This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013TB0578
Case T-578/13 R: Order of the President of the General Court of 13 February 2014 — Luxembourg Pamol (Cyprus) and Luxembourg Industries v Commission (Application for interim measures — Procedure for placing plant protection products on the market — Publication of documents relating to the inclusion of an active substance — Rejection of the request for confidential treatment of certain information — Application for suspension of operation of a measure — Admissibility — Urgency — Prima facie case — Weighing up of the interests involved)
Sag T-578/13 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. februar 2014 — Luxembourg Pamol (Cyprus) og Luxembourg Industries mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — proceduren for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler — offentliggørelse af dokumenter vedrørende optagelse af aktive stoffer — afslag på en anmodning om fortrolig behandling af visse oplysninger — påstand om udsættelse af gennemførelsen — antagelse til realitetsbehandling — uopsættelighed — fumus boni juris — interesseafvejning)
Sag T-578/13 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. februar 2014 — Luxembourg Pamol (Cyprus) og Luxembourg Industries mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — proceduren for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler — offentliggørelse af dokumenter vedrørende optagelse af aktive stoffer — afslag på en anmodning om fortrolig behandling af visse oplysninger — påstand om udsættelse af gennemførelsen — antagelse til realitetsbehandling — uopsættelighed — fumus boni juris — interesseafvejning)
EUT C 135 af 5.5.2014, p. 39–40
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 135/39 |
Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. februar 2014 — Luxembourg Pamol (Cyprus) og Luxembourg Industries mod Kommissionen
(Sag T-578/13 R)
((Særlige rettergangsformer - proceduren for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler - offentliggørelse af dokumenter vedrørende optagelse af aktive stoffer - afslag på en anmodning om fortrolig behandling af visse oplysninger - påstand om udsættelse af gennemførelsen - antagelse til realitetsbehandling - uopsættelighed - fumus boni juris - interesseafvejning))
2014/C 135/50
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Luxembourg Pamol (Cyprus) Ltd (Nicosia, Cypern) og Luxembourg Industries Ltd (Tel-Aviv, Israel) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. von Rintelen og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Anmodning om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse, som blev meddelt sagsøgerne ved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) skrivelse af 8. oktober 2013, vedrørende afslag på den anmodning om fortrolig behandling af visse oplysninger i peer review-rapporten og det endelige addendum om optagelsen af aktivstoffet kaliumphosphonat, som sagsøgerne havde indgivet i henhold til artikel 14 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) og Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår proceduren for vurdering af aktivstoffer, der ikke fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktivet (EUT L 53, s. 51)
Konklusion
1) |
Gennemførelsen af Kommissionens afgørelse, som blev meddelt Luxembourg Pamol (Cyprus) Ltd og Luxembourg Industries Ltd ved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) skrivelse af 8. oktober 2013, vedrørende afslag på den anmodning om fortrolig behandling af visse oplysninger i peer review-rapporten og det endelige addendum om optagelsen af aktivstoffet kaliumphosphonat udsættes. |
2) |
Europa-Kommissionen må ikke tillade EFSA at offentliggøre en version af peer review-rapporten og det endelige addendum om optagelsen af aktivstoffet kaliumphosphonat, som er mere detaljeret end den version af rapporten, der er forsynet med de overstregninger, der fremgår af Luxembourg Pamol (Cyprus) Ltd’s og Luxembourg Industries Ltd’s skrivelse af 25. februar 2013, som gengivet i stævningens bilag A 3. |
3) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |