This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R2406
Commission Regulation (EU) 2015/2406 of 18 December 2015 amending Regulation (EC) No 1126/2008 adopting certain international accounting standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council as regards International Accounting Standard 1 (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EU) 2015/2406 af 18. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) 2015/2406 af 18. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1 (EØS-relevant tekst)
EUT L 333 af 19.12.2015, p. 97–103
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803
19.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 333/97 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2406
af 18. december 2015
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1
(EØS-relevant tekst)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev en række internationale standarder og fortolkningsbidrag, der fandtes pr. 15. oktober 2008, vedtaget. |
(2) |
Den 18. december 2014 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) en række ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber med titlen Initiativ vedrørende oplysning. Ændringerne har til formål at forbedre oplysningens effektivitet og at tilskynde virksomhederne til at udvise professionel dømmekraft, når de beslutter, hvilke oplysninger de vil offentliggøre i deres årsregnskaber ved anvendelsen af IAS 1. |
(3) |
Ændringerne til IAS 1 indebærer, at IAS 34 og IFRS 7 også skal ændres for at sikre en logisk sammenhæng mellem de internationale regnskabsstandarder. |
(4) |
Høringen af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe bekræfter, at ændringerne til IAS 1 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
a) |
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber ændres som anført i bilaget til denne forordning |
b) |
IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres i overensstemmelse med ændringerne til IAS 1 som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det førstkommende regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller derefter.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
BILAG
Initiativ vedrørende oplysning
Ændringer til IAS 1
Ændringer til
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber
Afsnit 10, 31, 54-55, 82A, 85, 113-114, 117, 119 og 122 ændres, og afsnit 30A, 55A, 85A-85B og 139P tilføjes, og afsnit 115 og 120 udgår. Afsnit 29-30, 112, 116, 118 og 121 er ikke blevet ændret, men er medtaget af sammenlignelighedshensyn.
Fuldstændigt årsregnskab
10. |
Et fuldstændigt årsregnskab indeholder:
En virksomhed kan anvende andre betegnelser for posterne end de i denne standard anvendte. Eksempelvis kan en virksomhed anvende betegnelsen »totalindkomstopgørelse« i stedet for »resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst«. … |
Væsentlighed og sammendrag af poster
29. |
En virksomhed skal præsentere alle væsentlige kategorier af ensartede poster separat i årsregnskabet. En virksomhed skal præsentere poster af en anden art eller med en anden funktion separat, medmindre de er uvæsentlige. |
30. |
Årsregnskaber udarbejdes på grundlag af en lang række transaktioner eller andre begivenheder, som sammendrages i kategorier efter art eller funktion. Sidste trin i denne sammendrags- og klassifikationsproces er præsentationen af sammenfattet og klassificeret information, som udgør poster i årsregnskabet. Hvis en regnskabspost ikke i sig selv er væsentlig, sammendrages den med andre poster enten i de relevante opstillinger eller i noterne. En regnskabspost, som ikke er tilstrækkelig væsentlig til, at det berettiger til separat præsentation i regnskabsopstillingerne, kan godt være berettiget til separat præsentation i noterne. |
30A |
Ved anvendelsen af denne og andre IFRS-standarder skal en virksomhed under hensyntagen til alle relevante kendsgerninger og omstændigheder afgøre, hvordan den sammenfatter oplysningerne i årsregnskaberne, herunder noterne. En virksomhed må ikke begrænse forståeligheden af sine årsregnskaber ved at sløre væsentlige oplysninger gennem uvæsentlige oplysninger eller ved at sammendrage væsentlige poster af forskellig karakter eller med forskellig funktion. |
31. |
Nogle IFRS-standarder angiver oplysninger, som skal være indeholdt i årsregnskaberne, herunder noterne. En virksomhed behøver ikke give en specifik oplysning i henhold til krav i en IFRS-standard, hvis oplysningen ikke er væsentlig. Det gælder også, selv om IFRS-standarden indeholder en liste over specifikke krav eller beskriver dem som mindstekrav. En virksomhed skal også overveje, om den skal give supplerende oplysninger, når overholdelsen af de specifikke krav i IFRS-standarderne ikke er tilstrækkeligt dækkende til at sikre, at årsregnskabsbrugerne forstår virkningen af bestemte transaktioner og andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling og indtjening. |
…
Oplysninger, der skal fremgå af opgørelsen af finansiel stilling
54. |
Opgørelsen af finansiel stilling skal indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb:
|
55. |
En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter (herunder gennem opdeling af regnskabsposterne i afsnit 54), overskrifter og subtotaler i sin opgørelse af finansiel stilling, hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens finansielle stilling. |
55 A |
Hvis en virksomhed præsenterer subtotaler i overensstemmelse med afsnit 55, skal disse subtotaler:
|
…
Oplysninger, der skal fremgå af afsnittet indeholdende anden totalindkomst
82A |
Afsnittet indeholdende anden totalindkomst skal præsentere regnskabsposter for beløbene i perioden for:
… |
85. |
En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter (herunder gennem opdeling af regnskabsposterne i afsnit 82), overskrifter og subtotaler i sin(e) opgørelse(r) af resultatet og anden totalindkomst, hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens finansielle indtjening. |
85A |
Hvis en virksomhed præsenterer subtotaler i overensstemmelse med afsnit 85, skal disse subtotaler:
|
85B |
En virksomhed skal præsentere regnskabsposterne i opgørelsen/opgørelserne af resultatet og anden totalindkomst, hvor der foretages afstemning af eventuelle subtotaler, der præsenteres i overensstemmelse med afsnit 85, med de subtotaler eller de totalbeløb, der kræves for sådanne opgørelser i henhold til IFRS. |
…
Struktur
112. |
Noterne skal:
|
113. |
En virksomhed skal, i det omfang det er praktisk muligt, opstille noterne på en systematisk måde. Ved fastlæggelsen af en systematisk måde skal virksomheden tage hensyn til indvirkningen på årsregnskabernes forståelighed og sammenlignelighed. En virksomhed skal foretage en krydshenvisning af hver post i opgørelserne af finansiel stilling og i opgørelsen/opgørelserne af resultatet og anden totalindkomst og i egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme til eventuelle tilknyttede oplysninger i noterne. |
114. |
Eksempler på systematisk opstilling eller gruppering af noterne:
|
115. |
[Udgår] |
116. |
En virksomhed kan præsentere noter, som giver information om grundlaget for udarbejdelsen af årsregnskabet og den anvendte regnskabspraksis, som en separat del af årsregnskabet. |
Oplysning om anvendt regnskabspraksis
117. |
En virksomhed skal oplyse om væsentlig anvendt regnskabspraksis, herunder:
|
118. |
Det er vigtigt, at virksomheden informerer regnskabsbrugerne om de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag (eksempelvis historisk kostpris, nettorealisationsværdi, dagsværdi eller genindvindingsværdi), eftersom grundlaget for en virksomheds udarbejdelse af årsregnskabet er af væsentlig betydning for regnskabsbrugernes analyse af dette. Når en virksomhed bruger mere end ét målingsgrundlag i et årsregnskab, eksempelvis ved omvurdering af visse kategorier af aktiver, er det tilstrækkeligt at angive, for hvilke kategorier af aktiver og forpligtelser de enkelte målingsgrundlag er anvendt. |
119. |
Ved beslutningen om, hvorvidt en bestemt regnskabspraksis skal oplyses, skal ledelsen tage stilling til, om dette ville hjælpe regnskabsbrugernes forståelse af, hvordan transaktioner og andre begivenheder og forhold afspejles i den oplyste indtjening og finansielle stilling. Hver enkelt virksomhed vurderer arten af sin drift og de oplysninger om regnskabspraksis, som brugerne af årsregnskabet ville forvente for den givne type virksomhed. Oplysning om en bestemt anvendt regnskabspraksis er særligt nyttig for regnskabsbrugerne, når denne regnskabspraksis vælges blandt flere muligheder, som er tilladt i henhold til IFRS-standarderne. Et eksempel herpå er oplysningen om, hvorvidt en virksomhed anvender dagsværdi- eller kostprismodellen på sin investeringsejendom (jf. IAS 40 Investeringsejendom). Nogle IFRS-standarder kræver specifikt, at der oplyses om anvendelsen af en bestemt regnskabspraksis, herunder ledelsens valg af regnskabspraksis blandt flere forskellige tilladte muligheder. Eksempelvis kræves der i IAS 16 oplysning om, hvilket målingsgrundlag der er anvendt for kategorier af materielle anlægsaktiver. |
120. |
[Udgår] |
121. |
En anvendt regnskabspraksis kan være væsentlig på grund af arten af virksomhedens aktiviteter, selv om beløbene for det aktuelle og de tidligere regnskabsår er uvæsentlige. Det er også hensigtsmæssigt at oplyse om alle væsentlige anvendelser af regnskabspraksis, som ikke specifikt kræves i IFRS-standarderne, men som virksomheden har valgt og anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 8. |
122. |
Virksomheder skal sammen med væsentlig anvendt regnskabspraksis eller andre noter oplyse om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger (jf. afsnit 125), som ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, og som har den væsentligste indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb. |
…
OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO
…
139P |
Initiativ vedrørende oplysning (ændringer til IAS 1), udstedt i december 2014, ændrede afsnit 10, 31, 54-55, 82A, 85, 113-114, 117, 119 og 122, tilføjede afsnit 30A, 55A og 85A-85B og ophævede afsnit 115 og 120. Virksomheden skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere. Virksomheder behøver ikke at offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 28-30 i IAS 8 i forbindelse med disse ændringer. |
Konsekvensændringer af andre standarder
IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger
Afsnit 21 ændres, og afsnit 44BB tilføjes.
Regnskabspraksis
21. |
En virksomhed skal i henhold til afsnit 117 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) oplyse om væsentlig anvendt regnskabspraksis, herunder de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag og andre anvendte regnskabsprincipper, som er relevante for forståelsen af årsregnskabet. |
…
IKRAFTTRÆDELSESDATO OG OVERGANG
…
44BB |
Initiativ vedrørende oplysning (ændringer til IAS 1), udstedt i december 2014, ændrede afsnit 21 og B5. Virksomheden skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende disse ændringer før dette tidspunkt. |
I appendiks B ændres afsnit B5.
Andre oplysninger — regnskabspraksis (afsnit 21)
B5 |
I henhold til afsnit 21 skal virksomhederne oplyse om de(t) målingsgrundlag, der er anvendt ved udarbejdelsen af årsregnskabet, og anden anvendt regnskabspraksis, som har relevans for forståelsen af årsregnskabet. For så vidt angår finansielle instrumenter, kan disse oplysninger omfatte følgende:
|
Afsnit 122 i IAS 1 (ajourført 2007) kræver desuden, at virksomheder sammen med væsentlig anvendt regnskabspraksis eller i en anden note oplyser om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, og som har mest væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb.
IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber
Afsnit 5 ændres, og afsnit 57 tilføjes.
DELÅRSREGNSKABERS INDHOLD
5. |
IAS 1 definerer et fuldstændigt regnskab som indeholdende følgende bestanddele: …
… |
IKRAFTTRÆDELSESDATO
…
57. |
Initiativ vedrørende oplysninger (ændringer til IAS 1), udstedt i december 2014, ændrede afsnit 5. Virksomheden skal anvende denne ændring på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende disse ændringer før dette tidspunkt. |