Wybierz funkcje eksperymentalne, które chcesz wypróbować

Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex

Dokument C2007/042/23

    Sag C-516/06 P: Appel iværksat den 20. december 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 27. september 2006 af Retten i Første Instans i sag T-153/04, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    EUT C 42 af 24.2.2007, str. 14—14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.2.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 42/14


    Appel iværksat den 20. december 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 27. september 2006 af Retten i Første Instans i sag T-153/04, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    (Sag C-516/06 P)

    (2007/C 42/23)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci og F. Amato, som befuldmægtigede)

    Den anden part i appelsagen: Ferriere Nord SpA

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Den appellerede dom ophæves, for så vidt den fastslår, at Ferriere Nord SpAs annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens skrivelse af 5. februar 2004 og telefax af 13. april 2004 kan antages til realitetsbehandling.

    Det fastslås, at det annullationssøgsmål, som Ferriere Nord SpA anlagde ved Retten i Første Instans til prøvelse af de anfægtede retsakter, ikke kan antages til realitetsbehandling og følgelig må afvises.

    Ferriere Nord SpA tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    For så vidt den fastslår, at den ved Retten i Første Instans anlagte sag kan antages til realitetsbehandling, er dommen afsagt den 27. september 2006 af Retten i Første Instans i sag T-153/04, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i strid med artikel 230, stk. 1 EF, sammenholdt med artikel 249 EF med hensyn til fortolkningen af begrebet anfægtelig retsakt, savner begrundelse eller indeholder en fejlagtig begrundelse og er behæftet med inkompetence.

    Retten har ikke godtgjort, at de anfægtede retsakter har bindende retsvirkninger, der kan berøre sagsøgeren i første instans' interesser og væsentligt ændre dennes retsstilling. Retten har i øvrigt baseret sin egen konklusion med hensyn til sagens antagelse til realitetsbehandling på den antagelse, som heller ikke er godtgjort, at de retsakter, der anfægtes i første instans, måtte antages at være lovlige. Endelig har Retten overskredet sin kompetence efter traktaten.


    Góra