(1)

De lovgivningsmæssige rammer for Unionens samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme bidrager til opfyldelsen af Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (5) (»Parisaftalen«), fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ved at koncentrere Unionens finansiering om grønne målsætninger. Denne forordning bør gennemføre en af de prioriteter, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt«, og er en del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, der i forbindelse med samhørighedspolitikken yder målrettet finansiering under mekanismen for retfærdig omstilling til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi, hvor de resterende drivhusgasemissioner opvejes af tilsvarende absorptioner.

(2)

Omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi er en af Unionens vigtigste politiske målsætning. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Om end bekæmpelse af klimaændringer og miljøforringelse vil være til gavn for alle på lang sigt og skaber muligheder og udfordringer for alle på mellemlang sigt, vil ikke alle regioner og medlemsstater starte deres omstilling fra samme udgangspunkt eller have samme kapacitet til at reagere. Nogle er længere fremme end andre, og omstillingen medfører større sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger for de regioner, der er stærkt afhængige af fossilt brændsel til energiforbrug — navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer — eller drivhusgasintensive industrier. En sådan situation skaber ikke blot en risiko for en omstilling i flere hastigheder i Unionen for så vidt angår klimaindsatsen, men også for voksende forskelle mellem regionerne, hvilket er til skade for målsætningerne om social, økonomisk og territorial samhørighed.

(3)

For at blive en succes og socialt acceptabel for alle skal omstillingen være retfærdig og inklusiv. Derfor skal Unionen, medlemsstaterne og deres regioner tage hensyn til dens sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser fra starten og anvende alle mulige instrumenter til at afbøde de negative konsekvenser. EU-budgettet spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

(4)

Som fastsat i den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør de øvrige tiltag under den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 suppleres af en mekanisme for retfærdig omstilling. Den bør bidrage til at håndtere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, navnlig for arbejdstagere, som påvirkes i processen med omstillingen til en klimaneutral Union senest i 2050, ved at samle EU-budgettets udgifter til klimarelaterede og sociale målsætninger på regionalt plan og ved at sigte mod høje sociale og miljømæssige standarder.

(5)

Ved denne forordning bør oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), som er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der gennemføres under samhørighedspolitikken. Formålet med FRO er at afbøde de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte områder og de berørte arbejdstagere og fremme en afbalanceret socioøkonomisk omstilling. I overensstemmelse med FRO's specifikke målsætning bør de tiltag, der støttes af FRO, bidrage direkte til at afbøde virkningerne af omstillingen ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale økonomi og ved at afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen. FRO's specifikke målsætning er fastsat på samme niveau og er anført sammen med de politiske målsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (6).

(6)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør tiltagene i henhold til denne forordning bidrage til at nå et mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget anvendes til at integrere klimamål, og bør bidrage til ambitionen om at 7,5 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme afsættes til biodiversitetsmål i 2024, og 10 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Midlerne fra FRO's egen finansieringsramme supplerer de investeringer, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til klimamålene. Disse midler bør bidrage fuldt ud til opfyldelsen af dette mål sammen med de midler, der overføres på frivilligt grundlag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (7), og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (8). I denne forbindelse bør FRO støtte aktiviteter, som overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og ikke væsentligt skader miljømålene som defineret i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (9), og som sikrer omstillingen til en lavemissionsøkonomi på vejen mod at opnå en klimaneutral Union senest i 2050.

(7)

Midlerne fra FRO bør supplere de midler, der er til rådighed under samhørighedspolitikken.

(8)

Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er eller indtil for nylig har været stærkt afhængige af fossilt brændsel eller drivhusgasintensive industrielle aktiviteter, som skal udfases, eller medlemsstater, som er nødt til at tilpasse sig som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som mangler de finansielle midler til at gøre dette. FRO bør derfor dække alle medlemsstater, men fordelingen af dens finansielle midler bør fokusere på de områder, som er mest berørt af klimaomstillingsprocessen, og denne fordeling bør afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til en klimaneutral økonomi.

(9)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget i medfør af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(10)

For at sikre en effektiv anvendelse af FRO-midlerne bør adgangen til FRO være begrænset til 50 % af den nationale tildeling til de medlemsstater, der endnu ikke har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen, i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen om en klimaneutral Union senest i 2050, idet de øvrige 50 % stilles til rådighed for programmering efter accept af en sådan forpligtelse. Såfremt en medlemsstat ikke senest den 31. december i et hvilket som helst år fra 2022 har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen om en klimaneutral Union senest i 2050, bør budgetforpligtelsen for det foregående år frigøres i sin helhed det følgende år for at sikre retfærdighed og ligebehandling af medlemsstaterne.

(11)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (11) og inden for rammerne af de midler, der er tildelt heri, bør foranstaltninger til genopretning og resiliens i henhold til FRO gennemføres således, at de imødegår virkningerne af covid-19-krisen, der er uden fortilfælde. Disse supplerende midler bør anvendes på en sådan måde, at fristerne i nævnte forordning overholdes.

(12)

Denne forordning bør fastlægge investeringstyper, for hvilke udgiftsstøtte fra FRO vil være tilladt. Alle støttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klimamæssige, miljømæssige og sociale forpligtelser og prioriteter. Listen over investeringer bør omfatte investeringer, der støtter de lokale økonomier ved at stimulere deres eget vækstpotentiale i overensstemmelse med de respektive strategier for intelligent specialisering, herunder bæredygtig turisme, hvor det er relevant. Investeringerne skal være bæredygtige på lang sigt, idet der tages hensyn til samtlige målsætninger i den europæiske grønne pagt. De finansierede projekter bør bidrage til omstilling til en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi, herunder foranstaltninger, der har til formål at øge ressourceeffektiviteten. Affaldsforbrænding bør ikke modtage støtte, da denne aktivitet tilhører den nedre del af hierarkiet i den cirkulære affaldsøkonomi. Konsulenttjenester, der bidrager til gennemførelsen af foranstaltninger, som støttes af FRO, bør være støtteberettigede. Renaturering af områder, udvikling af grøn infrastruktur og vandforvaltning bør kunne støttes som del af et projekt om landskabsretablering. Når der ydes støtte til energieffektivitetsforanstaltninger fra FRO, bør fonden kunne støtte investeringer, som bidrager til at mindske energifattigdom, primært gennem energieffektivitetsforbedringer af boligmassen. FRO bør også kunne støtte udviklingen af innovative lagringsteknologier.

(13)

For at beskytte de borgere, der er mest sårbare over for klimaomstillingen, bør FRO også omfatte opkvalificering og omskoling, herunder uddannelse, af de berørte arbejdstagere, uanset om de stadig er i beskæftigelse eller har mistet deres arbejde på grund af omstillingen. FRO bør sigte mod at hjælpe dem med at tilpasse sig nye beskæftigelsesmuligheder. FRO bør også yde passende former for støtte til jobsøgende, herunder hjælp til jobsøgning og aktiv inklusion af dem på arbejdsmarkedet. Alle jobsøgende, der har mistet deres arbejde i sektorer, som er berørt af omstillingen i en region, der er omfattet af den territoriale plan for retfærdig omstilling, bør kunne modtage støtte fra FRO, også selv om de afskedigede arbejdstagere ikke har bopæl i den pågældende region. Der bør tages behørigt hensyn til borgere, der risikerer at blive ramt af energifattigdom, navnlig i forbindelse med gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på forbedrede vilkår i socialt boligbyggeri.

(14)

Støtte til aktiviteter inden for uddannelse og social inklusion bør tillades, ligesom støtte til social infrastruktur med henblik på børnepasnings- og ældreplejefaciliteter og i uddannelsescentre, forudsat at disse aktiviteter er behørigt begrundet i de territoriale planer for retfærdig omstilling. For så vidt angår ældrepleje bør princippet om at fremme pleje i nærmiljøet fastholdes. Sociale og offentlige tjenester inden for disse områder vil kunne komplettere investeringssammensætningen. Al støtte inden for disse områder bør kræve en passende begrundelse i de territoriale planer for retfærdig omstilling og bør følge målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(15)

Ligestilling mellem kønnene bør fremmes for at tage hånd om kvinders specifikke situation og rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og iværksætteri samt ligeløn spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre lige muligheder. FRO bør også være særlig opmærksom på sårbare grupper, der rammes uforholdsmæssigt hårdt af de negative virkninger af omstillingen såsom arbejdstagere med handicap. Minesamfundenes identitet skal bevares, og der skal værnes om kontinuiteten i tidligere og fremtidige samfund. Dette indebærer særlig opmærksomhed på deres materielle og immaterielle arv inden for minedrift, herunder kulturen.

(16)

For at fremme den økonomiske diversificering af områder, der påvirkes af omstillingen, bør FRO yde støtte til virksomheder og økonomiske interessenter, herunder gennem støtte til produktive investeringer i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (12) (SMV'er). Produktive investeringer bør forstås som faste investeringer eller investeringer i virksomheders immaterielle aktiver med henblik på produktion af varer og tjenesteydelser, hvorved der bidrages til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. For andre virksomheder end SMV'er bør der kun ydes støtte til produktive investeringer, hvis de er nødvendige for at afbøde tab af arbejdspladser som følge af omstillingen ved at skabe eller beskytte et betydeligt antal job, og hvis de ikke fører til eller er et resultat af flytning. Investeringer i eksisterende industrianlæg, herunder anlæg, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, bør tillades, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen inden 2050 og ligger væsentligt under de relevante benchmarks, der er oprettet til gratistildeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (13), og hvis de resulterer i beskyttelse af et betydeligt antal job. Enhver sådan investering bør begrundes i overensstemmelse hermed i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling. For at beskytte integriteten af det indre marked og samhørighedspolitikken bør støtte til virksomheder være forenelige med Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF, og navnlig bør støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er begrænses til virksomheder i områder, der er udpeget som støttede områder med henblik på artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF.

(17)

For at sikre fleksibilitet i programmeringen af FRO-midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør det være muligt at udarbejde et selvstændigt FRO-program eller at programmere FRO-midler i én eller flere særlige prioriteter inden for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden. I henhold til forordning (EU) 2021/1060 kan FRO-midler på frivilligt grundlag styrkes med supplerende finansiering fra EFRU og ESF+. I så fald bør de respektive beløb, der overføres fra EFRU og ESF+, være i overensstemmelse med den type operationer, der er fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling.

(18)

FRO-støtten bør være betinget af en effektiv gennemførelse af en omstillingsproces i et specifikt område med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi. I den forbindelse bør medlemsstaterne i social dialog og i samarbejde med de relevante interessenter i overensstemmelse med relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060 om partnerskab og med støtte fra Kommissionen udarbejde territoriale planer for retfærdig omstilling, der fastsætter omstillingsprocessen i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Med henblik herpå bør Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling, som bygger videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling for at muliggøre bilateral og multilateral udveksling af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer. Medlemsstaterne bør sikre, at kommuner og byer inddrages i gennemførelsen af FRO-midlerne, og at der tages hensyn til deres behov i forbindelse hermed.

(19)

De territoriale planer for retfærdig omstilling bør identificere de mest negativt påvirkede området, hvor FRO-støtten bør koncentreres, og beskrive de specifikke tiltag, der skal træffes for at nå Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, navnlig med hensyn til omlægning eller lukning af anlæg, der omfatter produktion af fossilt brændsel eller andre drivhusgasintensive aktiviteter. Disse områder bør defineres præcist og svare til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (»NUTS 3-regioner«), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (14) eller bør være dele deraf. Planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af disse områders udfordringer og behov, idet der tages hensyn til affolkningsrisici, og identificere den type operationer, der er nødvendige for at bidrage til jobskabelse på niveau med støttemodtagerne af planen, og på en måde, der sikrer en sammenhængende udvikling af klimaresistente økonomiske aktiviteter, der også er i overensstemmelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og målsætningerne i den europæiske grønne pagt. Når sådanne områder identificeres, bør der lægges yderligere vægt på de særlige kendetegn for øer, øområder og regioner i den yderste periferi, hvor de geografiske og socioøkonomiske karakteristika kan nødvendiggøre en anden tilgang for at støtte omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi. Kun investeringer i overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling bør modtage finansiel støtte fra FRO. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør være en del af de programmer (støttet, alt efter omstændighederne, af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden eller FRO), der godkendes af Kommissionen.

(20)

For at øge resultatorienteringen i brugen af FRO-midler bør Kommissionen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne anvende finansielle korrektioner i tilfældet af alvorlig underopfyldelse af de mål, der er fastsat i FRO's specifikke målsætning.

(21)

For at fastlægge en passende finansiel ramme for FRO bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte den årlige fordeling af midler til rådighed pr. medlemsstat.

(22)

Målet for denne forordning, nemlig at støtte mennesker, økonomi og miljø i områder, der står over for økonomisk og social forandring i deres omstilling til en klimaneutral økonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og de mindst begunstigede områders tilbageståenhed samt grænserne for medlemsstaternes og områdernes økonomiske ressourcer, men på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse, der omfatter flere EU-fonde under delt forvaltning, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre de EU-fonde, der er omfattet af denne forordning, på en koordineret og harmoniseret måde, og for at forordningen kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

a)

dekommissionering eller opførelse af atomkraftværker

b)

fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksvarer

c)

en kriseramt virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (18), medmindre den er tilladt i henhold til midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at afhjælpe særlige omstændigheder, eller i henhold til de minimis-støtte til investeringer, der mindsker energiomkostninger i forbindelse med energiomstillingsprocessen

d)

investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossilt brændsel.

(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens 20 hovedprincipper er struktureret i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, og social beskyttelse og inklusion. Søjlens 20 hovedprincipper bør fungere som ledetråd for tiltag under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af søjlen bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion og derved støtte økonomisk, territorial og social samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (»det europæiske semester«) som rammen til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer med henblik på at opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes af EU-finansiering eller national finansiering.

De bør også bidrage til, at EU-finansiering anvendes på en sammenhængende måde, og til at skabe størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der skal modtages, navnlig fra de programmer, som støttes af Unionen under, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, for hvilke de specifikke mål og anvendelsesområdet for støtten er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (4), ESF+, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), der er oprettet en Europa-Parlamentets og Rådets forordning, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), og InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (6) (InvestEU-programmet).

(3)

Der blev ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 (7) vedtaget reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjers tekst er blevet bragt i overensstemmelse med principperne i søjlen med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre det til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målene for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør ESF+ støtte medlemsstaterne ved at tage hensyn til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 2 og 4, i TEUF, og hvor det er relevant, de nationale reformprogrammer, der er understøttet af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og -aktiviteter, navnlig Kommissionens meddelelser af 10. juni 2016 med titlen »En ny dagsorden for færdigheder i Europa«, af 30. september 2020 om det europæiske uddannelsesområde og af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« samt Rådets henstillinger af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet, af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb, af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

(4)

Den 20. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner med titlen »En bæredygtig europæisk fremtid: EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i dens politikker, der håndterer globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« velkommen som et første skridt i retning af at integrere De Forenede Nationers (FN’s) verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip for alle EU-politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til gennemførelsen af verdensmålene ved bl.a. afskaffelse af ekstreme former for fattigdom (verdensmål 1), fremme af inklusiv kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5), fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle (verdensmål 8) og reduktion af ulighed (verdensmål 10).

(5)

Nylig og vedvarende udvikling har forværret de strukturelle udfordringer, der følger af den økonomiske globalisering, sociale uligheder, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk tilbagegang, arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt udfordringer, der stammer fra øgede misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter færdigheder og arbejdskraft i nogle sektorer og regioner, som særligt små og mellemstore virksomheder (SMV'er) oplever. Den grønne og den digitale omstilling og omdannelsen af Europas industrielle økosystemer vil sandsynligvis skabe mange nye muligheder, hvis de ledsages af de rette sæt af færdigheder og beskæftigelses- og socialpolitikker og -tiltag. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne, samtidig med at der tages hensyn til økonomisk og industriel bæredygtighed og arbejdskraftmobilitet og sigtes mod at skabe et kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarked.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (8) etablerer rammerne for indsats for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (9), EHFAF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning og fastlægger navnlig de politiske målsætninger og reglerne vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte ESF+'s generelle mål og de specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens almindelige budget (EU-budgettet), herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter. Samfinansiering af tilskud kan ydes fra støttemodtagernes egne midler, indtægter fra projektet eller finansielle bidrag eller bidrag i form af naturalydelser fra tredjemand. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-programmer skal finansforordningen finde anvendelse på tiltag, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.

(8)

Denne forordnings EU-finansieringsformer og gennemførelsesmetoder bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a). For at gennemføre foranstaltninger vedrørende den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 94 i forordning (EU) 2021/1060 kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(9)

Med henblik på at strømline og forenkle vilkårene og situationen for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede tilgange til finansiering bør de tiltag, der blev støttet af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 (11), og af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (12), integreres i ESF+. ESF+ bør bestå af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«), der skal gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-indsatsområdet«), der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Dette bør bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og støttemodtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer såsom uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

(10)

I lyset af det bredere anvendelsesområde for ESF+ er det hensigtsmæssigt, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse for at støtte reintegration i uddannelsessystemer, fremme social inklusion, lette adgang til sundhedspleje for sårbare personer og bidrage til at afskaffe fattigdom ikke kun gennemføres ved delt forvaltning på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, men også, for så vidt angår tiltag, der er nødvendige på EU-plan, ved direkte og indirekte forvaltning på EaSI-indsatsområdet.

(11)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele ESF+'s varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (13), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Den bør angive tildelingen til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og tildelingen til tiltag, der skal gennemføres under EaSI-indsatsområdet.

(12)

Med henblik på at lette gennemførelsen af EaSI-indsatsområdets specifikke og operationelle mål bør ESF+ støtte aktiviteter vedrørende teknisk og administrativ bistand såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, mens kommunikations- og formidlingsaktiviteter bør være en del af de tiltag, der er støtteberettigede under EaSI-indsatsområdet.

(13)

ESF+ bør stræbe mod at fremme beskæftigelse ved hjælp af aktive interventioner, der muliggør integration og reintegration på arbejdsmarkedet, navnlig for unge, især ved gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti, for langtidsledige, for ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved hjælp af fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. ESF+ bør stræbe mod at forbedre arbejdsmarkedernes funktionsmåde ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner såsom offentlige arbejdsformidlinger for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstageres mobilitet. ESF+ bør fremme en kønsmæssigt afbalanceret deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger, der sigter mod at sikre bl.a. lige arbejdsvilkår, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og adgang til børnepasning, herunder førskoleundervisning og -pasning. ESF+ bør også stræbe mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.

(14)

ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder gennem fremme af digital læring, validering af ikkeformel og uformel læring og faglig udvikling af undervisningspersonale, for at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig for så vidt angår grundlæggende færdigheder, herunder sundhedskompetence, mediekompetence, entreprenørfærdigheder, sprogfærdigheder, digitale færdigheder og kompetencer vedrørende bæredygtig udvikling, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør hjælpe til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, bør støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed med henblik på at lette alles fulde deltagelse i samfundslivet og bør bidrage til konkurrencedygtighed, herunder gennem sporing af færdiguddannede, og til samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte bæredygtige initiativer, der kan opskaleres, på disse områder som tilpasses til forskellige målgrupper såsom personer med handicap. Sådan hjælp, sådanne bidrag og sådan støtte kan for eksempel opnås ved hjælp af onlinelæring, arbejdsbaseret uddannelse, praktikophold, vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser som defineret i Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i tæt samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale og moderne undervisningsmetoder, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsbaserede certificeringer.

(15)

Støtte fra ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til ikkeopdelt og inklusiv uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og -pasning, idet der lægges særlig vægt på børn fra et socioøkonomisk dårligt stillet miljø, ved hjælp af almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, til videregående uddannelser samt ved hjælp af voksenuddannelse, herunder gennem sport og kulturelle aktiviteter. ESF+ bør yde målrettet støtte til lærende, der har behov for det, og mindske uddannelsesmæssige uligheder, herunder den digitale kløft, forebygge og mindske skolefrafald, skabe kontakt mellem uddannelsessektorerne, styrke forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap. Synergier med Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (14), navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.

(16)

ESF+ bør fremme fleksible muligheder for opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder for alle, navnlig entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, færdigheder inden for centrale støtteteknologier og færdigheder inden for den grønne økonomi samt industrielle økosystemer i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa«. I overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb (15) bør ESF+ støtte fleksible uddannelsesforløb, herunder tilgængelig kort, målrettet, modulopbygget uddannelse, der fører til kvalifikationer, for at udstyre personer med færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets og de industrielle økosystemers behov, den grønne og den digitale omstilling, innovation og social og økonomisk forandring, lettelsen af omskoling og opkvalificering og beskæftigelsesegnethed, karriereskift, geografisk og sektoriel mobilitet og støtte til især lavtuddannede, personer med handicap og voksne med ringe kvalifikationer. ESF+ bør også lette tilvejebringelsen af støtte til enkeltpersoner med hensyn til integrerede færdigheder, herunder beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, ved hjælp af instrumenter såsom individuelle læringskonti.

(17)

Synergier med Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (16), bør sikre, at ESF+ er i stand til at udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaternes indsats for at bidrage til afskaffelsen af fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv og fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, mindske hindringer, tackle forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Sådan støtte indebærer mobilisering af en række politikker målrettet de mest ugunstigt stillede mennesker uanset køn, seksuel orientering, alder, religion eller tro, race eller etnisk oprindelse, navnlig marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer, personer med handicap eller kroniske sygdomme, hjemløse, børn og ældre. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje såsom sundheds- og langtidspleje, navnlig plejetjenester i familien og nærmiljøet. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper for navnlig at fremme sådanne systemers tilgængelighed, herunder for personer med handicap.

(19)

ESF+ bør bidrage til at afskaffe fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede personer. Med det overordnede mål på EU-plan, at mindst 4 % af midlerne fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede personer, bør medlemsstaterne tildele mindst 3 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, såsom hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. Ydelse af fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer bør ikke erstatte eksisterende sociale ydelser, som de modtager i henhold til nationale sociale systemer eller i henhold til national ret. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte, der afhjælper materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede personer.

(20)

I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling bør ESF+ yde støtte til fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, der supplerer de tiltag, der finansieres via AMIF, EFRU og andre EU-fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere.

(21)

Som følge af betydningen af adgang til sundhedspleje bør ESF+ sikre synergier og komplementaritet med EU4Health-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (17), og anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte adgang til sundhedspleje for personer i sårbare situationer.

(22)

ESF+ bør støtte politik- og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, adgang til sundhedspleje for sårbare personer, langtidspleje og uddannelse og derved bidrage til afskaffelse af fattigdom. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger, der vedrører strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at håndtere gennem flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+, under hensyntagen til søjlen, den sociale resultattavle med indikatorer, som revideret efter vedtagelsen af de nye mål fastsat i handlingsplanen for den sociale søjle, og særlige regionale forhold.

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter såsom FRO, EFRU, EU4Health-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (18), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 (19), EHFAF, Erasmus+, AMIF, Horisont Europa, ELFUL, programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (20), InvestEU-programmet, programmet Et Kreativt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 (21), Det Europæiske Solidaritetskorps, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 (22), og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (23).

Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaterne i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

(23)

Ved at støtte de specifikke mål fastsat i denne forordning, bl.a. ved at bidrage til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa, der gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, vil ESF+ fortsat bidrage til territoriale og lokale udviklingsstrategier med henblik på at gennemføre søjlen. Den vil støtte de redskaber, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 28, og derved også bidrage til opfyldelsen af den politiske målsætning »Et Europa tættere på borgerne ved at fremme bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier samt lokale initiativer«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder gennem foranstaltninger til fattigdomsreduktion og social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold i by-, land- og kystregioner med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner.

(24)

For at sikre, at Europas sociale dimension som fastsat i søjlen fremmes på behørig vis, og at en minimumsandel af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at skabe social inklusion.

(25)

Med henblik på at imødegå det vedvarende høje niveau af børnefattigdom i Unionen og i overensstemmelse med princip 11 i søjlen, som fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, og at børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder, bør medlemsstaterne programmere en passende andel af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelse af børnegarantien til aktiviteter vedrørende børnefattigdom i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål, der giver mulighed for at programmere midler til tiltag, der direkte støtter børns lige adgang til børnepasning, uddannelse, sundhedspleje, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring. Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør tildele mindst 5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse aktiviteter. Operationer, der bidrager til at opfylde dette krav om tematisk koncentration, bør medregnes i kravet om tematisk koncentration på 25 % for social inklusion, når de programmeres under de relevante specifikke mål.

(26)

For at lette en inklusiv økonomisk genopretning efter en større krise og for at støtte ungdomsbeskæftigelsen på et arbejdsmarked i forandring og i lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne investerer en passende andel af deres ESF+-midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen og -færdigheder, herunder via gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien. På grundlag af de tiltag, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (24), og som er målrettet enkeltpersoner, og de indhøstede erfaringer bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet af høj kvalitet og investere i tidlig forebyggelse og effektivt opsøgende arbejde ved, hvor det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, herunder gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde, samt i passende kapacitet i arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet, helhedsorienteret og mere målrettet støtte til unge. Ved fuldt ud at integrere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i ESF+ vil gennemførelsen af målrettede tiltag med henblik på ungdomsbeskæftigelse blive mere effektiv og virkningsfuld, og anvendelsesområdet vil blive udvidet til at omfatte strukturelle foranstaltninger og reformer, hvorved der sikres en bedre overensstemmelse mellem støtte fra EU-finansiering og gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti.

Opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder bør hjælpe unge med at udnytte de muligheder, der ligger i vækstsektorerne, og forberede dem på ændringer på arbejdsmarkedet, og til samtidig at udnytte de muligheder, der opstår som følge af den digitale og den grønne omstilling og omstillingen af Unionens industrielle økosystemer. Medlemsstater, i hvilke andelen af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør derfor tildele mindst 12,5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse tiltag.

(27)

I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (25), er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af vedvarende begrænsninger såsom affolkning specifik støtte.

(28)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de tiltag, der støttes via ESF+, afhænger af god forvaltning og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale planer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tildeler en passende andel af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at sikre meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. Denne deltagelse bør omfatte relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling. Medlemsstater med en landespecifik henstilling om kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundsorganisationer bør tildele mindst 0,25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål på grund af de særlige behov, de har på dette område.

(29)

Med henblik på at politikker bedre kan reagere på social forandring, samt for at tilskynde til og støtte innovative løsninger, er det vigtigt, at der ydes støtte til social innovation. Navnlig er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget. Socialøkonomiske virksomheder kunne spille en central rolle med hensyn til at skabe social innovation og bidrage til økonomisk og social modstandsdygtighed. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i national ret og i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa. Med henblik på at fremme gensidig læring og udveksling af viden og praksis bør medlemsstaterne endvidere tilskyndes til at fortsætte deres tværnationale samarbejdstiltag under delt forvaltning på områderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål.

(30)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at fremme ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF, fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006 i New York. ESF+ bør bidrage til at fremme tilgængeligheden for personer med handicap med henblik på at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet og dermed øge deres inklusion i alle livssfærer. Der bør tages hensyn til fremme af sådan tilgængelighed i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke tiltag med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte tiltag, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Af forordning (EU) 2021/1060 fremgår det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal fastsættes på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

(31)

Alle operationer bør udvælges og gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Kommissionen bør gøre sit yderste for at sikre, at klager vurderes rettidigt, herunder klager vedrørende overtrædelser af chartret, og bør underrette klageren om resultatet af vurderingen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. januar 2017 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«.

(32)

Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør rapporteringskravene være så enkle som muligt. Hvor data er tilgængelige i registre eller fra lignende kilder, bør medlemsstaterne kunne tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.

(33)

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (26). Værdighed og respekt for privatlivets fred for slutmodtagere af operationer under det specifikke mål »at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion« bør garanteres. For at undgå enhver stigmatisering bør det ikke kræves, at de personer, der modtager fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand, identificerer sig, når de modtager støtte, og når de deltager i undersøgelser om de socialt dårligst stillede personer, der har modtaget støtte fra ESF+.

(34)

Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og der bør tilskyndes til, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala, hvor det er hensigtsmæssigt, eller overføres til andre sammenhænge i andre regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.

(35)

ESF+ fastlægger bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, navnlig gennem grænseoverskridende partnerskaber, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangel på arbejdskraft.

(36)

Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, sociale virksomheder og den sociale økonomi er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. På EaSI-indsatsområdet bør denne forordning fastlægge bestemmelser med det formål at skabe et markedsøkosystem for at øge udbuddet af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder samt for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det og navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Dette mål vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgarantier under InvestEU-fondens »politikområde for sociale investeringer og færdigheder«. Socialøkonomiske virksomheder bør, hvor de er defineret i henhold til national ret, betragtes som sociale virksomheder inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet uanset deres retlige status, i det omfang disse virksomheder falder inden for definitionen af en social virksomhed fastsat i denne forordning.

(37)

Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kunne spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-mål, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til verdensmålene. Derfor bør filantropiske aktører såsom stiftelser og donorer involveres i ESF+-tiltag, alt efter hvad der er relevant, forudsat at de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i strid med Unionens idealer, navnlig i de tiltag, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.

(38)

Der er behov for vejledning under EsSI-indsatsområdet med hensyn til udvikling af sociale infrastrukturer og relaterede tjenester, navnlig for socialt boligbyggeri, børnepasning og uddannelse, sundheds- og langtidspleje, herunder faciliteter til at lette overgangen fra institutionelle plejetjenester til plejetjenester i familien og nærmiljøet, og under hensyntagen til tilgængelighedskravene for personer med handicap.

(39)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af FN’s rammekonvention om klimaændringer (27), og verdensmålene, vil denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal støtte klimamål. Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(40)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (28) kan personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af reglerne og målene for EaSI-indsatsområdet og ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket de relevante oversøiske lande og territorier er forbundet.

(41)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (29), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(42)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte indikatorer med henblik på rapportering på EaSI-indsatsområdet. Disse indikatorer bør være outputbaserede, objektive, lette at finde og stå i rimeligt forhold til EaSI-indsatsområdets andel inden for hele ESF+. De bør dække de operationelle mål og finansieringsaktiviteter på EASI-indsatsområdet, uden at der stilles krav om fastsættelse af tilsvarende mål.

(43)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (30) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (31) , (Euratom, EF) nr. 2185/96 (32) og (EU) 2017/1939 (33) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (34). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(44)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(45)

Målene for denne forordning, nemlig at øge arbejdsmarkedernes effektivitet, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og bidrage til afskaffelse af fattigdom, samt de mål, der forfølges på EaSI-indsatsområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring og supplering af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36), på grund af karakteren af denne model.

(48)

For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af støtten fra ESF+ som reaktion på sådanne omstændigheder med en maksimal frist på 18 måneder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at målene for ESF+ fastholdes, men dette bør ikke omfatte ændringer af kravene om tematisk koncentration. Endvidere bør gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger for så vidt angår anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder tillægges Kommissionen uden udvalgsprocedure, idet anvendelsesområdet for disse foranstaltninger er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og er begrænset til de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af de midlertidige foranstaltninger og vurdere deres hensigtsmæssighed. Hvor Kommissionen finder det nødvendigt at ændre denne forordning på grund af exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, bør ændringens anvendelsesområde ikke omfatte kravene om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse eller støtte til de socialt dårligst stillede personer, fordi unge og de socialt dårligst stillede personer ofte rammes hårdest af sådanne krisesituationer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse målgrupper fortsat modtager en passende støtte.

(49)

Kommissionen bør i forvaltningen af ESF+ bistås af et udvalg som omhandlet i artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«). For at gøre det muligt for ESF+-udvalget at råde over alle nødvendige oplysninger og indhente en bred vifte af synspunkter fra relevante interessenter bør ESF+-udvalget kunne indbyde repræsentanter uden stemmeret, forudsat at dagsordenen for mødet kræver deres deltagelse, herunder repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond og relevante civilsamfundsorganisationer.

(50)

For at sikre, at der fortsat tages højde for de særlige forhold på hvert ESF+-indsatsområde, bør ESF+-udvalget nedsætte arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde. Disse arbejdsgruppers sammensætning og opgaver fastlægges af ESF+-udvalget. Arbejdsgrupperne bør have mulighed for at indbyde repræsentanter for civilsamfundet samt andre interessenter til deres møder. Arbejdsgruppernes opgaver kan bestå i at sikre koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen om gennemførelsen af ESF+, herunder høring om EaSI-indsatsområdets arbejdsprogram, overvågning af gennemførelsen af hvert ESF+-indsatsområde, udveksling af erfaringer og god praksis inden for og på tværs af ESF+-indsatsområderne og fremme af potentielle synergier med andre EU-programmer.

(51)

For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen etablere de nødvendige forbindelser med relevante politiske udvalg, der er aktive på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, såsom Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse eller Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

(52)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå en afbrydelse af EU-støtten, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(53)

Forordning (EU) nr. 1296/2013 bør derfor ophæves.

(54)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for så vidt angår EaSI-indsatsområdet fra den 1. januar 2021 —

(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder navnlig ulemper, som skyldes demografisk tilbagegang, bl.a. de nordligste, meget tyndt befolkede områder, øer og grænseoverskridende områder og bjergområder.

(2)

Samhørighedsfonden blev oprettet for at bidrage til den overordnede målsætning om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at yde finansielle bidrag inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (TEN-T), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (4).

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5) fastsættes der fælles bestemmelser for EFRU, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV), som fungerer inden for en fælles ramme.

(4)

For at forenkle de regler, der gjaldt for både EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020, bør de gældende regler for begge fonde samles i en enkelt forordning.

(5)

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også opfylde forpligtelserne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) samt principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2017 og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 i UNCRPD og den EU-ret, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse bør EFRU og Samhørighedsfonden i synergi med ESF+ gennemføres på en måde, der fremmer overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje, og bør forfølge deres målsætninger med henblik på at bidrage til skabelse af kvalitetsjob, udryddelse af fattigdom og fremme af social inklusion. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Ingen af fondene bør støtte tiltag, som bidrager til nogen form for segregering eller udstødelse, og begge bør, når de finansierer infrastruktur, sikre tilgængelighed for personer med handicap.

(6)

EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer fra 2015, der fulgte efter 21. partskonference og blev vedtaget under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene for bæredygtig udvikling«) vil begge fonde bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Med henblik herpå forventes operationer inden for rammerne af EFRU at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer inden for rammerne af Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål. Endvidere bør tiltag i henhold til denne forordning bidrage til ambitionen om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter inden for FFR til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmål.

Begge fonde bør støtte aktiviteter, der overholder Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter og ikke i væsentlig grad skader miljømålene som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (6), og som sikrer overgang til en lavemissionsøkonomi på vejen mod opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. EFRU's og Samhørighedsfondens programmer bør tage hensyn til indholdet af integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er vedtaget inden for rammerne af forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7).

(7)

For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer inden for rammerne af EFRU og Samhørighedsfonden til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(8)

Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden og bygger på en tilgang med flerniveaustyring og sikrer inddragelse af regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt, hvor det er relevant, forskningsorganisationer og universiteter. Gennemførelsen af begge fonde bør sikre koordinering og komplementaritet med ESF+, Fonden for Retfærdig Omstilling, EHFA og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

(9)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for EFRU's støtte til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

(10)

Med henblik på at afgrænse, hvilken type aktiviteter der kan støttes af EFRU og Samhørighedsfonden, bør der fastsættes specifikke politikmålsætninger for ydelse af støtte fra begge fonde for at sikre, at de bidrager til en eller flere af de fælles politikmålsætninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060.

(11)

Eftersom små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i den europæiske økonomi, bør EFRU fortsat støtte udviklingen af SMV'er ved at øge deres bæredygtige vækst og konkurrenceevne. Under hensyntagen til de potentielt dybtgående virkninger af covid-19-pandemien eller eventuelle andre fremtidige krisesituationer med indvirkning på virksomheder og beskæftigelse bør EFRU desuden støtte genopretningen efter sådanne krisesituationer ved at støtte jobskabelse i SMV'er, herunder ved hjælp af produktive investeringer.

(12)

Investeringer fra EFRU bør bidrage til udvikling af en omfattende digital infrastruktur til højhastighedsnet og til at fremme en forureningsfri og bæredygtig multimodal mobilitet med fokus på offentlig transport, fælles mobilitet, gang og cykling som led i overgangen til en kulstofneutral økonomi.

(13)

For at udnytte mulighederne i den digitale tidsalder bør EFRU bidrage til udviklingen af et inklusivt digitalt samfund, hvor borgere, forskningsorganisationer, virksomheder og offentlige forvaltninger fuldt ud drager fordel af de muligheder, som digitaliseringen giver. En effektiv digital forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan indebærer, at der udvikles værktøjer, og at organisationer og processer nytænkes med henblik på at levere offentlige tjenester mere effektivt, nemt, hurtigt og billigt. Navnlig bør digitale teknologier og telekommunikationsteknologier anvendes til at styrke traditionelle netværk og tjenester til gavn for lokalsamfundene gennem udvikling af projekter såsom intelligente byer og landsbyer.

(14)

Støtte fra EFRU under politikmålsætning 1 bør være baseret på opbygning af kapacitet til strategier for intelligent specialisering, som fastsætter prioriteter på nationalt eller regionalt plan eller begge dele for at øge deres konkurrencefordel ved at udvikle og matche forsknings- og innovationsstyrker med erhvervslivets behov og nødvendige færdigheder gennem en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes. Processen bør gøre det muligt for iværksætteraktører, herunder erhvervslivet, uddannelses- og forskningsorganisationer, offentlige forvaltninger og civilsamfundet, at finde frem til de mest lovende områder for bæredygtig økonomisk udvikling baseret på en regions særlige strukturer og vidensgrundlag. Eftersom styringsprocessen for intelligent specialisering er afgørende for strategiens kvalitet, bør EFRU yde støtte til udvikling og forbedring af den kapacitet, der er nødvendig for en effektiv proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes, og for forberedelse eller ajourføring af strategier for intelligent specialisering.

(15)

For at fremme opnåelsen af en klimaneutral Union senest i 2050 under behørig hensyntagen til de sociale og økonomiske konsekvenser, som dette medfører, bør EFRU og Samhørighedsfonden bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne og bekæmpe energifattigdom. I denne forbindelse vil investeringer i energieffektivitet, herunder energibesparelsesordninger, i bæredygtig vedvarende energi i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (8), i intelligente energisystemer samt investeringer, der har til formål at forebygge katastrofer, fremme biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder bevarelse, valorisering og fremhævelse af beskyttede naturområder, og andre foranstaltninger, som har til formål at mindske drivhusgasemissionerne, såsom bevarelse og genopretning af naturområder med stort potentiale for CO2-absorption og -lagring, herunder ved retablering af lyngheder, opsamling af deponigas eller emissionsreduktion i industrielle processer eller produkter være af særlig betydning. Desuden bør investeringer, der har til formål at mindske enhver form for forurening, såsom luft-, vand-, jord-, støj- og lysforurening, støttes.

(16)

Integrerede nationale energi- og klimaplaner, som fastlægger de politikker og foranstaltninger, og som behandler energifattigdom og drivhusgasemissioner, skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af programmer, der medfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af nationale målsætninger om reduktion af energifattigdom, som er fastsat i integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør EFRU navnlig støtte forbedringer af energieffektiviteten i boliger og bygninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets ændrede direktiv (EU) 2018/844 (9) for at bidrage til at opnå en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og derved mindske energiforbruget og skabe besparelser for husholdninger, der er berørt af energifattigdom.

(17)

For at forbedre transportforbindelserne bør EFRU og Samhørighedsfonden fremme udviklingen af et transeuropæisk transportnet som omhandlet i forordning (EU) nr. 1315/2013 gennem investeringer i infrastruktur til jernbanetransport, transport ad indre vandveje, vejtransport, søtransport og multimodal transport, herunder i støjdæmpende foranstaltninger. EFRU og Samhørighedsfonden bør også støtte national, regional og lokal mobilitet på tværs af grænserne og i byerne. I denne forbindelse bør begge fonde lægge vægt på at forbedre sikkerheden for navnlig eksisterende broer og tunneller.

(18)

I en stadig mere sammenkoblet verden og i betragtning af den demografiske udvikling og migrationsdynamikken er det klart, at Unionens migrationspolitik kræver en fælles tilgang, som bygger på synergi og komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. EFRU bør derfor lægge vægt på demografiske udfordringer, når den udarbejder og gennemfører programmer. For at sikre en sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritets- og ansvarsdelingsbestræbelser blandt medlemsstaterne med hensyn til migrationsstyring bør EFRU yde støtte på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau for at lette langsigtet, inklusiv integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, til gavn for den sociale og økonomiske udvikling ved at anlægge en tilgang, der har til formål at beskytte deres værdighed og rettigheder.

(19)

For at fremme social innovation og inklusiv adgang til beskæftigelse af høj kvalitet bør EFRU støtte »socialøkonomiske« enheder såsom kooperativer, gensidige selskaber, almennyttige foreninger og sociale virksomheder.

(20)

For at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom, navnlig blandt marginaliserede befolkningsgrupper, er det nødvendigt at forbedre adgangen, herunder gennem infrastruktur, til sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og rekreative tjenesteydelser, herunder sport, under hensyntagen til de særlige behov hos personer med handicap, børn og ældre.

(21)

EFRU og Samhørighedsfonden bør fremme socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper med særlig vægt på den nationale strategisk politikramme til integration af romaer som omhandlet i bilag IV til forordning (EU) 2021/1060, der fastsatte integrationsforanstaltninger, lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er truet af fattigdom og social udstødelse, og dårligt stillede grupper, herunder personer med særlige behov. Navnlig bør EFRU og Samhørighedsfonden i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder kunne støtte socialt boligbyggeri. Under hensyntagen til de udfordringer, som marginaliserede romasamfund står over for med hensyn til adgang til basale tjenester, bør EFRU og Samhørighedsfonden bidrage til at forbedre deres levevilkår og udviklingsmuligheder.

(22)

For at styrke paratheden til fjern- og onlineuddannelse på en socialt inklusiv måde bør EFRU som led i sin opgave med at forbedre lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring navnlig bidrage til at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlinelæring. Indsatsen for at sikre kontinuitet inden for uddannelse under covid-19-pandemien har vist, at der blandt ressourcesvage lærende og lærende i fjerntliggende regioner er alvorlige mangler i adgangen til det nødvendige informations- og kommunikationsteknologiudstyr (IKT-udstyr) og den nødvendige konnektivitet. I denne forbindelse bør EFRU støtte, at det nødvendige IKT-udstyr og den nødvendige konnektivitet stilles til rådighed, så uddannelsessystemernes robusthed fremmes med henblik på fjern- og onlinelæring.

(23)

For at styrke de offentlige sundhedssystemers kapacitet til at forebygge, reagere hurtigt på og komme sig efter sundhedsmæssige krisesituationer bør EFRU også bidrage til sundhedssystemernes modstandsdygtighed. Da covid-19-pandemien, der er uden fortilfælde, har vist vigtigheden af, at kritiske forsyninger øjeblikkeligt kan stilles til rådighed for at sikre en effektiv respons på en krisesituation, bør EFRU's støtteområde desuden udvides, så det bliver muligt at indkøbe forsyninger, der er nødvendige for at styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer og sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder primær sundhedspleje, og at fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje. Ved indkøb af forsyninger for at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed bør disse være i overensstemmelse med og ikke gå videre end den nationale sundhedsstrategi og sikre komplementaritet med EU4Health-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (10), og rescEU's kapacitet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (11).

(24)

EFRU bør støtte og fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret eller lokalsamfundsbaseret pleje gennem støttefaciliteter, der har til formål at forhindre adskillelse fra lokalsamfundet, at lette integrationen af mennesker i samfundet og at søge at sikre uafhængige levevilkår.

(25)

Der bør opstilles et specifikt mål om støtte til de regionale økonomier, der er stærkt afhængige af turisme- og kultursektorerne. Dette vil gøre det muligt at udnytte det fulde potentiale i kultur og bæredygtig turisme til økonomisk genopretning, social inklusion og social innovation, uden at det berører mulighederne for at yde støtte fra EFRU til disse sektorer i henhold til andre specifikke målsætninger.

(26)

Investeringer, der støtter kreative og kulturelle industrier, kulturelle tjenesteydelser og kulturarvssteder, kan finansieres i henhold til enhver politikmålsætning, forudsat at de bidrager til de specifikke målsætninger, og at de hører ind under anvendelsesområdet for støtte fra EFRU.

(27)

Bæredygtig turisme kræver en balance mellem økonomisk, social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed. Tilgangen til at støtte bæredygtig turisme bør være i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2007 med titlen »Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme«. Den bør navnlig tage hensyn til turisters velbefindende, respektere naturen og kulturmiljøet og sikre den socioøkonomiske udvikling og konkurrenceevne på rejsemålene og i virksomhederne gennem et integreret og samlet politiktiltag.

(28)

For at støtte medlemsstaternes og regionernes bestræbelser på at imødegå nye udfordringer og sikre et højt sikkerhedsniveau for deres borgere samt forebyggelse af marginalisering og radikalisering bør investeringer fra EFRU bidrage til sikkerhed i områder, hvor der er behov for at sørge for trygge og sikre offentlige rum og kritisk infrastruktur såsom transport og energi og dermed bidrage til at opbygge mere inklusive og sikrere samfund, samtidig med at der bygges på synergi og komplementaritet med Unionens øvrige politikker.

(29)

EFRU bør på en integreret måde yde støtte i henhold til politikmålsætning 5 til den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling på grundlag af tværsektorielle territoriale strategier og ved at anvende integrerede territoriale udviklingsværktøjer for at sikre en harmonisk udvikling af både byområder og ikkebymæssige områder. Desuden bør der i forbindelse med udviklingen af byområder lægges særlig vægt på at støtte funktionelle byområder på grund af deres betydning for at udløse samarbejde mellem lokale myndigheder og partnere på tværs af administrative grænser samt på at styrke forbindelserne mellem by og land.

(30)

EFRU bør støtte bæredygtig turisme på en integreret måde, navnlig ved at styrke samarbejdet inden for funktionelle områder. For at øge den bæredygtige turismes indvirkning på økonomien, bør virksomheder og offentlige myndigheder samarbejde systematisk om mere effektivt at levere tjenester af høj kvalitet i områder med et stort potentiale for turisme under behørigt hensyn til etablering af et stabilt retligt og administrativt miljø, der fremmer bæredygtig vækst i sådanne områder. Støttede tiltag inden for bæredygtig turisme kan tage hensyn til bedste praksis på dette område såsom tilgangen med »turistdistrikter«.

(31)

Som følge af det overordnede mål for Samhørighedsfonden, jf. TEUF, er det nødvendigt at fastsætte og begrænse de politikmålsætninger, som Samhørighedsfonden skal støtte.

(32)

For at forbedre institutionernes og forvaltningens generelle administrative kapacitet i medlemsstater, der gennemfører programmer i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt at give mulighed for støtteforanstaltninger til programmyndigheder og sektorspecifikke eller territoriale aktører med ansvar for at udføre aktiviteter, som er relevante for gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til alle de specifikke målsætninger, der forfølges, under hensyntagen til de horisontale principper, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(33)

For at tilskynde til og fremme samarbejdsforanstaltninger inden for programmer, der gennemføres i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det er nødvendigt at styrke samarbejdsforanstaltningerne med partnere, herunder partnere på lokalt og regionalt niveau, i en bestemt medlemsstat eller mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med støtte, der ydes i henhold til alle de specifikke målsætninger. Et sådant styrket samarbejde er et supplement til samarbejdet inden for rammerne af Interreg og bør navnlig støtte samarbejde mellem strukturerede partnerskaber med henblik på at gennemføre regionale strategier som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«. Partnere kan derfor komme fra en hvilken som helst region i Unionen, men kan også omfatte grænseregioner og regioner, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (12) er dækket af en europæiske gruppe for territorialt samarbejde, en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination af disse to typer af strategier.

(34)

EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder regioner, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn, og herigennem fremme regional modstandsdygtighed. EFRU-støtte i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politikmålsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om politikmålsætningerne »et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet« og »en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer«. De midler, der er afsat til bæredygtig mobilitet i byer og bredbåndsinvesteringer, kan delvis tages i betragtning ved beregningen af opfyldelse af kravene om tematisk koncentration. Medlemsstaterne bør i deres partnerskabsaftaler beslutte, om de vil opfylde kravene om tematisk koncentration på regionskategoriniveau eller på nationalt niveau for hele programmeringsperioden. Tematisk koncentration på nationalt niveau bør oprettes af tre grupper af medlemsstater, som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst, og bør give mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer. Da støtten fra Samhørighedsfonden også kan bidrage til den tematiske koncentration, bør der fastsættes betingelser for et sådant bidrag. Desuden bør metoden til at klassificere medlemsstater præciseres under hensyntagen til den særlige situation for regionerne i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner.

(35)

For at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter bør kravene om tematisk koncentration også opfyldes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

(36)

For at gøre det muligt for EFRU at yde støtte inden for rammerne af Interreg i form af investeringer i infrastruktur og dertilhørende investeringer samt uddannelses- og integrationsaktiviteter er det nødvendigt at bestemme, at EFRU også bør kunne yde støtte til aktiviteter i henhold til de specifikke målsætninger for ESF+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (13).

(37)

Med henblik på at koncentrere anvendelsen af de begrænsede midler på den mest effektive måde bør den støtte, der ydes af EFRU til produktive investeringer i henhold til den relevante specifikke målsætning, begrænses til kun at omfatte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF (14), undtagen i forbindelse med specifikke investeringer, der er fastsat i denne forordning.

(38)

I forbindelse med EFRU-støtten til produktiv investering bør det præciseres, at produktiv investering bør forstås som investering i virksomheders anlægsaktiver eller immaterielle aktiver med henblik på at producere varer og tjenesteydelser og derved bidrage til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. Det bør også fastsættes, at EFRU og Samhørighedsfonden på visse betingelser kan støtte investeringer i andre virksomheder end SMV'er. På grundlag af erfaringerne fra tidligere programmeringsperioder bør EFRU og Samhørighedsfonden endvidere også støtte investeringer i andre virksomheder end SMV'er, herunder navnlig forsyningsselskaber, når de vedrører investeringer i infrastruktur, som sikrer adgang til tjenester, der er tilgængelige for offentligheden inden for energi, miljø og biodiversitet, transport og digital konnektivitet.

(39)

Denne forordning bør fastsætte de forskellige typer af aktiviteter, hvis omkostninger bør kunne støttes gennem investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til deres respektive målsætninger, jf. TEUF, herunder crowdfunding. Samhørighedsfonden bør kunne yde støtte til investeringer i TEN-T og miljøet, herunder investeringer vedrørende bæredygtig udvikling og energi med miljømæssige fordele. I denne forbindelse bør Samhørighedsfonden også kunne støtte kombineret energi- og jordskælvssikring. For så vidt angår EFRU bør listen over aktiviteter tage hensyn til specifikke nationale og regionale udviklingsbehov samt lokalt potentiale og forenkles. EFRU bør kunne yde støtte til investeringer i infrastruktur, herunder til forsknings- og innovationsmæssig erhvervsinfrastruktur til SMV'er, boliger til marginaliserede befolkningsgrupper og dårligt stillede grupper, lavindkomsthusstande og migranter, kultur og kulturarv, bæredygtig turisme og tjenester til virksomheder, investeringer i forbindelse med adgang til tjenester med særligt fokus på ugunstigt stillede, marginaliserede og segregerede befolkningsgrupper, produktive investeringer i SMV'er, udstyr, software og immaterielle aktiver såvel som foranstaltninger vedrørende information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer mellem partnere og aktiviteter, der involverer klynger. For at støtte programgennemførelsen bør begge fonde også kunne yde støtte til tekniske bistandsaktiviteter. For at yde støtte til en bredere vifte af interventioner for Interregprogrammer bør anvendelsesområdet endelig udvides til også at omfatte deling af en bred vifte af faciliteter og menneskelige ressourcer og omkostninger knyttet til foranstaltninger inden for rammerne af ESF+.

(40)

Transeuropæiske transportnetprojekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (15) skal fortsat finansieres fra Samhørighedsfonden ved både delt forvaltning og direkte forvaltning inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten, der er oprettet ved forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (»CEF-forordningen for 2021-2027«).

(41)

Samtidig er det vigtigt at præcisere, hvilke aktiviteter der falder uden for anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden, herunder investeringer med henblik på nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (16), for at undgå overlapning af tilgængelig finansiering, som allerede findes som led i nævnte direktiv, og investeringer i kriseramte virksomheder som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (17), medmindre de er godkendt i henhold til reglerne om de minimis-støtte eller midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at imødegå ekstraordinære omstændigheder. EFRU og Samhørighedsfonden bør heller ikke støtte visse investeringer i lufthavne, anlæg til deponering og behandling af restaffald eller fossilt brændsel. Derfor bør EFRU kunne støtte målrettede miljøbeskyttelses-, sikrings- og sikkerhedsforanstaltninger i regionale lufthavne, så længe det primære formål med investeringerne er tydeligt fastlagt med hensyn til Unionens miljø-, sikrings- og sikkerhedsstandarder og er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

I forbindelse med investeringer, der øger kapaciteten på anlæg til behandling af restaffald, bør restaffald forstås som først og fremmest ikke særskilt indsamlet kommunalt affald og affaldsrester fra affaldsbehandling. Modernisering af fjernvarmenet kan støttes med henblik på at forbedre energieffektiviteten i effektive fjernvarmesystemer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (18) i henhold til målsætninger, der er fastsat i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Med henblik på at fremme vedvarende energi kan der ydes støtte til fjernvarmekedler, som forsynes med en kombination af gas og vedvarende energikilder. I sådanne tilfælde bør støtte fra begge fonde svare forholdsmæssigt til andelen af vedvarende energi, der tilføres sådanne kedler. Endvidere bør det udtrykkelig fastsættes, at de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til TEUF, ikke er berettigede til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden.

(42)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt fremsende oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort ved anvendelse af de fælles output- og resultatindikatorer i bilag I, til Kommissionen. De fælles output- og resultatindikatorer kan, hvor det er relevant, suppleres med programspecifikke output- og resultatindikatorer. De oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, bør danne grundlag for Kommissionens rapportering om fremskridt hen imod opfyldelse af de specifikke målsætninger i hele programmeringsperioden ved anvendelse af et centralt sæt indikatorer, jf. bilag II, til formålet.

(43)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19) bør EFRU og Samhørighedsfonden evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrative byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af begge fondes virkninger i praksis.

(44)

Inden for rammerne af de relevante regler i henhold til stabilitets- og vækstpagten som præciseret i adfærdskodeksen bør medlemsstaterne kunne fremsætte en behørigt begrundet anmodning om yderligere fleksibilitet i de offentlige udgifter eller tilsvarende strukturelle udgifter støttet af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer, der aktiveres som led i EFRU og Samhørighedsfonden. Kommissionen bør evaluere en sådan anmodning i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen.

(45)

EFRU bør imødegå problemerne i ugunstigt stillede områder, navnlig landdistrikter og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder demografisk tilbagegang, med hensyn til adgang til basale tjenester, herunder digitale tjenester, og gøre det mere attraktivt at investere, herunder gennem erhvervsinvesteringer og konnektivitet til store markeder. EFRU bør i den forbindelse være opmærksom på specifikke udviklingsudfordringer, som visse ø-, grænse- eller bjergområder står over for. EFRU bør desuden være særlig opmærksom på de specifikke vanskeligheder i områder på NUTS 3-niveau og på lokale administrative enheders niveau, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (20), som er tyndt befolkede, i overensstemmelse med kriterierne i punkt 161 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, dvs. områder med en befolkningstæthed på mindre end 12,5 indbyggere pr. kvadratkilometer eller områder, der har haft et gennemsnitligt årligt fald i befolkningstallet på mindst 1 % af indbyggerne i perioden 2007-2017. Medlemsstaterne bør overveje at udvikle specifikke frivillige handlingsplaner på lokalt plan for sådanne områder for at imødegå disse befolkningsmæssige udfordringer.

(46)

Med henblik på at maksimere bidraget til en mere effektiv håndtering af økonomiske, demografiske, miljømæssige og sociale udfordringer, navnlig i områder med naturbetingede og demografiske ulemper, jf. artikel 174 i TEUF, bør tiltag på området territorial udvikling baseres på integrerede territoriale strategier, herunder i byområder og landdistrikter og under hensyntagen til forbindelserne mellem by og land. Derfor bør EFRU-støtte ydes i de former, der er fastsat i artikel 28 i forordning (EU) 2021/1060, og sikre passende inddragelse af lokale og regionale myndigheder og bymyndigheder, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige organisationer. Territoriale strategier bør også kunne drage fordel af en flerfondstilgang og integreret tilgang, der involverer EFRU, ESF+, EHFAF og ELFUL.

(47)

For at forbedre lokalsamfundenes modstandsdygtighed i landdistrikterne og deres økonomiske, sociale og miljømæssige forhold bør støtte fra EFRU anvendes til at udvikle projekter såsom intelligente landsbyer som omhandlet i Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2018 om opfyldelse af de særlige behov i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, navnlig ved at udvikle nye muligheder såsom decentraliserede tjenester og energiløsninger, digitale teknologier og innovation.

(48)

Inden for rammerne af bæredygtig byudvikling anses det for at være nødvendigt at støtte integreret territorial udvikling for mere effektivt at kunne håndtere de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske og sociale udfordringer i byområder, herunder funktionelle byområder, under hensyntagen til behovet for at fremme forbindelser mellem by og land. Støtte til byområder kan tage form af et særskilt program eller en særskilt prioritet og bør kunne drage fordel af en flerfondstilgang. Principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede tiltag til bæredygtig byudvikling, og de vejledende beløb til disse tiltag bør fastsættes i programmerne i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med et minimumsmål på 8 % af de EFRU-midler, der tildeles på nationalt plan, til dette formål. Det bør også fastsættes, at denne procentdel bør overholdes i hele programmeringsperioden i tilfælde af overførsel mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen.

(49)

Med henblik på at identificere eller finde løsninger, der vedrører spørgsmål om bæredygtig byudvikling på EU-plan, bør nyskabende foranstaltninger i byerne inden for bæredygtig byudvikling erstattes af et europæisk initiativ for byområder, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning. Dette initiativ bør omfatte alle byområder, herunder funktionelle byområder, og støtte dagsordenen for byerne i Den Europæiske Union. For at stimulere de lokale myndigheders deltagelse i de tematiske partnerskaber under dagsordenen for byerne bør EFRU yde støtte til organisatoriske omkostninger i forbindelse med en sådan deltagelse. Initiativet kan omfatte mellemstatsligt samarbejde om byanliggender, navnlig samarbejde rettet mod kapacitetsopbygning på lokalt plan med henblik på at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør inddrages aktivt i forvaltningen og gennemførelsen af det europæiske initiativ for byområder. Foranstaltninger, der aftales inden for rammerne af en sådan forvaltningsmodel, kan omfatte udveksling for regionale og lokale repræsentanter. Foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af det europæiske initiativ for byområder, bør fremme forbindelserne mellem by og land i funktionelle byområder. I den forbindelse er samarbejdet med det europæiske netværk for landdistriktsudvikling særlig vigtigt.

(50)

Kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter bør fremmes på hele Unionens område gennem de nye interregionale innovationsinvesteringer, som skal forvaltes af Kommissionen. Ved at støtte innovationsprojekter inden for intelligente specialiseringsområder, herunder pilotprojekter og kapacitetsopbyggende foranstaltninger, vil de navnlig gavne mindre udviklede regioner, ved at styrke deres innovationsøkosystemer og deres evne til at integrere sig i større EU-værdikæder. De bør også bidrage til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«, navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering på kritiske områder.

(51)

Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, især ved at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 349 i TEUF om en supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi for at udligne ekstraomkostningerne i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, dvs. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter — forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioners udvikling. Denne tildeling bør kunne dække investeringer, driftsomkostninger og offentlige serviceforpligtelser, som tager sigte på at udligne ekstraomkostningerne ved sådanne ulemper. Driftsstøtte bør kunne dække udgifter til godstransporttjenester og etableringsstøtte til transporttjenester samt udgifter til operationer i tilknytning til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf samt mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked. Denne tildeling bør ikke være underlagt kravene om tematisk koncentration. For at beskytte det indre markeds integritet, og som det er tilfældet for alle operationer, der samfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, bør EFRU-støtte til finansiering af drifts- og investeringsstøtte i regionerne i den yderste periferi overholde statsstøttereglerne som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(52)

For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af EFRU's støtte som reaktion på sådanne omstændigheder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at fondens mål fastholdes. Endvidere bør gennemførelsesafgørelserne i forbindelse med en midlertidig foranstaltning for anvendelsen af EFRU som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder vedtages uden udvalgsprocedurer, idet anvendelsesområdet er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og begrænset til den foranstaltning, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne og vurdere deres hensigtsmæssighed.

(53)

For at ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår i berettigede tilfælde at foretage tilpasninger af bilag II, som indeholder en liste over indikatorer, der anvendes som grundlag for at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om programmers præstationer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de store forskelle mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede områder samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(55)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre både EFRU og Samhørighedsfonden på en koordineret og harmoniseret måde, og for at denne forordning kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —