Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D0168

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/168 af 31. januar 2017 om udpegning af IETF-tekniske specifikationer i forbindelse med offentlige udbud (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/0271

    EUT L 27 af 1.2.2017, p. 151–154 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/168/oj

    1.2.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 27/151


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/168

    af 31. januar 2017

    om udpegning af IETF-tekniske specifikationer i forbindelse med offentlige udbud

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 13, stk. 1,

    efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering og af sektorspecifikke eksperter, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Standardisering spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien som beskrevet i Kommissionens meddelelse »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (2). Flere flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien understreger betydningen af frivillig standardisering på produkt- eller tjenestemarkeder for at sikre kompatibilitet og interoperabilitet mellem produkter og tjenester, fremme teknologisk udvikling og støtte innovation.

    (2)

    Standardernes relevans anerkendes ligeledes i Kommissionens meddelelse »Opgradering af det indre marked«: flere muligheder for mennesker og erhvervsliv» (3), som betragter standarder som afgørende for europæisk konkurrenceevne samt for innovation og fremskridt på det indre marked, fordi de øger sikkerheden, interoperabiliteten og konkurrencen og bidrager til at fjerne handelshindringer.

    (3)

    Som fremhævet i Kommissionens meddelelse »Årlig vækstundersøgelse 2015« (4) er fuldførelsen af det digitale indre marked en central prioritet for Den Europæiske Union. I sin meddelelse »En strategi for et digitalt indre marked« (5) understregede Kommissionen betydningen af standardisering og interoperabilitet for skabelsen af en europæisk digital økonomi med et langsigtet vækstpotentiale.

    (4)

    I det digitale samfund bliver standardiseringsprodukter uundværlige, når det gælder om at sikre interoperabilitet mellem udstyr, applikationer, datalagre, tjenester og net. I sin meddelelse »En strategisk vision for europæiske standarder: En indsats for at forbedre og fremskynde bæredygtig vækst i den europæiske økonomi inden 2020« (6) anerkender Kommissionen standardisering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som et særligt felt, hvor løsninger, applikationer og tjenester ofte udvikles af globale IKT-fora og -konsortier, der er blevet førende inden for udviklingen af IKT-standarder.

    (5)

    Forordning (EU) nr. 1025/2012 har til formål at modernisere og forbedre rammerne for europæisk standardisering. Den indfører en ordning, hvorved Kommissionen kan beslutte at udpege de mest relevante og mest anerkendte tekniske IKT-specifikationer udstedt af organisationer, der ikke er europæiske, internationale eller nationale standardiseringsorganisationer. Muligheden for at anvende det fulde spektrum af IKT-tekniske specifikationer ved indkøb af hardware, software og informationsteknologiske tjenesteydelser vil muliggøre interoperabilitet mellem udstyr, tjenesteydelser og applikationer, hjælpe den offentlige forvaltning til at undgå den fastlåsning, der opstår, når den offentlige indkøber på grund af proprietære IKT-løsninger ikke kan skifte udbyder efter udløbet af indkøbskontrakten, og skabe konkurrence i udbuddet af interoperable IKT-løsninger.

    (6)

    De IKT-tekniske specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud, skal være i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012. Overholdelsen af disse krav er for de offentlige myndigheder en sikkerhed for, at de IKT-tekniske specifikationer er etableret i overensstemmelse med principperne om åbenhed, rimelighed, objektivitet og ikke-diskrimination, som anerkendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden for standardisering.

    (7)

    Beslutningen om udpegning af bestemte IKT-specifikationer skal vedtages efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse (7), og vil blive suppleret af andre former for høring af sektorspecifikke eksperter.

    (8)

    Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering foretog den 11. juni 2015 en evaluering af 27 IEFT-tekniske specifikationer ud fra kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012 og afgav en positiv udtalelse vedrørende deres udpegning som de specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud. Evalueringen af de IEFT-tekniske specifikationer blev efterfølgende forelagt til høring blandt sektorspecifikke eksperter, der også afgav en positiv udtalelse om udpegningen.

    (9)

    De 27 tekniske specifikationer er udviklet og forvaltes af Internet Engineering Task Force (IETF), som er det vigtigste organ i udviklingen af nye internetstandardspecifikationer af høj kvalitet for udformningen, anvendelsen og forvaltningen af internettet. IETF er en global organisation, der deltager i »internetstandardprocessen«, en åben og gennemsigtig proces baseret på samarbejde, som anvendes af internetfællesskabet til standardisering af protokoller og procedurer til fordel for alle brugere i hele verden.

    (10)

    De 27 IETF-tekniske specifikationer anvendes i høj grad i forbindelse med internettet. De består af standarder og protokoller for oprettelse af et internet (Transmission Control Protocol/Internet protocol (TCP/IP), User Datagram Protocol (UDP), Domain Name System (DNS), Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP), Simple Network Management Protocol (SNMP), Security Architecture for the Internet Protocol (IPsec) og Network Time Protocol (NTP)) standarder og protokoller for sikre forbindelser (Secure Shell-2 (SSH-2) Protocol, Transport Layer Security (TLS) Protocol and Internet X.509 Public Key Infrastructure Certificate og Certificate Revocation List (CRL) Profile (PKIX)) standarder og protokoller for oprettelse af et websted (Hypertext Transfer Protocol (HTTP), Upgrading to TLS Within HTTP/1.1, Uniform Resource Identifiers (URI), Uniform Resource Locator (URL), Uniform Resource Names (URN), File Transfer Protocol (FTP), 8-bit Unicode Transformation Format (UTF-8), JavaScript Object Notation (JSON)) standarder og protokoller for e-mail, kalender og nye applikationer (Simple Mail Transfer Protocol (SMTP), Internet Message Access Protocol (IMAP), Post Office Protocol — version 3 (POP3), Multipurpose Internet Mail Extensions (MIME), Network News Transfer Protocol (NNTP), Internet Calendaring and Scheduling Core Object Specification (iCalendar), vCard (VCF), Common Format and MIME Type for Comma-Separated Values (CSV)) og standarder og protokoller for applikationer til multimedie-streaming (Real-time Transport Protocol (RTP) and Session Initiation Protocol (SIP).

    (11)

    Ovennævnte IETF-tekniske specifikationer bør derfor udpeges som en IKT-teknisk specifikation, der vil kunne henvises til i forbindelse med offentlige udbud —

    VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

    Artikel 1

    De IETF-tekniske specifikationer i bilaget kan anvendes som reference i forbindelse med offentlige udbud.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

    (2)  KOM(2010) 2020 endeli af 3. marts 2010.

    (3)  COM(2015) 550 final af 28. oktober 2015.

    (4)  COM(2014) 902 final af 28. november 2014.

    (5)  COM(2015) 192 final af 6. maj 2015.

    (6)  KOM(2011) 311 endelig af 1. juni 2011.

    (7)  Kommissionens afgørelse af 28. november 2011 om oprettelse af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering (EUT C 349 af 30.11.2011, s. 4).


    BILAG

    Liste over IETF-tekniske specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud  (1)

    1.

    Transmission Control Protocol/Internet protocol (TCP/IP)

    2.

    User Datagram Protocol (UDP)

    3.

    Domain Name System (DNS)

    4.

    Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP)

    5.

    Simple Network Management Protocol (SNMP)

    6.

    Security Architecture for the Internet Protocol (IPsec)

    7.

    Network Time Protocol (NTP)

    8.

    Secure Shell-2 Protocol (SSH-2)

    9.

    Transport Layer Security Protocol (TLS)

    10.

    Internet X.509 Public Key Infrastructure Certificate and Certificate Revocation List (CRL) Profile (PKIX)

    11.

    Hypertext Transfer Protocol (HTTP)

    12.

    Upgrading to TLS Within HTTP/1.1 (HTTPS)

    13.

    Uniform Resource Identifiers (URI)

    14.

    Uniform Resource Locator (URL)

    15.

    Uniform Resource Names (URN)

    16.

    File Transfer Protocol (FTP)

    17.

    8-bit Unicode Transformation Format (UTF-8)

    18.

    Simple Mail Transfer Protocol (SMTP)

    19.

    Internet Message Access Protocol (IMAP)

    20.

    Post Office Protocol — version 3 (POP3)

    21.

    Multipurpose Internet Mail Extensions (MIME)

    22.

    Network News Transfer Protocol (NNTP)

    23.

    Internet Calendaring and Scheduling Core Object Specification (iCalendar)

    24.

    File format standard for electronic business cardS (vCard)

    25.

    Common Format and MIME Type for Comma-Separated Values (CSV)

    26.

    Real-time Transport Protocol (RTP)

    27.

    Session Initiation Protocol (SIP)


    (1)  IETF-specifikationer kan downloades vederlagsfrit fra http://www.rfc-editor.org/


    Top