvivl over pålideligheden af de indgivne oplysninger.

(29)

De interesserede parter fik lejlighed til at kommentere ovennævnte resultater. Kommentarerne fra de to kinesiske eksporterende producentgrupper indeholdt ikke nye oplysninger, der kunne ændre konklusionerne vedrørende deres status med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(30)

På denne baggrund har ingen af de kinesiske eksporterende producentgrupper dokumenteret, at de opfylder kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og de kunne dermed ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(31)

Den eneste kasakhiske producent viste, at han opfyldte alle de i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), fastsatte krav og blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling. Den eksporterende producent og EF-erhvervsgrenen (jf. betragtning 91) fik lejlighed til at kommentere konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling. Kommentarerne fra EF-erhvervsgrenen indeholdt ikke nye oplysninger, der kunne ændre konklusionerne vedrørende den pågældendes status med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(32)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(33)

For så vidt angår Kina anmodede alle de eksporterende producenter, der ønskede markedsøkonomisk behandling, også om individuel behandling i tilfælde af, at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(34)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at de involverede grupper af virksomheder ikke kunne påvise, at de tilsammen opfyldte alle kravene for at opnå individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. Det blev nemlig fastslået, at virksomhederne ikke opfyldte det i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c), fastsatte krav om, at størstedelen af aktierne skal tilhøre private, eftersom, således som der redegøres for i betragtning 25, samtlige virksomheder i alt væsentligt kunne konstateres at være statsejede. Påstandene måtte derfor afvises.

(35)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver af de berørte eksporterende producenter i Kasakhstan og Ukraine, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(36)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af eksporterende producenter med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(37)

For hver varetype, som de eksporterende producenter solgte på deres hjemmemarkeder, og som fandtes at være direkte sammenlignelige med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(38)

Kommissionen undersøgte efterfølgende for hver enkelt eksporterende producent i Kasakhstan og Ukraine, om hjemmemarkedssalget af hver varetype i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(39)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) ikke fandt sted til under enhedsomkostningerne, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris var lig med eller højere end de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, beregnedes den normale værdi for hver varetype som det vejede gennemsnit af alle hjemmemarkedspriserne for den pågældende type.

(40)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(41)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne udgøre et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(42)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsatte Kommissionen i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde.

(43)

Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksportørs produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjeneste.

(44)

I alle tilfælde blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data.

(45)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »referenceland«), eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag.

(46)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Brasilien som referenceland ved fastsættelsen af den normale værdi for Kina og Kasakhstan, hvor dette var nødvendigt, og den opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Ingen af de interesserede parter modsatte sig dette forslag.

(47)

Kommissionen anmodede om samarbejde fra kendte producenter i Brasilien og efterfølgende også fra producenter i andre potentielle referencelande, f.eks. Indien, Japan, Norge, Sydafrika og USA. Der indkom imidlertid kun tilbud om samarbejde fra producenter i Norge og USA. På basis af oplysninger indhentet fra tre norske virksomheder konkluderedes det, at hjemmemarkedet for siliciummangan i Norge var meget lille. Det norske marked blev derfor ikke anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt til fastsættelsen af den normale værdi for Kina og Kasakhstan.

(48)

Der sendtes et spørgeskema til den eneste kendte producent i USA, og de oplysninger, der indkom ved besvarelsen, blev kontrolleret på stedet. Det konstateredes, at mængden af den pågældende producents hjemmemarkedssalg i USA var betydelig, og den blev fundet tilstrækkeligt repræsentativ i sammenligning med eksportmængderne for den pågældende vare fra Kina og Kasakhstan til Fællesskabet. Endvidere kan markedet i USA karakteriseres som åbent, eftersom importtoldniveauet er lavt (MFN-toldsats på 3,9 % af fob-prisen). Undersøgelsen viste, at der blev importeret betydelige mængder siliciummangan til markedet i USA. Markedet i USA blev derfor anset for at være konkurrencepræget og tilstrækkeligt repræsentativt til fastsættelsen af den normale værdi for Kina og Kasakhstan.

(49)

De interesserede parter blev opfordret til kommentere dette, og der indkom kommentarer fra tre interesserede parter i form af protester mod valget af USA som referenceland. En kinesisk gruppe eksporterende producenter hævdede først, at der er utilstrækkeligt med konkurrence på markedet i USA, eftersom i) den samarbejdsvillige producent er den eneste producent på hjemmemarkedet, og ii) importmængden på markedet i USA er begrænset på grund af de antidumpingforanstaltninger, der findes i USA på importen af siliciummangan fra verdens vigtigste producentlande. For det andet hævdede gruppen, at den omstændighed, at den samarbejdende producent i USA er forretningsmæssigt forbundet med en af de klagende producenter, kaster tvivl over pålideligheden og repræsentativiteten af dens oplysninger vedrørende omkostninger og priser. For det tredje hævdede gruppen, at der burde tages hensyn til den omstændighed, at situationen med hensyn til adgangen til råstoffer er anderledes i USA, hvor der ikke findes indenlandske leverandører af det vigtigste råmateriale, manganmalm, til forskel fra Kina, hvor der findes indenlandske leverandører. For det fjerde hævdede gruppen, at et land, der befinder sig på et økonomisk udviklingsstadie, som er nærmere Kinas, vil være mere velegnet som referenceland end USA.

(50)

Den kinesiske eksporterende producent hævdede, at Indien eller alternativt Ukraine ville være mere velegnet som referenceland, hovedsagelig fordi konkurrence- og markedsvilkårene i disse lande bedre kan sammenlignes med forholdene i Kina. Som en tredje mulighed foreslog den kinesiske eksporterende producent, at den normale værdi for Kina etableredes på basis af data indleveret af de kinesiske producenter, der er kvalificerede til markedsøkonomisk behandling. Hvis USA vælges som referenceland, bør justeringer af den normale værdi i henhold til producenten tage hensyn til forskelle med hensyn til adgangen til råstoffer og forskelle i produktionsomkostninger på grund af højere omkostninger med hensyn til arbejdskraft og miljø i USA.

(51)

Kommentarerne fra de to andre interesserede parter ændrede ikke ved indholdet af ovennævnte kommentarer fra den kinesiske eksporterende producent.

(52)

Med hensyn til Indien havde Kommissionen søgt at få et samarbejde i stand med adskillige indiske producenter, men til trods for de indledningsvis positive tilkendegivelser, endte disse bestræbelser ikke med et samarbejde. Indien kunne derfor ikke vælges som referenceland. For Ukraines vedkommende konstateredes der høje dumpingniveauer for dette land i forbindelse med undersøgelsen (jf. betragtning 87). Desuden er det ikke i overensstemmelse med fast praksis at anvende et land, der foretager dumping, som referenceland. Med hensyn til det tredje forslag (etablere den normale værdi for Kina på basis af data indgivet af kinesiske producenter, der er kvalificerede til markedsøkonomisk behandling) er det tilstrækkeligt at bemærke, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal anvendes et »tredjeland med markedsøkonomi«, og at ingen af de samarbejdsvillige kinesiske producenter var kvalificerede med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(53)

Med hensyn til de specifikke protester vedrørende USA's egnethed som referenceland bør følgende bemærkes: Hvad angår den påståede mangel på konkurrence på det lokale marked, som er nævnt i betragtning 48, viste undersøgelsen, at der, til trods for at den samarbejdende producent i USA er den eneste lokale producent, fandt en betragtelig import af siliciummangan sted til USA. I løbet af undersøgelsesperioden var denne import flere gange større end den samarbejdsvillige USA-producents salgsmængde på hjemmemarkedet. I denne forbindelse bemærkes det, at opretholdelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger for den pågældende vare ikke udelukker, at et bestemt land kan vælges som referenceland, da formålet med antidumpingforanstaltninger jo netop er at genskabe retfærdige konkurrencevilkår på det pågældende marked.

(54)

For så vidt angår påstanden om, at forbindelsen mellem den amerikanske samarbejdsvillige virksomhed og en europæisk producent kunne påvirke pålideligheden af de afgivne oplysninger, blev dette ikke bekræftet af undersøgelsen. Der blev ikke fundet belæg for, at forbindelsen ville have forvridende virkning på den amerikanske producents priser, produktionsomkostninger og rentabilitet, og Kommissionen forvissede sig om nøjagtigheden og pålideligheden af de i forbindelse med undersøgelsen afgivne oplysninger.

(55)

Endelig blev også argumenterne vedrørende adgangen til råstoffer og forskellene i omkostninger undersøgt. Prisen på det vigtigste råstof (manganmalm), der anvendes i produktionen af siliciummangan af den samarbejdende amerikanske virksomhed, blev sammenlignet med de priser, der betales af kinesiske virksomheder for manganmalm, og der blev ikke konstateret væsentlige forskelle. Desuden skal det bemærkes, at de samarbejdsvillige kinesiske producenter også importerede en del af den manganmalm, de havde behov for. Såvel argumentet som påstanden om justering blev derfor afvist.

(56)

Med hensyn til andre faktorer, såsom det økonomiske udviklingsstadie, eller omkostninger vedrørende arbejdskraft og miljø, lykkedes det ikke den berørte part at underbygge sin påstand tilstrækkeligt, og disse faktorer blev derfor ikke fundet relevante ved afgørelsen om, hvorvidt USA er et hensigtsmæssigt referenceland, og de gav heller ikke anledning til justering af den normale værdi. Det skal også bemærkes, at eftersom omkostninger og priser generelt ikke anses for et holdbart grundlag for fastsættelsen af den normale værdi for lande, der hører under grundforordningens artikel 2, stk. 7, er en sådan sammenligning i virkeligheden ødelæggende for formålet med at anvende metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(57)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at USA vil være et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(58)

Efter at USA var valgt som referenceland, blev den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), beregnet for de kinesiske eksporterende producenter, hvoraf ingen var indrømmet markedsøkonomisk behandling, på grundlag af verificerede oplysninger fra den eneste samarbejdsvillige producent i USA.

(59)

Den generelle metode som beskrevet i betragtning 35-44 er blevet anvendt på den samarbejdende producent i referencelandet. Da den amerikanske samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af siliciummangan ikke fandt sted i normal handel i undersøgelsesperioden, er den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den fortjenstmargen, der anvendtes til at beregne den normale værdi, er fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b), på basis af den fortjenstmargen, der gælder for samme generelle varekategori for producenten i USA. SA&G-omkostninger afholdt af den samarbejdsvillige USA-producent i forbindelse med alle salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden er anvendt.

(60)

Den generelle metode, der beskrives i betragtning 35-44 er anvendt på den eneste eksporterende producent i Kasakhstan, som indrømmedes markedsøkonomisk behandling. I betragtning af det begrænsede hjemmemarkedssalg måtte den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. I denne henseende blev det konstateret, at Kazchromes hjemmemarkedssalg af samme vare ikke var repræsentativt, og at denne producents hjemmemarkedssalg af samme generelle varekategori ikke havde fundet sted i normal handel. Derfor blev de beløb vedrørende SA&G-omkostninger og fortjeneste, som anvendtes til beregning af den normale værdi, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, i begyndelsen baseret på det vejede gennemsnit af disse beløb indhentet fra de samarbejdsvillige ukrainske producenter ved hjemmemarkedssalg af samme vare. Efter den endelige offentliggørelse hævdede den eksporterende producent, at den metode, der anvendtes til beregning af SA&G-omkostninger og fortjeneste, ikke var hensigtsmæssig i lyset af den omstændighed, at der var konstateret betydelig dumping for samarbejdsvillige eksporterende ukrainske producenters vedkommende. Alternativt mente den kasakhiske eksporterende producent, at de beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der var beregnet for referencelandet, burde anvendes. Ud fra disse kommentarer blev det under disse omstændigheder ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende fortjenesterne fra de ukrainske producenter. Det undersøgtes således igen, på hvilket grundlag SA&G-omkostninger og fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, kunne beregnes. I denne forbindelse blev det bedømt, om nogen af virksomhedens data vedrørende SA&G-omkostninger og fortjeneste på siliciummangan kunne anvendes til beregning af det pågældende beløb. Da virksomheden betragtes som opererende under markedsvilkår og med henblik på så præcist som muligt at afspejle den kasakhiske virksomheds markedssituation, besluttedes det, at det vejede gennemsnit af SA&G-omkostninger og fortjeneste for virksomhedens salg af siliciummangan på hjemmemarkedet til forretningsmæssigt forbundne og ikke-forbundne virksomheder burde anvendes med i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6. I denne forbindelse bør det bemærkes, at SA&G-omkostninger og fortjeneste på hjemmemarkedssalg til forretningsmæssigt forbundne og ikke forbundne kunder var på næsten samme niveau, hvilket tyder på, at hverken SA&G-omkostninger eller fortjeneste ved salg til forretningsmæssigt forbundne kunder på hjemmemarkedet påvirkes af disse relationer. Desuden konstateredes det, at hjemmemarkedssalgene havde fundet sted i normal handel og på et rimeligt højt niveau (2,8 % af eksportmængden til Fællesskabet af siliciummangan). Da grundforordningens artikel 2, stk. 6, prioriterer anvendelsen af virksomhedens egne SA&G-omkostninger og fortjeneste på hjemmemarkedssalg i almindelig handel, blev anmodningen om anvendelse af data indhentet fra producenten i referencelandet afvist.

(61)

Den generelle metode som beskrevet i betragtning 35-44 er blevet anvendt på alle de tre eksporterende producenter i Ukraine. For de fleste salg måtte den normale værdi beregnes, da der ikke forelå et tilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af sammenlignelige modeller. SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anvendt til beregning af den normale værdi, blev i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), baseret på de faktiske beløb, som påløber hos virksomhederne i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme generelle varekategori.

(62)

De eksporterende producenter solgte ved eksport til Fællesskabet enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke forbundne handelsselskaber beliggende uden for Fællesskabet.

(63)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem ikke forbundne handelsselskaber beliggende uden for Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(64)

I tilfælde hvor eksportsalget til Fællesskabet gik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i et tredjeland, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne virksomheders første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(65)

Da ingen af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, blev dataene vedrørende deres eksportsalg ikke anvendt til beregning af individuelle dumpingmargener, men kun til beregning af den landsdækkende told som nærmere beskrevet i betragtning 79.

(66)

Alle de tre samarbejdsvillige eksporterende producentgrupper i Kina foretog deres eksportsalg direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportpriserne blev derfor beregnet på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(67)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet gennem et forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i et tredjeland. Denne virksomheds eksportpris blev derfor fastsat på grundlag af denne forhandlers videresalgspriser til den første uafhængige kunde i Fællesskabet.

(68)

To eksporterende producenter i Ukraine eksporterede til Fællesskabet udelukkende via ikke forbundne handelsselskaber i et tredjeland uden for Fællesskabet, og den tredje ukrainske eksporterende producent foretog en del af sine salg af den pågældende vare til Fællesskabet via et uafhængigt handelsselskab i Ukraine. I begge tilfælde blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for varen ved salg til handelsselskabet med henblik på eksport til Fællesskabet.

(69)

Nogle af salgene fra den tredje eksporterende producent blev foretaget via en kæde af forretningsmæssigt forbundne virksomheder og i sidste instans via en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i et tredjeland. I disse sager blev eksportprisen beregnet på grundlag af priserne ved videresalg fra dette forretningsmæssigt forbundne handelsselskab til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(70)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik og på samme handelstrin. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle, som påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(71)

For alle de undersøgte kasakhiske og ukrainske eksporterende producenter blev der derfor foretaget justeringer for forskelle i handelsled og omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og omkostninger efter salg (sikkerhedsstillelse/garanti), når dette var relevant og berettiget.

(72)

SA&G-omkostningerne til beregning af den normale værdi for den kasakhiske eksporterende producent i henhold til metoden i betragtning 60 indbefattede udgifter til indenlandsk fragt og forsikring. Til trods for, at der ikke var fremsat krav herom, udførtes således en direkte justering af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 10, litra e), med henblik på at nedbringe SA&G-omkostningerne med de påløbne omkostninger i forbindelse med indenlandsk fragt og forsikring.

(73)

Den eneste samarbejdsvillige producent i Kasakhstan, Kazchrome, fremførte, at den sammen med sin forretningsmæssigt forbundne forhandler i Schweiz, ENRC, udgjorde, hvad producenten kaldte »en økonomisk enhed«. Producenten hævdede derfor, at der ved anvendelse af forhandlerens priser til beregning af eksportprisen ikke burde foretages justeringer for transportomkostninger, SA&G-omkostninger og forhandlerfortjeneste.

(74)

Denne påstand blev behørigt undersøgt. Kommissionen fandt, at ENRC og Kazchrome — til trods for at de var forretningsmæssigt forbundne — var særskilte retlige enheder. Desuden opererede disse to virksomheder på basis af et køber/sælger-forhold. Det kunne derfor konkluderes, at ENRC i forbindelse med Kazchromes salg til Fællesskabet havde samme funktioner som en handelsagent på provisionsbasis. Desuden blev det fastslået, at ENRC — til trods for at alt Kazchromes salg til Fællesskabet fandt sted gennem denne forhandler — ikke var en del af Kazchromes salgsnet på hjemmemarkedet. Ydermere konkluderedes det, at justeringen af eksportprisen også skulle dække transportomkostninger ab fabrik under hensyntagen til forskellige salgsvilkår for at sikre en retfærdig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi ab fabrik.

(75)

Derfor måtte påstanden afvises, og der blev foretaget justeringer af eksportprisen for forskelle i provision i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), og for forskelle i forsendelsesomkostninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e). Provisionens størrelse blev beregnet på grundlag af direkte beviser for forekomsten af sådanne funktioner. I denne sammenhæng blev der ved beregningen af provisionen taget hensyn til ENRC's SA&G-omkostninger ved salg af den pågældende vare produceret af Kazchrome og til ENRC's fortjenstmargen, som i dette tilfælde var baseret på oplysninger fra en ikke-forbundet importør, der samarbejdede med undersøgelsen.

(76)

For den ukrainske producent, der i sidste led solgte via en forretningsmæssigt forbundet forhandler i et tredjeland (jf. betragtning 69) blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), foretaget en justering af eksportprisen for forskelle i provisioner i tilfælde, hvor der solgtes gennem denne forretningsmæssigt forbundne forhandler, idet forhandleren havde samme funktioner som en handelsagent på provisionsbasis. Kommissionen fandt, at den pågældende virksomhed, NFP, og den pågældende forretningsmæssigt forbundne forhandler, Steelex SA, var særskilte retlige enheder, som direkte og indirekte samarbejdede på køber/sælger-basis. Desuden blev der betalt provision for eksportsalg til Fællesskabet gennem Steelex SA. Kommissionen beregnede provisionens størrelse på grundlag af direkte beviser for forekomsten af sådanne funktioner. I denne sammenhæng blev der taget hensyn til Steelex's SA&G-omkostninger ved salg af den pågældende vare produceret af NFP og til en fortjenstmargen i henhold til oplysninger fra en ikke forbundet importør, der samarbejdede i undersøgelsen. Desuden lod NFP en del af sine salg til Fællesskabet ved Steelex SA gå gennem en ikke forbundet forhandler i et andet tredjeland. For disse salg blev det fundet hensigtsmæssigt foruden justeringer for provisionen til Steelex SA at foretage justeringer for provision til den ikke forbundne forhandler i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet også denne forhandler havde samme funktioner som en handelsagent på provisionsbasis. Provisionen blev beregnet på basis af den avance, der beregnedes af de pågældende salg.

(77)

En ukrainsk eksporterende producent ønskede en justering for valutaomregning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Dette krav var baseret på forskellen i vekselkursen på fakturadatoen og betalingsdatoen. I denne henseende er det vigtigt at understrege, at fakturadatoen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), betragtes som salgsdatoen, og den vekselkurs, der anvendes, bør derfor være den vekselkurs, der gælder på salgsdatoen. Derfor måtte dette argument afvises.

(78)

Da ingen af de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, blev der fastsat en dumpingmargen for hele Kina ved anvendelse af en vægtningsfaktor for cif-prisen for hver gruppe eksporterende producenter, dvs. samarbejdsvillige producenter og ikke-samarbejdsvillige producenter.

(79)

Således beregnedes først dumpingmargenen for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, på basis af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi for referencelandet efter varetype med det vejede gennemsnit af eksportpriserne efter varetype i henhold til ovenstående.

(80)

Det skal bemærkes, at importen fra Kina bestod af såvel siliciummangan med normalt kulstofindhold og siliciummangan med lavt kulstofindhold. Den samarbejdsvillige producent i referencelandet producerede imidlertid kun siliciummangan med normalt kulstofindhold. Derfor blev der kun anvendt data om denne almindelige varetype ved sammenligningen.

(81)

Dernæst beregnedes dumpingmargenen for alle ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, på grundlag af de faktiske foreliggende oplysninger.

(82)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev omfanget af manglende samarbejde først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til Fællesskabet, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter havde opgivet, sammenlignet med den samlede importmængde med oprindelse i Kina, således som den fremgik af Eurostats importstatistikker. Af denne sammenligning fremgik det, at den udviste samarbejdsvilje var lav, da de samarbejdsvillige producenters eksport repræsenterede mindre end 29 % af Fællesskabets samlede import af varer med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden.

(83)

Derfor blev dumpingmargenen i forbindelse med eksporten fra ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter beregnet på basis af den højeste konstaterede dumpingmargen for samarbejdende eksporterende producenter af siliciummangan med normalt kulstofindhold. Denne fremgangsmåde blev fundet hensigtsmæssig, eftersom der ikke var noget, der tydede på, at nogen ikke-samarbejdsvillig producent foretog dumping på et lavere niveau end den samarbejdsvillige eksporterende producent. Derfor blev der beregnet en gennemsnitlig dumpingmargen for landet som helhed, hvor cif-værdien for hver gruppe eksportører (samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige) blev benyttet som faktor ved vægtningen. På dette grundlag udgør den landsdækkende dumpingmargen udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, 60,1 %.

(84)

Af klagen og oplysningerne fra den eksporterende producent, der meldte sig, samt andre statistiske data fremgik det, at OJSC Kazchrome er den eneste kasakhiske eksporterende producent af siliciummangan. Da der ikke var indikation for, at nogen eksporterende producenter med føje havde afstået fra at samarbejde, blev det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen på det niveau, der var fastsat for OJSC Kazchrome.

(85)

De fastsatte dumpingmargener udgør derfor følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(86)

Ud fra klagen og oplysningerne fra de eksporterende producenter, der meldte sig, samt andre statistiske data, konkluderedes det, at graden af samarbejdsvilje var over 80 % for Ukraines vedkommende. Det blev derfor fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen til niveauet for den højeste dumpingmargen, der var fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent i det pågældende land.

(87)

På dette grundlag udgør dumpingmargenerne udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(88)

I 1998 indførtes der antidumpingforanstaltninger over for importen af siliciummangan med oprindelse i Kina og Ukraine (Rådets forordning (EF) nr. 495/98 (3). Disse foranstaltninger udløb i begyndelsen af marts 2003. I begyndelsen af den betragtede periode var der således foranstaltninger i kraft over for importen fra to af de berørte lande. Dette blev taget i betragtning i forbindelse med skadesanalysen. Som angivet i betragtning 118 fremgår det klart af udviklingen i rentabiliteten, at ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne i marts 2003 ikke i væsentlig grad indvirkede på EF-erhvervsgrenens situation i den følgende periode. Det konkluderes derfor, at året 2002 — i modsætning til påstandene fra visse interesserede parter — kan anvendes som grundlag for beregningen af de i betragtning 93-141 nævnte indekser.

(89)

Siliciummangan er et vigtigt råmateriale, der anvendes til produktionen af stål. Der var en betragtelig stigning i efterspørgslen af stål på verdensplan, især i Asien, som begyndte i slutningen af 2003 og fortsatte i første halvdel af 2004. Dette i kombination med manglende produktionskapacitet for siliciummangan i Asien har resulteret i en øget efterspørgsel af siliciummangan på verdensplan og har ført til en hidtil uset prisstigning i løbet af 2004. I skadesanalysen er der taget hensyn til disse usædvanlige omstændigheder med henblik på at hindre, at de ikke får usaglig indflydelse på skadesbilledet.

(90)

Inden for Fællesskabet fremstilles samme vare af fem producenter. De fem EF-producenters produktion anses således for at udgøre EF's samlede produktion i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(91)

Af disse fem producenter erklærede i alt fire, som tilhører den klagende organisation, at de var interesseret i at samarbejde i proceduren inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, og de samarbejdede korrekt i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse fire producenter tegnede sig for en større del af EF-produktionen — i dette tilfælde ca. 88 % — af samme vare. De fire samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Den resterende EF-producent vil herefter blive omtalt som »den resterende EF-producent«. Den resterende EF-producent modsatte sig ikke klagen.

(92)

EF-forbruget blev beregnet på basis af data indhentet fra Eurostat om EF-erhvervsgrenens produktionsmængde under hensyntagen til skiftende lagersituationer samt import- og eksportdata for EF-markedet, og for den resterende EF-producents vedkommende på basis af skøn foretaget af EF-erhvervsgrenens producenter.

(93)

I undersøgelsesperioden var EF-markedet for den pågældende vare og samme vare ca. 9 % større end i 2002, dvs. ca. 914 000 t. I den betragtede periode steg forbruget til sit højeste niveau i 2004, da det var 14 % højere end i 2002, for herefter at falde igen i de to følgende år.

(94)

Kommissionen undersøgte, om importen fra de berørte lande burde vurderes kumulativt på grundlag af de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(95)

De dumpingmargener, der blev konstateret for importen fra hvert af de berørte lande, ligger over bagatelgrænsen; de importerede mængder fra hvert af disse lande er ikke ubetydelige, og det blev anset for hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering på baggrund af konkurrencevilkårene mellem importen fra de berørte lande og den i Fællesskabet fremstillede samme vare. Lignende konkurrencevilkår fremgik af den omstændighed, at den pågældende vare, der blev importeret fra de berørte lande, og samme vare, der blev fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, var sammenlignelige og blev distribueret via samme handelskanaler. Desuden var alle importmængder af en betydelig størrelse og medførte betydelige markedsandele. I betragtning af, at der som nævnt i betragtning 104 ikke foreligger underbud i forbindelse med importen fra Ukraine, finder Kommissionen, at virkningerne af importen fra Ukraine bør vurderes særskilt.

(96)

Den eksporterende producent i Kasakhstan fastholdt, at Kasakhstan ikke ved skadesvurderingen burde slås sammen med Kina på grund af sin diametralt forskellige markedsadfærd. Denne eksporterende producent hævdede blandt andet, at udviklingen i importen fra Kasakhstan, værdien heraf og markedsandelene i Fællesskabet var forskellige fra situationen for importen fra de andre berørte lande, og at produktmikset var anderledes. I denne forbindelse anerkendes det, at der i den betragtede periode kunne noteres et fald i importmængde og markedsandele for Kasakhstan (sidstnævnte var 5,8 % i 2002 og 4,6 % i undersøgelsesperioden). Imidlertid var både mængde og markedsandel for importen fra Kasakhstan i de betragtede periode relativt stabil og befandt sig på et niveau, der ikke kan betegnes som ubetydeligt. Desuden har undersøgelsen vist, at prisudviklingen for importen fra Kasakhstan ikke adskiller sig betragteligt fra den, der kan noteres for importen fra de andre berørte lande. Derfor — og også i lyset af overvejelserne i betragtning 73-75 — kan det ikke konkluderes, at der er tale om diametralt forskellig markedsadfærd, når det gælder importen fra Kina og Kasakhstan, og påstanden måtte derfor afvises.

(97)

Kommissionen fandt derfor på ovenstående baggrund, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt for Kinas og Kasakhstans vedkommende. Importen fra disse to berørte lande blev derfor undersøgt under et, mens importen fra Ukraine blev undersøgt særskilt.

(98)

Importmængden for den pågældende vare med oprindelse i Kina og Kasakhstan til Fællesskabet steg støt fra ca. 48 000 t i løbet af 2002 til ca. 162 000 t i løbet af 2004, før den atter faldt til ca. 96 000 t i løbet af undersøgelsesperioden. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg importmængden for varer fra disse lande med 99 %.

(99)

Importmængden for den pågældende vare fra Ukraine til Fællesskabet faldt en smule fra ca. 154 000 t i løbet af 2002 til ca. 138 000 t fra 2003 til 2004, før den atter steg til ca. 180 000 t i løbet af 2005 og til 210 000 t i undersøgelsesperioden. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg importmængden for varer fra disse lande med 36 %.

(100)

Markedsandelen for varer importeret fra Kina og Kasakhstan var i 2002 på 5,8 %. Den steg i 2003 og igen i 2004 og nåede dette år op på 17,0 %. I løbet af 2005 faldt markedsandelen lidt til 15,5 %, og den steg igen i undersøgelsesperioden til 10,4 %. Samlet set steg markedsandelen mellem 2002 og undersøgelsesperioden med 4,6 procentpoint, således at markedsandelen i 2002 næsten fordobledes.

(101)

Markedsandelen for varer importeret fra Ukraine lå i 2002 på 18,5 %. Den steg i 2003 og igen i 2004 og nåede i dette år op på 14,4 %. I løbet af 2005 steg markedsandelen til 19,5 %, og den steg igen i undersøgelsesperioden til 23,0 %. Samlet set steg markedsandelen mellem 2002 og undersøgelsesperioden med 4,5 procentpoint.

(102)

I løbet af 2004 steg priserne på siliciummangan på verdensplan til enestående højder på grund af en situation med usædvanligt høj efterspørgsel og lavt udbud, således som forklaret i betragtning 89. Dette afspejles i priserne på varer importeret fra de berørte lande for dette år og en del af 2005. Dette påvirkede dog ikke priserne i undersøgelsesperioden. Samlet set steg gennemsnitsprisen på den pågældende vare med oprindelse i Kina og Kasakhstan med 22 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, mens gennemsnitsprisen for den pågældende vare med oprindelse i Ukraine steg med 8 % i samme periode.

(103)

Der blev foretaget en sammenligning model for model mellem de eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Fællesskabet. I dette øjemed blev EF-erhvervsgrenens priser ved salg til ikke-forbundne kunder sammenlignet med priserne hos de samarbejdende eksporterende producenter i de berørte lande. Der blev foretaget justeringer, hvor dette var nødvendigt for at tage hensyn til forskelle i handelsled og varekvalitet.

(104)

Sammenligningen viste, at siliciummangan med oprindelse i Kina og Kasakhstan solgt i Fællesskabet i undersøgelsesperioden hver for sig underbød EF-erhvervsgrenens priser med 4,5 %, svarende til 4,5 % samlet på basis af et vejet gennemsnit. Priserne på varer importeret fra Ukraine lå på et niveau svarende EF-erhvervsgrenens (dvs. intet underbud).

(105)

Med henblik på at sikre, at de priser, der er beregnet for underbud, sammenlignes for samme handelsled, sammenlignedes EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik med priserne for importerede varer ved overgang til Fællesskabets fysiske territorium, behørigt justeret for omkostninger til losning og toldbehandling. En berørt part anfægtede den metode, der anvendtes i forbindelse med den kasakhiske virksomhed, idet han hævdede, at grundlaget for en beregning af importprisen burde være cif-prisen ved toldklarering til EU og ikke prisen for importerede varer ved overgang til Fællesskabets fysiske territorium (i dette tilfælde Litauens ydre grænse). Der blev ikke fremlagt overbevisende argumentation for anvendelse af en anden beregningsmetode for denne virksomhed. Tværtimod bør det bemærkes, at cif-priserne ved toldklarering af kasakhiske importerede varer indeholder betydelige transportomkostninger, efter at varerne har passeret Fællesskabets grænse i Litauen, og en sammenligning af disse med EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik ville være diskriminerende for sidstnævnte, da priser ab fabrik ikke omfatter transportomkostninger. Det konkluderes derfor, at den anvendte metode er den mest hensigtsmæssige, og påstanden må derfor afvises.

(106)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(107)

Fra at have nået ca. 241 000 t i 2002 steg EF-erhvervsgrenens produktion i løbet af 2004 til sit højeste niveau på ca. 255 000 t på grund af en exceptionel efterspørgsel som beskrevet i betragtning 89, før den igen faldt i 2005 og steg en smule i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt produktionen i den betragtede periode med 6 % til ca. 226 000 t i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at en enkelt EF-producent indstillede produktionen af siliciummangan i løbet af 2003 og i en stor del af undersøgelsesperioden.

(108)

EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabilt på et niveau omkring 325 000 t i hele den betragtede periode.

(109)

Kapacitetsudnyttelsen var i 2002 på 74 %. Den faldt til 68 % i 2003, steg igen til 79 % i 2004, før den faldt til 69 % i undersøgelsesperioden. Dette afspejler variationerne i produktionsmængderne som beskrevet i betragtning 107.

(110)

EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt med 45 % i 2003, men vendte i 2004 tilbage til næsten samme niveau som i 2002. Det bratte fald i lagerbeholdningerne i slutningen af 2003 skyldtes reaktionen på den usædvanlige stigning i efterspørgslen, som nævnes i betragtning 89. Ultimolagrene steg derefter i 2005 med 22 %, før de i undersøgelsesperioden faldt betragteligt til 30 % under niveauet for 2002. Dette generelle fald for ultimolagrenes vedkommende afspejler den omstændighed, at EF-erhvervsgrenens salgsmængde samlet set forblev stabil (jf. betragtning 111) på trods af faldet i produktionen som beskrevet i betragtning 107.

(111)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde for egne varer til ikke-forbundne kunder på EF-markedet i undersøgelsesperioden var på ca. 227 000 t, dvs. det samme niveau som i 2002. Salgsmængderne for 2003 og 2005 var imidlertid henholdsvis 6 % og 8 % lavere. I 2004 var salgsmængden højere (104 % af niveauet for 2002 og undersøgelsesperioden) af de grunde, der er beskrevet i betragtning 89.

(112)

EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 27,2 % i 2002 til 24,2 % i 2003, inden den igen steg til 24,8 % i 2004. I 2005 faldt dens markedsandel igen til 22,6 %. I undersøgelsesperioden steg markedsandelen igen en smule til 24,9 %. I den betragtede periode mistede EF-erhvervsgrenen 2,3 procentpoint af markedsandelen.

(113)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvor Fællesskabets forbrug steg med 9 procentpoint, steg EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet ikke, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 2,3 procentpoint. Kinas og Ukraines salg og markedsandele steg imidlertid i samme periode. Det konkluderes således, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af vækst på EF-markedet.

(114)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt i begyndelsen med 32 % mellem 2002 og 2003, hvorefter den steg med 27 procentpoint i 2004, før den faldt med 13 procentpoint i 2005 og yderligere 26 procentpoint i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode forblev produktionsmængden forholdsvis stabilt på mellem 91 % og 106 % af niveauet for 2002. For en enkelt producent, der som nævnt i betragtning 107 stoppede produktionen af siliciummangan i undersøgelsesperioden, var udsvingene i produktionsvolumen i den betragtede periode mere markante, og variationerne i beskæftigelsestallene afspejler dette. Generelt set faldt EF-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau med ca. 44 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, dvs. fra ca. 700 til ca. 400 personer. Dette viser, at EF-erhvervsgrenens effektivitet forbedredes, da produktionsmængden samtidig kun faldt med 6 %.

(115)

Produktiviteten for EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, der måles som output (i t) pr. ansat pr. år, steg i den betragtede periode — bortset fra 2004 — og endte i undersøgelsesperioden med at være 68 % højere end i 2002, fra et udgangspunkt på 344 t pr. ansat. Dette afspejler den omstændighed, at beskæftigelsen faldt med 44 % i den betragtede periode, mens produktionen kun faldt med 6 %. Denne produktivitetsstigning skyldes til dels det forhold, at der blev nedlagt flest arbejdspladser hos de EF-producenter, hvor produktiviteten i begyndelsen var relativt lav.

(116)

Gennemsnitslønnen for de ansatte steg med 26 % mellem 2002 og 2003 og forblev på dette niveau i 2004, før den igen steg i 2005 og i undersøgelsesperioden og endte 77 % højere end i 2002. Denne stigning i gennemsnitslønnen skyldes til dels det forhold, at der blev nedlagt flest arbejdspladser hos de EF-producenter, hvor gennemsnitslønnen i begyndelsen var relativt lav.

(117)

Enhedspriserne for EF-erhvervsgrenens varer solgt til ikke-forbundne kunder steg samlet set med 14 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. I 2004 var priserne usædvanligt høje på grund af den exceptionelt høje efterspørgsel på verdensmarkedet og det lave udbud som nævnt i betragtning 89. Denne situation havde afsmittende virkning på en del af 2005, hvor priserne vendte tilbage til et mere normalt niveau for dog i undersøgelsesperioden at ende 14 % højere end i 2002.

(118)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens rentabilitet for salget af samme vare i procent af nettosalget med 0,8 % i 2002 til 3,1 % i 2003, og markant med 37,2 % i 2004 på grund af den i betragtning 89 beskrevne situation for derefter at falde til 7,0 % i 2005 og 2,5 % i undersøgelsesperioden. Rentabiliteten steg derfor med 1,7 procentpoint mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(119)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra 3,6 % i 2002 til 11 % i 2003 for derefter at stige exceptionelt til 410 % i 2004 og vende tilbage til 24 % i 2005, før det nåede sit endelige niveau i undersøgelsesperioden på 10,4 %; investeringsafkastet var således steget med 6,8 procentpoint i den betragtede periode.

(120)

Nettolikviditeten fra driften var i 2002 næsten nul. Den steg til ca. 9 mio. EUR i 2003 og 83 mio. EUR i 2004, før den faldt til ca. 16 mio. EUR i 2005 og 17 mio. i undersøgelsesperioden. Der er ingen indikation for, at EF-erhvervsgrenen skulle have haft vanskeligheder med at rejse kapital.

(121)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare femdobledes mellem 2002 og 2003, før de i 2004 faldt til niveauet i 2002. Investeringerne ca. ottedobledes mellem 2004 og 2005, før de igen faldt en smule i undersøgelsesperioden. Samlet set steg investeringerne med ca. 900 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens investeringer hidrører hovedsagelig fra en EF-producent, og det blev fastslået, at de var afsat til vedligehold og fornyelse af eksisterende udstyr og ikke til øget kapacitet.

(122)

På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på importen fra de berørte lande kan virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen ikke anses for ubetydelig.

(123)

Som angivet i betragtning 88 fremgår det klart af udviklingen i rentabiliteten, at ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne for siliciummangan i marts 2003 ikke i væsentlig grad indvirkede på EF-erhvervsgrenens situation i den følgende periode.

(124)

Mens forbruget voksede, faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 2,3 procentpoint til 24,9 % i den betragtede periode. Samtidig faldt produktionen med 6 %, og kapacitetsudnyttelsen faldt med 5 procentpoint. Desuden måtte EF-erhvervsgrenen afskedige et antal ansatte. Samtidig viser andre skadesindikatorer en positiv tendens i den betragtede periode; dette gælder for rentabiliteten, likviditeten, investeringsafkastet og salgspriserne, der steg med 14 %. En grundigere analyse af disse data viser dog, at en fortjenstmargen på 2,5 % på baggrund af erhvervssektorens karakter ikke betragtes som tilstrækkelig, idet den ikke kan garantere industriens langsigtede overlevelse. Prisstigningerne var tilstrækkelige til at dække prisstigningen for råstoffer, men ikke tilstrækkelige til at hæve fortjenstmargenen til et bæredygtigt niveau. Til trods for at en række indikatorer udviser positive tendenser, kunne EF-erhvervsgrenen således ikke udnytte den samlede stigning i forbruget på EF-markedet, hvilket fremgår af dens tab af markedsandele, faldende produktionen og dårlige rentabilitet.

(125)

Da en enkelt EF-producent ikke fremstillede samme vare vedvarende i hele den betragtede periode og som nævnt i betragtning 107 indstillede produktionen helt i 2003 og i det meste af undersøgelsesperioden, undersøgtes virkningerne af disse uregelmæssigheder. Analysen har imidlertid vist, at de afbrydelser, der karakteriserede denne producents produktion på grund af dennes relativt beskedne samlede produktion kun havde begrænset virkning i det overordnede skadesbillede og ikke i nævneværdigt omfang påvirkede skadesindikatorerne. Dette fremgår af den omstændighed, at en udelukkelse af denne producent fra undersøgelsen kun ville resultere i en mindre forbedring af EF-erhvervsgrenens resultater. Især ville EF-erhvervsgrenens rentabilitet (3,2 % i undersøgelsesperioden) stadig langt fra være tilfredsstillende, og produktion og kapacitetsudnyttelse ville stadig udvise negative tendenser. Det konkluderes derfor, at den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, ikke alene kan tilskrives denne EF-producent.

(126)

På baggrund af ovenstående konkluderes det derfor, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(127)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kan have skadet EF-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(128)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina og Kasakhstan med 99 %, og dens markedsandel i Fællesskabet steg med ca. 4,6 procentpoint. Gennemsnitsprisen for denne import steg med 22 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, men var generelt lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. I samme periode steg dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine udtrykt i mængde, nemlig med 36 %, og dens markedsandel i Fællesskabet steg med ca. 4,5 procentpoint. Gennemsnitsprisen for denne import steg med 8 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, men priserne var generelt på samme niveau som EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode.

(129)

Som nævnt i betragtning 104 var prisunderbuddet for importen fra Kina og Kasakhstan samlet på 4,5 % på basis af et vejet gennemsnit, mens der ikke var prisunderbud for importen fra Ukraine.

(130)

Da EF-erhvervsgrenens priser er underbudt af importen fra Kina og Kasakhstan, finder Kommissionen, at denne dumpingimport medførte et negativt pres på priserne, som forhindrede EF-erhvervsgrenen i at hæve sine salgspriser til det niveau, der var nødvendigt for en bæredygtig indtjening. Der er derfor en klar årsagssammenhæng mellem denne import og den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. I betragtning af, at der ikke har fundet underbud sted for importen fra Ukraine, og af, at skadesmargenen for importen fra Ukraine er under bagatelgrænsen (jf. betragtning 168 og 169), finder Kommissionen dog, at der ikke er nogen klar årsagssammenhæng mellem importen fra Ukraine og den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(131)

Som det ses af nedenstående tabel, faldt eksportsalgsmængden med 40 % i den betragtede periode. Enhedspriserne for disse salg forblev relativt stabile undtagen i 2004.

(132)

Det bør imidlertid bemærkes, at eksportsalget ikke er stort set i forhold til EF-erhvervsgrenens samlede salg, idet det kun repræsenterer 3-7 % af det samlede salg i den betragtede periode. Kommissionen finder derfor, at eksportaktiviteten ikke på nogen måde kan have bidraget til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(133)

Analysen af importen fra tredjelande er baseret på data fra Eurostat. For en række landes vedkommende var det muligt at krydskontrollere disse data med bekræftede oplysninger fra interesserede parter, som har bekræftet pålideligheden af Eurostats data.

(134)

Den samlede import fra andre end de berørte lande faldt i løbet af den betragtede periode med ca. 6 %, dvs. fra ca. 377 000 t i 2002 til ca. 354 000 t i undersøgelsesperioden. Den hertil svarende markedsandel faldt fra ca. 45 % til ca. 39 %. Importen fra tredjelande kommer hovedsagelig fra Norge, Indien, Sydafrika og Brasilien.

(135)

I den betragtede periode faldt importen fra Norge med 11 %, og markedsandelen for denne import faldt med 4,9 procentpoint (UP = 21,9 %). Samlet set lå gennemsnitspriserne for importen fra Norge over EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. Mens prisen for importen af siliciummangan fra Norge med lavt kulstofindhold i en vis udstrækning kan underbyde EF-erhvervsgrenens priser, konkluderedes det — i betragtning af at denne varekvalitet kun udgør en lille del (ca. 5 %) af EF-erhvervsgrenens samlede produktion, og i betragtning af at der samlet set ikke har været tale om underbud og, at der er konstateret faldende importmængder og markedsandele — at importen fra Norge ikke har bidraget til den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

I den betragtede periode steg importen fra Indien med 300 %, og markedsandelen for denne import steg med 7,3 procentpoint (UP = 9,7 %). Samtidig var gennemsnitsprisen for importen fra Indien lidt højere end for EF-erhvervsgrenen (dvs. intet prisunderbud). I betragtning af, at der ikke har fundet underbud sted for importen fra Indien, finder Kommissionen, at der ikke er belæg for at konkludere, at importen fra Indien har bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(137)

I den betragtede periode faldt importen fra Sydafrika med ca. 38 %, og markedsandelen for denne import faldt med 2,5 procentpoint (UP = 3,2 %). Gennemsnitsprisen for importen fra Sydafrika var under EF-erhvervsgrenens priser og af samme størrelsesorden som de berørte landes. Der drages derfor den konklusion, at importen fra Sydafrika kan have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. På baggrund af det betragtelige samlede fald i importen fra Sydafrika og dens beskedne markedsandel, finder Kommissionen ikke, at denne import er tilstrækkelig til at bryde årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina og Kasakhstan.

(138)

I den betragtede periode faldt importen fra andre tredjelande, herunder Brasilien, med ca. 59 %, og markedsandelen for denne import faldt med ca. 6,4 procentpoint (UP = 3,8 %). Samtidig var gennemsnitsprisen for importen fra andre tredjelande højere end for EF-erhvervsgrenens varer (dvs. intet prisunderbud). I betragtning af, at der ikke har fundet underbud sted for denne imports vedkommende og i betragtning af deres aftagende tendens, konkluderes det, at den ikke har bidraget til den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(139)

Som nævnt i betragtning 91 samarbejdede en enkelt EF-producent ikke i forbindelse med undersøgelsen. På grundlag af de oplysninger, der er indhentet i løbet af undersøgelsen fra de samarbejdende EF-producenter, skønnes denne virksomheds salgsmængde i Fællesskabet til 30 000 t i den betragtede periode. Den hertil svarende markedsandel lå ligeledes på 3 % i hele den betragtede periode. Den resterende EF-producent forøgede derfor ikke sin salgsmængde og markedsandel på bekostning af EF-erhvervsgrenen. Der forelå ingen oplysninger om priserne hos denne EF-producent.

(140)

I betragtning af ovennævnte og de manglende oplysninger om det modsatte konkluderes det, at den resterende EF-producent ikke har bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(141)

Hovedelementerne i de samlede produktionsomkostninger er råstofferne (45-55 %) og elektricitet (20-30 %). De direkte lønomkostninger udgør ca. 5 % af omkostningerne. EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg med 12 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(142)

Nogle interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes stigningerne i produktionsomkostningerne. Hvad angår råstofomkostningerne, finder Kommissionen, at prisstigningerne — da det drejer sig om råstoffer, der i princippet handles på de internationale markeder — har påvirket alle producenter af siliciummangan, idet disse under normale omstændigheder vil være tvunget til at hæve alle deres priser. Skaden er således ikke forårsaget af den generelle stigning i råmaterialepriser som sådan, men af den omstædighed, at EF-erhvervsgrenen på grund af dumpingimporten, som underbød dens priser, ikke var i stand til at sælge på et prisniveau, der ville have gjort det muligt for den at opnå en tilstrækkelig fortjenstmargen. Hvad angår lønomkostninger, viser produktivitetsdataene som angivet i betragtning 115, at EF-erhvervsgrenen samlet set har været i stand til at kompensere for stigende omkostninger med effektivitets- og produktivitetsforøgelser. Nogle parter har henvist til elektricitetsomkostningerne som den vigtigste årsag til, at EF-erhvervsgrenen har lidt skade. I denne forbindelse er det fastslået, at elektricitetspriserne for industrielle brugere i de lande, hvor EF-erhvervsgrenen er etableret, lå på linje med priserne på andre større markeder på verdensplan og derfor ikke kan betragtes som et tilfælde af selvforskyldt skade. Elektricitetsomkostningerne kan have haft en vis virkning på de samlede resultater, men kun hvad angår en EF-producent, som oplevede vanskeligheder i elektricitetsforsyningen på grund af store prisstigninger på elektricitet og den deraf følgende tvist med energileverandøren. Det konkluderes, at stigningerne i produktionsomkostningerne samlet set ikke har bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(143)

Da en af EF-producenternes investeringer steg betragteligt mellem 2004 og 2005 (jf. betragtning 121), undersøgtes det, om skaden var selvforskyldt. Denne investering havde direkte indvirkning på produktionsomkostningerne og derfor på EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Analysen har imidlertid vist, at denne investerings begrænsede omfang i forhold til de samlede produktionsomkostninger var begrænset, og dens indvirkning på rentabiliteten var derfor marginal. Det konkluderes derfor, at EF-producentens investering kan have bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, men ikke i et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen.

(144)

Nogle parter har fremført, at faldet i efterspørgslen på stål og det deraf følgende fald i efterspørgslen på siliciummangan i anden halvdel af 2004 og første halvdel af 2005 efterfulgt af den i betragtning 89 beskrevne hidtil usete stigning i efterspørgslen bidrog til EF-erhvervsgrenens dårlige situation. Undersøgelsen har imidlertid vist, at EF-forbruget samlet steg med 9 % i hele den betragtede periode. På denne baggrund må påstanden afvises.

(145)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Kina og Kasakhstan, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og forringelsen af EF-erhvervsgrenens situation på den anden fører til den konklusion, at dumpingimporten forårsagede den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(146)

Andre faktorer blev analyseret, men blev ikke fundet at være en afgørende årsag til den forvoldte skade. For Ukraines vedkommende, som har en markedsandel på 2,3 %, konkluderes det, at importen herfra ikke har bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, da der ikke har fundet et generelt prisunderbud sted. Importen fra Sydafrika kan have bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, men i betragtning af den beskedne markedsandel for denne import og dens faldende mængder er den ikke tilstrækkelig til at bryde den etablerede årsagssammenhæng med importen fra Kina og Kasakhstan. Da der ikke har fundet underbud sted, og i betragtning af importmængderne og tendenserne, er der ikke belæg for, at importen fra Indien eller andre tredjelande (herunder Brasilien) har bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. En investering foretaget af en enkelt EF-producent kan have bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, men på grund af det begrænsede omfang af denne investering er den ikke tilstrækkelig til at bryde den etablerede årsagssammenhæng. Desuden er der ingen andre kendte faktorer, såsom EF-erhvervsgrenens eksportresultater, konkurrencen fra den resterende EF-producent, stigningen i produktionsomkostningerne eller forholdene på stålmarkedet, der har bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(147)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det, at importen fra Kina og Kasakhstan har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(148)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af foranstaltninger for de interesserede parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(149)

I lyset af ovenstående bør der indføres foranstaltninger over for importen fra Kina og Kasakhstan. Det forventes, at indførelsen af disse foranstaltninger vil føre til stigninger i priserne på siliciummangan fra disse lande, og at det vil give EF-erhvervsgrenen lejlighed til at forbedre sin situation ved hjælp af højere priser og muligvis ved øget salg og øget markedsandel. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes der en fortsat import til lave priser fra Kina og Kasakhstan, og det forventes ikke, at EF-erhvervsgrenen vil få mulighed for at forbedre sin situation.

(150)

Den vare, der har et lavt kulstofindhold, udgør kun 5 % af EF-erhvervsgrenens produktion, og den importeres hovedsagelig fra Norge, men også fra Kina. Selv om det kan konkluderes, at mængden af importen med oprindelse i Kina, i tilfælde af at der indføres foranstaltninger, i nogen udstrækning vil blive erstattet af import fra Norge, vil foranstaltningerne give EF-erhvervsgrenen mulighed for at øge sin egen produktion og salget af varen med lavt kulstofindhold for at imødekomme efterspørgslen.

(151)

Foruden EF-erhvervsgrenen findes der kun én producent i Fællesskabet. Da denne producent ikke har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, og der dermed ikke foreligger præcise data vedrørende virksomhedens aktiviteter, skønnes det på grundlag af oplysninger fra de EF-producenter, der har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, at denne producents produktion tegner sig for 10-15 % af EF-erhvervsgrenens. Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil den udvikling for EF-erhvervsgrenen, der beskrives i betragtning 149 og 150, også kunne forventes for denne anden EF-producent.

(152)

To uafhængige importører af den pågældende vare samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare og indlevere spørgeskemaer.

(153)

Disse importører udtrykte bekymring i tilfælde af foranstaltningernes indførelse vedrørende i) de negative følger af forsyningssituationen i Fællesskabet i betragtning af, at den samlede produktionskapacitet i Fællesskabet kun svarer til ca. en tredjedel af forbruget, og ii) den uheldige indvirkning, foranstaltningerne ville have på prisen for den pågældende vare, der som et vigtigt råmateriale ved produktionen af stål ville påvirke den samlede stålproduktion i Fællesskabet.

(154)

Hvad angår forsyningssituationen i Fællesskabet, er det korrekt, at forbruget er ca. tre gange så stort som den nuværende produktionskapacitet i Fællesskabet, og at EF-erhvervsgrenen kun har leveret ca. 25 % af efterspørgslen i Fællesskabet i løbet af undersøgelsesperioden. Dog har EF-erhvervsgrenen kun opereret med ca. 70 % kapacitetsudnyttelse i undersøgelsesperioden og mellem 70 % og 80 % kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode. Den vil derfor kunne øge sin nuværende produktion betragteligt. I betragtning af de relativt begrænsede importmængder, som vil være omfattet af foranstaltningerne (som angivet i betragtning 149 og 150) og den omstændighed, at der kunne kompenseres for den mulige reduktion af importen fra de berørte lande ved import fra andre lande, konkluderes det, at indførelsen af told ikke ville have nævneværdig effekt for importørerne med hensyn til udbuddet af råstoffer. Foruden varerne fra de EF-producenter og de lande, der er omfattet af undersøgelsen, forsynes EF-markedet desuden for næsten 40 % af forbrugets vedkommende ved import fra andre lande, herunder især Norge, Indien, Sydafrika og Brasilien. Disse lande har tidligere tilsammen leveret større mængder til Fællesskabet.

(155)

Det indrømmes, at såfremt foranstaltningerne bliver indført, kan det medføre kortvarige leveringsforstyrrelser, der skyldes de forsinkelser, der er forbundet med forøgelsen af produktionen i Fællesskabet, og de foranstaltninger, der kan blive nødvendige for visse brugere med henblik på at skaffe nye eller alternative leverancer.

(156)

Hvad angår importørerne, vil der, selv hvis EF-erhvervsgrenen skulle øge sin produktion, sit salg og sin markedsandel inden for Fællesskabet, stadig være behov for en betydelig import, da EF-erhvervsgrenen kan kun dække ca. 30 % af markedets behov, og forbruget er stigende. Selv om det erkendes, at importørerne generelt opererer med en relativt lav fortjenstmargen, og at selv kortvarige leveringsforstyrrelser, der skyldes, at brugere, der søger at organisere nye eller alternative forsyningsmuligheder, kan have en negativ indflydelse på denne indtjening, konkluderes det, at importørerne har mulighed for at sikre deres indtjeningsmargen ved at overføre eventuelt stigende omkostninger til brugerne.

(157)

Ti brugere af den pågældende vare i metalindustrien samarbejdede i forbindelse med proceduren ved at besvare og indgive spørgeskemaer eller redegørelser. Der indkom også en redegørelse fra Eurofer (Foreningen af Europæiske Stålproducenter).

(158)

Brugerne gav udtryk for den samme bekymring vedrørende utilstrækkelige leverancer og øgede omkostninger for slutbrugerne, som den importørerne havde tilkendegivet som nævnt i betragtning 153. Af de grunde, der er nævnt i betragtning 154, konkluderes det, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have alvorlige negative følger på mellemlang sigt for forsyningssituationen i Fællesskabet.

(159)

Den direkte virkning af en prisstigning på siliciummangan for stålproduktionens omkostninger vil være begrænsede i betragtning af, at siliciummangan højst udgør 1 % af produktionsomkostningerne for kulstofstål og endnu mindre for rustfrit ståls vedkommende. På grundlag af oplysninger indgivet af Eurofer vedrørende samlede årlige omkostninger for brug af siliciummangan skønnes det, at virkningen af selv en betragtelig prisstigning på 20 % for al siliciummangan ville være en reduktion af stålproducenternes fortjeneste (som pt. er mellem 10 og 40 %) på ca. 0,2 %. Da foranstaltningerne vil være af en ganske anden størrelsesorden og kun vil vedrøre maksimalt 10 % af Fællesskabets forbrug (hvis den import, der er omfattet af foranstaltninger, ikke i noget omfang erstattes af import fra andre kilder), ville virkningen af mulige foranstaltninger på stålindustriens indtjening være yderst begrænset.

(160)

Det er blevet fremført, at markedet for siliciummangan er globalt, og at den globale efterspørgsel er stigende i takt med den globale efterspørgsel på stål. Når efterspørgslen stiger i forhold til udbuddet, kan det medføre betydelige prisforhøjelser, således som det skete i 2004. Hvis en midlertidig forstyrrelse af udbuds- og efterspørgselssituationen i Fællesskabet opstår som beskrevet i betragtning 155, kan dette føre til kortsigtede prisforhøjelser, der overstiger niveauet for alle de indførte foranstaltninger. Da markedet for siliciummangan er globalt, konkluderes det, at prisniveauet inden for Fællesskabet fastsættes ud fra samspillet mellem udbud og efterspørgsel på verdensplan, og at Fællesskabets priser ikke i nævneværdig grad og i længere tid bør afvige fra verdensmarkedets priser, da import af anden oprindelse spiller en vigtig rolle på EF-markedet. Desuden vil stålproducenterne, der for tiden opererer med tilfredsstillende fortjenstmargener (10-40 %) under alle omstændigheder have mulighed for at videregive virkningen af enhver prisstigning for den pågældende vare, og en sådan prisstigning vil være begrænset på grund af siliciummangans begrænsede samlede betydning for omkostningerne ved stålproduktionen.

(161)

Brugerne stillede også spørgsmålstegn ved effektiviteten af at indføre foranstaltninger, idet de fremfører, at indførelsen og fjernelsen af tidligere foranstaltninger kun havde lille indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Selv om formålet med indførelsen af antidumpingforanstaltninger er at genskabe rimelige markedsvilkår med henblik på at give EF-erhvervsgrenen, som har lidt betydelig skade ved dumping, mulighed for at genrejse sig, bør det forhold, at en sådan genrejsning ikke er opnået tidligere, ikke tale til ugunst for overvejelsen af antidumpingforanstaltninger, hvor dette er påkrævet.

(162)

Visse brugere påpegede, at Fællesskabets stålindustri gennem de seneste ti år har lidt under øgede omkostninger som følge af de antidumpingforanstaltninger, som er pålagt en række råstoffer, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes i stålproduktionen. De påpegede også, at der foruden nærværende procedure var en række andre igangværende procedurer vedrørende råstoffer, der anvendes i stålproduktionen. Den samlede virkning heraf ville angiveligt være, at Fællesskabets stålproducenter ville blive dårligere stillet internationalt. Hvad angår tidligere foranstaltninger bør det noteres, at størstedelen af disse på nuværende tidspunkt er udløbet. Hvad angår foranstaltningernes samlede virkning for en række råstoffers vedkommende, bør det huskes, at formålet med antidumpingforanstaltningerne er at fjerne virkningerne af en forvredet markedssituation, der skyldes dumpingimport. Virkningerne af antidumpingforanstaltninger bør ikke i sig selv være markedsforvridende, selv ikke når de pålægges en række råstoffer, der har betydning for en og samme industri. Under alle omstændigheder vil foranstaltningernes virkning på stålindustrien i dette tilfælde være ubetydelig, jf. betragtning 159.

(163)

Efter offentliggørelsen gentog Eurofer sin påstand om, at indførelsen af foranstaltninger ikke samlet set ville være i Fællesskabets interesse, da de ville føre til øgede omkostninger for brugerne og have begrænset virkning, når det gælder om at forbedre EF-erhvervsgrenens situation. Der er ikke indgivet nye oplysninger på dette område, og derfor bekræftes de overvejelser, der redegøres for ovenfor (betragtning 157-162), og på dette grundlag konkluderes det, at indførelsen af en antidumpingtold vil have lille eller ingen indvirkning på brugernes finansielle situation.

(164)

Det forventes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina og Kasakhstan til trods for de begrænsede og svindende mængder af siliciummangan på markedet importeret fra andre lande (f.eks. Sydafrika og Norge hvad angår siliciummangan med lavt kulstofindhold) og fra andre leverandører, der ikke er omfattet af foranstaltninger, til priser på samme niveau som dem, der anvendtes af Kina og Kasakhstan før indførelsen af antidumpingforanstaltninger, vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen og den resterende EF-producent at forbedre deres situation ved et øget salg, forhøjede salgspriser og større markedsandele. Mens der for brugerne vil kunne være negative virkninger i form af stigende omkostninger, der skyldes behovet for at tilvejebringe nye eller alternative forsyninger, konkluderes det, at den samlede virkning for brugerne af indførelsen af foranstaltninger over for Kina og Kasakhstan vil være ubetydelig. Kommissionen drager den foreløbige konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at træffe foranstaltninger i det aktuelle tilfælde, og at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil være i Fællesskabets interesse.

(165)

Antidumpingforanstaltningerne bør være af et omfang, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandt man, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport.

(166)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at en fortjenstmargen på 8 % af omsætningen kunne betragtes som en passende minimumsfortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis der ikke havde fundet skadevoldende dumping sted. Dette blev undersøgt, og det konstateredes, at den hævdede fortjenstmargen i løbet af relativt kort tid ville resultere i dækning af kapitalinvesteringerne. Desuden viste undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen selv afskrev sine kapitalinvesteringer over en længere tidshorisont. På dette grundlag konkluderes det, at en fortjenstmargen på 5 %, som er i overensstemmelse med den margen, der anvendtes ved den undersøgelse, som førte til de tidligere antidumpingforanstaltninger, udgør et niveau, som EF-erhvervsgrenen vil forvente at kunne nå, hvis der ikke finder skadevoldende dumping sted.

(167)

Den nødvendige prisforhøjelse blev herefter fastsat på grundlag af en sammenligning pr. varetype mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt til beregning af prisunderbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med den nævnte fortjenstmargen. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi. Da ingen af de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, blev der fastsat en skadesmargen for hele Kina ved anvendelse af priserne fra Comext.

(168)

Ovennævnte prissammenligning gav følgende skadesmargener:

(169)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, indføres en endelig antidumpingtold på importen af siliciummangan med oprindelse i Kasakhstan og Kina svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadesmargen i henhold til reglen om den lavest mulige told. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, bør undersøgelsen vedrørende Ukraine afsluttes, da skadestærsklen for dette land er under bagatelgrænsen.

(170)

I overensstemmelse hermed og af de grunde, der er anført i betragtning 165-169, bør antidumpingtolden være følgende:

(171)

Efter fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af endelig antidumpingtold, afgav den eksporterende producent i Kasakhstan pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. Der har de seneste år været betydelige prisudsving for den pågældende vare, hvorfor den ikke er særlig egnet til faste pristilsagn. For at løse dette problem tilbød den eksporterende producent at indeksregulere minimumsimportprisen med prisen på det vigtigste råstof, manganmalm. Prisudsvingene kan imidlertid ikke forklares med henvisning til udsving i prisen på det vigtigste råstof, og det er derfor ikke muligt at indeksregulere minimumsimportpriserne med prisen på råstoffet. Som alternativ hertil har den eksporterende producent tilbudt at indeksregulere minimumsimportprisen med sine egne produktionsomkostninger, således som disse fremgår af virksomhedens reviderede regnskaber. Denne metode kan dog ikke accepteres, da udviklingen i producentens omkostninger ikke nødvendigvis svarer til udviklingen for dens priser. Et sådant tilsagn betragtes desuden som uanvendeligt, idet det vil være vanskeligt for Kommissionen konstant at overvåge udviklingen i omkostningerne. På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at tilsagnet fra denne eksportør ikke kan accepteres —