EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 62012CN0484

Sag C-484/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank ’s-Gravenhage (Nederlandene) den 31. oktober 2012 — Georgetown University mod Octrooicentrum Nederland, der handler under navnet NL Octrooicentrum

SL C 26, 26.1.2013, s. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank ’s-Gravenhage (Nederlandene) den 31. oktober 2012 — Georgetown University mod Octrooicentrum Nederland, der handler under navnet NL Octrooicentrum

(Sag C-484/12)

2013/C 26/43

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank ’s-Gravenhage

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Georgetown University

Sagsøgt: Octrooicentrum Nederland, der handler under navnet NL Octrooicentrum

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (1), navnlig forordningens artikel 3, litra c), i tilfælde af, at et gyldigt grundpatent beskytter flere produkter, til hinder for at der udstedes et certifikat for hvert enkelt af de beskyttede produkter til indehaveren af grundpatentet?

2)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Hvordan skal artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009 fortolkes i tilfælde af, at et gyldigt grundpatent beskytter flere produkter, og der på det tidspunkt, hvor der blev ansøgt om et certifikat for ét af de ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A), ganske vist endnu ikke var udstedt nogen certifikater for andre af grundpatentet beskyttede produkter (produkt B, C), men der på grundlag af ansøgninger vedrørende disse andre produkter (produkt B, C) er blevet udstedt certifikater, inden der er truffet afgørelse om ansøgningen vedrørende certifikat for førstnævnte produkt (produkt A)?

3)

Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, om ansøgningen vedrørende ét af de ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A) indgives samme dag som ansøgningerne vedrørende andre ved samme grundpatent beskyttede produkter (produkt B, C)?

4)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Kan der udstedes certifikat for et ved et gyldigt grundpatent beskyttet produkt, hvis der allerede inden er blevet udstedt et certifikat for et andet ved samme grundpatent beskyttet produkt, men ansøgeren giver afkald på sidstnævnte certifikat for at kunne opnå et nyt certifikat på grundlag af samme grundpatent?

5)

Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmål 4 har betydning, om afkaldet har tilbagevirkende kraft: Skal spørgsmålet om et afkalds tilbagevirkende kraft afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr. 469/2009 eller national ret? Såfremt spørgsmålet om et afkalds tilbagevirkende kraft skal afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr. 469/2009, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at et afkald har tilbagevirkende kraft?


(1)  EUT L 152, s. 1.


Op