ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 231

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
30. juni 2021


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013

21

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

60

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter

94

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik

159

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

30.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 231/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1056

af 24. juni 2021

om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 322, stk. 1, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

under henvisning til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De lovgivningsmæssige rammer for Unionens samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme bidrager til opfyldelsen af Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (5) (»Parisaftalen«), fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ved at koncentrere Unionens finansiering om grønne målsætninger. Denne forordning bør gennemføre en af de prioriteter, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt«, og er en del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, der i forbindelse med samhørighedspolitikken yder målrettet finansiering under mekanismen for retfærdig omstilling til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi, hvor de resterende drivhusgasemissioner opvejes af tilsvarende absorptioner.

(2)

Omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi er en af Unionens vigtigste politiske målsætning. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Om end bekæmpelse af klimaændringer og miljøforringelse vil være til gavn for alle på lang sigt og skaber muligheder og udfordringer for alle på mellemlang sigt, vil ikke alle regioner og medlemsstater starte deres omstilling fra samme udgangspunkt eller have samme kapacitet til at reagere. Nogle er længere fremme end andre, og omstillingen medfører større sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger for de regioner, der er stærkt afhængige af fossilt brændsel til energiforbrug — navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer — eller drivhusgasintensive industrier. En sådan situation skaber ikke blot en risiko for en omstilling i flere hastigheder i Unionen for så vidt angår klimaindsatsen, men også for voksende forskelle mellem regionerne, hvilket er til skade for målsætningerne om social, økonomisk og territorial samhørighed.

(3)

For at blive en succes og socialt acceptabel for alle skal omstillingen være retfærdig og inklusiv. Derfor skal Unionen, medlemsstaterne og deres regioner tage hensyn til dens sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser fra starten og anvende alle mulige instrumenter til at afbøde de negative konsekvenser. EU-budgettet spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

(4)

Som fastsat i den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør de øvrige tiltag under den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 suppleres af en mekanisme for retfærdig omstilling. Den bør bidrage til at håndtere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, navnlig for arbejdstagere, som påvirkes i processen med omstillingen til en klimaneutral Union senest i 2050, ved at samle EU-budgettets udgifter til klimarelaterede og sociale målsætninger på regionalt plan og ved at sigte mod høje sociale og miljømæssige standarder.

(5)

Ved denne forordning bør oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), som er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der gennemføres under samhørighedspolitikken. Formålet med FRO er at afbøde de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte områder og de berørte arbejdstagere og fremme en afbalanceret socioøkonomisk omstilling. I overensstemmelse med FRO's specifikke målsætning bør de tiltag, der støttes af FRO, bidrage direkte til at afbøde virkningerne af omstillingen ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale økonomi og ved at afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen. FRO's specifikke målsætning er fastsat på samme niveau og er anført sammen med de politiske målsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (6).

(6)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør tiltagene i henhold til denne forordning bidrage til at nå et mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget anvendes til at integrere klimamål, og bør bidrage til ambitionen om at 7,5 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme afsættes til biodiversitetsmål i 2024, og 10 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Midlerne fra FRO's egen finansieringsramme supplerer de investeringer, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til klimamålene. Disse midler bør bidrage fuldt ud til opfyldelsen af dette mål sammen med de midler, der overføres på frivilligt grundlag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (7), og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (8). I denne forbindelse bør FRO støtte aktiviteter, som overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og ikke væsentligt skader miljømålene som defineret i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (9), og som sikrer omstillingen til en lavemissionsøkonomi på vejen mod at opnå en klimaneutral Union senest i 2050.

(7)

Midlerne fra FRO bør supplere de midler, der er til rådighed under samhørighedspolitikken.

(8)

Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er eller indtil for nylig har været stærkt afhængige af fossilt brændsel eller drivhusgasintensive industrielle aktiviteter, som skal udfases, eller medlemsstater, som er nødt til at tilpasse sig som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som mangler de finansielle midler til at gøre dette. FRO bør derfor dække alle medlemsstater, men fordelingen af dens finansielle midler bør fokusere på de områder, som er mest berørt af klimaomstillingsprocessen, og denne fordeling bør afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til en klimaneutral økonomi.

(9)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget i medfør af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(10)

For at sikre en effektiv anvendelse af FRO-midlerne bør adgangen til FRO være begrænset til 50 % af den nationale tildeling til de medlemsstater, der endnu ikke har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen, i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen om en klimaneutral Union senest i 2050, idet de øvrige 50 % stilles til rådighed for programmering efter accept af en sådan forpligtelse. Såfremt en medlemsstat ikke senest den 31. december i et hvilket som helst år fra 2022 har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen om en klimaneutral Union senest i 2050, bør budgetforpligtelsen for det foregående år frigøres i sin helhed det følgende år for at sikre retfærdighed og ligebehandling af medlemsstaterne.

(11)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (11) og inden for rammerne af de midler, der er tildelt heri, bør foranstaltninger til genopretning og resiliens i henhold til FRO gennemføres således, at de imødegår virkningerne af covid-19-krisen, der er uden fortilfælde. Disse supplerende midler bør anvendes på en sådan måde, at fristerne i nævnte forordning overholdes.

(12)

Denne forordning bør fastlægge investeringstyper, for hvilke udgiftsstøtte fra FRO vil være tilladt. Alle støttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klimamæssige, miljømæssige og sociale forpligtelser og prioriteter. Listen over investeringer bør omfatte investeringer, der støtter de lokale økonomier ved at stimulere deres eget vækstpotentiale i overensstemmelse med de respektive strategier for intelligent specialisering, herunder bæredygtig turisme, hvor det er relevant. Investeringerne skal være bæredygtige på lang sigt, idet der tages hensyn til samtlige målsætninger i den europæiske grønne pagt. De finansierede projekter bør bidrage til omstilling til en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi, herunder foranstaltninger, der har til formål at øge ressourceeffektiviteten. Affaldsforbrænding bør ikke modtage støtte, da denne aktivitet tilhører den nedre del af hierarkiet i den cirkulære affaldsøkonomi. Konsulenttjenester, der bidrager til gennemførelsen af foranstaltninger, som støttes af FRO, bør være støtteberettigede. Renaturering af områder, udvikling af grøn infrastruktur og vandforvaltning bør kunne støttes som del af et projekt om landskabsretablering. Når der ydes støtte til energieffektivitetsforanstaltninger fra FRO, bør fonden kunne støtte investeringer, som bidrager til at mindske energifattigdom, primært gennem energieffektivitetsforbedringer af boligmassen. FRO bør også kunne støtte udviklingen af innovative lagringsteknologier.

(13)

For at beskytte de borgere, der er mest sårbare over for klimaomstillingen, bør FRO også omfatte opkvalificering og omskoling, herunder uddannelse, af de berørte arbejdstagere, uanset om de stadig er i beskæftigelse eller har mistet deres arbejde på grund af omstillingen. FRO bør sigte mod at hjælpe dem med at tilpasse sig nye beskæftigelsesmuligheder. FRO bør også yde passende former for støtte til jobsøgende, herunder hjælp til jobsøgning og aktiv inklusion af dem på arbejdsmarkedet. Alle jobsøgende, der har mistet deres arbejde i sektorer, som er berørt af omstillingen i en region, der er omfattet af den territoriale plan for retfærdig omstilling, bør kunne modtage støtte fra FRO, også selv om de afskedigede arbejdstagere ikke har bopæl i den pågældende region. Der bør tages behørigt hensyn til borgere, der risikerer at blive ramt af energifattigdom, navnlig i forbindelse med gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på forbedrede vilkår i socialt boligbyggeri.

(14)

Støtte til aktiviteter inden for uddannelse og social inklusion bør tillades, ligesom støtte til social infrastruktur med henblik på børnepasnings- og ældreplejefaciliteter og i uddannelsescentre, forudsat at disse aktiviteter er behørigt begrundet i de territoriale planer for retfærdig omstilling. For så vidt angår ældrepleje bør princippet om at fremme pleje i nærmiljøet fastholdes. Sociale og offentlige tjenester inden for disse områder vil kunne komplettere investeringssammensætningen. Al støtte inden for disse områder bør kræve en passende begrundelse i de territoriale planer for retfærdig omstilling og bør følge målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(15)

Ligestilling mellem kønnene bør fremmes for at tage hånd om kvinders specifikke situation og rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og iværksætteri samt ligeløn spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre lige muligheder. FRO bør også være særlig opmærksom på sårbare grupper, der rammes uforholdsmæssigt hårdt af de negative virkninger af omstillingen såsom arbejdstagere med handicap. Minesamfundenes identitet skal bevares, og der skal værnes om kontinuiteten i tidligere og fremtidige samfund. Dette indebærer særlig opmærksomhed på deres materielle og immaterielle arv inden for minedrift, herunder kulturen.

(16)

For at fremme den økonomiske diversificering af områder, der påvirkes af omstillingen, bør FRO yde støtte til virksomheder og økonomiske interessenter, herunder gennem støtte til produktive investeringer i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (12) (SMV'er). Produktive investeringer bør forstås som faste investeringer eller investeringer i virksomheders immaterielle aktiver med henblik på produktion af varer og tjenesteydelser, hvorved der bidrages til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. For andre virksomheder end SMV'er bør der kun ydes støtte til produktive investeringer, hvis de er nødvendige for at afbøde tab af arbejdspladser som følge af omstillingen ved at skabe eller beskytte et betydeligt antal job, og hvis de ikke fører til eller er et resultat af flytning. Investeringer i eksisterende industrianlæg, herunder anlæg, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, bør tillades, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen inden 2050 og ligger væsentligt under de relevante benchmarks, der er oprettet til gratistildeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (13), og hvis de resulterer i beskyttelse af et betydeligt antal job. Enhver sådan investering bør begrundes i overensstemmelse hermed i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling. For at beskytte integriteten af det indre marked og samhørighedspolitikken bør støtte til virksomheder være forenelige med Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF, og navnlig bør støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er begrænses til virksomheder i områder, der er udpeget som støttede områder med henblik på artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF.

(17)

For at sikre fleksibilitet i programmeringen af FRO-midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør det være muligt at udarbejde et selvstændigt FRO-program eller at programmere FRO-midler i én eller flere særlige prioriteter inden for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden. I henhold til forordning (EU) 2021/1060 kan FRO-midler på frivilligt grundlag styrkes med supplerende finansiering fra EFRU og ESF+. I så fald bør de respektive beløb, der overføres fra EFRU og ESF+, være i overensstemmelse med den type operationer, der er fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling.

(18)

FRO-støtten bør være betinget af en effektiv gennemførelse af en omstillingsproces i et specifikt område med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi. I den forbindelse bør medlemsstaterne i social dialog og i samarbejde med de relevante interessenter i overensstemmelse med relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060 om partnerskab og med støtte fra Kommissionen udarbejde territoriale planer for retfærdig omstilling, der fastsætter omstillingsprocessen i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Med henblik herpå bør Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling, som bygger videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling for at muliggøre bilateral og multilateral udveksling af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer. Medlemsstaterne bør sikre, at kommuner og byer inddrages i gennemførelsen af FRO-midlerne, og at der tages hensyn til deres behov i forbindelse hermed.

(19)

De territoriale planer for retfærdig omstilling bør identificere de mest negativt påvirkede området, hvor FRO-støtten bør koncentreres, og beskrive de specifikke tiltag, der skal træffes for at nå Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, navnlig med hensyn til omlægning eller lukning af anlæg, der omfatter produktion af fossilt brændsel eller andre drivhusgasintensive aktiviteter. Disse områder bør defineres præcist og svare til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (»NUTS 3-regioner«), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (14) eller bør være dele deraf. Planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af disse områders udfordringer og behov, idet der tages hensyn til affolkningsrisici, og identificere den type operationer, der er nødvendige for at bidrage til jobskabelse på niveau med støttemodtagerne af planen, og på en måde, der sikrer en sammenhængende udvikling af klimaresistente økonomiske aktiviteter, der også er i overensstemmelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og målsætningerne i den europæiske grønne pagt. Når sådanne områder identificeres, bør der lægges yderligere vægt på de særlige kendetegn for øer, øområder og regioner i den yderste periferi, hvor de geografiske og socioøkonomiske karakteristika kan nødvendiggøre en anden tilgang for at støtte omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi. Kun investeringer i overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling bør modtage finansiel støtte fra FRO. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør være en del af de programmer (støttet, alt efter omstændighederne, af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden eller FRO), der godkendes af Kommissionen.

(20)

For at øge resultatorienteringen i brugen af FRO-midler bør Kommissionen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne anvende finansielle korrektioner i tilfældet af alvorlig underopfyldelse af de mål, der er fastsat i FRO's specifikke målsætning.

(21)

For at fastlægge en passende finansiel ramme for FRO bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte den årlige fordeling af midler til rådighed pr. medlemsstat.

(22)

Målet for denne forordning, nemlig at støtte mennesker, økonomi og miljø i områder, der står over for økonomisk og social forandring i deres omstilling til en klimaneutral økonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og de mindst begunstigede områders tilbageståenhed samt grænserne for medlemsstaternes og områdernes økonomiske ressourcer, men på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse, der omfatter flere EU-fonde under delt forvaltning, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre de EU-fonde, der er omfattet af denne forordning, på en koordineret og harmoniseret måde, og for at forordningen kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning opretter Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) til at yde støtte til mennesker, økonomier og miljø i områder, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod Unionens 2030-mål for energi og klima som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (15) og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050.

Den fastlægger den specifikke målsætning for FRO, fondens geografiske dækning og midler, omfanget af dens støtte med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/1060, samt særlige bestemmelser om programmering og indikatorer, der er nødvendige for overvågningen.

Artikel 2

Specifik målsætning

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/1060 skal FRO bidrage til den specifikke målsætning om at »give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 på grundlag af Parisaftalen«.

Artikel 3

Geografisk dækning og midler under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

1.   FRO skal støtte målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle medlemsstater.

2.   De midler til FRO under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, udgør 7 500 000 000 EUR i 2018-priser som fastsat i artikel 110, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2021/1060.

3.   De i stk. 2 omhandlede midler kan efter omstændighederne forhøjes med supplerende midler, der er afsat på EU-budgettet, og med andre midler i henhold til den gældende basisretsakt.

4.   Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af den årlige fordeling af midler til rådighed, herunder eventuelle supplerende midler, jf. stk. 3, pr. medlemsstat i overensstemmelse med de tildelinger, der er fastsat i bilag I.

Artikel 4

Midler fra Den Europæiske Unions genopretningsinstrument

1.   De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2094, gennemføres i henhold til denne forordning med et beløb på 10 000 000 000 EUR i 2018-priser som omhandlet i artikel 109, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/1060, jf. dog artikel 3, stk. 3, 4, 7 og 9 i forordning (EU) 2020/2094.

Dette beløb anses som andre midler, jf. nærværende forordnings artikel 3, stk. 3. Som fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094 udgør dette beløb eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på artikel 21, stk. 5, i finansforordningen.

2.   Beløbet nævnt i nærværende artikels stk. 1 stilles til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for årene 2021-2023 i tillæg til de midler, der er omhandlet i artikel 3, som følger:

2021: 2 000 000 000 EUR

2022: 4 000 000 000 EUR

2023: 4 000 000 000 EUR.

Et beløb på 15 600 000 EUR i 2018-priser stilles til rådighed til administrationsudgifter fra de midler, der er omhandlet i første afsnit.

3.   Den årlige fordeling mellem medlemsstaterne af det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, indgår i den i artikel 3, stk. 4, omhandlede kommissionsafgørelse i overensstemmelse med de tildelinger, der er fastsat i bilag I.

4.   Uanset finansforordningens artikel 14, stk. 3, finder frigørelsesreglerne i afsnit VII, kapitel IV, i forordning (EU) 2021/1060 anvendelse på de budgetmæssige forpligtelser baseret på de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede midler. Uanset finansforordningens artikel 12, stk. 4, litra c), må disse midler ikke anvendes til et efterfølgende program eller et efterfølgende tiltag.

5.   Betalinger til programmer opføres under den tidligst åbne forpligtelse for FRO, idet der begyndes med forpligtelserne fra de midler, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, indtil de er opbrugt.

Artikel 5

Grøn belønningsmekanisme

1.   Hvis midlerne til FRO forhøjes inden den 31. december 2024 i medfør af artikel 3, stk. 3, fordeles de supplerende midler mellem medlemsstaterne på grundlag af de nationale andele, der er fastsat i bilag I.

2.   Hvis midlerne til FRO forhøjes efter den 31. december 2024 i medfør af denne forordnings artikel 3, stk. 3, fordeles de supplerende midler mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, på grundlag af ændringen i drivhusgasemissioner fra deres industrianlæg i perioden fra 2018 til det seneste år, for hvilket der foreligger data, som rapporteret i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (16). Ændringen i drivhusgasemissionerne for hver medlemsstat beregnes ved at sammenlægge drivhusgasemissionerne udelukkende fra de NUTS 3-regioner, der er identificeret i de territoriale planer for retfærdig omstilling i henhold til nærværende forordnings artikel 11, stk. 1.

Tildelingen af supplerende midler til hver medlemsstat fastsættes i overensstemmelse med følgende:

a)

for medlemsstater, der har opnået reduktion af drivhusgasemissioner beregnes den reduktion af drivhusgasemissioner, som hver enkelt medlemsstat har opnået, ved at udtrykke niveauet for drivhusgasemissioner for det seneste referenceår som en procentdel af de drivhusgasemissioner, der blev observeret i 2018; for medlemsstater, der ikke har opnået en reduktion af drivhusgasemissioner, fastsættes denne procentdel til 100 %

b)

den endelige andel for hver medlemsstat beregnes ved at dividere nationale andele fastsat i bilag I med de procentdele, der følger af litra a) og

c)

resultatet af beregningen i henhold til litra b) reskaleres, så det giver 100 %.

3.   Medlemsstaterne medtager de supplerende midler i deres programmer og indgiver ændringer af programmet i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060.

Artikel 6

Særlige tildelinger til regioner i den yderste periferi og øer

Når medlemsstaterne udarbejder deres territoriale planer for retfærdig omstilling i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, skal de tage særligt hensyn til situationen for øer og regioner i den yderste periferi, som står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, under hensyntagen til deres specifikke behov som anerkendt i artikel 174 og 349 i TEUF.

Når medlemsstaterne medtager sådanne områder i deres territoriale planer for retfærdig omstilling, fastsætter de det specifikke beløb, der tildeles disse områder, med den dertilhørende begrundelse, idet der tages hensyn til disse områders specifikke udfordringer.

Artikel 7

Betinget adgang til midler

1.   Hvis en medlemsstat ikke har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen om en klimaneutral Union senest i 2050, stilles kun 50 % af de årlige tildelinger for den pågældende medlemsstat, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 3, til rådighed for programmering og medtages i prioriteterne.

Uanset denne forordnings artikel 10, stk. 1, medtages de resterende 50 % af de årlige midler ikke i prioriteterne. I sådanne tilfælde skal de programmer, som støttes af FRO og indgives efter artikel 21 i forordning (EU) 2021/1060, kun omfatte 50 % af de årlige FRO-midler i den tabel, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, litra g), nr. ii) i nævnte forordning. I den tabel, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, litra g), nr. i), i nævnte forordning, skal de midler, der er til rådighed til programmering, og de midler, der ikke skal programmeres, angives særskilt.

2.   Kommissionen godkender kun programmer, der indeholder en FRO-prioritet eller enhver ændring heraf, hvis kravene i den programmerede andel af tildelingen efter stk. 1 overholdes.

3.   Så snart medlemsstaten har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen om en klimaneutral Union senest i 2050, kan den indgive en anmodning om ændring af hvert program, der støttes af FRO i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, og medtage de ikkeprogrammerede midler, som ikke er blevet frigjort.

4.   Budgetmæssige forpligtelser indgås på grundlag af den tabel, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, litra g), nr. i), i forordning (EU) 2021/1060. Forpligtelserne vedrørende de ikkeprogrammerede midler må ikke anvendes til betalinger og må ikke medtages i grundlaget for beregningen af forfinansieringen efter artikel 90 i nævnte forordning, før de stilles til rådighed for programmering i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

Uanset artikel 105 i (EU) 2021/1060 frigøres budgetmæssige forpligtelser for det foregående år, som vedrører ikkeprogrammerede midler, i deres helhed i det følgende år, hvis en medlemsstat ikke senest den 31. december i et givet år fra 2022 har forpligtet sig til at gennemføre målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050.

Artikel 8

Anvendelsesområde for støtte

1.   FRO må kun støtte aktiviteter, der er direkte knyttet til dens specifikke målsætning som fastsat i artikel 2, og som bidrager til gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11.

2.   I overensstemmelse med stk. 1 må FRO kun støtte følgende aktiviteter:

a)

produktive investeringer i SMV'er, herunder mikrovirksomheder og nystartede virksomheder, som fører til økonomisk diversificering, modernisering og omstilling

b)

investeringer i etablering af nye virksomheder, herunder gennem virksomhedsinkubatorer og konsulenttjenester, som fører til jobskabelse

c)

investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder ved universiteter og offentlige forskningsorganisationer, og fremme af overførsel af avancerede teknologier

d)

investeringer i anvendelse af teknologi såvel som i systemer og infrastrukturer til økonomisk overkommelig ren energi, herunder energilagringsteknologier, og i nedbringelse af drivhusgasemissioner

e)

investeringer i vedvarende energi i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (17), herunder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat heri, og i energieffektivitet, herunder med henblik på at mindske energifattigdom

f)

investeringer i intelligent og bæredygtig lokal mobilitet, herunder dekarbonisering af den lokale transportsektor og dens infrastruktur

g)

renovering og opgradering af fjernvarmenet med henblik på at forbedre fjernvarmesystemers energieffektivitet og investeringer i varmeproduktion, forudsat at varmeproduktionsanlægget udelukkende forsynes fra vedvarende energikilder

h)

investeringer i digitalisering, digital innovation og digital konnektivitet

i)

investeringer i projekter vedrørende regenerering og dekontaminering af brownfieldområder, landskabsretablering og herunder, om nødvendigt, grøn infrastruktur og nye anvendelser under hensyntagen til »forureneren betaler-princippet«

j)

investeringer i forbedring af den cirkulære økonomi, herunder gennem affaldsforebyggelse, reduktion, ressourceeffektivitet, genbrug, reparation og genanvendelse

k)

opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og jobsøgende

l)

hjælp til jobsøgning for jobsøgende

m)

aktiv inklusion af jobsøgende

n)

teknisk bistand

o)

andre aktiviteter inden for uddannelse og social inklusion, herunder, hvor det er behørigt begrundet, investeringer i infrastruktur med henblik på uddannelsescentre, børnepasnings- og ældreplejefaciliteter som angivet i territoriale planer for retfærdig omstilling, jf. artikel 11.

Derudover kan FRO i områder, der er udpeget som støtteberettigede områder med henblik på artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF, yde støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 2, litra h). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 og til at nå relaterede miljømål, hvis støtte hertil er nødvendig for jobskabelse i det identificerede område, og hvis de ikke fører til flytning som defineret i henhold til artikel 2, nr. 27), i forordning (EU) 2021/1060.

FRO kan også støtte investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 2, litra i). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling.

Artikel 9

Undtagelse fra anvendelsesområdet

FRO må ikke yde støtte til:

a)

dekommissionering eller opførelse af atomkraftværker

b)

fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksvarer

c)

en kriseramt virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (18), medmindre den er tilladt i henhold til midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at afhjælpe særlige omstændigheder, eller i henhold til de minimis-støtte til investeringer, der mindsker energiomkostninger i forbindelse med energiomstillingsprocessen

d)

investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossilt brændsel.

Artikel 10

Programmering af FRO-midlerne

1.   FRO-midlerne programmeres for de kategorier af regioner, hvor de pågældende områder er beliggende, på grundlag af territoriale planer for retfærdig omstilling, der er fastlagt i henhold til artikel 11 og godkendt af Kommissionen som led i et program eller en programændring. De programmerede midler skal ydes i form af et eller flere specifikke programmer eller en eller flere prioriteter inden for programmer.

Kommissionen godkender kun et program eller en eventuel ændring dertil, hvor identificeringen af de områder, der påvirkes mest negativt af omstillingsprocessen, og som er indeholdt i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling, er behørigt begrundet, og hvor den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling er i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan.

2.   En FRO-prioritet eller -prioriteter omfatter de FRO-midler, der udgøres af hele eller dele af FRO-tildelingen til medlemsstaterne, og de midler, der er overført i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/1060. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO, må ikke overstige tre gange størrelsen af støtten fra FRO til denne prioritet, bortset fra de midler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 1.

3.   I overensstemmelse med artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 må medfinansieringssatsen, der er gældende for en region, hvor det eller de områder, der er identificeret i de territoriale planer for retfærdig omstilling, jf. nærværende forordnings artikel 11, er beliggende, for FRO's prioritet eller prioriteter ikke være højere end

a)

85 % for mindre udviklede regioner

b)

70 % for overgangsregioner

c)

50 % for mere udviklede regioner.

Artikel 11

Territoriale planer for retfærdig omstilling

1.   Medlemsstaterne skal sammen med de relevante lokale og regionale myndigheder fra de berørte områder udarbejde en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, som dækker et eller flere berørte områder, der svarer til NUTS 3-regioner eller dele heraf, i overensstemmelse med modellen i bilag II. Disse områder skal være dem, der påvirkes mest negativt baseret på de økonomiske og sociale virkninger som følge af omstillingen, navnlig hvad angår den forventede arbejdstagertilpasning eller tab af arbejdspladser i produktion og anvendelse af fossilt brændsel og behovet for omlægning af produktionsprocesserne for de industrianlæg, der har den højeste drivhusgasintensitet.

2.   En territorial plan for retfærdig omstilling skal indeholde følgende elementer:

a)

en beskrivelse af omstillingsprocessen på nationalt plan til en klimaneutral økonomi, herunder en tidsplan for de vigtigste omstillingstrin hen imod Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, som er i overensstemmelse med den seneste udgave af den integrerede nationale energi- og klimaplan

b)

en begrundelse for at identificere de områder, der påvirkes mest negativt af den omstillingsproces, der er omhandlet i dette stykkes litra a), og som skal støttes af FRO i henhold til stk. 1

c)

en vurdering af de omstillingsudfordringer, som de mest negativt påvirkede identificerede områder står over for, herunder de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, med angivelse af det potentielle antal af berørte job og tabte arbejdspladser, affolkningsrisici, og udviklingsbehov og målsætninger, der skal nås inden 2030, og i forbindelse med omlægningen eller lukningen af drivhusgasintensive aktiviteter i disse områder

d)

en beskrivelse af det forventede bidrag fra FRO-støtten til afhjælpning af de sociale, demografiske, økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, herunder det forventede bidrag i form af jobskabelse og -bevarelse

e)

en vurdering af planens overensstemmelse med andre relevante nationale, regionale eller territoriale strategier og planer

f)

en beskrivelse af de forvaltningsmekanismer, der består af partnerskabsaftalerne, de planlagte overvågnings- og evalueringsforanstaltninger og de ansvarlige organer

g)

en beskrivelse af, hvilken type operationer der påtænkes, og deres forventede bidrag, der afbøder virkningerne af omstillingen

h)

hvis der skal ydes støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, en vejledende liste over operationer og virksomheder, der skal støttes og en begrundelse for nødvendigheden af en sådan støtte ved hjælp af en mangelanalyse, der godtgør, at det forventede tab af arbejdspladser vil overstige det forventede antal job, der skabes uden investeringen

i)

hvis der skal ydes støtte til investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, en liste over operationer, der skal støttes, og en begrundelse for, at de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi og medfører en væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner, der ligger væsentligt under de relevante benchmarks, der er fastsat for gratistildeling i henhold til direktiv 2003/87/EF, og forudsat at disse operationer er nødvendige for at beskytte et betydeligt antal arbejdspladser

j)

synergier og komplementaritet med andre relevante EU-programmer for at imødekomme identificerede udviklingsbehov, og

k)

synergier og komplementaritet med planlagt støtte fra de andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling.

3.   Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af territoriale planer for retfærdig omstilling inddrages de relevante partnere i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2021/1060 og, hvis det er relevant, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.

4.   Territoriale planer for retfærdig omstilling skal være i overensstemmelse med de relevante territoriale strategier, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2021/1060, og relevante strategier for intelligent specialisering, de integrerede nationale energi- og klimaplaner og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Hvis opdateringen af en national integreret energi- og klimaplan i medfør af artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 kræver en revision af en territorial plan for retfærdig omstilling, foretages denne revision som led i midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060.

5.   Hvis medlemsstater har til hensigt at gøre brug af muligheden for at modtage støtte i henhold til de andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling, skal deres territoriale planer for retfærdig omstilling angive, hvilke sektorer og tematiske områder, der påtænkes støttet i henhold til disse søjler.

Artikel 12

Indikatorer

1.   Der anvendes fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag III, og, hvor dette er behørigt begrundet i den territoriale plan for retfærdig omstilling, programspecifikke output- og resultatindikatorer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, andet afsnit, litra a), artikel 22, stk. 3, litra d), nr. ii), og artikel 42, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/1060.

2.   For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 er kumulative. Målene må ikke revideres, efter at en anmodning om programændring, der er indgivet i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, er blevet godkendt af Kommissionen.

3.   Hvis en FRO-prioritet støtter de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra k), l) eller m), indberettes data vedrørende indikatorerne for deltagere kun, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, som kræves i henhold til bilag III, er tilgængelige.

Artikel 13

Finansielle korrektioner

Kommissionen kan på grundlag af en gennemgang af programmets endelige performancerapport foretage finansielle korrektioner i overensstemmelse med artikel 104 i forordning (EU) 2021/1060, hvis mindre end 65 % af det fastsatte mål for en eller flere outputindikatorer er nået.

Finansielle korrektioner skal stå i forhold til resultaterne og må ikke anvendes, hvis den manglende opfyldelse af mål skyldes indvirkningen af socioøkonomiske eller miljømæssige faktorer, væsentlige ændringer i de økonomiske eller miljømæssige forhold i den pågældende medlemsstat eller force majeure, der i alvorlig grad påvirker gennemførelsen af de pågældende prioriteter.

Artikel 14

Gennemgang

Kommissionen gennemgår senest den 30. juni 2025 gennemførelsen af FRO med hensyn til den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til eventuelle ændringer i forordning (EU) 2020/852 og Unionens klimamål fastsat i en Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) nr. 401/2009 og forordning (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) og udviklingen i gennemførelsen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa. På dette grundlag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som kan ledsages af lovgivningsforslag.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT C 290 af 1.9.2020, s. 1.

(2)  EUT C 311 af 18.9.2020, s. 55 og EUT C 429 af 11.12.2020, s. 240.

(3)  EUT C 324 af 1.10.2020, s. 74.

(4)  Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.6.2021.

(5)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (se side 159 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om Samhørighedsfonden (se side 60 i denne EUT).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (se side 21 i denne EUT).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23).

(12)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(18)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).


BILAG I

MEDLEMSSTATSTILDELINGER

 

Tildelinger fra EU-genopretningsinstrumentet

Tildelinger fra FFR-midler

Tildelinger i alt

Medlemsstaternes andel af det samlede beløb

Belgien

95

71

166

0,95  %

Bulgarien

673

505

1 178

6,73  %

Tjekkiet

853

640

1 493

8,53  %

Danmark

46

35

81

0,46  %

Tyskland

1 288

966

2 254

12,88  %

Estland

184

138

322

1,84  %

Irland

44

33

77

0,44  %

Grækenland

431

324

755

4,31  %

Spanien

452

339

790

4,52  %

Frankrig

535

402

937

5,35  %

Kroatien

97

72

169

0,97  %

Italien

535

401

937

5,35  %

Cypern

53

39

92

0,53  %

Letland

100

75

174

1,00  %

Litauen

142

107

249

1,42  %

Luxembourg

5

4

8

0,05  %

Ungarn

136

102

237

1,36  %

Malta

12

9

21

0,12  %

Nederlandene

324

243

567

3,24  %

Østrig

71

53

124

0,71  %

Polen

2 000

1 500

3 500

20,00  %

Portugal

116

87

204

1,16  %

Rumænien

1 112

834

1 947

11,12  %

Slovenien

134

101

235

1,34  %

Slovakiet

239

179

418

2,39  %

Finland

242

182

424

2,42  %

Sverige

81

61

142

0,81  %

EU-27

10 000

7 500

17 500

100,00  %

Tildelinger i mio. EUR, i 2018-priser og før fradrag af udgifter til teknisk bistand og administration (de samlede beløb stemmer ikke nødvendigvis overens på grund af afrunding)


BILAG II

MODEL FOR TERRITORIALE PLANER FOR RETFÆRDIG OMSTILLING

1.   

Oversigt over omstillingsprocessen og identificering af de mest negativt påvirkede områder i medlemsstaten

Fritekstfelt [12000]

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra a)

1.1.

Oversigt over den forventede omstillingsproces hen imod Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og andre eksisterende planer for omstilling med en tidsplan for ophør eller nedskalering af aktiviteter såsom kul- og brunkulsminedrift eller kulfyret elproduktion

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra b)

1.2.

Identificering af de områder, der forventes at blive påvirket mest negativt, og begrundelse af dette valg med et tilsvarende skøn over de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger baseret på oversigten i afsnit 1.1

Ref.: artikel 6

1.3.

Identificering af regioner i den yderste periferi og øer med særlige udfordringer inden for de områder, der er anført i punkt 1.1, og de specifikke beløb, der er tildelt disse områder, med tilhørende begrundelse

2.   

Vurdering af omstillingsudfordringer for hvert af de identificerede områder

2.1.   

Vurdering af de økonomiske, sociale og territoriale virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra c)

Fritekstfelt [12000]

Identificering af de økonomiske aktiviteter og erhvervssektorer, der påvirkes, idet der skelnes mellem:

sektorer i tilbagegang, der forventes at indstille eller foretage en betydelig nedskalering af deres aktiviteter i forbindelse med omstillingen, herunder en tilhørende tidsplan

sektorer under omlægning, der forventes at gennemgå en omlægning af deres aktiviteter, processer og output

For hver af de to typer af sektorer:

forventede tab af arbejdspladser og omskolingsbehov under hensyntagen til prognoser for færdighedsbehov

potentiale for økonomisk diversificering og udviklingsmuligheder

2.2.   

Udviklingsbehov og -målsætninger for 2030 med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra d)

Fritekstfelt [6000]

udviklingsbehov til imødegåelse af omstillingsudfordringerne

målsætninger og forventede resultater ved gennemførelse af FRO-prioriteten, herunder det forventede bidrag i form af jobskabelse og —bevarelse.

2.3.   

Sammenhæng med andre relevante nationale, regionale eller territoriale strategier og planer

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra e)

Fritekstfelt [6000]

strategier for intelligent specialisering

territoriale strategier, jf. artikel 29 i forordning (EU) 2021/…

andre regionale eller nationale udviklingsplaner.

2.4.   

Planlagte operationstyper

Fritekstfelt [12000]

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra g)

planlagte operationstyper og deres forventede bidrag til at afbøde virkningerne af omstillingen

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra h)

Udfyldes kun, hvis der ydes støtte til andre produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er:

en vejledende liste over operationer og virksomheder, der skal støttes, og for hver af dem en begrundelse for nødvendigheden af en sådan støtte ved hjælp af en mangelanalyse, der godtgør, at det forventede tab af arbejdspladser overstiger det forventede antal arbejdspladser, der skabes, hvis denne investering ikke gennemføres

Ajourfør eller udfyld dette punkt ved revision af de territoriale planer for retfærdig omstilling, afhængigt af beslutningen om at yde en sådan støtte.

Ref.: artikel 11, stk. 2), litra i)

Udfyldes kun, hvis der ydes støtte til investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de go, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF:

en liste over operationer, der skal støttes, og en begrundelse for, at de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi og fører til væsentlige reduktioner i drivhusgasemissionerne, der ligger væsentligt under de relevante benchmarks, som fastlagt til gratis kvotetildeling i henhold til direktiv 2003/87/EF, og forudsat at de er nødvendige for at beskytte et betydeligt antal job

Ajourfør eller udfyld dette punkt ved revision af de territoriale planer for retfærdig omstilling, afhængigt af beslutningen om at yde en sådan støtte.

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra j)

synergier og komplementaritet mellem de planlagte operationer og andre relevante EU-programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse (støtte til omstillingsprocessen), andre finansieringsinstrumenter (EU's Moderniseringsfond vedrørende Emissionshandel) for at imødekomme identificerede udviklingsbehov

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra k), og artikel 11, stk. 5

synergier og komplementaritet med planlagt støtte fra de andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling

sektorer og tematiske områder, der påtænkes støttet i henhold til de andre søjler

3.   

Forvaltningsmekanismer

Ref.: artikel 11, stk. 2, litra f)

Fritekstfelt [5000]

3.1.   

Partnerskab

ordninger for inddragelse af partnere i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af den territoriale plan for retfærdig omstilling

resultat af offentlige høringer

3.2.   

Overvågning og evaluering

planlagte overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder indikatorer til måling af planens evne til at opfylde dens målsætninger

3.3.   

Koordinations- og overvågningsorgan/-organer

Organ eller organer med ansvar for at koordinere og overvåge gennemførelsen af planen og deres rolle

4.   

Programspecifikke output- eller resultatindikatorer

Ref.: artikel 12, stk. 1

Udfyldes kun, hvis der er planer om programspecifikke indikatorer:

begrundelse for nødvendigheden af programspecifikke output- eller resultatindikatorer på grundlag af de planlagte operationstyper

Tabel 1

Outputindikatorer

Specifik målsætning

ID [5]

Indikator [255]

Måleenhed

Delmål (2024)

Mål (2029)

 

 

 

 

 

 

Tabel 2

Resultatindikatorer

Specifik målsætning

ID [5]

Indikator [255]

Måleenhed

Referencescenarie eller -værdi

Referenceår

Mål (2029)

Datakilde [200]

Bemærkninger [200]

 

 

 

 

 

 

 

 

 


BILAG III

FÆLLES OUTPUTINDIKATORER (RCO) OG FÆLLES RESULTATINDIKATORER (RCR) FOR FONDEN FOR RETFÆRDIG OMSTILLING (1)

Fælles outputindikator for REGIO (RCO) og fælles resultatindikatorer for REGIO (RCR)

Output

Resultater

RCO 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder)  (*1)

RCO 02 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af tilskud

RCO 03 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af finansielle instrumenter

RCO 04 — Virksomheder, der har modtaget ikkefinansiel støtte

RCO 05 — Nye virksomheder, der har modtaget støtte

RCO 07 — Forskningsorganisationer, der deltager i fælles forskningsprojekter

RCO 10 — Virksomheder, der samarbejder med forskningsorganisationer

RCO 121 — Virksomheder, der ydes støtte til med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF

RCR 01 — Skabte job i enheder, der har modtaget støtte

RCR 102 — Skabte forskningsjob i enheder, der har modtaget støtte

RCR 02 — Private investeringer, som svarer til offentlig støtte (herunder tilskud og finansielle instrumenter) (*1)

RCR 03 — Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der indfører produkt- eller procesinnovation

RCR 04 — SMV'er, der indfører markedsførings- eller organisationsinnovation

RCR 05 — SMV'er, der innoverer internt

RCR 06 — Patentansøgninger, der er indgivet

RCR 29a — Anslåede drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, hos virksomheder, der ydes støtte til

RCR 13 — Virksomheder, der opnår høj digital intensitet

RCR 11 — Brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer

RCR 12 — Brugere af nye og opgraderede digitale tjenester, produkter

RCO 15 — Etableret inkubationskapacitet

RCR 17 — Nye virksomheder, der har overlevet på markedet

RCR 18 — SMV'er, der anvender inkubationstjenester, efter at inkubatoren er etableret

RCO 101 — SMV'er, der investerer i færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri

RCR 97 — Lærepladser, der har modtaget støtte i SMV'er

RCR 98 — SMV-personale, der har afsluttet en uddannelse i færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri (efter type af færdighed: teknisk, ledelsesmæssig, iværksætteri, grøn, anden) (*1)

RCO 18 — Boliger med forbedret energimæssig ydeevne

RCO 19 — Offentlige bygninger med forbedret energimæssig ydeevne

RCO 20 — Nyetablerede eller forbedrede fjernvarme- og fjernkøleledninger

RCO 104 — Antal højeffektive kraftvarmeproduktionsenheder

RCR 26 — Årligt primært energiforbrug (heraf boliger, offentlige bygninger, virksomheder, andet) (*1)

RCR 29 — Skønnede drivhusgasemissioner

RCO 22 — Yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi (herunder elektricitet og varme) (*1)

RCR 31 — Samlet produceret vedvarende energi (herunder elektricitet og varme) (*1)

RCR 32 — Yderligere driftskapacitet, der er installeret med henblik på vedvarende energi

RCO 34 — Yderligere kapacitet til genanvendelse af affald

RCO 107 — Investeringer i faciliteter til særskilt affaldsindsamling

RCO 119 — Affald forberedt til genbrug

RCR 47 — Genanvendt affald

RCR 48 — Affald brugt som råvarer

RCO 36 — Grøn infrastruktur, der modtager støtte til andre formål end tilpasning til klimaforandringer

RCO 38 — Areal af rehabiliterede landområder, der har modtaget støtte

RCO 39 — Areal, der er dækket af installerede systemer for overvågning af luftforurening

RCR 50 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet (*2)

RCR 52 — Rehabiliterede landområder anvendt til grønne områder, socialt boligbyggeri eller økonomiske eller andre formål

RCO 55 — Længde af nye sporvogns- og metrolinjer

RCO 56 — Længde af ombyggede eller moderniserede sporvogns- og metrolinjer

RCO 57 — Kapacitet af miljøvenligt rullende materiel til kollektiv offentlig transport

RCO 58 — Særlig cykelinfrastruktur, der har modtaget støtte

RCO 60 — Større og mindre byer med nye eller moderniserede digitaliserede bytransportsystemer

RCR 62 — Årligt antal brugere af ny eller moderniseret offentlig transport

RCR 63 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sporvogns- og metrolinjer

RCR 64 — Årligt antal brugere af særlig cykelinfrastruktur

RCO 61 — Areal af nye eller moderniserede arbejdsformidlingsfaciliteter

RCR 65 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede arbejdsformidlingsfaciliteter

RCO 66 — Lokalekapacitet af nye eller moderniserede børnepasningsfaciliteter

RCO 67 — Lokalekapacitet af nye eller moderniserede uddannelsesfaciliteter

RCR 70 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede børnepasningsfaciliteter

RCR 71 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede uddannelsesfaciliteter

RCO 113 — Befolkningsandel omfattet af projekter inden for rammerne af integrerede foranstaltninger til socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper, lavindkomsthusstande og ugunstigt stillede grupper (*2)

 

RCO 69 — Kapacitet af nye eller moderniserede sundhedsfaciliteter

RCO 70 — Kapacitet af nye eller moderniserede sociale faciliteter (bortset fra boliger)

RCR 72 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede e-sundhedsydelser

RCR 73 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sundhedsfaciliteter

RCR 74 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sociale faciliteter

Fælles umiddelbare outputindikatorer (EECO) og fælles umiddelbare resultatindikatorer (EECR) for deltagere  (2)  (3)

Output

Resultater

EECO 01 — arbejdsløse, herunder langtidsledige (*2)

EECO 02 — langtidsledige (*2)

EECO 03 — erhvervsinaktive (*2)

EECO 04 — beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende (*2)

EECO 05 — antal børn under 18 år (*2)

EECO 06 — unge mellem 18 og 29 år (*2)

EECO 07 — antal deltagere på 55 år og derover (*2)

EECO 08 — med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2) (*2)

EECO 09 — med sekundæruddannelse på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikketertiær uddannelse (ISCED 4) (*2)

EECO 10 — med tertiæruddannelse (ISCED 5-8) (*2)

EECO 11 — samlet antal deltagere  (4)

EECR 01 — deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen (*2)

EECR 02 — deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen (*2)

EECR 03 — deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen (*2)

EECR 04 — deltagere, der er i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart efter deltagelsen (*2)


(1)  Af præsentationsmæssige årsager grupperes indikatorerne for at gøre det lettere at matche indikatorerne i andre fondsspecifikke forordninger.

(*1)  Fordeling ikke påkrævet i forbindelse med programmering, men kun i forbindelse med indberetning.

(*2)  Indberettet data er personoplysninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(2)  Alle output- og resultatindikatorer for deltagere skal indberettes.

(3)  Alle personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinde, mand, ikkebinære personer, i overensstemmelse med national ret).

Hvis visse resultater ikke er mulige, behøver der ikke indsamles og indberettes data for de disse resultater.

Hvor det er relevant, kan fælles outputindikatorer baseres på målgruppen for operationen.

Når data indsamles fra registre eller lignede ressourcer, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.

(4)  Denne indikator beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.


30.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 231/21


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1057

af 24. juni 2021

om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 175, stk. 3, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens 20 hovedprincipper er struktureret i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, og social beskyttelse og inklusion. Søjlens 20 hovedprincipper bør fungere som ledetråd for tiltag under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af søjlen bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion og derved støtte økonomisk, territorial og social samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (»det europæiske semester«) som rammen til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer med henblik på at opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes af EU-finansiering eller national finansiering.

De bør også bidrage til, at EU-finansiering anvendes på en sammenhængende måde, og til at skabe størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der skal modtages, navnlig fra de programmer, som støttes af Unionen under, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, for hvilke de specifikke mål og anvendelsesområdet for støtten er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (4), ESF+, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), der er oprettet en Europa-Parlamentets og Rådets forordning, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), og InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (6) (InvestEU-programmet).

(3)

Der blev ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 (7) vedtaget reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjers tekst er blevet bragt i overensstemmelse med principperne i søjlen med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre det til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målene for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør ESF+ støtte medlemsstaterne ved at tage hensyn til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 2 og 4, i TEUF, og hvor det er relevant, de nationale reformprogrammer, der er understøttet af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og -aktiviteter, navnlig Kommissionens meddelelser af 10. juni 2016 med titlen »En ny dagsorden for færdigheder i Europa«, af 30. september 2020 om det europæiske uddannelsesområde og af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« samt Rådets henstillinger af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet, af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb, af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

(4)

Den 20. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner med titlen »En bæredygtig europæisk fremtid: EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i dens politikker, der håndterer globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« velkommen som et første skridt i retning af at integrere De Forenede Nationers (FN’s) verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip for alle EU-politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til gennemførelsen af verdensmålene ved bl.a. afskaffelse af ekstreme former for fattigdom (verdensmål 1), fremme af inklusiv kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5), fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle (verdensmål 8) og reduktion af ulighed (verdensmål 10).

(5)

Nylig og vedvarende udvikling har forværret de strukturelle udfordringer, der følger af den økonomiske globalisering, sociale uligheder, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk tilbagegang, arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt udfordringer, der stammer fra øgede misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter færdigheder og arbejdskraft i nogle sektorer og regioner, som særligt små og mellemstore virksomheder (SMV'er) oplever. Den grønne og den digitale omstilling og omdannelsen af Europas industrielle økosystemer vil sandsynligvis skabe mange nye muligheder, hvis de ledsages af de rette sæt af færdigheder og beskæftigelses- og socialpolitikker og -tiltag. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne, samtidig med at der tages hensyn til økonomisk og industriel bæredygtighed og arbejdskraftmobilitet og sigtes mod at skabe et kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarked.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (8) etablerer rammerne for indsats for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (9), EHFAF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning og fastlægger navnlig de politiske målsætninger og reglerne vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte ESF+'s generelle mål og de specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens almindelige budget (EU-budgettet), herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter. Samfinansiering af tilskud kan ydes fra støttemodtagernes egne midler, indtægter fra projektet eller finansielle bidrag eller bidrag i form af naturalydelser fra tredjemand. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-programmer skal finansforordningen finde anvendelse på tiltag, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.

(8)

Denne forordnings EU-finansieringsformer og gennemførelsesmetoder bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a). For at gennemføre foranstaltninger vedrørende den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 94 i forordning (EU) 2021/1060 kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(9)

Med henblik på at strømline og forenkle vilkårene og situationen for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede tilgange til finansiering bør de tiltag, der blev støttet af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 (11), og af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (12), integreres i ESF+. ESF+ bør bestå af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«), der skal gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-indsatsområdet«), der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Dette bør bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og støttemodtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer såsom uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

(10)

I lyset af det bredere anvendelsesområde for ESF+ er det hensigtsmæssigt, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse for at støtte reintegration i uddannelsessystemer, fremme social inklusion, lette adgang til sundhedspleje for sårbare personer og bidrage til at afskaffe fattigdom ikke kun gennemføres ved delt forvaltning på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, men også, for så vidt angår tiltag, der er nødvendige på EU-plan, ved direkte og indirekte forvaltning på EaSI-indsatsområdet.

(11)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele ESF+'s varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (13), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Den bør angive tildelingen til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og tildelingen til tiltag, der skal gennemføres under EaSI-indsatsområdet.

(12)

Med henblik på at lette gennemførelsen af EaSI-indsatsområdets specifikke og operationelle mål bør ESF+ støtte aktiviteter vedrørende teknisk og administrativ bistand såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, mens kommunikations- og formidlingsaktiviteter bør være en del af de tiltag, der er støtteberettigede under EaSI-indsatsområdet.

(13)

ESF+ bør stræbe mod at fremme beskæftigelse ved hjælp af aktive interventioner, der muliggør integration og reintegration på arbejdsmarkedet, navnlig for unge, især ved gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti, for langtidsledige, for ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved hjælp af fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. ESF+ bør stræbe mod at forbedre arbejdsmarkedernes funktionsmåde ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner såsom offentlige arbejdsformidlinger for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstageres mobilitet. ESF+ bør fremme en kønsmæssigt afbalanceret deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger, der sigter mod at sikre bl.a. lige arbejdsvilkår, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og adgang til børnepasning, herunder førskoleundervisning og -pasning. ESF+ bør også stræbe mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.

(14)

ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder gennem fremme af digital læring, validering af ikkeformel og uformel læring og faglig udvikling af undervisningspersonale, for at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig for så vidt angår grundlæggende færdigheder, herunder sundhedskompetence, mediekompetence, entreprenørfærdigheder, sprogfærdigheder, digitale færdigheder og kompetencer vedrørende bæredygtig udvikling, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør hjælpe til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, bør støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed med henblik på at lette alles fulde deltagelse i samfundslivet og bør bidrage til konkurrencedygtighed, herunder gennem sporing af færdiguddannede, og til samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte bæredygtige initiativer, der kan opskaleres, på disse områder som tilpasses til forskellige målgrupper såsom personer med handicap. Sådan hjælp, sådanne bidrag og sådan støtte kan for eksempel opnås ved hjælp af onlinelæring, arbejdsbaseret uddannelse, praktikophold, vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser som defineret i Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i tæt samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale og moderne undervisningsmetoder, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsbaserede certificeringer.

(15)

Støtte fra ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til ikkeopdelt og inklusiv uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og -pasning, idet der lægges særlig vægt på børn fra et socioøkonomisk dårligt stillet miljø, ved hjælp af almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, til videregående uddannelser samt ved hjælp af voksenuddannelse, herunder gennem sport og kulturelle aktiviteter. ESF+ bør yde målrettet støtte til lærende, der har behov for det, og mindske uddannelsesmæssige uligheder, herunder den digitale kløft, forebygge og mindske skolefrafald, skabe kontakt mellem uddannelsessektorerne, styrke forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap. Synergier med Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (14), navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.

(16)

ESF+ bør fremme fleksible muligheder for opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder for alle, navnlig entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, færdigheder inden for centrale støtteteknologier og færdigheder inden for den grønne økonomi samt industrielle økosystemer i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa«. I overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb (15) bør ESF+ støtte fleksible uddannelsesforløb, herunder tilgængelig kort, målrettet, modulopbygget uddannelse, der fører til kvalifikationer, for at udstyre personer med færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets og de industrielle økosystemers behov, den grønne og den digitale omstilling, innovation og social og økonomisk forandring, lettelsen af omskoling og opkvalificering og beskæftigelsesegnethed, karriereskift, geografisk og sektoriel mobilitet og støtte til især lavtuddannede, personer med handicap og voksne med ringe kvalifikationer. ESF+ bør også lette tilvejebringelsen af støtte til enkeltpersoner med hensyn til integrerede færdigheder, herunder beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, ved hjælp af instrumenter såsom individuelle læringskonti.

(17)

Synergier med Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (16), bør sikre, at ESF+ er i stand til at udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaternes indsats for at bidrage til afskaffelsen af fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv og fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, mindske hindringer, tackle forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Sådan støtte indebærer mobilisering af en række politikker målrettet de mest ugunstigt stillede mennesker uanset køn, seksuel orientering, alder, religion eller tro, race eller etnisk oprindelse, navnlig marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer, personer med handicap eller kroniske sygdomme, hjemløse, børn og ældre. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje såsom sundheds- og langtidspleje, navnlig plejetjenester i familien og nærmiljøet. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper for navnlig at fremme sådanne systemers tilgængelighed, herunder for personer med handicap.

(19)

ESF+ bør bidrage til at afskaffe fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede personer. Med det overordnede mål på EU-plan, at mindst 4 % af midlerne fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede personer, bør medlemsstaterne tildele mindst 3 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, såsom hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. Ydelse af fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer bør ikke erstatte eksisterende sociale ydelser, som de modtager i henhold til nationale sociale systemer eller i henhold til national ret. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte, der afhjælper materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede personer.

(20)

I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling bør ESF+ yde støtte til fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, der supplerer de tiltag, der finansieres via AMIF, EFRU og andre EU-fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere.

(21)

Som følge af betydningen af adgang til sundhedspleje bør ESF+ sikre synergier og komplementaritet med EU4Health-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (17), og anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte adgang til sundhedspleje for personer i sårbare situationer.

(22)

ESF+ bør støtte politik- og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, adgang til sundhedspleje for sårbare personer, langtidspleje og uddannelse og derved bidrage til afskaffelse af fattigdom. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger, der vedrører strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at håndtere gennem flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+, under hensyntagen til søjlen, den sociale resultattavle med indikatorer, som revideret efter vedtagelsen af de nye mål fastsat i handlingsplanen for den sociale søjle, og særlige regionale forhold.

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter såsom FRO, EFRU, EU4Health-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (18), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 (19), EHFAF, Erasmus+, AMIF, Horisont Europa, ELFUL, programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (20), InvestEU-programmet, programmet Et Kreativt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 (21), Det Europæiske Solidaritetskorps, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 (22), og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (23).

Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaterne i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

(23)

Ved at støtte de specifikke mål fastsat i denne forordning, bl.a. ved at bidrage til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa, der gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, vil ESF+ fortsat bidrage til territoriale og lokale udviklingsstrategier med henblik på at gennemføre søjlen. Den vil støtte de redskaber, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 28, og derved også bidrage til opfyldelsen af den politiske målsætning »Et Europa tættere på borgerne ved at fremme bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier samt lokale initiativer«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder gennem foranstaltninger til fattigdomsreduktion og social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold i by-, land- og kystregioner med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner.

(24)

For at sikre, at Europas sociale dimension som fastsat i søjlen fremmes på behørig vis, og at en minimumsandel af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at skabe social inklusion.

(25)

Med henblik på at imødegå det vedvarende høje niveau af børnefattigdom i Unionen og i overensstemmelse med princip 11 i søjlen, som fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, og at børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder, bør medlemsstaterne programmere en passende andel af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelse af børnegarantien til aktiviteter vedrørende børnefattigdom i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål, der giver mulighed for at programmere midler til tiltag, der direkte støtter børns lige adgang til børnepasning, uddannelse, sundhedspleje, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring. Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør tildele mindst 5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse aktiviteter. Operationer, der bidrager til at opfylde dette krav om tematisk koncentration, bør medregnes i kravet om tematisk koncentration på 25 % for social inklusion, når de programmeres under de relevante specifikke mål.

(26)

For at lette en inklusiv økonomisk genopretning efter en større krise og for at støtte ungdomsbeskæftigelsen på et arbejdsmarked i forandring og i lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne investerer en passende andel af deres ESF+-midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen og -færdigheder, herunder via gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien. På grundlag af de tiltag, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (24), og som er målrettet enkeltpersoner, og de indhøstede erfaringer bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet af høj kvalitet og investere i tidlig forebyggelse og effektivt opsøgende arbejde ved, hvor det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, herunder gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde, samt i passende kapacitet i arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet, helhedsorienteret og mere målrettet støtte til unge. Ved fuldt ud at integrere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i ESF+ vil gennemførelsen af målrettede tiltag med henblik på ungdomsbeskæftigelse blive mere effektiv og virkningsfuld, og anvendelsesområdet vil blive udvidet til at omfatte strukturelle foranstaltninger og reformer, hvorved der sikres en bedre overensstemmelse mellem støtte fra EU-finansiering og gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti.

Opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder bør hjælpe unge med at udnytte de muligheder, der ligger i vækstsektorerne, og forberede dem på ændringer på arbejdsmarkedet, og til samtidig at udnytte de muligheder, der opstår som følge af den digitale og den grønne omstilling og omstillingen af Unionens industrielle økosystemer. Medlemsstater, i hvilke andelen af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør derfor tildele mindst 12,5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse tiltag.

(27)

I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (25), er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af vedvarende begrænsninger såsom affolkning specifik støtte.

(28)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de tiltag, der støttes via ESF+, afhænger af god forvaltning og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale planer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tildeler en passende andel af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at sikre meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. Denne deltagelse bør omfatte relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling. Medlemsstater med en landespecifik henstilling om kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundsorganisationer bør tildele mindst 0,25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål på grund af de særlige behov, de har på dette område.

(29)

Med henblik på at politikker bedre kan reagere på social forandring, samt for at tilskynde til og støtte innovative løsninger, er det vigtigt, at der ydes støtte til social innovation. Navnlig er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget. Socialøkonomiske virksomheder kunne spille en central rolle med hensyn til at skabe social innovation og bidrage til økonomisk og social modstandsdygtighed. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i national ret og i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa. Med henblik på at fremme gensidig læring og udveksling af viden og praksis bør medlemsstaterne endvidere tilskyndes til at fortsætte deres tværnationale samarbejdstiltag under delt forvaltning på områderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål.

(30)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at fremme ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF, fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006 i New York. ESF+ bør bidrage til at fremme tilgængeligheden for personer med handicap med henblik på at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet og dermed øge deres inklusion i alle livssfærer. Der bør tages hensyn til fremme af sådan tilgængelighed i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke tiltag med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte tiltag, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Af forordning (EU) 2021/1060 fremgår det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal fastsættes på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

(31)

Alle operationer bør udvælges og gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Kommissionen bør gøre sit yderste for at sikre, at klager vurderes rettidigt, herunder klager vedrørende overtrædelser af chartret, og bør underrette klageren om resultatet af vurderingen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. januar 2017 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«.

(32)

Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør rapporteringskravene være så enkle som muligt. Hvor data er tilgængelige i registre eller fra lignende kilder, bør medlemsstaterne kunne tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.

(33)

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (26). Værdighed og respekt for privatlivets fred for slutmodtagere af operationer under det specifikke mål »at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion« bør garanteres. For at undgå enhver stigmatisering bør det ikke kræves, at de personer, der modtager fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand, identificerer sig, når de modtager støtte, og når de deltager i undersøgelser om de socialt dårligst stillede personer, der har modtaget støtte fra ESF+.

(34)

Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og der bør tilskyndes til, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala, hvor det er hensigtsmæssigt, eller overføres til andre sammenhænge i andre regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.

(35)

ESF+ fastlægger bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, navnlig gennem grænseoverskridende partnerskaber, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangel på arbejdskraft.

(36)

Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, sociale virksomheder og den sociale økonomi er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. På EaSI-indsatsområdet bør denne forordning fastlægge bestemmelser med det formål at skabe et markedsøkosystem for at øge udbuddet af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder samt for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det og navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Dette mål vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgarantier under InvestEU-fondens »politikområde for sociale investeringer og færdigheder«. Socialøkonomiske virksomheder bør, hvor de er defineret i henhold til national ret, betragtes som sociale virksomheder inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet uanset deres retlige status, i det omfang disse virksomheder falder inden for definitionen af en social virksomhed fastsat i denne forordning.

(37)

Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kunne spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-mål, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til verdensmålene. Derfor bør filantropiske aktører såsom stiftelser og donorer involveres i ESF+-tiltag, alt efter hvad der er relevant, forudsat at de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i strid med Unionens idealer, navnlig i de tiltag, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.

(38)

Der er behov for vejledning under EsSI-indsatsområdet med hensyn til udvikling af sociale infrastrukturer og relaterede tjenester, navnlig for socialt boligbyggeri, børnepasning og uddannelse, sundheds- og langtidspleje, herunder faciliteter til at lette overgangen fra institutionelle plejetjenester til plejetjenester i familien og nærmiljøet, og under hensyntagen til tilgængelighedskravene for personer med handicap.

(39)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af FN’s rammekonvention om klimaændringer (27), og verdensmålene, vil denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal støtte klimamål. Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(40)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (28) kan personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af reglerne og målene for EaSI-indsatsområdet og ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket de relevante oversøiske lande og territorier er forbundet.

(41)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (29), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(42)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte indikatorer med henblik på rapportering på EaSI-indsatsområdet. Disse indikatorer bør være outputbaserede, objektive, lette at finde og stå i rimeligt forhold til EaSI-indsatsområdets andel inden for hele ESF+. De bør dække de operationelle mål og finansieringsaktiviteter på EASI-indsatsområdet, uden at der stilles krav om fastsættelse af tilsvarende mål.

(43)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (30) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (31) , (Euratom, EF) nr. 2185/96 (32) og (EU) 2017/1939 (33) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (34). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(44)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(45)

Målene for denne forordning, nemlig at øge arbejdsmarkedernes effektivitet, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og bidrage til afskaffelse af fattigdom, samt de mål, der forfølges på EaSI-indsatsområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring og supplering af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36), på grund af karakteren af denne model.

(48)

For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af støtten fra ESF+ som reaktion på sådanne omstændigheder med en maksimal frist på 18 måneder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at målene for ESF+ fastholdes, men dette bør ikke omfatte ændringer af kravene om tematisk koncentration. Endvidere bør gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger for så vidt angår anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder tillægges Kommissionen uden udvalgsprocedure, idet anvendelsesområdet for disse foranstaltninger er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og er begrænset til de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af de midlertidige foranstaltninger og vurdere deres hensigtsmæssighed. Hvor Kommissionen finder det nødvendigt at ændre denne forordning på grund af exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, bør ændringens anvendelsesområde ikke omfatte kravene om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse eller støtte til de socialt dårligst stillede personer, fordi unge og de socialt dårligst stillede personer ofte rammes hårdest af sådanne krisesituationer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse målgrupper fortsat modtager en passende støtte.

(49)

Kommissionen bør i forvaltningen af ESF+ bistås af et udvalg som omhandlet i artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«). For at gøre det muligt for ESF+-udvalget at råde over alle nødvendige oplysninger og indhente en bred vifte af synspunkter fra relevante interessenter bør ESF+-udvalget kunne indbyde repræsentanter uden stemmeret, forudsat at dagsordenen for mødet kræver deres deltagelse, herunder repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond og relevante civilsamfundsorganisationer.

(50)

For at sikre, at der fortsat tages højde for de særlige forhold på hvert ESF+-indsatsområde, bør ESF+-udvalget nedsætte arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde. Disse arbejdsgruppers sammensætning og opgaver fastlægges af ESF+-udvalget. Arbejdsgrupperne bør have mulighed for at indbyde repræsentanter for civilsamfundet samt andre interessenter til deres møder. Arbejdsgruppernes opgaver kan bestå i at sikre koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen om gennemførelsen af ESF+, herunder høring om EaSI-indsatsområdets arbejdsprogram, overvågning af gennemførelsen af hvert ESF+-indsatsområde, udveksling af erfaringer og god praksis inden for og på tværs af ESF+-indsatsområderne og fremme af potentielle synergier med andre EU-programmer.

(51)

For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen etablere de nødvendige forbindelser med relevante politiske udvalg, der er aktive på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, såsom Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse eller Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

(52)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå en afbrydelse af EU-støtten, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(53)

Forordning (EU) nr. 1296/2013 bør derfor ophæves.

(54)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for så vidt angår EaSI-indsatsområdet fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

Del I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Generelle mål for ESF+ og gennemførelsesmetoder

Artikel 4

Specifikke mål for ESF+

Artikel 5

Budget

Artikel 6

Ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling

Del II

Gennemførelse under delt forvaltning

Kapitel I

Fælles bestemmelser for programmering

Artikel 7

Sammenhæng og tematisk koncentration

Artikel 8

Overholdelse af chartret

Artikel 9

Partnerskab

Artikel 10

Støtte til de socialt dårligst stillede personer

Artikel 11

Støtte til ungdomsbeskæftigelse

Artikel 12

Støtte til relevante landespecifikke henstillinger

Kapitel II

Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Artikel 13

Anvendelsesområde

Artikel 14

Sociale innovative tiltag

Artikel 15

Tværnationalt samarbejde

Artikel 16

Støtteberettigelse

Artikel 17

Indikatorer og rapportering

Kapitel III

ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn

Artikel 18

Anvendelsesområde

Artikel 19

Principper

Artikel 20

Indhold af prioriteten

Artikel 21

Operationernes støtteberettigelse

Artikel 22

Udgifternes støtteberettigelse

Artikel 23

Indikatorer og rapportering

Artikel 24

Revision

Del III

Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

Kapitel I

Operationelle mål

Artikel 25

Operationelle mål

Kapitel II

Støtteberettigelse

Artikel 26

Støtteberettigede tiltag

Artikel 27

Støtteberettigede enheder

Artikel 28

Horisontale principper

Artikel 29

Deltagelse af tredjelande

Kapitel III

Almindelige bestemmelser

Artikel 30

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

Artikel 31

Arbejdsprogram

Artikel 32

Overvågning og rapportering

Artikel 33

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Artikel 34

Evaluering

Artikel 35

Revision

Artikel 36

Information, kommunikation og offentlig omtale

Del IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 37

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Artikel 38

Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Artikel 39

Udvalg nedsat i henhold til artikel 163 i TEUF

Artikel 40

Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Artikel 41

Overgangsbestemmelser for EaSI-indsatsområdet

Artikel 42

Ikrafttræden

BILAG I

Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

BILAG II

Fælles indikatorer for ESF+-tiltag målrettet social inklusion af de socialt dårligst stillede personer inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, første afsnit

BILAG III

Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

BILAG IV

Indikatorer for EaSI-indsatsområdet

DEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning opretter Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der består af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«) og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-området«).

Ved denne forordning fastsættes målene for ESF+, dets budget for perioden 2021-2027, metoderne for gennemførelse, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

1)

»livslang læring«: læring i enhver form, nemlig formel, ikkeformel og uformel læring, der finder sted i alle faser af livet og medfører øget eller ajourført viden og øgede eller ajourførte færdigheder, kompetencer og holdninger eller deltagelse i samfundet i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder ydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester, omfattende førskoleundervisning og -pasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse, ungdomsarbejde og andre læringssammenhænge uden for formel uddannelse, og som typisk fremmer tværsektorielt samarbejde og fleksible læringsforløb

2)

»tredjelandsstatsborger«: en person, der ikke er unionsborger, herunder statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret

3)

»elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov for at kunne leve et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler, herunder hygiejneprodukter til kvinder, og skolematerialer

4)

»ugunstigt stillet gruppe«: en gruppe af personer i sårbare situationer, herunder personer, der oplever eller er truet af fattigdom, social udstødelse eller forskelsbehandling i dens mange dimensioner

5)

»nøglekompetencer«: den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på deres personlige udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab, nemlig læse- og skrivefærdigheder, flersprogethed, matematik, naturvidenskab, teknologi, kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediefærdigheder, personlige og sociale færdigheder og læringsfærdigheder, færdigheder vedrørende aktivt medborgerskab, entreprenørskab, kulturel og interkulturel bevidsthed og udtryksevne, og kritisk tænkning

6)

»de socialt dårligst stillede personer«: fysiske personer, hvad enten der er tale om enkeltpersoner, familier, husstande eller grupper af personer, herunder børn i sårbare situationer og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter efter høring af relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder

7)

»slutmodtagere«: de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtten som fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra m)

8)

»social innovation«: en aktivitet, der er social i både dens hensigt og dens midler, og navnlig en aktivitet, der vedrører udviklingen og gennemførelsen af nye idéer vedrørende varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller, der på én og samme tid opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser mellem offentlige organisationer, civilsamfundsorganisationer eller private organisationer og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

9)

»ledsageforanstaltning«: en aktivitet, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og bidrage til at afskaffe fattigdom såsom henvisninger til eller ydelse af sociale tjenester og sundhedstjenester, herunder psykologisk støtte, eller formidling af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget

10)

»socialt eksperiment«: en politiske intervention, der har til formål at give et innovativt svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle dens virkning, inden de, hvis resultaterne viser sig at være positive, gennemføres i andre sammenhænge, herunder geografiske og sektorielle, eller gennemføres i større skala

11)

»grænseoverskridende partnerskab«: en struktur for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundet, der befinder sig i mindst to medlemsstater

12)

»mikrovirksomhed«: en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR

13)

»social virksomhed«: et foretagende, uanset dets juridiske status, herunder socialøkonomiske virksomheder, eller en fysisk person, som

a)

i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller ethvert andet retligt dokument, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den sociale virksomhed befinder sig, har opnåelse af målbare positive sociale virkninger, der kan omfatte miljømæssige virkninger, som sit primære sociale mål frem for skabelse af fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale mål

b)

først og fremmest anvender sin profit til at opfylde sit primære sociale mål og har på forhånd fastlagte procedurer og regler, der sikrer, at udlodningen af profit ikke underminerer det primære sociale mål

c)

forvaltes på en entreprenant, deltagerorienteret, ansvarlig og gennemsigtig måde, navnlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interessenter, som påvirkes af dens forretningsaktiviteter

14)

»referenceværdi«: en værdi, der anvendes til at fastsætte mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer og er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner

15)

»omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand«: de faktiske omkostninger, der er forbundet med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, og som ikke er begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand

16)

»mikrofinansiering«: bl.a. garantier, mikrokredit, egenkapital og kvasiegenkapital, kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester såsom dem, der ydes i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der også omfatter personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og indtægtsskabende aktiviteter

17)

»blandingsoperation«: et tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet eller -platform som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

18)

»retlig enhed«: en fysisk person eller en i henhold til EU-retten, national ret eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og evne til at handle i eget navn, udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

19)

»fælles umiddelbar resultatindikator«: en fælles resultatindikator, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren har forladt operationen

20)

»fælles langsigtet resultatindikator«: en fælles resultatindikator, der måler virkninger seks måneder efter, at deltageren har forladt operationen.

2.   Definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1060 finder også anvendelse på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

Artikel 3

Generelle mål for ESF+ og gennemførelsesmetoder

1.   ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne og regionerne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, rimelig social beskyttelse og en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, samt inklusive og sammenhængende samfund, der sigter mod at afskaffe fattigdom og opfylde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.   ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige og gode arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion, navnlig med fokus på inklusiv kvalitetsuddannelse, livslang læring, investeringer i børn og unge og adgang til basale tjenester.

3.   ESF+ gennemføres:

a)

under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, (ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning), og

b)

under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, og artikel 25 (EaSI-indsatsområdet).

Artikel 4

Specifikke mål for ESF+

1.   ESF+ støtter følgende specifikke mål på politikområderne beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet, uddannelse, social inklusion, herunder bidrag til afskaffelse af fattigdom, og bidrager herigennem også til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa – gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder«, der er omhandlet i artikel 5, litra d), i forordning (EU) 2021/1060:

a)

at forbedre adgangen til beskæftigelse og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig unge, særligt ved gennemførelsen af ungdomsgarantien, for langtidsledige og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved at fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi

b)

at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at vurdere og forudse behov for færdigheder og sikre rettidig og skræddersyet bistand og støtte til matchning, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet

c)

at fremme en kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarkedsdeltagelse, lige arbejdsvilkår og en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder gennem adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og pasning af omsorgsafhængige personer

d)

at fremme arbejdstageres, virksomheders og entreprenørers tilpasning til forandring, aktiv og sund aldring og et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici

e)

at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet, inklusion, effektivitet og arbejdsmarkedsrelevans, herunder gennem validering af ikkeformel og uformel læring, for at støtte tilegnelse af nøglekompetencer, herunder entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, og ved at fremme indførelsen af vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser

f)

at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inklusiv kvalitetsuddannelse, navnlig for ugunstigt stillede grupper, fra førskoleundervisning og -pasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder lette læringsmobiliteten for alle og tilgængeligheden for personer med handicap

g)

at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, i højere grad foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov, lette karriereskift og fremme erhvervsmæssig mobilitet

h)

at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og aktiv deltagelse og forbedre beskæftigelsesegnetheden, navnlig for ugunstigt stillede grupper

i)

at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter

j)

at fremme socioøkonomisk integration af marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer

k)

at fremme lige og rettidig adgang til bæredygtige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, herunder tjenester, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje, herunder sundhedspleje, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper, at forbedre tilgængeligheden af sundhedssystemerne og langtidsplejetjenesterne, herunder for personer med handicap, og disse systemer og tjenesters effektivitet og modstandsdygtighed

l)

at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede personer og børn

m)

at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion.

2.   Gennem de tiltag, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning for at opfylde de specifikke mål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, sigter ESF+ mod at bidrage til de øvrige politiske målsætninger, der er anført på listen i artikel 5 i forordning (EU) 2021/1060, navnlig de mål, der vedrører:

a)

et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder inden for intelligent specialisering, færdigheder inden for centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og entreprenørskab, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre samt virksomheder og klynger, og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt den sociale økonomi

b)

et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig for tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energiområdet, i den cirkulære økonomi og på bioøkonomiområdet.

3.   Hvor det er strengt nødvendigt som en midlertidig foranstaltning som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 2021/1060, og begrænset til en periode på 18 måneder, kan ESF+ støtte:

a)

finansiering af ordninger med nedsat arbejdstid uden krav om, at de skal kombineres med aktive foranstaltninger

b)

adgang til sundhedspleje, herunder for personer, der ikke umiddelbart er socioøkonomisk sårbare.

4.   Hvor Kommissionen efter anmodning fra de berørte medlemsstater finder, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt, vedtager den en gennemførelsesafgørelse, der præciserer, i hvilken periode den midlertidige supplerende støtte fra ESF+ er tilladt.

5.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af denne artikels stk. 3 og vurderer, om den midlertidige supplerende støtte fra ESF+ er tilstrækkelig til at lette anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder. På grundlag af sin vurdering fremsætter Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, forslag til ændringer af denne forordning, herunder om kravene om tematisk koncentration i artikel 7, undtagen kravet om tematisk koncentration som angivet i artikel 7, stk. 5 og 6.

Artikel 5

Budget

1.   Finansieringsramme for gennemførelsen af ESF+ for perioden 2021-2027 udgør 87 995 063 417 EUR i 2018-priser.

2.   Andelen af finansieringsrammen for gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der skal bidrage til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i medlemsstater og regioner som omhandlet i artikel 5. stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/1060, udgør 87 319 331 844 EUR i 2018-priser, hvoraf 175 000 000 EUR skal tildeles til tværnationalt samarbejde til at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 25, litra i), og 472 980 447 EUR i 2018-priser skal tildeles som supplerende finansiering til regionerne i den yderste periferi, der er identificeret i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (protokol nr. 6).

3.   Andelen af finansieringsrammen for gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet for perioden 2021-2027 udgør 675 731 573 EUR i 2018-priser.

4.   Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle informationsteknologisystemer.

Artikel 6

Ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling

Medlemsstaterne og Kommissionen støtter specifikke målrettede tiltag til fremme af de horisontale principper, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/1060 og nærværende forordnings artikel 28, der falder inden for et hvilket som helst af målene for ESF+. Disse tiltag kan omfatte tiltag, der sikrer adgang for personer med handicap, herunder med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi, og fremmer overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.

Gennem ESF+ tilstræber medlemsstaterne og Kommissionen at øge kvinders erhvervsdeltagelse, forene arbejds- og privatliv og bekæmpe feminiseringen af fattigdom og kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse.

DEL II

GENNEMFØRELSE UNDER DELT FORVALTNING

KAPITEL I

Fælles bestemmelser for programmering

Artikel 7

Sammenhæng og tematisk koncentration

1.   Medlemsstaterne programmerer deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning ved at prioritere interventioner, der håndterer de udfordringer, der identificeres i det europæiske semester, herunder i deres nationale reformprogrammer samt i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF og tager hensyn til principperne og rettighederne fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nationale og regionale strategier, der er relevante for ESF+-målene, og bidrager derved til de mål, der er fastsat i artikel 174 i TEUF.

Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Kommissionen fremmer synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismer for at undgå dobbeltarbejde og sikrer tæt samarbejde mellem de enheder, der er ansvarlige for gennemførelse, for at levere sammenhængende og strømlinede støttetiltag.

2.   Medlemsstaterne tildeler en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester, der falder inden for anvendelsesområdet for de specifikke mål for ESF+ fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 1.

3.   Medlemsstaterne tildeler en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelsen af børnegarantien gennem målrettede tiltag og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom i henhold til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f) og h)-l).

Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, tildeler mindst 5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at støtte målrettede tiltag og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom som fastsat i første afsnit.

4.   Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til de specifikke mål for politikområdet social inklusion fastsat i artikel 4, stk. 1, litra h)-l), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.

5.   Medlemsstaterne tildeler mindst 3 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at støtte de socialt dårligst stillede personer i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), eller, i behørigt begrundede tilfælde, enten det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), eller begge disse specifikke mål.

Der tages ikke hensyn til midlerne med henblik på kontrol med overholdelse af minimumstildelingerne fastsat i stk. 3 og 4.

6.   Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse, erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på uddannelsesområdet og ny chance for uddannelse, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien.

Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, tildeler mindst 12,5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning for årene 2021-2027 til at støtte målrettede tiltag og strukturreformer som fastsat i første afsnit.

Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i andet afsnit, tildeler mindst 12,5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede tiltag og strukturreformer som fastsat i første afsnit. Der skal, når det er relevant, tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af overholdelsen af minimumsandelen på nationalt plan, der er fastsat i andet afsnit.

Når de gennemfører målrettede tiltag og strukturreformer omhandlet i dette stykke, prioriterer medlemsstaterne erhvervsinaktive og langtidsledige unge og igangsætter målrettede opsøgende foranstaltninger.

7.   Denne artikels stk. 2-6 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6.

8.   Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.

Artikel 8

Overholdelse af chartret

1.   Alle operationer udvælges og gennemføres med respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060.

2.   I overensstemmelse med artikel 69, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1060 sikrer medlemsstaterne effektiv behandling af klager. Dette berører ikke borgeres og interessenters generelle mulighed for at indgive klager til Kommissionen, herunder med hensyn til overtrædelser af chartret.

3.   Hvis Kommissionen finder, at der er sket en overtrædelse af chartret, tager den hensyn til overtrædelsens grovhed ved dens fastlæggelse af de korrigerende foranstaltninger, der skal anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060.

Artikel 9

Partnerskab

1.   Medlemsstaterne sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer ved gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

2.   Medlemsstaterne tildeler i hvert program en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, herunder i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog, samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.

Hvor kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er identificeret i en relevant landespecifik henstilling vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, tildeler den berørte medlemsstat et passende beløb på mindst 0,25 % af dens midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål.

Artikel 10

Støtte til de socialt dårligst stillede personer

De i artikel 7, stk. 5, omhandlede midler i henhold til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l) og m), programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program. Medfinansieringssatsen for denne prioritet eller dette program er på 90 %.

Artikel 11

Støtte til ungdomsbeskæftigelse

Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, andet og tredje afsnit, programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program og skal mindst omfatte støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), og kan omfatte støtte, der bidrager til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f) og l).

Artikel 12

Støtte til relevante landespecifikke henstillinger

De tiltag, der håndterer de udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, programmeres under et hvilket som helst mål fastsat i artikel 4, stk. 1, til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og under en eller flere prioriteter, som kan være en flerfondsprioritet.

KAPITEL II

Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Artikel 13

Anvendelsesområde

Dette kapitel gælder for støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der bidrager til specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l) (generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning).

Artikel 14

Sociale innovative tiltag

1.   Medlemsstaterne støtter tiltag med henblik på social innovation og sociale eksperimenter, herunder tiltag med et sociokulturelt element eller der styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, sociale virksomheder, den private sektor og civilsamfundet.

2.   Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala, og som er udviklet inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet og af andre EU-programmer.

3.   Innovative tiltag og tilgange kan programmeres under et hvilken som helst af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l).

4.   Medlemsstaterne tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringssats for sådanne prioriteter kan øges til 95 % for højst 5 % af de nationale midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

5.   Medlemsstaterne identificerer enten i deres programmer eller på et senere tidspunkt i løbet af gennemførelsen områder for social innovation og sociale eksperimenter, der svarer til medlemsstaternes særlige behov.

6.   Kommissionen fremmer kapacitetsopbygningen for social innovation, navnlig ved at støtte gensidig læring, oprette netværk, og formidle og fremme god praksis og metoder.

Artikel 15

Tværnationalt samarbejde

Medlemsstaterne kan støtte tværnationale samarbejdstiltag under et hvilket som helst af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l).

Artikel 16

Støtteberettigelse

1.   Ud over de ikkestøtteberettigede omkostninger, der er omhandlet i artikel 64 i forordning (EU) 2021/1060, er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:

a)

erhvervelse af jord og fast ejendom samt erhvervelse af infrastruktur og

b)

erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvor sådan erhvervelse er nødvendig for at opfylde målet med operationen, eller hvor disse genstande er fuldt afskrevne under operationen, eller hvor erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske løsning.

2.   Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger afholdt af en tredjepart til fordel for deltagerne i en operation kan være berettiget til et bidrag fra generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.

3.   Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regionerne i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6, anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1.

4.   Direkte omkostninger til personale er berettiget til et bidrag fra generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, hvis de er i overensstemmelse med støttemodtagerens sædvanlige aflønningspraksis for den pågældende funktionskategori eller i overensstemmelse med gældende national ret, kollektive overenskomster eller officielle statistikker.

Artikel 17

Indikatorer og rapportering

1.   Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag I for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer.

2.   Hvor en medlemsstat tildeler sine midler til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), for at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, første afsnit, finder de fælles indikatorer fastsat i bilag II anvendelse.

3.   Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvor det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier for disse indikatorer i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.

4.   Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de senest tilgængelige data eller andre relevante informationskilder. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier af fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.

5.   Data om indikatorer for deltagere må kun fremsendes, når alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag I, punkt 1.1, er tilgængelige.

6.   Hvor data er tilgængelige i registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne sætte forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at indhente data fra disse registre eller tilsvarende kilder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2016/679.

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at ændre indikatorerne i bilag I og II, hvor det anses for nødvendigt for at sikre en effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. Sådanne ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne. Delegerede retsakter i henhold til dette stykke må ikke ændre metoden til indsamling af data som fastlagt i bilag I og II.

KAPITEL III

ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn

Artikel 18

Anvendelsesområde

Dette kapitel gælder for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m).

Artikel 19

Principper

1.   ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn må kun anvendes til at støtte uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.

2.   Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til de socialt dårligst stillede personers behov. Udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer skal også tage hensyn til klimarelaterede og miljømæssige forhold, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild og engangsplastprodukter. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.

Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte, f.eks. via vouchere eller kort i elektronisk eller anden form, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand. Støtten til de socialt dårligst stillede supplerer enhver social ydelse, der kan gives til slutmodtagere af nationale sociale systemer eller i henhold til national ret.

Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (37), forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige løsning og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.

Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tillæg til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at bistand, der ydes inden for rammerne af ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering af disse.

4.   Medlemsstaterne supplerer leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med ledsageforanstaltninger såsom henvisninger til kompetente tjenester i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), eller ved at fremme den sociale integration af de socialt dårligst stillede personer i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).

Artikel 20

Indhold af prioriteten

1.   En prioritet vedrørende støtte, der bidrager til det det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), skal angive følgende:

a)

typen af støtte

b)

de vigtigste målgrupper og

c)

en beskrivelse af de nationale eller regionale støtteordninger.

2.   I tilfælde af programmer, der er begrænset til støtte som omhandlet i stk. 1, og den tekniske bistand, der er forbundet hermed, skal prioriteten også omfatte kriterierne for udvælgelse af operationer.

Artikel 21

Operationernes støtteberettigelse

1.   De fødevarer og/eller den elementære materielle bistand, der gives eller ydes til de socialt dårligst stillede personer, kan indkøbes af eller på vegne af støttemodtageren eller stilles gratis til rådighed for støttemodtageren.

2.   Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.

Artikel 22

Udgifternes støtteberettigelse

1.   De støtteberettigede omkostninger vedrørende ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:

a)

omkostningerne til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne

b)

hvor transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, de faktisk afholdte og betalte omkostninger

c)

omkostningerne til administration, transport, oplagring og forberedelse, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 7 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 7 % af omkostningerne af værdien af de fødevarer, der er afsat i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013

d)

omkostningerne til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed, og

e)

omkostningerne til ledsageforanstaltninger, der foretages af eller på vegne af støttemodtagere og angives af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 7 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.

2.   Omkostninger til udarbejdelse af voucher- eller kortordninger i elektronisk eller anden form og tilsvarende driftsomkostninger er støtteberettigede som teknisk bistand, forudsat at de afholdes af forvaltningsmyndigheden eller et andet offentligt organ, som ikke er en støttemodtager, der uddeler vouchere eller kort til slutmodtagere, eller forudsat at de ikke er omfattet af omkostningerne anført i stk. 1, litra c).

3.   En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det organ, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke overholdt gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i nævnte stykkes litra c) og e) fastsatte støtteberettigede omkostninger.

4.   Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

a)

renter af gæld

b)

erhvervelse af infrastruktur og

c)

omkostninger til brugte genstande.

Artikel 23

Indikatorer og rapportering

1.   Prioriteter, der afhjælper materielle afsavn, anvender fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag III for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse prioriteter kan også anvende programspecifikke indikatorer.

2.   Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.

3.   Forvaltningsmyndighederne rapporterer to gange til Kommissionen resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne vedrørende den støtte, der er modtaget fra ESF+ og også med fokus på disses levevilkår og karakteren af deres materielle afsavn, udført det foregående år. Denne undersøgelse skal være baseret på den model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Den første sådan rapportering af resultaterne finder sted senest den 30. juni 2025 og den anden senest den 30. juni 2028

4.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 38, stk. 2, en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at ændre indikatorerne i bilag III, hvor det anses for at være nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. Sådanne ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne. Delegerede retsakter i henhold til dette stykke må ikke ændre metoden til indsamling af data som fastlagt i bilag III.

Artikel 24

Revision

Revision af operationer kan omfatte alle deres gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.

DEL III

GENNEMFØRELSE UNDER DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

KAPITEL I

Operationelle mål

Artikel 25

Operationelle mål

EaSI-indsatsområdet har følgende operationelle mål:

a)

at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet med henblik på at sikre, at politikkerne for at opfylde de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, er baseret på solid dokumentation og er relevante for behov, udfordringer og lokale forhold

b)

at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, med henblik på at bistå ved udformningen af passende politikforanstaltninger

c)

at støtte sociale eksperimenter på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og opbygge interessenternes kapacitet på nationalt og lokalt plan til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske innovationer, navnlig med hensyn til opskalering af projekter, der er udviklet af lokale interessenter på området socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere

d)

at lette arbejdstageres frivillige geografiske mobilitet og øge beskæftigelsesmulighederne ved at udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning med henblik på at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper såsom mennesker, der befinder sig i sårbare situationer

e)

at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der er oprettet af eller beskæftiger mennesker, der befinder sig i sårbare situationer

f)

at støtte netværksarbejde på EU-plan og dialog med og blandt relevante interessenter på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og bidrage til at opbygge de involverede interessenters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, offentlige sociale sikringsinstitutioner og sygeforsikringsinstitutioner, civilsamfundet, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi

g)

at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, der letter offentlige og private interaktioner samt stiftelsers og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked

h)

at yde vejledning for udviklingen af den sociale infrastruktur, der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

i)

at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og

j)

at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1.

KAPITEL II

Støtteberettigelse

Artikel 26

Støtteberettigede tiltag

1.   Kun tiltag, der forfølger de i artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 25 omhandlede mål, er berettiget til finansiering.

2.   EaSI-indsatsområdet kan støtte følgende tiltag:

a)

analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:

i)

undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikatorer og støtte til observatorier og benchmarks på europæisk plan

ii)

sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer

iii)

overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten

b)

gennemførelse af politikker, navnlig:

i)

grænseoverskridende partnerskaber, navnlig mellem offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og støttetjenester i grænseoverskridende regioner

ii)

en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangel på arbejdskraft

iii)

støtte til mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer såsom asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder

iv)

støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger

c)

kapacitetsopbygning, navnlig hos:

i)

netværk på EU-plan vedrørende politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1

ii)

nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand vedrørende gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet

iii)

forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftmobilitet, hos mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder, eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde, i medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29

iv)

interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, med henblik på tværnationalt samarbejde

d)

kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:

i)

gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking

ii)

vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer vedrørende politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1

iii)

informationssystemer, der formidler dokumentation vedrørende politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1

iv)

formandskabet for Rådets arrangementer og konferencer, seminarer og oplysningsaktiviteter.

Artikel 27

Støtteberettigede enheder

1.   Under anvendelse af kriterierne i finansforordningens artikel 197 er følgende enheder støtteberettigede:

a)

retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande eller territorier:

i)

en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium forbundet med denne

ii)

et tredjeland, der er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29

iii)

et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet, på de betingelser, der er anført i denne artikels stk. 2 og 3

b)

enhver retlig enhed, der er oprettet i henhold til EU-retten, eller enhver international organisation.

2.   Retlige enheder etableret i et tredjeland, der ikke er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målene for et givet tiltag.

3.   Retlige enheder etableret i et tredjeland, der ikke er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29, afholder i princippet selv omkostningerne ved deres deltagelse.

Artikel 28

Horisontale principper

1.   Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem kønnene, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsperspektivet tages i betragtning og fremmes under hele forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af de operationer, der støttes fra EaSI-indsatsområdet.

2.   Kommissionen tager passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af de operationer, der støttes fra EaSI-indsatsområdet. Navnlig skal der under hele forberedelsen og gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet tages hensyn til adgang for personer med handicap.

Artikel 29

Deltagelse af tredjelande

EaSI-indsatsområdet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande ved hjælp af en aftale med Unionen:

a)

medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EaSI-indsatsområdet, forudsat at aftalen:

i)

sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

ii)

fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer eller til programmernes indsatsområder, og deres administrationsomkostninger

iii)

ikke tildeler et tredjeland nogen beslutningskompetence indenfor EaSI-indsatsområdet

iv)

garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

De bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.

KAPITEL III

Almindelige bestemmelser

Artikel 30

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.   Der kan indenfor EaSI-indsatsområdet ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former for finansielle bidrag, navnlig tilskud, priser, udbud og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.

2.   EaSI-indsatsområdet gennemføres direkte som fastsat i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte med organer omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede evalueringsudvalg bestå af eksterne eksperter.

3.   Blandingsoperationer indenfor EaSI-indsatsområdet gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523 og finansforordningens afsnit X.

Artikel 31

Arbejdsprogram

1.   EaSI-indsatsområdet gennemføres på grundlag af arbejdsprogrammer omhandlet i finansforordningens artikel 110. Indholdet af disse arbejdsprogrammer fastlægges i overensstemmelse med de operationelle mål fastsat i nærværende forordnings artikel 25 og med de støtteberettigede tiltag fastsat i nærværende forordnings artikel 26. Hvor det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

2.   Kommissionen indhenter ekspertviden om udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne ved at høre den arbejdsgruppe, der er omhandlet i artikel 39, stk. 8.

3.   Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+ og andre relevante EU-instrumenter samt mellem ESF+-indsatsområderne.

Artikel 32

Overvågning og rapportering

Indikatorer til rapportering om EaSI-indsatsområdets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 4, stk. 1, fastsatte specifikke mål og de operationelle mål fastsat i artikel 25 er fastlagt i bilag IV.

Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af EaSI-indsatsområdets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 33

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i EaSI-indsatsområdet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 34

Evaluering

1.   Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.   Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af EaSI-indsatsområdet på grundlag af tilstrækkelige oplysninger, der er tilgængelige om dets gennemførelse.

Kommissionen vurderer programmets præstation i henhold til finansforordningens artikel 34 og navnlig dets effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng, relevans og EU-merværdi, herunder i forhold til de horisontale principper omhandlet i nærværende forordnings artikel 28, og måler med kvalitets- og kvantitetsmæssige parametre fremskridtene gjort for at opfylde EaSI-indsatsområdets mål.

Midtvejsevalueringen baseres på oplysningerne fra de overvågningsordninger og -indikatorer, der er fastsat i henhold til artikel 32, med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de politiske prioriteter og finansieringsprioriteterne.

3.   Senest den 31. december 2031, ved afslutningen af gennemførelsesperioden, foretager Kommissionen en endelig evaluering af EaSI-indsatsområdet.

4.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne fra midtvejsevalueringen og den endelige evaluering sammen med sine bemærkninger hertil.

Artikel 35

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag udført af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, skal danne grundlag for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.

Artikel 36

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende EaSI-indsatsområdet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til EaSI-indsatsområdet, og vedrørende de opnåede resultater.

De finansielle midler, der er tildelt EaSI-indsatsområdet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 25.

DEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 37

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 7, og artikel 23, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den 1. juli 2021.

3.   Den i artikel 17, stk. 7, og artikel 23, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 7, eller artikel 23, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 38

Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 115, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 39

Udvalg nedsat i henhold til artikel 163 i TEUF

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«).

2.   Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.

3.   ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.

4.   ESF+-udvalget, herunder dets arbejdsgrupper, der er omhandlet i stk. 7, kan indbyde repræsentanter for interessenter uden stemmeret til at deltage i dets møder. Dette kan omfatte repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond samt relevante civilsamfundsorganisationer.

5.   ESF+-udvalget høres om den i artikel 35 i forordning (EU) 2021/1060 omhandlede planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.

6.   ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:

a)

spørgsmål i forbindelse med ESF+-bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og prioriteter vedrørende det europæiske semester såsom nationale reformprogrammer

b)

spørgsmål vedrørende forordning (EU) 2021/1060 med relevans for ESF+

c)

andre end de i stk. 5 omhandlede spørgsmål i forbindelse med ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.

ESF+-udvalgets udtalelser vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter skriftligt ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.

7.   ESF+-udvalget nedsætter arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde.

8.   Kommissionen hører den arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med EaSI-indsatsområdet, om arbejdsprogrammet. Den underretter nævnte arbejdsgruppe om, hvordan den har taget hensyn til resultaterne af denne høring. Nævnte arbejdsgruppe sikrer, at interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet, høres om arbejdsprogrammet.

Artikel 40

Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Forordning (EU) nr. 1304/2013, forordning (EU) nr. 223/2014 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold til de nævnte forordninger, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer, der støttes i henhold til de nævnte forordninger i programmeringsperioden 2014-2020.

Artikel 41

Overgangsbestemmelser for EaSI-indsatsområdet

1.   Forordning (EU) nr. 1296/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. Henvisninger til forordning (EU) nr. 1296/2013 gælder som henvisninger til nærværende forordning.

2.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem ESF+ og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1296/2013.

3.   Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 5, stk. 4, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

4.   Tilbagebetalinger fra finansielle instrumenter oprettet ved forordning (EU) nr. 1296/2013 investeres i de finansielle instrumenter under politikområdet for sociale investeringer og færdigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/523.

5.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan aktiviteter, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

Artikel 42

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021 for så vidt angår EaSI-indsatsområdet.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 245.

(2)  EUT C 86 af 7.3.2019, s. 84.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 16.1.2019 (EUT C 411 af 27.11.2020, s. 324) og Rådets førstebehandlingsholdning af 27.5.2021. Europa-Parlamentets holdning af 23. juni 2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (se side 60 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (JO L 107, 26.3.2021, p. 30).

(7)  Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 af 13. oktober 2020 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 344 af 19.10.2020, s. 22).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (se side 159 i denne EUT).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (se side 1 i denne EUT).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

(13)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021. s. 1).

(15)  Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 (EUT ; 202 af 8.6.2021, s. 32).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).

(25)  EFT C 241 af 29.8.1994, s. 9.

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(27)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(28)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(29)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(31)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(32)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(33)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(35)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).


BILAG I

FÆLLES INDIKATORER FOR GENEREL STØTTE FRA ESF+-INDSATSOMRÅDET UNDER DELT FORVALTNING

Personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinder, mænd, ikkebinære personer (1)).

Hvis visse resultater ikke er mulige, behøves der ikke indsamles eller indberettes data for de pågældende resultater.

Hvor det er relevant, kan fælles outputindikatorer indberettes baseret på målgruppen for operationen.

1.

Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker

1.1.

Fælles outputindikatorer for deltagere er:

arbejdsløse, herunder langtidsledige (*1)

langtidsledige  (*1)

erhvervsinaktive  (*1)

beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende  (*1)

antal børn under 18 år  (*1)

unge mellem 18 og 29 år  (*1)

antal deltagere på 55 år og derover  (*1)

med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)  (*1)

med sekundæruddannelse på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikketertiær uddannelse (ISCED 4)  (*1)

med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)  (*1)

samlet antal deltagere (2).

Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), med undtagelse af følgende indikatorer: »antal børn under 18 år«, »unge mellem 18 og 29 år« og »antal deltagere på 55 år og derover« og »samlet antal deltagere«.

Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.

1.2.

Andre fælles outputindikatorer for deltagere er:

deltagere med handicap (*2)

tredjelandsstatsborgere  (*1)

deltagere af udenlandsk herkomst  (*1)

minoriteter (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)  (*2)

hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion  (*1)

deltagere fra landdistrikter  (*1) (3).

Indsamling af data er kun nødvendig, hvor det er relevant.

Der kan fastsættes værdier for indikatorerne anført under punkt 1.2 på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.

For indikatorer anført under punkt 1.2 kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner, med undtagelse af følgende indikatorer: »tredjelandsstatsborgere« og »deltagere fra landdistrikter«.

2.

Fælles outputindikatorer for enheder

Fælles outputindikatorer for enheder er:

antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau

antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).

Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.

3.

De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere

De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:

deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen  (*1)

deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen  (*1)

deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen  (*1)

deltagere, der er i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart efter deltagelsen  (*1).

Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).

Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.

4.

Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere

Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere er:

deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks måneder efter deltagelsen  (*1)

deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks måneder efter deltagelsen  (*1).

Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).

Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.

Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere indberettes senest den 31. januar 2026 i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 og i den endelige præstationsrapport, der er omhandlet i artikel 43 i nævnte forordning.

Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere baseres som et minimumskrav på en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-k). Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for det specifikke mål.


(1)  I henhold til national ret.

(*1)  Data, som indberettes, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.

(2)  Denne indikator beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus med undtagelse af ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), for hvilket det samlede antal deltagere indberettes.

(*2)  Data, som indberettes, omfatter en særlig kategori af personoplysninger som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.

(3)  Denne indikator gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).


BILAG II

FÆLLES INDIKATORER FOR ESF+-TILTAG MÅLRETTET SOCIAL INKLUSION AF DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE PERSONER INDEN FOR DET SPECIFIKKE MÅL FASTSAT I ARTIKEL 4, STK. 1, LITRA L), I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 7, STK. 5, FØRSTE AFSNIT

Personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinder, mænd, ikkebinære personer (1)).

1.

Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker

1.1.

Fælles outputindikatorer for deltagere er:

samlet antal deltagere

antal børn under 18 år (*1)

antal unge mellem 18 og 29 år  (*1)

antal deltagere på 65 år og derover  (*1)

Der kan fastsættes værdier for indikatorerne anført under punkt 1.1 på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.

1.2.

Andre fælles outputindikatorer er:

deltagere med handicap (*2)

tredjelandsstatsborgere  (*1)

antal deltagere af udenlandsk herkomst (*1) eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer) (*2)

hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion  (*1).

Indsamling af data er kun nødvendig, hvor det er relevant.

Der kan fastsættes værdier for indikatorerne anført under punkt 1.2 på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.


(1)  I henhold til national ret.

(*1)  Data, som indberettes, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.

(*2)  Data, som indberettes, omfatter en særlig kategori af personoplysninger som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.


BILAG III

FÆLLES INDIKATORER FOR STØTTE FRA ESF+ TIL AFHJÆLPNING AF MATERIELLE AFSAVN

1.

Outputindikatorer

1.1.

Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer:

1.1.1.

samlet værdi af fødevarebistanden (1)

1.1.1.1.

samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse

1.1.1.2.

samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper

1.1.2.

samlet værdi af uddelte varer (2)

1.1.2.1.

samlet pengemæssig værdi af varer til børn

1.1.2.2.

samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse

1.1.2.3.

samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper

1.2.

Samlet mængde uddelt fødevarebistand (i ton) (3):

1.2.1.

andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)

1.2.2.

andel af ESF+-medfinansierede fødevarer i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %).

Værdier for indikatorerne anført under punkt 1.2.1 and 1.2.2 fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.

2.

Fælles resultatindikatorer

2.1.

Antal slutmodtagere af fødevarebistand

antal børn under 18 år

antal unge mellem 18 og 29 år

antal kvinder

antal slutmodtagere på 65 år og derover

antal slutmodtagere med handicap (*1)

antal tredjelandsstatsborgere  (*1)

antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)  (*1)

antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion  (*1).

2.2.

Antal slutmodtagere af materiel støtte

antal børn under 18 år

antal unge mellem 18 og 29 år

antal kvinder

antal slutmodtagere på 65 år og derover

antal slutmodtagere med handicap  (*1)

antal tredjelandsstatsborgere  (*1)

antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)  (*1)

antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion  (*1).

2.3.

Antal slutmodtagere, der modtager vouchere eller kort

antal børn under 18 år

antal unge mellem 18 og 29 år

antal slutmodtagere på 65 år og derover

antal kvinder

antal slutmodtagere med handicap  (*1)

antal tredjelandsstatsborgere  (*1)

antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)  (*1)

antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion  (*1).

Værdier for indikatorerne anført under punkt 2 fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.


(1)  Disse indikatorer gælder ikke for fødevarebistand, der ydes indirekte via vouchere eller kort.

(2)  Disse indikatorer gælder ikke for varer, der leveres indirekte via vouchere eller kort.

(3)  Disse indikatorer gælder ikke for fødevarebistand, der ydes indirekte via vouchere eller kort.

(*1)  Nationale definitioner kan anvendes.


BILAG IV

INDIKATORER FOR EASI-INDSATSOMRÅDET

Indikatorer for EaSI-indsatsområdet

antal analytiske aktiviteter

antal informationsdelingsaktiviteter og gensidige læringsaktiviteter

antal sociale eksperimenter

antal kapacitetsopbygnings- og netværksaktiviteter

antal jobformidlinger som led i målrettede mobilitetsordninger.

Data for indikatoren »antal jobformidlinger som led i målrettede mobilitetsordninger« indsamles kun hvert andet år.


30.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 231/60


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1058

af 24. juni 2021

om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177, stk. 2, og artikel 178 og 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder navnlig ulemper, som skyldes demografisk tilbagegang, bl.a. de nordligste, meget tyndt befolkede områder, øer og grænseoverskridende områder og bjergområder.

(2)

Samhørighedsfonden blev oprettet for at bidrage til den overordnede målsætning om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen ved at yde finansielle bidrag inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (TEN-T), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (4).

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5) fastsættes der fælles bestemmelser for EFRU, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV), som fungerer inden for en fælles ramme.

(4)

For at forenkle de regler, der gjaldt for både EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020, bør de gældende regler for begge fonde samles i en enkelt forordning.

(5)

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også opfylde forpligtelserne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) samt principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2017 og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 i UNCRPD og den EU-ret, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse bør EFRU og Samhørighedsfonden i synergi med ESF+ gennemføres på en måde, der fremmer overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje, og bør forfølge deres målsætninger med henblik på at bidrage til skabelse af kvalitetsjob, udryddelse af fattigdom og fremme af social inklusion. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Ingen af fondene bør støtte tiltag, som bidrager til nogen form for segregering eller udstødelse, og begge bør, når de finansierer infrastruktur, sikre tilgængelighed for personer med handicap.

(6)

EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer fra 2015, der fulgte efter 21. partskonference og blev vedtaget under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene for bæredygtig udvikling«) vil begge fonde bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Med henblik herpå forventes operationer inden for rammerne af EFRU at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer inden for rammerne af Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål. Endvidere bør tiltag i henhold til denne forordning bidrage til ambitionen om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter inden for FFR til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmål.

Begge fonde bør støtte aktiviteter, der overholder Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter og ikke i væsentlig grad skader miljømålene som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (6), og som sikrer overgang til en lavemissionsøkonomi på vejen mod opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. EFRU's og Samhørighedsfondens programmer bør tage hensyn til indholdet af integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er vedtaget inden for rammerne af forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7).

(7)

For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer inden for rammerne af EFRU og Samhørighedsfonden til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(8)

Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden og bygger på en tilgang med flerniveaustyring og sikrer inddragelse af regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt, hvor det er relevant, forskningsorganisationer og universiteter. Gennemførelsen af begge fonde bør sikre koordinering og komplementaritet med ESF+, Fonden for Retfærdig Omstilling, EHFA og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

(9)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for EFRU's støtte til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

(10)

Med henblik på at afgrænse, hvilken type aktiviteter der kan støttes af EFRU og Samhørighedsfonden, bør der fastsættes specifikke politikmålsætninger for ydelse af støtte fra begge fonde for at sikre, at de bidrager til en eller flere af de fælles politikmålsætninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060.

(11)

Eftersom små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i den europæiske økonomi, bør EFRU fortsat støtte udviklingen af SMV'er ved at øge deres bæredygtige vækst og konkurrenceevne. Under hensyntagen til de potentielt dybtgående virkninger af covid-19-pandemien eller eventuelle andre fremtidige krisesituationer med indvirkning på virksomheder og beskæftigelse bør EFRU desuden støtte genopretningen efter sådanne krisesituationer ved at støtte jobskabelse i SMV'er, herunder ved hjælp af produktive investeringer.

(12)

Investeringer fra EFRU bør bidrage til udvikling af en omfattende digital infrastruktur til højhastighedsnet og til at fremme en forureningsfri og bæredygtig multimodal mobilitet med fokus på offentlig transport, fælles mobilitet, gang og cykling som led i overgangen til en kulstofneutral økonomi.

(13)

For at udnytte mulighederne i den digitale tidsalder bør EFRU bidrage til udviklingen af et inklusivt digitalt samfund, hvor borgere, forskningsorganisationer, virksomheder og offentlige forvaltninger fuldt ud drager fordel af de muligheder, som digitaliseringen giver. En effektiv digital forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan indebærer, at der udvikles værktøjer, og at organisationer og processer nytænkes med henblik på at levere offentlige tjenester mere effektivt, nemt, hurtigt og billigt. Navnlig bør digitale teknologier og telekommunikationsteknologier anvendes til at styrke traditionelle netværk og tjenester til gavn for lokalsamfundene gennem udvikling af projekter såsom intelligente byer og landsbyer.

(14)

Støtte fra EFRU under politikmålsætning 1 bør være baseret på opbygning af kapacitet til strategier for intelligent specialisering, som fastsætter prioriteter på nationalt eller regionalt plan eller begge dele for at øge deres konkurrencefordel ved at udvikle og matche forsknings- og innovationsstyrker med erhvervslivets behov og nødvendige færdigheder gennem en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes. Processen bør gøre det muligt for iværksætteraktører, herunder erhvervslivet, uddannelses- og forskningsorganisationer, offentlige forvaltninger og civilsamfundet, at finde frem til de mest lovende områder for bæredygtig økonomisk udvikling baseret på en regions særlige strukturer og vidensgrundlag. Eftersom styringsprocessen for intelligent specialisering er afgørende for strategiens kvalitet, bør EFRU yde støtte til udvikling og forbedring af den kapacitet, der er nødvendig for en effektiv proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes, og for forberedelse eller ajourføring af strategier for intelligent specialisering.

(15)

For at fremme opnåelsen af en klimaneutral Union senest i 2050 under behørig hensyntagen til de sociale og økonomiske konsekvenser, som dette medfører, bør EFRU og Samhørighedsfonden bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne og bekæmpe energifattigdom. I denne forbindelse vil investeringer i energieffektivitet, herunder energibesparelsesordninger, i bæredygtig vedvarende energi i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (8), i intelligente energisystemer samt investeringer, der har til formål at forebygge katastrofer, fremme biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder bevarelse, valorisering og fremhævelse af beskyttede naturområder, og andre foranstaltninger, som har til formål at mindske drivhusgasemissionerne, såsom bevarelse og genopretning af naturområder med stort potentiale for CO2-absorption og -lagring, herunder ved retablering af lyngheder, opsamling af deponigas eller emissionsreduktion i industrielle processer eller produkter være af særlig betydning. Desuden bør investeringer, der har til formål at mindske enhver form for forurening, såsom luft-, vand-, jord-, støj- og lysforurening, støttes.

(16)

Integrerede nationale energi- og klimaplaner, som fastlægger de politikker og foranstaltninger, og som behandler energifattigdom og drivhusgasemissioner, skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af programmer, der medfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af nationale målsætninger om reduktion af energifattigdom, som er fastsat i integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør EFRU navnlig støtte forbedringer af energieffektiviteten i boliger og bygninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets ændrede direktiv (EU) 2018/844 (9) for at bidrage til at opnå en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og derved mindske energiforbruget og skabe besparelser for husholdninger, der er berørt af energifattigdom.

(17)

For at forbedre transportforbindelserne bør EFRU og Samhørighedsfonden fremme udviklingen af et transeuropæisk transportnet som omhandlet i forordning (EU) nr. 1315/2013 gennem investeringer i infrastruktur til jernbanetransport, transport ad indre vandveje, vejtransport, søtransport og multimodal transport, herunder i støjdæmpende foranstaltninger. EFRU og Samhørighedsfonden bør også støtte national, regional og lokal mobilitet på tværs af grænserne og i byerne. I denne forbindelse bør begge fonde lægge vægt på at forbedre sikkerheden for navnlig eksisterende broer og tunneller.

(18)

I en stadig mere sammenkoblet verden og i betragtning af den demografiske udvikling og migrationsdynamikken er det klart, at Unionens migrationspolitik kræver en fælles tilgang, som bygger på synergi og komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. EFRU bør derfor lægge vægt på demografiske udfordringer, når den udarbejder og gennemfører programmer. For at sikre en sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritets- og ansvarsdelingsbestræbelser blandt medlemsstaterne med hensyn til migrationsstyring bør EFRU yde støtte på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau for at lette langsigtet, inklusiv integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, til gavn for den sociale og økonomiske udvikling ved at anlægge en tilgang, der har til formål at beskytte deres værdighed og rettigheder.

(19)

For at fremme social innovation og inklusiv adgang til beskæftigelse af høj kvalitet bør EFRU støtte »socialøkonomiske« enheder såsom kooperativer, gensidige selskaber, almennyttige foreninger og sociale virksomheder.

(20)

For at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom, navnlig blandt marginaliserede befolkningsgrupper, er det nødvendigt at forbedre adgangen, herunder gennem infrastruktur, til sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og rekreative tjenesteydelser, herunder sport, under hensyntagen til de særlige behov hos personer med handicap, børn og ældre.

(21)

EFRU og Samhørighedsfonden bør fremme socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper med særlig vægt på den nationale strategisk politikramme til integration af romaer som omhandlet i bilag IV til forordning (EU) 2021/1060, der fastsatte integrationsforanstaltninger, lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er truet af fattigdom og social udstødelse, og dårligt stillede grupper, herunder personer med særlige behov. Navnlig bør EFRU og Samhørighedsfonden i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder kunne støtte socialt boligbyggeri. Under hensyntagen til de udfordringer, som marginaliserede romasamfund står over for med hensyn til adgang til basale tjenester, bør EFRU og Samhørighedsfonden bidrage til at forbedre deres levevilkår og udviklingsmuligheder.

(22)

For at styrke paratheden til fjern- og onlineuddannelse på en socialt inklusiv måde bør EFRU som led i sin opgave med at forbedre lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring navnlig bidrage til at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlinelæring. Indsatsen for at sikre kontinuitet inden for uddannelse under covid-19-pandemien har vist, at der blandt ressourcesvage lærende og lærende i fjerntliggende regioner er alvorlige mangler i adgangen til det nødvendige informations- og kommunikationsteknologiudstyr (IKT-udstyr) og den nødvendige konnektivitet. I denne forbindelse bør EFRU støtte, at det nødvendige IKT-udstyr og den nødvendige konnektivitet stilles til rådighed, så uddannelsessystemernes robusthed fremmes med henblik på fjern- og onlinelæring.

(23)

For at styrke de offentlige sundhedssystemers kapacitet til at forebygge, reagere hurtigt på og komme sig efter sundhedsmæssige krisesituationer bør EFRU også bidrage til sundhedssystemernes modstandsdygtighed. Da covid-19-pandemien, der er uden fortilfælde, har vist vigtigheden af, at kritiske forsyninger øjeblikkeligt kan stilles til rådighed for at sikre en effektiv respons på en krisesituation, bør EFRU's støtteområde desuden udvides, så det bliver muligt at indkøbe forsyninger, der er nødvendige for at styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer og sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder primær sundhedspleje, og at fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje. Ved indkøb af forsyninger for at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed bør disse være i overensstemmelse med og ikke gå videre end den nationale sundhedsstrategi og sikre komplementaritet med EU4Health-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (10), og rescEU's kapacitet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (11).

(24)

EFRU bør støtte og fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret eller lokalsamfundsbaseret pleje gennem støttefaciliteter, der har til formål at forhindre adskillelse fra lokalsamfundet, at lette integrationen af mennesker i samfundet og at søge at sikre uafhængige levevilkår.

(25)

Der bør opstilles et specifikt mål om støtte til de regionale økonomier, der er stærkt afhængige af turisme- og kultursektorerne. Dette vil gøre det muligt at udnytte det fulde potentiale i kultur og bæredygtig turisme til økonomisk genopretning, social inklusion og social innovation, uden at det berører mulighederne for at yde støtte fra EFRU til disse sektorer i henhold til andre specifikke målsætninger.

(26)

Investeringer, der støtter kreative og kulturelle industrier, kulturelle tjenesteydelser og kulturarvssteder, kan finansieres i henhold til enhver politikmålsætning, forudsat at de bidrager til de specifikke målsætninger, og at de hører ind under anvendelsesområdet for støtte fra EFRU.

(27)

Bæredygtig turisme kræver en balance mellem økonomisk, social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed. Tilgangen til at støtte bæredygtig turisme bør være i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2007 med titlen »Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme«. Den bør navnlig tage hensyn til turisters velbefindende, respektere naturen og kulturmiljøet og sikre den socioøkonomiske udvikling og konkurrenceevne på rejsemålene og i virksomhederne gennem et integreret og samlet politiktiltag.

(28)

For at støtte medlemsstaternes og regionernes bestræbelser på at imødegå nye udfordringer og sikre et højt sikkerhedsniveau for deres borgere samt forebyggelse af marginalisering og radikalisering bør investeringer fra EFRU bidrage til sikkerhed i områder, hvor der er behov for at sørge for trygge og sikre offentlige rum og kritisk infrastruktur såsom transport og energi og dermed bidrage til at opbygge mere inklusive og sikrere samfund, samtidig med at der bygges på synergi og komplementaritet med Unionens øvrige politikker.

(29)

EFRU bør på en integreret måde yde støtte i henhold til politikmålsætning 5 til den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling på grundlag af tværsektorielle territoriale strategier og ved at anvende integrerede territoriale udviklingsværktøjer for at sikre en harmonisk udvikling af både byområder og ikkebymæssige områder. Desuden bør der i forbindelse med udviklingen af byområder lægges særlig vægt på at støtte funktionelle byområder på grund af deres betydning for at udløse samarbejde mellem lokale myndigheder og partnere på tværs af administrative grænser samt på at styrke forbindelserne mellem by og land.

(30)

EFRU bør støtte bæredygtig turisme på en integreret måde, navnlig ved at styrke samarbejdet inden for funktionelle områder. For at øge den bæredygtige turismes indvirkning på økonomien, bør virksomheder og offentlige myndigheder samarbejde systematisk om mere effektivt at levere tjenester af høj kvalitet i områder med et stort potentiale for turisme under behørigt hensyn til etablering af et stabilt retligt og administrativt miljø, der fremmer bæredygtig vækst i sådanne områder. Støttede tiltag inden for bæredygtig turisme kan tage hensyn til bedste praksis på dette område såsom tilgangen med »turistdistrikter«.

(31)

Som følge af det overordnede mål for Samhørighedsfonden, jf. TEUF, er det nødvendigt at fastsætte og begrænse de politikmålsætninger, som Samhørighedsfonden skal støtte.

(32)

For at forbedre institutionernes og forvaltningens generelle administrative kapacitet i medlemsstater, der gennemfører programmer i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt at give mulighed for støtteforanstaltninger til programmyndigheder og sektorspecifikke eller territoriale aktører med ansvar for at udføre aktiviteter, som er relevante for gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til alle de specifikke målsætninger, der forfølges, under hensyntagen til de horisontale principper, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(33)

For at tilskynde til og fremme samarbejdsforanstaltninger inden for programmer, der gennemføres i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er det er nødvendigt at styrke samarbejdsforanstaltningerne med partnere, herunder partnere på lokalt og regionalt niveau, i en bestemt medlemsstat eller mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med støtte, der ydes i henhold til alle de specifikke målsætninger. Et sådant styrket samarbejde er et supplement til samarbejdet inden for rammerne af Interreg og bør navnlig støtte samarbejde mellem strukturerede partnerskaber med henblik på at gennemføre regionale strategier som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«. Partnere kan derfor komme fra en hvilken som helst region i Unionen, men kan også omfatte grænseregioner og regioner, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (12) er dækket af en europæiske gruppe for territorialt samarbejde, en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination af disse to typer af strategier.

(34)

EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder regioner, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn, og herigennem fremme regional modstandsdygtighed. EFRU-støtte i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politikmålsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om politikmålsætningerne »et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet« og »en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer«. De midler, der er afsat til bæredygtig mobilitet i byer og bredbåndsinvesteringer, kan delvis tages i betragtning ved beregningen af opfyldelse af kravene om tematisk koncentration. Medlemsstaterne bør i deres partnerskabsaftaler beslutte, om de vil opfylde kravene om tematisk koncentration på regionskategoriniveau eller på nationalt niveau for hele programmeringsperioden. Tematisk koncentration på nationalt niveau bør oprettes af tre grupper af medlemsstater, som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst, og bør give mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer. Da støtten fra Samhørighedsfonden også kan bidrage til den tematiske koncentration, bør der fastsættes betingelser for et sådant bidrag. Desuden bør metoden til at klassificere medlemsstater præciseres under hensyntagen til den særlige situation for regionerne i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner.

(35)

For at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter bør kravene om tematisk koncentration også opfyldes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

(36)

For at gøre det muligt for EFRU at yde støtte inden for rammerne af Interreg i form af investeringer i infrastruktur og dertilhørende investeringer samt uddannelses- og integrationsaktiviteter er det nødvendigt at bestemme, at EFRU også bør kunne yde støtte til aktiviteter i henhold til de specifikke målsætninger for ESF+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (13).

(37)

Med henblik på at koncentrere anvendelsen af de begrænsede midler på den mest effektive måde bør den støtte, der ydes af EFRU til produktive investeringer i henhold til den relevante specifikke målsætning, begrænses til kun at omfatte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF (14), undtagen i forbindelse med specifikke investeringer, der er fastsat i denne forordning.

(38)

I forbindelse med EFRU-støtten til produktiv investering bør det præciseres, at produktiv investering bør forstås som investering i virksomheders anlægsaktiver eller immaterielle aktiver med henblik på at producere varer og tjenesteydelser og derved bidrage til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. Det bør også fastsættes, at EFRU og Samhørighedsfonden på visse betingelser kan støtte investeringer i andre virksomheder end SMV'er. På grundlag af erfaringerne fra tidligere programmeringsperioder bør EFRU og Samhørighedsfonden endvidere også støtte investeringer i andre virksomheder end SMV'er, herunder navnlig forsyningsselskaber, når de vedrører investeringer i infrastruktur, som sikrer adgang til tjenester, der er tilgængelige for offentligheden inden for energi, miljø og biodiversitet, transport og digital konnektivitet.

(39)

Denne forordning bør fastsætte de forskellige typer af aktiviteter, hvis omkostninger bør kunne støttes gennem investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til deres respektive målsætninger, jf. TEUF, herunder crowdfunding. Samhørighedsfonden bør kunne yde støtte til investeringer i TEN-T og miljøet, herunder investeringer vedrørende bæredygtig udvikling og energi med miljømæssige fordele. I denne forbindelse bør Samhørighedsfonden også kunne støtte kombineret energi- og jordskælvssikring. For så vidt angår EFRU bør listen over aktiviteter tage hensyn til specifikke nationale og regionale udviklingsbehov samt lokalt potentiale og forenkles. EFRU bør kunne yde støtte til investeringer i infrastruktur, herunder til forsknings- og innovationsmæssig erhvervsinfrastruktur til SMV'er, boliger til marginaliserede befolkningsgrupper og dårligt stillede grupper, lavindkomsthusstande og migranter, kultur og kulturarv, bæredygtig turisme og tjenester til virksomheder, investeringer i forbindelse med adgang til tjenester med særligt fokus på ugunstigt stillede, marginaliserede og segregerede befolkningsgrupper, produktive investeringer i SMV'er, udstyr, software og immaterielle aktiver såvel som foranstaltninger vedrørende information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer mellem partnere og aktiviteter, der involverer klynger. For at støtte programgennemførelsen bør begge fonde også kunne yde støtte til tekniske bistandsaktiviteter. For at yde støtte til en bredere vifte af interventioner for Interregprogrammer bør anvendelsesområdet endelig udvides til også at omfatte deling af en bred vifte af faciliteter og menneskelige ressourcer og omkostninger knyttet til foranstaltninger inden for rammerne af ESF+.

(40)

Transeuropæiske transportnetprojekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (15) skal fortsat finansieres fra Samhørighedsfonden ved både delt forvaltning og direkte forvaltning inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten, der er oprettet ved forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (»CEF-forordningen for 2021-2027«).

(41)

Samtidig er det vigtigt at præcisere, hvilke aktiviteter der falder uden for anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden, herunder investeringer med henblik på nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (16), for at undgå overlapning af tilgængelig finansiering, som allerede findes som led i nævnte direktiv, og investeringer i kriseramte virksomheder som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (17), medmindre de er godkendt i henhold til reglerne om de minimis-støtte eller midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at imødegå ekstraordinære omstændigheder. EFRU og Samhørighedsfonden bør heller ikke støtte visse investeringer i lufthavne, anlæg til deponering og behandling af restaffald eller fossilt brændsel. Derfor bør EFRU kunne støtte målrettede miljøbeskyttelses-, sikrings- og sikkerhedsforanstaltninger i regionale lufthavne, så længe det primære formål med investeringerne er tydeligt fastlagt med hensyn til Unionens miljø-, sikrings- og sikkerhedsstandarder og er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

I forbindelse med investeringer, der øger kapaciteten på anlæg til behandling af restaffald, bør restaffald forstås som først og fremmest ikke særskilt indsamlet kommunalt affald og affaldsrester fra affaldsbehandling. Modernisering af fjernvarmenet kan støttes med henblik på at forbedre energieffektiviteten i effektive fjernvarmesystemer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (18) i henhold til målsætninger, der er fastsat i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Med henblik på at fremme vedvarende energi kan der ydes støtte til fjernvarmekedler, som forsynes med en kombination af gas og vedvarende energikilder. I sådanne tilfælde bør støtte fra begge fonde svare forholdsmæssigt til andelen af vedvarende energi, der tilføres sådanne kedler. Endvidere bør det udtrykkelig fastsættes, at de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til TEUF, ikke er berettigede til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden.

(42)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt fremsende oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort ved anvendelse af de fælles output- og resultatindikatorer i bilag I, til Kommissionen. De fælles output- og resultatindikatorer kan, hvor det er relevant, suppleres med programspecifikke output- og resultatindikatorer. De oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, bør danne grundlag for Kommissionens rapportering om fremskridt hen imod opfyldelse af de specifikke målsætninger i hele programmeringsperioden ved anvendelse af et centralt sæt indikatorer, jf. bilag II, til formålet.

(43)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19) bør EFRU og Samhørighedsfonden evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrative byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af begge fondes virkninger i praksis.

(44)

Inden for rammerne af de relevante regler i henhold til stabilitets- og vækstpagten som præciseret i adfærdskodeksen bør medlemsstaterne kunne fremsætte en behørigt begrundet anmodning om yderligere fleksibilitet i de offentlige udgifter eller tilsvarende strukturelle udgifter støttet af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer, der aktiveres som led i EFRU og Samhørighedsfonden. Kommissionen bør evaluere en sådan anmodning i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen.

(45)

EFRU bør imødegå problemerne i ugunstigt stillede områder, navnlig landdistrikter og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder demografisk tilbagegang, med hensyn til adgang til basale tjenester, herunder digitale tjenester, og gøre det mere attraktivt at investere, herunder gennem erhvervsinvesteringer og konnektivitet til store markeder. EFRU bør i den forbindelse være opmærksom på specifikke udviklingsudfordringer, som visse ø-, grænse- eller bjergområder står over for. EFRU bør desuden være særlig opmærksom på de specifikke vanskeligheder i områder på NUTS 3-niveau og på lokale administrative enheders niveau, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (20), som er tyndt befolkede, i overensstemmelse med kriterierne i punkt 161 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, dvs. områder med en befolkningstæthed på mindre end 12,5 indbyggere pr. kvadratkilometer eller områder, der har haft et gennemsnitligt årligt fald i befolkningstallet på mindst 1 % af indbyggerne i perioden 2007-2017. Medlemsstaterne bør overveje at udvikle specifikke frivillige handlingsplaner på lokalt plan for sådanne områder for at imødegå disse befolkningsmæssige udfordringer.

(46)

Med henblik på at maksimere bidraget til en mere effektiv håndtering af økonomiske, demografiske, miljømæssige og sociale udfordringer, navnlig i områder med naturbetingede og demografiske ulemper, jf. artikel 174 i TEUF, bør tiltag på området territorial udvikling baseres på integrerede territoriale strategier, herunder i byområder og landdistrikter og under hensyntagen til forbindelserne mellem by og land. Derfor bør EFRU-støtte ydes i de former, der er fastsat i artikel 28 i forordning (EU) 2021/1060, og sikre passende inddragelse af lokale og regionale myndigheder og bymyndigheder, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige organisationer. Territoriale strategier bør også kunne drage fordel af en flerfondstilgang og integreret tilgang, der involverer EFRU, ESF+, EHFAF og ELFUL.

(47)

For at forbedre lokalsamfundenes modstandsdygtighed i landdistrikterne og deres økonomiske, sociale og miljømæssige forhold bør støtte fra EFRU anvendes til at udvikle projekter såsom intelligente landsbyer som omhandlet i Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2018 om opfyldelse af de særlige behov i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, navnlig ved at udvikle nye muligheder såsom decentraliserede tjenester og energiløsninger, digitale teknologier og innovation.

(48)

Inden for rammerne af bæredygtig byudvikling anses det for at være nødvendigt at støtte integreret territorial udvikling for mere effektivt at kunne håndtere de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske og sociale udfordringer i byområder, herunder funktionelle byområder, under hensyntagen til behovet for at fremme forbindelser mellem by og land. Støtte til byområder kan tage form af et særskilt program eller en særskilt prioritet og bør kunne drage fordel af en flerfondstilgang. Principperne for udvælgelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede tiltag til bæredygtig byudvikling, og de vejledende beløb til disse tiltag bør fastsættes i programmerne i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med et minimumsmål på 8 % af de EFRU-midler, der tildeles på nationalt plan, til dette formål. Det bør også fastsættes, at denne procentdel bør overholdes i hele programmeringsperioden i tilfælde af overførsel mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen.

(49)

Med henblik på at identificere eller finde løsninger, der vedrører spørgsmål om bæredygtig byudvikling på EU-plan, bør nyskabende foranstaltninger i byerne inden for bæredygtig byudvikling erstattes af et europæisk initiativ for byområder, der gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning. Dette initiativ bør omfatte alle byområder, herunder funktionelle byområder, og støtte dagsordenen for byerne i Den Europæiske Union. For at stimulere de lokale myndigheders deltagelse i de tematiske partnerskaber under dagsordenen for byerne bør EFRU yde støtte til organisatoriske omkostninger i forbindelse med en sådan deltagelse. Initiativet kan omfatte mellemstatsligt samarbejde om byanliggender, navnlig samarbejde rettet mod kapacitetsopbygning på lokalt plan med henblik på at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør inddrages aktivt i forvaltningen og gennemførelsen af det europæiske initiativ for byområder. Foranstaltninger, der aftales inden for rammerne af en sådan forvaltningsmodel, kan omfatte udveksling for regionale og lokale repræsentanter. Foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af det europæiske initiativ for byområder, bør fremme forbindelserne mellem by og land i funktionelle byområder. I den forbindelse er samarbejdet med det europæiske netværk for landdistriktsudvikling særlig vigtigt.

(50)

Kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter bør fremmes på hele Unionens område gennem de nye interregionale innovationsinvesteringer, som skal forvaltes af Kommissionen. Ved at støtte innovationsprojekter inden for intelligente specialiseringsområder, herunder pilotprojekter og kapacitetsopbyggende foranstaltninger, vil de navnlig gavne mindre udviklede regioner, ved at styrke deres innovationsøkosystemer og deres evne til at integrere sig i større EU-værdikæder. De bør også bidrage til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«, navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering på kritiske områder.

(51)

Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, især ved at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 349 i TEUF om en supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi for at udligne ekstraomkostningerne i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, dvs. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter — forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioners udvikling. Denne tildeling bør kunne dække investeringer, driftsomkostninger og offentlige serviceforpligtelser, som tager sigte på at udligne ekstraomkostningerne ved sådanne ulemper. Driftsstøtte bør kunne dække udgifter til godstransporttjenester og etableringsstøtte til transporttjenester samt udgifter til operationer i tilknytning til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf samt mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked. Denne tildeling bør ikke være underlagt kravene om tematisk koncentration. For at beskytte det indre markeds integritet, og som det er tilfældet for alle operationer, der samfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, bør EFRU-støtte til finansiering af drifts- og investeringsstøtte i regionerne i den yderste periferi overholde statsstøttereglerne som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

(52)

For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af EFRU's støtte som reaktion på sådanne omstændigheder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at fondens mål fastholdes. Endvidere bør gennemførelsesafgørelserne i forbindelse med en midlertidig foranstaltning for anvendelsen af EFRU som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder vedtages uden udvalgsprocedurer, idet anvendelsesområdet er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og begrænset til den foranstaltning, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne og vurdere deres hensigtsmæssighed.

(53)

For at ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår i berettigede tilfælde at foretage tilpasninger af bilag II, som indeholder en liste over indikatorer, der anvendes som grundlag for at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om programmers præstationer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de store forskelle mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede områder samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(55)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre både EFRU og Samhørighedsfonden på en koordineret og harmoniseret måde, og for at denne forordning kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER 71

Artikel 1

Genstand 71

Artikel 2

EFRU's og Samhørighedsfondens opgaver 71

Artikel 3

Specifikke målsætninger for EFRU og Samhørighedsfonden 71

Artikel 4

Tematisk koncentration af EFRU-støtte 73

Artikel 5

Anvendelsesområde for støtte fra EFRU 75

Artikel 6

Anvendelsesområde for støtte fra Samhørighedsfonden 76

Artikel 7

Udelukkelse fra anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden 76

Artikel 8

Indikatorer 78

KAPITEL II

SPECIFIKKE BESTEMMELSER OM BEHANDLING AF SÆRLIGE TERRITORIALE KARAKTERISTIKA OG INTERREGIONALE INNOVATIONSINVESTERINGER 78

Artikel 9

Integreret territorial udvikling 78

Artikel 10

Støtte til ugunstigt stillede områder 78

Artikel 11

Bæredygtig byudvikling 79

Artikel 12

Det europæiske initiativ for byområder 79

Artikel 13

Interregionale innovationsinvesteringer 80

Artikel 14

Regionerne i den yderste periferi 80

KAPITEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 81

Artikel 15

Overgangsbestemmelser 81

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser 81

Artikel 17

Revision 82

Artikel 18

Ikrafttræden 82

BILAG I

Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 8, stk. 1 83

BILAG II

CENTRALT SÆT AF PRÆSTATIONSINDIKATORER FOR EFRU OG SAMHØRIGHEDSFONDEN, JF. Artikel 8, Stk. 3, SOM KOMMISSIONEN SKAL ANVENDE I OVERENSSTEMMELSE MED RAPPORTERINGSKRAVET I HENHOLD TIL Finansforordningens Artikel 41, Stk. 3, Litra H), Nr. Iii) 32

KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.   Ved denne forordning fastsættes de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060.

2.   Ved denne forordning fastsættes også de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtte fra Samhørighedsfonden med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/1060.

Artikel 2

EFRU's og Samhørighedsfondens opgaver

1.   EFRU og Samhørighedsfonden bidrager til det overordnede mål om at styrke Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

2.   EFRU bidrager til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer i Unionen og til at forbedre situationen for de mindst begunstigede områder ved at deltage i strukturtilpasningen i regioner med udviklingsefterslæb og omstilling af de industriområder, der er i tilbagegang, herunder ved at fremme bæredygtig udvikling og håndtere miljømæssige udfordringer.

3.   Samhørighedsfonden bidrager til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (TEN-T).

Artikel 3

Specifikke målsætninger for EFRU og Samhørighedsfonden

1.   I overensstemmelse med de politikmålsætninger, der er opstillet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, støtter EFRU følgende specifikke målsætninger:

a)

et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet (»politikmålsætning 1«) ved:

i)

at udvikle og styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

ii)

at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder

iii)

at fremme bæredygtig vækst og konkurrenceevne samt jobskabelse i SMV'er, herunder ved produktive investeringer

iv)

at udvikle færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab

v)

at øge den digitale konnektivitet

b)

en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer (»politikmålsætning 2«) ved:

i)

at fremme energieffektivitet og nedbringe drivhusgasemissioner

ii)

at fremme vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, herunder bæredygtighedskriterierne i nævnte direktiv

iii)

at udvikle intelligente energisystemer, -net og -lagring uden for det transeuropæiske energinet (TEN-E)

iv)

at fremme tilpasning til klimaforandringer, forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange

v)

at fremme adgang til vand og bæredygtig vandforvaltning

vi)

at fremme overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi

vii)

at fremme naturbeskyttelse og -bevarelse, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og mindske alle former for forurening

viii)

at fremme bæredygtig multimodal mobilitet i byer som led i overgangen til en kulstofneutral økonomi

c)

et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobiliteten (»politikmålsætning 3«) ved:

i)

at udvikle et klimarobust, intelligent, sikkert, bæredygtigt og intermodalt TEN-T

ii)

at udvikle og fremme bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænser

d)

et mere socialt og inklusivt Europa ved gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (»politikmålsætning 4«) ved:

i)

at forbedre arbejdsmarkedernes effektivitet og inklusivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social infrastruktur og fremme af en social økonomi

ii)

at forbedre lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring gennem udvikling af tilgængelig infrastruktur, herunder ved at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlineuddannelse

iii)

at fremme socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper, lavindkomsthusstande og ugunstigt stillede grupper, herunder personer med særlige behov, gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser

iv)

at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser

v)

at sikre lige adgang til sundhedspleje og fremme sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder primær sundhedspleje, og at fremme overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje

vi)

at styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation

e)

et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier og lokale initiativer (»politikmålsætning 5«) ved:

i)

at fremme en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i byområder

ii)

at fremme en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i andre områder end byområder.

Støtte i henhold til politikmålsætning 5 ydes gennem territoriale og lokale udviklingsstrategier i de former, der er fastsat i artikel 28, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2021/1060.

2.   I henhold til de to specifikke målsætninger i stk. 1, litra e), kan medlemsstaterne også støtte operationer, som kan finansieres i henhold til de specifikke målsætninger, der er fastsat i nævnte stykkes litra a)-d).

3.   Samhørighedsfonden støtter politikmålsætning 2 og 3.

4.   Inden for rammerne af de specifikke målsætninger i stk. 1 kan EFRU eller Samhørighedsfonden, alt efter hvad der er relevant, også støtte aktiviteter i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvis de:

a)

forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder

b)

forbedrer kapaciteten hos sektorspecifikke eller territoriale aktører med ansvar for at gennemføre aktiviteter, der er relevante for gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, forudsat at de bidrager til programmets mål, eller

c)

øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat.

Det samarbejde, der er omhandlet i litra c), omfatter samarbejde med partnere fra grænseoverskridende regioner, fra ikkesammenhængende regioner eller fra regioner, som er beliggende i det territorium, der er dækket af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde, en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination heraf.

Artikel 4

Tematisk koncentration af EFRU-støtte

1.   For så vidt angår programmer, der gennemføres i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler til andet end teknisk bistand i hver medlemsstat koncentreres på nationalt plan eller på regionskategoriniveau, jf. stk. 3-9.

2.   For så vidt angår den tematiske koncentration af støtte til medlemsstater, der omfatter regioner i den yderste periferi, behandles de EFRU-midler, der specifikt tildeles programmer for regionerne i den yderste periferi, og dem, der tildeles alle andre regioner, særskilt.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte at overholde den tematiske koncentration på nationalt plan eller på regionskategoriniveau. Hver medlemsstat angiver sit valg i sin partnerskabsaftale, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2021/1060. Dette valg gælder for den pågældende medlemsstats samlede EFRU-midler, jf. nærværende artikels stk. 1, for hele programmeringsperioden.

4.   Med henblik på tematisk koncentration på nationalt plan klassificeres medlemsstaterne ud fra deres relative bruttonationalindkomst som følger:

a)

medlemsstater med en relativ bruttonationalindkomst på 100 % af EU-gennemsnittet eller derover (»gruppe 1«)

b)

medlemsstater med en relativ bruttonationalindkomst på 75 % af EU-gennemsnittet eller derover, men under 100 % (»gruppe 2«)

c)

medlemsstater med en relativ bruttonationalindkomst på under 75 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 3«).

I denne artikel forstås ved relativ bruttonationalindkomst forholdet mellem bruttonationalindkomsten pr. indbygger i en medlemsstat målt i købekraftstandarder og beregnet ud fra EU-tal for perioden fra 2015 til 2017 og den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i købekraftstandarder i de 27 medlemsstater i samme referenceperiode.

For så vidt angår programmer i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi klassificeres de i gruppe 3.

For så vidt angår programmer i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for ømedlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden, klassificeres de i gruppe 3.

5.   Med henblik på tematisk koncentration på regionskategoriniveau klassificeres regionerne i henhold til artikel 108, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 som:

a)

mere udviklede regioner

b)

overgangsregioner

c)

mindre udviklede regioner

6.   Medlemsstaterne opfylder på nationalt plan følgende krav om tematisk koncentration:

a)

Medlemsstater i gruppe 1 eller mere udviklede regioner skal tildele mindst 85 % af deres EFRU-midler, jf. stk. 1, til politikmålsætning 1 og politikmålsætning 2 og mindst 30 % til politikmålsætning 2.

b)

Medlemsstater i gruppe 2 eller overgangsregioner skal tildele mindst 40 % af deres EFRU-midler, jf. stk. 1, til politikmålsætning 1 og mindst 30 % til politikmålsætning 2.

c)

Medlemsstater i gruppe 3 eller mindre udviklede regioner skal tildele mindst 25 % af deres EFRU-midler, jf. stk. 1, til politikmålsætning 1 og mindst 30 % til politikmålsætning 2.

Hvis en medlemsstat beslutter at opfylde kravene om tematisk koncentration på regionskategoriniveau, finder tærsklerne i dette stykkes første afsnit anvendelse på de EFRU-midler, der er omhandlet i stk. 1, sammenlagt for alle regioner i den pågældende regionskategori.

7.   Hvis en medlemsstat tildeler mere end 50 % af sine samlede midler fra Samhørighedsfonden, bortset fra til teknisk bistand som beregnet efter overførslen i artikel 110, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1060, undtagen midler i henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b), nr. viii), til politikmålsætning 2, kan den tildeling, der overstiger 50 %, tages i betragtning ved beregningen af opfyldelse af kravene om tematisk koncentration i nærværende artikels stk. 6.

Hvis en medlemsstat beslutter at overholde den tematiske koncentration på regionskategoriniveau, tildeles de midler fra Samhørighedsfonden, der tages i betragtning i forbindelse med kravene om tematisk koncentration i henhold til første afsnit, forholdsmæssigt til de forskellige regionskategorier på grundlag af deres relative andel af den pågældende medlemsstats samlede befolkning.

Medlemsstaterne fastsætter i deres partnerskabsaftale, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2021/1060, om Samhørighedsfondens midler vil blive taget i betragtning i forbindelse med kravet om tematisk koncentration for politikmålsætning 2.

8.   Midlerne i henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. v), programmeres i henhold til en særlig prioritet.

Uanset stk. 6 skal 40 % af disse midler tages i betragtning ved beregningen af opfyldelse af de krav om tematisk koncentration for politikmålsætning 1, der er fastsat i stk. 6.

De midler, der tages i betragtning i forbindelse med krav om tematisk koncentration i henhold til nærværende stykkes andet afsnit, må ikke overstige 40 % af de minimumskrav om tematisk koncentration for politikmålsætning 1, der er fastsat i stk. 6.

9.   Midlerne i henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b), nr. viii), programmeres i henhold til en særlig prioritet.

Uanset stk. 6 skal 50 % af disse EFRU-midler tages i betragtning ved beregningen af opfyldelse af de krav om tematisk koncentration for politikmålsætning 2, der er fastsat i stk. 6.

De midler, der tages i betragtning i forbindelse med krav om tematisk koncentration i henhold til nærværende stykkes andet afsnit, må ikke overstige 50 % af de minimumskrav om tematisk koncentration for politikmålsætning 2, der er fastsat i stk. 6.

10.   Kravene om tematisk koncentration i denne artikels stk. 6 opfyldes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060.

11.   Hvis EFRU-tildelingen med hensyn til politikmålsætning 1 eller politikmålsætning 2 eller begge i et bestemt program nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel 105 i forordning (EU) 2021/1060 eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel 104 i nævnte forordning, revurderes opfyldelsen af kravene om tematisk koncentration i nærværende artikels stk. 6 ikke.

12.   Denne artikel finder ikke anvendelse på den supplerende finansiering til nordlige tyndtbefolkede regioner, jf. artikel 110, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2021/1060.

Artikel 5

Anvendelsesområde for støtte fra EFRU

1.   EFRU støtter følgende:

a)

investeringer i infrastruktur

b)

aktiviteter i forbindelse med anvendt forskning og innovation, herunder industriel forskning, eksperimentel udvikling og gennemførlighedsundersøgelser

c)

investeringer i adgang til tjenester

d)

produktive investeringer i SMV'er og investeringer, der har til formål at sikre eksisterende arbejdspladser og skabe nye arbejdspladser

e)

udstyr, software og immaterielle aktiver

f)

netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer innovationsklynger, herunder mellem virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder

g)

information, kommunikation og undersøgelser, og

h)

teknisk bistand.

2.   Produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er kan støttes

a)

når de involverer samarbejde med SMV'er om forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. i)

b)

ved primært at støtte energieffektivitetsforanstaltninger og vedvarende energi i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b), nr. i) og ii)

c)

når de foretages i små midcapselskaber og midcapselskaber som defineret i artikel 2, nr. 6) og 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (21) gennem finansielle instrumenter, eller

d)

når de foretages i små midcapselskaber inden for forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. i).

3.   For at bidrage til den specifikke målsætning i henhold til politikmålsætning 1, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. iv), støtter EFRU også aktiviteter i forbindelse med uddannelse, livslang læring og omskoling.

4.   For at bidrage til den specifikke målsætning under politikmålsætning 2, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b), nr. iv), og den specifikke målsætning under politikmålsætning 4, der er fastsat i nævnte afsnits litra d), nr. v), skal EFRU også støtte indkøb af forsyninger, der er nødvendige for at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer.

5.   I henhold til Interreg kan EFRU desuden støtte:

a)

deling af faciliteter og menneskelige ressourcer, og

b)

ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til politikmålsætning 4 inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2021/1057.

6.   EFRU kan støtte finansiering af driftskapital i SMV'er i form af tilskud, hvor det er strengt nødvendigt som en midlertidig foranstaltning som reaktion på ekstraordinære eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 2021/1060.

7.   Hvis Kommissionen efter anmodning fra de berørte medlemsstater finder, at kravene i stk. 6 er opfyldt, vedtager den en gennemførelsesafgørelse, der præciserer, i hvilken periode den midlertidige supplerende støtte fra EFRU godkendes.

8.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om gennemførelsen af stk. 6 og vurderer, om den midlertidige supplerende støtte fra EFRU er tilstrækkelig til at lette anvendelsen af fonden som reaktion på de ekstraordinære eller usædvanlige omstændigheder. På grundlag af sin vurdering fremsætter Kommissionen, hvor det anses for hensigtsmæssigt, forslag til ændringer af denne forordning, herunder om kravene om tematisk koncentration i artikel 4.

9.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre Kommissionen til en struktureret dialog om anvendelsen af nærværende artikels stk. 6, 7 og 8 i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060.

Artikel 6

Anvendelsesområde for støtte fra Samhørighedsfonden

1.   Samhørighedsfonden støtter følgende:

a)

investeringer i miljø, herunder investeringer vedrørende bæredygtig udvikling og energi med miljømæssige fordele, med særligt fokus på vedvarende energi

b)

investeringer i TEN-T

c)

teknisk bistand

d)

information, kommunikation og undersøgelser.

Medlemsstaterne sikrer en passende balance mellem investeringer i henhold til litra a) og b) på grundlag af hver enkelt medlemsstats specifikke investerings- og infrastrukturbehov.

2.   Det overførte beløb fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten anvendes til TEN-T-projekter.

Artikel 7

Udelukkelse fra anvendelsesområdet for EFRU og Samhørighedsfonden

1.   EFRU og Samhørighedsfonden yder ikke støtte til:

a)

nedlukning eller opførelse af atomkraftværker

b)

investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF

c)

fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak eller tobaksprodukter

d)

en kriseramt virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) nr. 651/2014, medmindre de er blevet godkendt i henhold til reglerne om de minimis-støtte eller de midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at imødegå ekstraordinære omstændigheder

e)

investeringer i lufthavnsinfrastruktur, undtagen i regioner i den yderste periferi eller i eksisterende regionale lufthavne som defineret i artikel 2, nr. 153), i forordning (EU) nr. 651/2014, i følgende tilfælde:

i)

i miljøbeskyttelsesforanstaltninger, eller

ii)

i systemer til sikkerheds- og lufttrafikstyring, der hidrører fra forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum

f)

investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg, undtagen:

i)

for regionerne i den yderste periferi kun i behørigt begrundede tilfælde eller

ii)

for investeringer i tiltag vedrørende afvikling, konvertering eller sikring af eksisterende deponeringsanlæg, forudsat at sådanne investeringer ikke øger deres kapacitet

g)

investeringer, der udvider kapaciteten i anlæg til behandling af restaffald, undtagen for:

i)

regionerne i den yderste periferi kun i behørigt begrundede tilfælde

ii)

investeringer i teknologier til genvinding af materialer fra restaffald med henblik på den cirkulære økonomi

h)

investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, oplagring eller forbrænding af fossilt brændsel med undtagelse af:

i)

udskiftning af varmeanlæg, der fyrer med fast fossilt brændsel, dvs. kul, tørv, brunkul og olieskifer med gasfyrede varmeanlæg med henblik på:

opgradering af fjernvarme- og fjernkølesystemer, så de får status af effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU

opgradering af kombinerede kraftvarmeværker, så de får status af »højeffektiv kraftvarmeproduktion« som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU

investeringer i naturgasfyrede kedler og varmesystemer i boliger og bygninger, der erstatter kul-, tørv-, brunkuls- eller olieskiferbaserede anlæg

ii)

investeringer i udvidelse og nye anvendelser, konvertering eller opgradering af gastransmissions- og distributionsnet, forudsat at sådanne investeringer gør nettene klar til at tilføje vedvarende gasser og lavemissionsgasser såsom hydrogen, biometan og syntesegas til systemet og gør det muligt at erstatte anlæg til fast fossilt brændsel

iii)

investeringer i:

renere køretøjer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (22) til offentlige formål, og

køretøjer, luftfartøjer og skibe, der er udformet og konstrueret eller tilpasset til brug for civilbeskyttelse og brandvæsen.

2.   Unionens samlede støtte til EU-investeringer i henhold til stk. 1, litra h), nr. i) og ii), må ikke overstige følgende grænser for de samlede programbevillinger fra EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for den relevante medlemsstat:

a)

For medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er under 60 % af EU's gennemsnitlige BNI pr. indbygger, eller for medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er under 90 % af EU's gennemsnitlige BNI pr. indbygger, og som har en andel af fast fossilt brændsel i det indenlandske bruttoenergiforbrug på 25 % eller derover, er grænsen 1,55 %.

b)

For andre medlemsstater end dem i litra a), hvis BNI pr. indbygger er under 90 % af EU's gennemsnitlige BNI pr. indbygger, er grænsen 1 %.

c)

For medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er lig med eller over 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU, er grænsen 0,2 %.

3.   Med henblik på denne artikel måles bruttonationalindkomst pr. indbygger i en given medlemsstat i købekraftstandarder og beregnes ud fra EU-tal for perioden fra 2015 til 2017 og udtrykkes i procent af nationalindkomsten pr. indbygger i købekraftstandarder i de 27 medlemsstater i samme referenceperiode.

I denne artikel forstås ved andel af fast fossilt brændsel i energiforbruget andelen af kul, brunkul, tørv og olieskifer målt i 2018.

4.   Operationer med støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden i henhold til stk. 1, litra h), nr. i) og ii), udvælges af forvaltningsmyndigheden senest den 31. december 2025. Sådanne operationer må ikke opdeles i faser, der omfatter den næste programmeringsperiode.

5.   Samhørighedsfonden må ikke yde ikke støtte til investeringer i boliger, medmindre det sker i forbindelse med fremme af energieffektivitet eller brug af vedvarende energi.

6.   Oversøiske lande og territorier er ikke berettigede til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden, men kan deltage i Interregprogrammer på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 (23).

Artikel 8

Indikatorer

1.   Der anvendes fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag I, for så vidt angår EFRU og Samhørighedsfonden, og, hvor det er relevant, programspecifikke output- og resultatindikatorer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, andet afsnit, litra a), artikel 22, stk. 3, litra d), nr. ii), og artikel 42, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/1060.

2.   For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. De fastsatte delmål for 2024 og mål for 2029 er kumulative.

3.   I overensstemmelse med rapporteringskravet i henhold til artikel 41, stk. 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (24) (»finansforordningen«) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet præstationsoplysninger i overensstemmelse med bilag II.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at ændre bilag II med henblik på at foretage de relevante tilpasninger af de præstationsoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

5.   Kommissionen vurderer, hvordan der tages hensyn til den strategiske betydning af de investeringer, der medfinansieres af EFRU og Samhørighedsfonden, i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.

KAPITEL II

SPECIFIKKE BESTEMMELSER OM BEHANDLING AF SÆRLIGE TERRITORIALE KARAKTERISTIKA OG INTERREGIONALE INNOVATIONSINVESTERINGER

Artikel 9

Integreret territorial udvikling

1.   EFRU kan støtte integreret territorial udvikling i programmer i henhold til begge de mål, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning.

2.   Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling, der er støttet af EFRU, i de former, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2021/1060.

Artikel 10

Støtte til ugunstigt stillede områder

I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF skal EFRU lægge særlig vægt på at håndtere udfordringerne i ugunstigt stillede regioner og områder, navnlig landdistrikter og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art. Medlemsstaterne fastlægger efter behov en integreret tilgang til håndtering af demografiske udfordringer eller specifikke behov i sådanne regioner og områder i deres partnerskabsaftaler i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2021/1060. En sådan integreret tilgang kan omfatte en forpligtelse til øremærket finansiering til dette formål.

Artikel 11

Bæredygtig byudvikling

1.   For at håndtere økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske og sociale udfordringer støtter EFRU integreret territorial udvikling baseret på territoriale eller lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet i henhold til henholdsvis artikel 29 eller 32 i forordning (EU) 2021/1060, der fokuserer på byområder, herunder funktionelle byområder (»bæredygtig byudvikling«) inden for programmer i henhold til begge de mål, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning.

Der skal lægges særlig vægt på at håndtere miljø- og klimaudfordringer, navnlig omstillingen til en klimaneutral økonomi senest i 2050, på at udnytte de digitale teknologiers potentiale til innovationsformål og på at støtte udviklingen af funktionelle byområder. I denne forbindelse skal midler til bæredygtig byudvikling, der er programmeret i henhold til prioriteter svarende til politikmålsætning 1 og 2, medregnes i kravene om tematisk koncentration i artikel 4.

2.   Mindst 8 % af EFRU-midlerne på nationalt plan i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, tildeles bæredygtig byudvikling i en eller flere af de former, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2021/1060.

De relevante territoriale myndigheder eller organer udvælger eller inddrages i udvælgelsen af operationer i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, og artikel 32, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2021/1060.

I de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel 22, stk. 3, litra d), nr. viii), i forordning (EU) 2021/1060.

3.   Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til denne artikels stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060.

4.   Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel 105 i forordning (EU) 2021/1060 eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel 104 i nævnte forordning, revurderes overholdelse af nærværende artikels stk. 2 ikke.

Artikel 12

Det europæiske initiativ for byområder

1.   EFRU støtter det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og indirekte forvaltning.

Dette initiativ omfatter alle byområder, herunder funktionelle byområder, og støtter dagsordenen for byerne i EU, herunder støtte til lokale myndigheders deltagelse i de tematiske partnerskaber udviklet i medfør af dagsordenen for byerne i EU.

2.   Det europæiske initiativ for byområder består vedrørende bæredygtig byudvikling af følgende to områder:

a)

støtte til innovative tiltag

b)

støtte til kapacitets- og vidensopbygning, territoriale konsekvensanalyser, politikudvikling og kommunikation.

Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte mellemstatsligt samarbejde om byanliggender. Der bør lægges særlig vægt på samarbejde rettet mod kapacitetsopbygning på lokalt plan med henblik på at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om udviklingen i forbindelse med det europæiske initiativ for byområder.

3.   Forvaltningsmodellen for det europæiske initiativ for byområder skal inddrage medlemsstater, regionale og lokale myndigheder og byer og sikre passende koordinering og komplementaritet med det særlige program i henhold til artikel 3, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/1059, der omhandler bæredygtig byudvikling.

Artikel 13

Interregionale innovationsinvesteringer

1.   EFRU støtter instrumentet til interregionale innovationsinvesteringer.

2.   Instrumentet til interregionale innovationsinvesteringer støtter kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udvikling af europæiske værdikæder.

3.   Instrumentet til interregionale innovationsinvesteringer består af følgende to områder, der ligeligt støtter:

a)

finansiel bistand og rådgivningsbistand til investeringer i interregionale innovationsprojekter inden for fælles intelligente specialiseringsområder

b)

finansiel bistand og rådgivningsbistand samt kapacitetsopbygning til udvikling af værdikæder i mindre udviklede regioner.

4.   Op til 2 % af midlerne kan afsættes til lærings- og evalueringsaktiviteter med henblik på at udnytte og formidle resultaterne af de projekter, der støttes under de to områder.

5.   Kommissionen gennemfører disse investeringer ved direkte eller indirekte forvaltning.

6.   Kommissionen bistås i sit arbejde af en ekspertgruppe.

Ekspertgruppen sammensættes af repræsentanter fra medlemsstaterne, regionale myndigheder og byer samt repræsentanter fra erhvervs-, forsknings- og civilsamfundsorganisationer. Ekspertgruppens sammensætning sigter mod at sikre en ligelig kønsfordeling.

Ekspertgruppen støtter Kommissionen i at fastlægge et langsigtet arbejdsprogram og i at udarbejde indkaldelser af forslag.

7.   Ved gennemførelsen af dette instrument sikrer Kommissionen koordinering og synergi med andre EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter og navnlig med området »Interreg C« som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EU) 2021/1059.

8.   Instrumentet til interregionale innovationsinvesteringer omfatter hele Unionens område.

Tredjelande kan deltage i dette instrument i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (25) (»Horisont Europa-forordningen«).

Artikel 14

Regionerne i den yderste periferi

1.   Artikel 4 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi. Denne specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi anvendes til at udligne ekstraomkostningerne i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF.

2.   Den tildeling, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, støtter:

a)

aktiviteter inden for anvendelsesområdet i denne forordnings artikel 5

b)

uanset denne forordnings artikel 5 foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostningerne i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF.

Den tildeling, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, kan også støtte udgifter til dækning af kompensation for tilvejebringelse af offentlige serviceforpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

3.   Den tildeling, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, må ikke støtte:

a)

operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF

b)

støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF

c)

afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag

d)

offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed.

4.   Uanset artikel 5, stk. 1, litra c), kan EFRU støtte produktive investeringer i virksomheder i regionerne i den yderste periferi, uanset disse virksomheders størrelse.

KAPITEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

Forordning (EU) nr. 1300/2013 og (EU) nr. 1301/2013 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer med støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden i løbet af programmeringsperioden 2014-2020.

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. juli 2021.

3.   Den i artikel 8, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2027 denne forordning op til revision i overensstemmelse med artikel 177 i TEUF.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A. P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 90.

(2)  EUT C 86 af 7.3.2019, s. 115.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019 (EUT C 108 af 26.3.2021, s. 566) og Rådets førstebehandlingsholdning af 27.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 23. juni 2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (se side 159 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (se side 21 i denne EUT).

(14)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(17)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(19)  Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (se side 94 i denne EUT).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).


BILAG I

FÆLLES OUTPUT- OG RESULTATINDIKATORER FOR EFRU OG SAMHØRIGHEDSFONDEN — ARTIKEL 8, STK. 1 (1)

Tabel 1

Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden  (**)

Politikmålsætning

Specifik målsætning

Output

Resultater

(1)

(2)

(3)

(4)

1.

Et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet (politikmålsætning 1)

i)

Udvikling og styrkelse af forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

RCO  (2) 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder)*  (3)

RCO 02 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af tilskud*

RCR  (4) 01 — Skabte job i enheder, der har modtaget støtte*

RCR 102 — Skabte forskningsjob i enheder, der har modtaget støtte*

 

RCO 03 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af finansielle instrumenter*

RCO 04 — Virksomheder, der har modtaget ikkefinansiel støtte*

RCO 05 — Nye virksomheder, der har modtaget støtte*

RCO 06 — Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte

RCO 07 — Forskningsorganisationer, der deltager i fælles forskningsprojekter

RCR 02 — Private investeringer, som svarer til offentlig støtte (herunder tilskud og finansielle instrumenter)* (3)

RCR 03 — Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der indfører produkt- eller procesinnovation*

RCR 04 — SMV'er, der indfører markedsførings- eller organisationsinnovation*

 

RCO 08 — Nominel værdi af forsknings- og innovationsudstyr

RCO 10 — Virksomheder, der samarbejder med Forskningsorganisationer

RCO 96 — Interregionale investeringer med henblik på innovation i EU-projekter*

RCR 05 — SMV'er, der innoverer internt*

RCR 06 — Patentansøgninger, der er indgivet*

RCR 07 — Varemærke- og designansøgninger*

RCR 08 — Publikationer fra støttede projekter

ii)

Udnyttelse af fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder

RCO 13 — Værdi af digitale tjenester, produkter og processer, der er udviklet til virksomheder*

RCO 14 — Offentlige institutioner, der har modtaget støtte til at udvikle digitale tjenester, produkter og processer*

RCR 11 — Brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer*

RCR 12 — Brugere af nye og opgraderede digitale tjenester, produkter og processer udviklet af virksomheder*

RCR 13 — Virksomheder, der opnår høj digital intensitet*

iii)

Fremme af bæredygtig vækst og konkurrenceevne samt jobskabelse i SMV'er, herunder ved produktive investeringer

RCO 15 — Etableret inkubationskapacitet*

RCO 103 — Højvækstvirksomheder, der har modtaget støtte*

RCR 17 — Nye virksomheder, der har overlevet på markedet*

RCR 18 — SMV'er, der anvender inkubationstjenester, efter at inkubatoren er etableret*

RCR 19 — Virksomheder med større omsætning*

RCR 25 — SMV'er med højere merværdi pr. ansat*

iv)

Udvikling af færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab

RCO 16 — Institutionelle interessenters deltagelse i en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes

RCO 101 — SMV'er, der investerer i færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab

RCR 97 — Lærepladser, der har modtaget støtte i SMV'er

RCR 98 — SMV-personale, der har afsluttet en uddannelse i færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab (efter type af færdighed: teknisk, ledelsesmæssig, entreprenørskab, grøn, anden)  (3) *

v)

Fremme af digital konnektivitet

RCO 41 — Yderligere boliger med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet

RCO 42 — Yderligere virksomheder med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet

RCR 53 — Boliger med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet

RCR 54 — Virksomheder med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet

2.

En grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer (politikmålsætning 2)

i)

Fremme af energieffektivitet og nedbringelse af drivhusgasemissioner

RCO 18 — Boliger med forbedret energimæssig ydeevne

RCO 19 — Offentlige bygninger med forbedret energimæssig ydeevne

RCO 20 — Nyetablerede eller forbedrede fjernvarme- og fjernkøleledninger

RCO 104 — Antal højeffektive kraftvarmeproduktionsenheder

RCO123 — Boliger med naturgasfyrede kedler og varmesystemer, der erstatter anlæg til fast fossilt brændsel

RCR 26 — Årligt primært energiforbrug (heraf boliger, offentlige bygninger, virksomheder, andet)  (3)

RCR 29 — Skønnede drivhusgasemissioner*

RCR 105 — Skønnede drivhusgasemissioner fra kedler og varmesystemer, der er konverteret fra fast fossilt brændsel til gas

ii)

Fremme af vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, herunder bæredygtighedskriterierne heri

RCO 22 — Yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi (herunder elektricitet og varme)  (3) *

RCO 97 — Energifællesskaber inden for vedvarende energi, der har modtaget støtte*

RCR 31 — Samlet produceret vedvarende energi (herunder elektricitet og varme)  (3) *

RCR 32 — Yderligere driftskapacitet, der er installeret med henblik på vedvarende energi*

iii)

Udvikling af intelligente energisystemer, -net og -lagring uden for det transeuropæiske energinet (TEN-E)

RCO 23 — Digitale styringssystemer til intelligente energisystemer

RCO 105 — Løsninger til lagring af elektricitet

RCO124 — Nyetablerede eller forbedrede gastransmissions- og distributionsnetledninger

RCR 33 — Brugere, der er tilsluttet intelligente energisystemer

RCR 34 — Udrulning af projekter for intelligente energisystemer

iv)

Fremme af tilpasning til klimaforandringer, forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange

RCO 24 — Investeringer i nye eller opgraderede systemer for katastrofeovervågning, beredskab, -varsling og -reaktion i forbindelse med naturkatastrofer*

RCO 122 — Investeringer i nye eller opgraderede systemer for katastrofeovervågning, -beredskab, -varsling og -reaktion i forbindelse med ikkeklimarelaterede naturrisici og risici i forbindelse med menneskelige aktiviteter

RCO 25 — Nyopført eller konsolideret sikring af kystzoner, flodbredder og søbredder

RCO 106 — Nyopført eller konsolideret sikring mod jordskred

RCO 26 — Etablering eller opgradering af grøn infrastruktur med henblik på tilpasning til klimaforandringer*

RCO 27 — Nationale og subnationale strategier for tilpasning til klimaforandringer*

RCO 28 — Område omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod naturbrande

RCO 121 — Område omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod klimarelaterede naturkatastrofer (bortset fra oversvømmelser og naturbrande)

RCR 35 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse

RCR 36 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod naturbrande

RCR 37 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod klimarelaterede naturkatastrofer (bortset fra oversvømmelser eller naturbrande)

RCR 96 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod ikkeklimarelaterede naturrisici og risici i forbindelse med menneskelige aktiviteter*

v)

Fremme af adgang til vand og bæredygtig vandforvaltning

RCO 30 — Længde af nye eller opgraderede rør til den offentlige vandforsynings distributionssystemer

RCO 31 — Længde af nye eller opgraderede rør til det offentlige spildevandsopsamlingsnet

RCO 32 — Ny eller opgraderet kapacitet til rensning af spildevand

RCR 41 — Befolkningsandel, der er tilsluttet forbedret offentlig vandforsyning

RCR 42 — Befolkningsandel, der er tilsluttet mindst sekundær offentlig spildevandsrensning

RCR 43 — Vandtab i den offentlige vandforsynings distributionssystemer

vi)

Fremme af overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi

RCO 34 — Yderligere kapacitet til genanvendelse af affald

RCO 107 — Investeringer i faciliteter til særskilt affaldsindsamling

RCO 119 — Affald forberedt til genbrug

RCR 103 — Særskilt indsamlet affald

RCR 47 — Genanvendt affald

RCR 48 — Affald brugt som råvarer

vii)

Fremme af naturbeskyttelse og -bevarelse, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og mindskelse af alle former for forurening

RCO 36 — Grøn infrastruktur, der modtager støtte til andre formål end tilpasning til klimaforandringer

RCO 37 — Areal af Natura 2000-områder, der er omfattet af foranstaltninger til beskyttelse og genopretning

RCO 38 — Areal af rehabiliterede landområder, der har modtaget støtte

RCO 39 — Areal, der er dækket af installerede systemer for overvågning af luftforurening

RCR 50 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet*

RCR 95 — Befolkningsandel med adgang til ny eller forbedret grøn infrastruktur*

RCR 52 — Rehabiliterede landområder anvendt til grønne områder, socialt boligbyggeri eller økonomiske eller andre formål

viii)

Fremme af bæredygtig multimodal mobilitet i byer som led i overgangen til en kulstofneutral økonomi

RCO 55 — Længde af nye sporvogns- og metrolinjer

RCO 56 — Længde af ombyggede eller moderniserede sporvogns- og metrolinjer

RCO 57 — Kapacitet af miljøvenligt rullende materiel til kollektiv offentlig transport*

RCO 58 — Særlig cykelinfrastruktur, der har modtaget støtte*

RCO 59 — Infrastruktur til alternative brændstoffer (tankstationer/ladestandere)*

RCO 60 — Større og mindre byer med nye eller moderniserede digitaliserede bytransportsystemer

RCR 62 — Årligt antal brugere af ny eller moderniseret offentlig transport

RCR 63 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sporvogns- og metrolinjer

RCR 64 — Årligt antal brugere af særlig cykelinfrastruktur

3.

Et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobiliteten (politikmålsætning 3)

i)

Udvikling af et, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TEN-T

RCO 43 — Længde af nye eller opgraderede veje — TEN-T  (5)

RCO 45 — Længde af ombyggede eller moderniserede veje — TEN-T

RCO 108 — Længde af veje med nye eller moderniserede trafikstyringssystemer — TEN-T

RCO 47 — Længde af nye eller opgraderede jernbaner — TEN-T

RCO 49 — Længde af ombyggede eller moderniserede jernbaner — TEN-T

RCO 51 — Længde af nye, opgraderede eller moderniserede indre vandveje — TEN-T

RCO 109 — Længde af jernbaner i drift, der er udstyret med European Rail Traffic Management System — TEN-T

RCR 55 — Årligt antal brugere af nybyggede, ombyggede, opgraderede eller moderniserede veje

RCR 56 — Tidsbesparelser som følge af forbedret vejinfrastruktur

RCR 101 — Tidsbesparelser som følge af forbedret jernbaneinfrastruktur

RCR 58 — Årligt antal brugere af nybyggede, opgraderede, ombyggede eller moderniserede jernbaner

RCR 59 — Godstransport med jernbane

RCR 60 — Godstransport ad indre vandveje

ii)

Udvikling og forbedring af bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænserne

RCO 44 — Længde af nye eller opgraderede veje — indgår ikke i TEN-T

RCO 46 — Længde af ombyggede eller moderniserede veje — indgår ikke i TEN-T

RCO 110 — Længde af veje med nye eller moderniserede trafikstyringssystemer — indgår ikke i TEN-T

RCO 48 — Længde af nye eller opgraderede jernbaner — indgår ikke i TEN-T

RCO 50 — Længde af ombyggede eller moderniserede jernbaner — indgår ikke i TEN-T

RCO 111 — Længde af jernbaner i drift, der er udstyret med European Rail Traffic Management System — indgår ikke i TEN-T

RCO 52 — Længde af nye, opgraderede eller moderniserede indre vandveje — indgår ikke i TEN-T

RCO 53 — Nye eller moderniserede jernbanestationer og trinbrætter*

RCO 54 — Nye eller moderniserede intermodale forbindelser*

4.

Et mere socialt og inklusivt Europa ved gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (politikmålsætning 4)

i)

Forbedring af arbejdsmarkedernes effektivitet og inklusivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social infrastruktur og fremme af en social økonomi

RCO 61 — Areal af nye eller moderniserede arbejdsformidlingsfaciliteter

RCR 65 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede arbejdsformidlingsfaciliteter

ii)

Forbedring af lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring gennem udvikling af tilgængelig infrastruktur, herunder ved at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlineuddannelse

RCO 66 — Lokalekapacitet af nye eller moderniserede børnepasningsfaciliteter

RCO 67 — Lokalekapacitet af nye eller moderniserede uddannelsesfaciliteter

RCR 70 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede børnepasningsfaciliteter

RCR 71 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede uddannelsesfaciliteter

iii)

Fremme af socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper, lavindkomsthusstande og ugunstigt stillede grupper, herunder personer med særlige behov, gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser

RCO 65 — Kapacitet af nyt eller moderniseret socialt boligbyggeri*

RCO113 — Befolkningsandel omfattet af projekter inden for rammerne af integrerede tiltag til socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper, lavindkomsthusstande og ugunstigt stillede grupper*

RCR 67 — Årligt antal brugere af nyt eller moderniseret socialt boligbyggeri

iv)

Fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser

RCO 63 — Kapacitet af nye eller moderniserede midlertidige modtagelsesfaciliteter

RCR 66 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede midlertidige modtagelsesfaciliteter

v)

Sikring af lige adgang til sundhedspleje, fremme af sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder primær sundhedspleje, og fremme af overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje

RCO 69 — Kapacitet af nye eller moderniserede sundhedsfaciliteter

RCO 70 — Kapacitet af nye eller moderniserede sociale faciliteter (bortset fra boliger)

RCR 72 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede e-sundhedsydelser

RCR 73 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sundhedsfaciliteter

RCR 74 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sociale faciliteter

vi)

Styrkelse af kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation

RCO 77 — Antal kultur- og turiststeder, der har modtaget støtte*

RCR 77 — Besøgende på kultur- og turiststeder, der har modtaget støtte*

5.

Et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier og lokale initiativer (politikmålsætning 5)

i)

Fremme af en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i byområder

RCO 74 — Befolkningsandel omfattet af projekter inden for rammerne af strategier for integreret territorial udvikling*

RCO 75 — Strategier for integreret territorial udvikling, der har modtaget støtte*

RCO 76 — Integrerede projekter for territorial udvikling

RCO 80 — Lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet, der har modtaget støtte*

RCO 112 — Interessenter, der er inddraget i udarbejdelse og gennemførelse af strategier for integreret territorial udvikling

RCO 114 — Anlagte eller rehabiliterede åbne områder i byområder*

 

ii)

Fremme af en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i andre områder end byområder


Tabel 2

Supplerende fælles output- og resultatindikatorer for EFRU vedrørende Interreg

Interregspecifikke indikatorer

RCO 81 — Deltagelse i fælles tiltag på tværs af grænserne

RCO 115 — Offentlige begivenheder på tværs af grænserne, der er organiseret i fællesskab

RCO 82 — Deltagelse i fælles tiltag til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og social inklusion

RCO 83 — Strategier og handlingsplaner, der er udarbejdet i fællesskab

RCO 84 — Pilottiltag, der er udviklet i fællesskab og gennemføres i projekter

RCO 116 — Løsninger, der er udviklet i fællesskab

RCO 85 — Deltagelse i fælles uddannelsesprogrammer

RCO 117 — Løsninger på konstaterede retlige eller administrative hindringer på tværs af grænserne

RCO 86 — Undertegnede fælles administrative eller retlige aftaler

RCO 87 — Organisationer, der samarbejder på tværs af grænserne

RCO 118 — Organisationer, der samarbejder om flerniveaustyring af makroregionale strategier

RCO 90 — Projekter for innovationsnetværk på tværs af grænserne

RCO 120 — Projekter, der støtter samarbejde på tværs af grænserne for at udvikle forbindelser mellem by og land

RCR 79 — Fælles strategier og handlingsplaner, som organisationer har indført

RCR 104 — Løsninger, som organisationer har indført eller opskaleret

RCR 81 — Gennemførelse af fælles uddannelsesprogrammer

RCR 82 — Retlige eller administrative hindringer på tværs af grænserne, der er afhjulpet eller løst

RCR 83 — Personer, der er omfattet af undertegnede fælles administrative eller retlige aftaler

RCR 84 — Organisationer, der samarbejder på tværs af grænserne efter projektafslutning

RCR 85 — Deltagelse i fælles tiltag på tværs af grænserne efter projektafslutning


(1)  Anvendes i forbindelse med investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, andet afsnit, litra a), og artikel 41, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/1060 (forordningen om fælles bestemmelser), i forbindelse med investeringer i beskæftigelse og vækst i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, litra d), nr. ii), i forordning (EU) 2021/1060 (forordningen om fælles bestemmelser) og i forbindelse med Interreg i overensstemmelse med artikel 22, stk. 4, litra e), nr. ii), i forordning (EU) 2021/1059 (Interreg).

(**)  Af præsentationsmæssige årsager er fælles output- og resultatindikatorer grupperet efter, men ikke begrænset til, et specifikt mål inden for en politikmålsætning. Navnlig kan politikmålsætning 5 anvende relevante fælles indikatorer, der er anført for politikmålsætning 1-4. For at få et helhedsbillede af programmernes forventede og nuværende præstationer kan de fælles indikatorer, der er markeret med *, desuden anvendes af specifikke målsætninger inden for enhver af politikmålsætningerne 1-4, hvis det er relevant.

(2)  RCO: fælles outputindikator for REGIO.

(3)  Fordeling ikke påkrævet i forbindelse med programmering, men kun i forbindelse med indberetning.

(4)  RCR: fælles resultatindikator for REGIO.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).


BILAG II

CENTRALT SÆT AF PRÆSTATIONSINDIKATORER FOR EFRU OG SAMHØRIGHEDSFONDEN, JF. ARTIKEL 8, STK. 3, SOM KOMMISSIONEN SKAL ANVENDE I OVERENSSTEMMELSE MED RAPPORTERINGSKRAVET I HENHOLD TIL FINANSFORORDNINGENS ARTIKEL 41, STK. 3, LITRA h), Nr. iii)

Politikmålsætning

Specifik målsætning

Output

Resultater

(1)

(2)

(3)

(4)

1.

Et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet (politikmålsætning 1)

i)

Udvikling og styrkelse af forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

CCO  (1) 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte til at innovere

CCO 02 — Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte

CCR  (2) 01 — Små og mellemstore virksomheder  (3) (SMV'er), der indfører produkt-, proces- eller markedsføringsinnovation eller organisatorisk innovation

ii)

Udnyttelse af fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder

CCO 03 — Virksomheder og offentlige institutioner, der har modtaget støtte til at udvikle digitale produkter, tjenester og processer

CCR 02 — Årligt antal brugere af nye eller opgraderede digitale produkter, tjenester og processer

iii)

Fremme af bæredygtig vækst og konkurrenceevne samt jobskabelse i SMV'er, herunder ved produktive investeringer

CCO 04 — SMV'er, der har modtaget støtte til at fremme vækst og konkurrenceevne

CCR 03 — Skabte job i virksomheder, der har modtaget støtte

iv)

Udvikling af færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab

CCO 05 — SMV'er, der investerer i færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab

CCR 04 — SMV-personale, der har afsluttet en uddannelse i færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og entreprenørskab

v)

Fremme af digital konnektivitet

CCO 13 — Yderligere boliger og virksomheder med adgang til bredbånd med meget høj kapacitet

CCR 12 — Yderligere boliger og virksomheder med bredbåndsabonnement til net med meget høj kapacitet

2.

En grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et robust Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, grønne og blå investeringer, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring samt bæredygtig mobilitet i byer (politikmålsætning 2)

i)

Fremme af energieffektivitetsforanstaltninger og nedbringelse af drivhusgasemissioner

CCO 06 — Investeringer i foranstaltninger til forbedring af energimæssig ydeevne

CCR 05 — Besparelser i årligt primært energiforbrug

ii)

Fremme af vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, herunder bæredygtighedskriterierne heri

CCO 07 — Yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi

CCR 06 — Yderligere vedvarende energi, der er produceret

iii)

Udvikling af intelligente energisystemer, -net og -lagring uden for det transeuropæiske energinet (TEN-E)

CCO 08 — Digitale styringssystemer for intelligente energisystemer

CCR 07 — Yderligere brugere, der er tilsluttet intelligente energisystemer

iv)

Fremme af tilpasning til klimaforandringer, forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange

CCO 09 — Investeringer i nye eller opgraderede systemer for katastrofeovervågning, -beredskab, -varsling og -reaktion

CCR 08 — Yderligere befolkningsandel, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelser, naturbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer

v)

Fremme af adgang til vand og bæredygtig vandforvaltning

CCO 10 — Ny eller opgraderet kapacitet til rensning af spildevand

CCR 09 — Yderligere befolkningsandel, der er tilsluttet mindst sekundær spildevandsrensning

vi)

Fremme af overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi

CCO 11 — Ny eller opgraderet kapacitet til genanvendelse af affald

CCR 10 — Yderligere genanvendt affald

vii)

Fremme af naturbeskyttelse og -bevarelse, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og mindskelse af alle former for forurening

CCO 12 — Areal af grøn infrastruktur

CCR 11 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet

viii)

Fremme af bæredygtig multimodal mobilitet i byer som led i overgangen til en kulstofneutral økonomi

CCO 16 — Udvidelse og modernisering af sporvogns- og metrolinjer

CCR 15 — Årligt antal brugere med adgang til nye og moderniserede sporvogns- og metrolinjer

3.

Et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobiliteten (politikmålsætning 3)

i)

Udvikling af et klimarobust, intelligent, sikkert, bæredygtigt og intermodalt TEN-T

CCO 14 — TEN-T — veje: nye, opgraderede, ombyggede eller moderniserede veje

CCO 15 — TEN-T — jernbaner: nye, opgraderede, ombyggede eller moderniserede jernbaner

CCR 13 — Tidsbesparelser som følge af forbedret vejinfrastruktur

CCR 14 — Årligt antal passagerer med adgang til forbedret jernbanetransport

ii)

Udvikling og forbedring af bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænserne

CCO 22 — Veje, der ikke indgår i TEN-T: nye, opgraderede, ombyggede eller moderniserede veje

CCO 23 — Jernbaner, der ikke indgår i TEN-T: nye, opgraderede, ombyggede eller moderniserede jernbaner

4.

Et mere socialt og inklusivt Europa ved gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (politikmålsætning 4)

i)

Forbedring af arbejdsmarkedernes effektivitet og inklusivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social infrastruktur og fremme af en social økonomi

CCO 17 — Areal af nye eller moderniserede arbejdsformidlingsfaciliteter

CCR 16 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede arbejdsformidlingsfaciliteter

ii)

Forbedring af lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring gennem udvikling af tilgængelig infrastruktur, herunder ved at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlineuddannelse

CCO 18 — Ny eller moderniseret kapacitet til børnepasnings- og uddannelsesfaciliteter

CCR 17 — Årligt antal brugere med adgang til ny eller moderniseret børnepasnings- eller uddannelsesfaciliteter

iii)

Fremme af socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper, lavindkomsthusstande og ugunstigt stillede grupper, herunder personer med særlige behov, gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser

CCO 19 — Ny eller moderniseret kapacitet til socialt boligbyggeri

CCO 25 — Befolkningsandel omfattet af projekter inden for rammerne af integrerede tiltag til socioøkonomisk inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper, lavindkomsthusstande og ugunstigt stillede grupper

CCR 18 — Årligt antal brugere af nyt eller moderniseret socialt boligbyggeri

iv)

Fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, gennem integrerede tiltag, herunder boliger og sociale ydelser

CCO 26 — Ny eller moderniseret kapacitet til midlertidige modtagelsesfaciliteter

CCR 20 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede midlertidige modtagelsesfaciliteter

v)

Sikring af lige adgang til sundhedspleje, fremme af sundhedssystemernes modstandsdygtighed, herunder primær sundhedspleje, og fremme af overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret og lokalsamfundsbaseret pleje

CCO 20 — Ny eller moderniseret kapacitet til sundhedsfaciliteter

CCR 19 — Årligt antal brugere af nye eller moderniserede sundhedsydelser

vi)

Styrkelse af kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation

CCO 24 — Kultur- og turiststeder, der har modtaget støtte

CCR 21 — Besøgende på kultur- og turiststeder, der har modtaget støtte

5.

Et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier og lokale initiativer (politikmålsætning 5)

i)

Fremme af en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i byområder

CCO 21 — Befolkningsandel omfattet af strategier for integreret territorial udvikling

 

ii)

Fremme af en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i andre områder end byområder


(1)  CCO: centralt fælles output for REGIO.

(2)  CCR: centralt fælles resultat for REGIO.

(3)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).


30.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 231/94


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1059

af 24. juni 2021

om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 178, artikel 209, stk. 1, artikel 212, stk. 2, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på visse kategorier af områder, herunder en særlig henvisning til grænseoverskridende områder.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (4) fastsætter fælles bestemmelser om EFRU og visse andre fonde, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (5) fastsætter bestemmelser om de specifikke målsætninger og anvendelsesområdet for støtte fra EFRU. Det er også nødvendigt at vedtage særlige bestemmelser vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvor en eller flere medlemsstater og deres regioner og, hvis det er relevant, partnerlande og tredjelande samarbejder på tværs af grænser om effektiv programmering, herunder bestemmelser om teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol samt finansiel forvaltning.

(3)

Styrkelsen af Interreg er en høj prioritet i Unionens samhørighedspolitik. Støtte til små og mellemstore virksomheder for omkostninger i forbindelse med projekter under det europæiske territoriale samarbejde (ETS) er allerede omfattet af gruppefritagelse i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (6), og nævnte forordnings afdeling om regionalstøtte og Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 indeholder også særlige bestemmelser vedrørende regionalstøtte til investeringer foretaget af virksomheder af enhver størrelse. Under hensynstagen til 30 års erfaringer og i betragtning af projekternes lave finansielle værdi og den usandsynlige negative indvirkning på handel og konkurrence på den ene side og den høje merværdi, som de nuværende programmer har tilført territorial samhørighed i Europa, på den anden side forventes statsstøttereglernes anvendelsesområde med hensyn til offentlig finansiering af ETS-projekter at blive yderligere præciseret gennem en kommende ændring af forordning (EU) nr. 651/2014, hvorved den offentlige finansiering af Interregprojekter stort set fritages for forpligtelsen til forudgående anmeldelse, og gennemførelsen af disse projekter i høj grad lettes.

(4)

For at støtte en harmonisk udvikling på Unionens område på forskellige planer bør EFRU støtte grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, interregionalt samarbejde og samarbejde i regionerne i den yderste periferi i henhold til Interregmålet. Der bør i denne forbindelse tages hensyn til principperne om partnerskabs- og flerniveaustyring, samtidig med at der sikres et fortsat effektivt omfang af partnerskabet for et program.

(5)

For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, og for at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. I denne forbindelse bør fondene støtte aktiviteter, der respekterer klima- og miljøstandarder og som ikke gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (7).

(6)

Området grænseoverskridende samarbejde bør sigte mod at tackle de i fællesskab udpegede fælles udfordringer i grænseregionerne og at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 20. september 2017 med titlen »Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner« (»meddelelsen om grænseregioner«). Programområderne for grænseoverskridende samarbejde bør derfor identificeres som de regioner og områder ved grænsen eller adskilt af højst 150 km til søs, hvor grænseoverskridende interaktion reelt kan finde sted, eller hvor funktionelle områder kan identificeres, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsprogramområderne.

(7)

Området grænseoverskridende samarbejde bør også omfatte samarbejde mellem en eller flere medlemsstater eller deres regioner og et eller flere lande eller regioner eller andre territorier uden for Unionen. Dækning af internt og eksternt grænseoverskridende samarbejde i denne forordning bør resultere i en større forenkling og strømlining af de gældende bestemmelser for medlemsstaternes programmyndigheder og for partnermyndigheder og modtagere uden for Unionen sammenlignet med programmeringsperioden 2014-2020.

(8)

Området tværnationalt samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens prioriteter, under fuld overholdelse af nærhedsprincippet. Tværnationalt samarbejde bør dække større områder på fastlandet i Unionen og omkring havområder med maksimal fleksibilitet for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsprogrammerne, herunder tidligere eksternt maritimt grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af et større samarbejde på det maritime område, navnlig ved at fastlægge det dækkede område, de specifikke målsætninger for et sådant samarbejde, kravene til et projektpartnerskab og muligheden for at oprette delprogrammer og særlige styringsudvalg.

(9)

På grundlag af erfaringen med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde i programmeringsperioden 2014-2020 i regionerne i den yderste periferi, hvor kombinationen af de to områder i et enkelt program for hvert samarbejdsområde ikke har medført tilstrækkelig forenkling for programmyndigheder og støttemodtagere, bør der oprettes et specifikt område vedrørende regioner i den yderste periferi for at sætte regioner i den yderste periferi i stand til at samarbejde med deres nabolande og -territorier på den mest effektive og enkle måde. Under dette område kan der iværksættes indkaldelser af forslag med henblik på kombineret finansiering inden for rammerne af EFRU, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (»NDICI«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (8), og afgørelsen om de oversøiske landes og territoriers associering (OLT-associeringsafgørelsen), der er fastsat ved Rådets afgørelse 2013/755/EU (9), gennem forvaltningsformer, der skal aftales mellem de deltagende medlemsstater og regioner og tredjelande.

(10)

På grundlag af erfaringen med de interregionale samarbejdsprogrammer under Interreg bør området interregionalt samarbejde fokusere på at styrke samhørighedspolitikkens effektivitet gennem fire særprogrammer: et program for at muliggøre udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning, der fokuserer på politikmålsætninger og den Interregspecifikke målsætning »en bedre forvaltning af samarbejde«, i forbindelse med fastlæggelse, formidling og overførsel af god praksis til regionale udviklingspolitikker, herunder programmer vedrørende målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, et program, der er helliget udveksling af erfaringer og kapacitetsopbygning i forbindelse med fastlæggelse, overførsel og udnyttelse af god praksis vedrørende integreret og bæredygtig byudvikling, der tager højde for forbindelserne mellem by- og landområder, herunder støtte til aktioner, der er udviklet inden for rammerne af artikel 11 i forordning (EU) 2021/1058, som supplerer og koordineres med initiativet i artikel 12 i nævnte forordning, et program for udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning med henblik på at harmonisere og forenkle gennemførelsen af Interregprogrammer, harmonisere og forenkle samarbejdsaktioner, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, litra d), nr. vi), i forordning (EU) 2021/1060, og støtte nedsættelse, funktion og anvendelse af europæiske grupper for territorialt samarbejde (»EGTS«), der er nedsat eller skal nedsættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (10), samt makroregionale strategier, og et program for at forbedre analysen af udviklingstendenser. De fire programmer på området interregionalt samarbejde bør omfatte hele Unionen og bør også være åbne for tredjelandes deltagelse.

(11)

Der bør fastsættes fælles objektive kriterier for udpegelse af støtteberettigede regioner og områder. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af støtteberettigede regioner og områder på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (11).

(12)

Det er nødvendigt fortsat at yde støtte eller, hvis det er relevant, etablere et samarbejde i alle dimensioner med Unionens tilgrænsende tredjelande, da et sådant samarbejde er et vigtigt politikredskab til regionaludvikling og bør være til gavn for regionerne i de medlemsstater, der grænser op til tredjelande. Med henblik herpå bør EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), der er oprettet ved en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (»IPA III-forordningen«), NDICI og OLT-associeringsafgørelsen, støtte programmer inden for grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, interregionalt samarbejde og samarbejde i regionerne i den yderste periferi. Støtten fra EFRU og fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bør baseres på gensidighed og proportionalitet. For så vidt angår den IPA III-finansieringsramme, der er afsat til grænseoverskridende samarbejde (»IPA III-CBC«), og den NDICI-finansieringsramme, der er afsat til grænseoverskridende samarbejde for det geografiske naboskabsområde (»NDICI-CBC«) bør EFRU-støtten dog suppleres med mindst samme beløb fra IPA III-CBC og NDICI-CBC op til et maksimumsbeløb, der fastsættes i den respektive retsakt.

(13)

IPA III-bistand skal hovedsagelig fokusere på at bistå IPA III-støttemodtagerne med at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning, respektere de grundlæggende rettigheder og fremme ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inklusion og ikkeforskelsbehandling samt regional- og lokaludvikling. IPA-bistand skal fortsat støtte IPA-støttemodtagernes bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. IPA III-bistand skal desuden vedrøre sikkerhed, migration og grænseforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, styrkelse af grænsekontrollen og videreførelse af de fælles bestræbelser på at bekæmpe irregulær migration og smugling af migranter.

(14)

Hvad angår NDICI-bistand, bør Unionen udvikle et særligt forhold med nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde. Denne forordning bør derfor støtte de interne og eksterne aspekter af relevante makroregionale strategier. Disse initiativer er strategisk vigtige og udgør betydningsfulde politiske rammer for uddybning af forbindelserne med og mellem partnerlande på grundlag af principperne om gensidig ansvarlighed, fælles ejerskab og ansvar.

(15)

Det er vigtigt fortsat at respektere den rolle, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der er oprettet ved Rådets afgørelse 2010/427/EU (12), og Kommissionen spiller med hensyn til forberedelse af den strategiske programmering og af Interregprogrammer, der støttes af EFRU og NDICI.

(16)

I betragtning af den særlige situation for regionerne i Unionens yderste periferi er det nødvendigt at vedtage foranstaltninger om forbedring af de betingelser, hvorunder disse regioner kan få adgang til strukturfonde. Følgelig bør visse bestemmelser i denne forordning tilpasses til de særlige forhold i regionerne i Unionens yderste periferi for at forenkle og fremme deres samarbejde med oversøiske lande og territorier (»OLT'er«) og med tredjelande, idet der tages hensyn til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«. Dette samarbejde bør kunne gennemføres i tæt partnerskab med regionale integrations- og samarbejdsorganisationer.

(17)

Denne forordning bør åbne mulighed for, at OLT'er kan deltage i Interregprogrammerne. Der bør tages hensyn til OLT'ernes særlige forhold og udfordringer med henblik på at lette deres effektive adgang og deltagelse.

(18)

Det er nødvendigt at fastsætte, hvor store midler der tildeles hver af de forskellige Interregområder, herunder hver medlemsstats andel af de samlede beløb til grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, samarbejde i regionerne i den yderste periferi og det potentiale, som medlemsstaterne har til rådighed vedrørende fleksibilitet mellem disse områder.

(19)

Med henblik på at opnå den mest effektive brug af støtten fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bør der indføres en ordning for tilbagebetaling af en sådan støtte i tilfælde, hvor eksterne samarbejdsprogrammer ikke kan vedtages eller må afbrydes, herunder med tredjelande, der ikke modtager støtte fra et af Unionens finansieringsinstrumenter. Denne mekanisme bør tilstræbe at sikre optimal funktion af programmerne og størst mulig samordning mellem disse instrumenter.

(20)

EFRU bør inden for rammerne af Interreg bidrage til de specifikke målsætninger i henhold til samhørighedspolitikkens mål. Listen over specifikke målsætninger under de forskellige politikmålsætninger bør dog tilpasses Interregs særlige behov for at muliggøre interventioner af ESF-art i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a)-l), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (13) gennem fælles aktioner i Interregprogrammer.

(21)

Inden for rammerne af de enestående og specifikke forhold på øen Irland og med henblik på at støtte samarbejdet mellem nord og syd i henhold til Langfredagsaftalen skal et grænseoverskridende »Peace Plus«-program fortsætte og bygge på arbejdet i forbindelse med tidligere programmer mellem grænseområderne i Irland og Nordirland. Under hensyntagen til den praktiske betydning heraf er det nødvendigt at sikre, at EFRU, hvor programmet fungerer til fordel for fred og forsoning, også bidrager til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet og samarbejde i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner, der fremmer samhørighed mellem lokalsamfund. I lyset af programmets karakteristika bør det forvaltes på en integreret måde, idet Det Forenede Kongeriges bidrag integreres i programmet som eksterne formålsbestemte indtægter. Derudover bør visse bestemmelser om udvælgelse af operationer i denne forordning ikke finde anvendelse på det pågældende program i forbindelse med operationer til støtte for fred og forsoning.

(22)

Denne forordning bør tilføje to Interregspecifikke målsætninger: en målsætning for at støtte styrkelsen af den institutionelle kapacitet, forbedringen af det retlige og administrative samarbejde, navnlig i forbindelse med gennemførelse af meddelelsen om grænseregioner, intensiveringen af samarbejdet mellem borgere og institutioner samt udviklingen og samordningen af makroregionale strategier og havområdestrategier og opbygger gensidig tillid, navnlig ved at tilskynde til mellemfolkelige aktioner, og en anden målsætning for at søge at løse samarbejdsproblemer om sikkerhed, forvaltning af grænsepassage og migration.

(23)

Den største del af EU-støtten bør fokusere på et begrænset antal politikmålsætninger for at maksimere Interregs indvirkning. Synergierne og komplementariteten mellem Interregområderne bør styrkes.

(24)

Bestemmelser om udarbejdelse, godkendelse og ændring af Interregprogrammer samt territorial udvikling, om udvælgelse af operationer, om overvågning og evaluering, om programmyndighederne, om revisioner af operationer og om gennemsigtighed og kommunikation bør tilpasses til Interregprogrammers karakteristika sammenlignet med de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Disse specifikke bestemmelser bør være enkle og klare for at undgå overregulering og yderligere administrative byrder for medlemsstaterne og støttemodtagerne.

(25)

Bestemmelserne om kriterier for, at operationer kan betragtes som virkelig fælles og samarbejdsorienterede, om partnerskabet inden for en Interregoperation og om den ledende partners forpligtelser som fastsat i programmeringsperioden 2014-2020 bør opretholdes. Interregpartnere bør samarbejde om udvikling og gennemførelse samt personale eller finansiering eller begge og, hvad angår samarbejde i regioner i den yderste periferi, inden for to ud af fire af disse dimensioner for samarbejde, da det bør være enklere at kombinere støtte fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter både på program- og operationsniveau.

(26)

I grænseoverskridende samarbejdsprogrammer er mellemfolkelige og mindre projekter vigtige og vellykkede instrumenter med høj europæisk merværdi med henblik på at fjerne hindringer ved eller hen over grænser, fremme lokale kontakter og bringe grænseområderne og deres indbyggere tættere sammen. De er indtil nu blevet støttet via fonde for mindre projekter eller lignende instrumenter, selv om de aldrig har været omfattet af særlige bestemmelser, hvilket gør det nødvendigt at tydeliggøre reglerne for de pågældende fonde. For at opretholde merværdien af og fordelene ved mellemfolkelige og mindre projekter, herunder vedrørende lokal- og regionaludvikling, samt for at forenkle finansforvaltningen af mindre projekter for slutmodtagerne, som ofte ikke er vant til at ansøge om EU-midler, bør brug af forenklede omkostningsmuligheder og faste beløb gøres obligatorisk for beløb under en vis tærskel.

(27)

Som følge af inddragelse af mere end én medlemsstat og de deraf følgende højere administrationsomkostninger, herunder for regionale kontaktpunkter også kendt som »antenner«, som er vigtige kontaktpunkter for dem, der foreslår og gennemfører projekter, og derfor fungerer som en direkte linje til de fælles sekretariater eller de relevante myndigheder, men navnlig for så vidt angår kontrol og oversættelse, bør loftet for udgifter til teknisk bistand være højere end loftet i henhold til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst. Med henblik på at udligne de højere administrationsomkostninger bør medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at nedbringe den administrative byrde i forbindelse med gennemførelse af fælles projekter. Desuden bør Interregprogrammer med begrænset EU-støtte eller eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer modtage et bestemt mindstebeløb til teknisk bistand for at sikre tilstrækkelige midler til effektive tekniske bistandsaktiviteter, herunder til de fælles sekretariaters og kontaktpunkters regionale filialer, der er oprettet for at være tættere på potentielle støttemodtagere og partnere.

(28)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (14) bør denne forordning evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrative byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af finansieringens virkninger i praksis.

(29)

På baggrund af erfaringen fra programmeringsperioden 2014-2020 bør den ordning, der indfører et klart hierarki af regler om udgifters støtteberettigelse, opretholdes, samtidig med at princippet om, at regler om udgifters støtteberettigelse fastsættes på EU-plan og for et Interregprogram som helhed, bevares for at undgå eventuelle modsigelser eller uoverensstemmelser mellem forskellige forordninger og mellem EU-retten og national ret. Supplerende regler vedtaget af en medlemsstat, der kun skal gælde for støttemodtagere i den pågældende medlemsstat, bør begrænses til et absolut minimum. Navnlig bør Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 481/2014 (15), der er vedtaget for programmeringsperioden 2014-2020, indarbejdes i nærværende forordning.

(30)

Medlemsstaterne bør opfordres til at overdrage forvaltningsmyndighedens funktioner til en EGTS eller at gøre en sådan gruppe, i lighed med andre grænseoverskridende retlige organer, ansvarlig for forvaltning af et delprogram, en integreret territorial investering eller en eller flere fonde for mindre projekter eller at fungere som eneste partner. I denne forbindelse bør et grænseoverskridende retligt organ, herunder euroregioner, oprettes og have status som juridisk person i henhold til retten i et af de deltagende lande, og regionale og lokale myndigheder fra alle deltagende lande bør kunne deltage.

(31)

Betalingskæden for programmeringsperioden 2014-2020, nemlig fra Kommissionen til den ledende partner via attesteringsmyndigheden, bør videreføres under regnskabsfunktionen. Unionens støtte bør udbetales til den ledende partner, medmindre det vil resultere i dobbelte gebyrer for omregning til euro og tilbage til en anden valuta eller omvendt mellem den ledende partner og de andre partnere. Medmindre andet er angivet, bør den ledende partner sikre, at de øvrige partnere modtager hele det samlede bidrag fra Unionens respektive fond inden for den tidsramme, der er aftalt mellem alle partnere, og efter samme procedure, som anvendes for den ledende partner.

(32)

I henhold til artikel 63, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) (»finansforordningen«) skal sektorspecifikke regler tage højde for behovene i Interregprogrammerne, navnlig hvad angår revisionsfunktionen. Bestemmelserne om den årlige revisionserklæring, den årlige kontrolrapport og revisionerne af operationer bør derfor forenkles og tilpasses til sådanne programmer, som omfatter mere end én medlemsstat.

(33)

Der bør oprettes en klar kæde for økonomisk ansvar for så vidt angår inddrivelse af beløb i forbindelse med uregelmæssigheder fra den eneste eller andre partnere via den ledende partner og forvaltningsmyndigheden til Kommissionen. Der bør fastsættes bestemmelser om medlemsstaternes, tredjelandes, partnerlandes og OLT'ers ansvar i tilfælde, hvor inddrivelse fra den eneste partner, andre partnere eller den ledende partner ikke lykkes, hvilket betyder, at en medlemsstat refunderer forvaltningsmyndigheden. Følgelig kan der i Interregprogrammer ikke forekomme uinddrivelige beløb for så vidt angår støttemodtagere. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere, hvilke regler der gælder, hvis en medlemsstat, et tredjeland, et partnerland eller et OLT ikke refunderer forvaltningsmyndigheden. Den ledende partners forpligtelser vedrørende inddrivelse bør også præciseres.

(34)

For at anvende et overvejende fælles sæt af regler i både de deltagende medlemsstater og tredjelande, partnerlande eller OLT'er bør denne forordning også finde anvendelse på deltagelse af tredjelande, partnerlande og OLT'er, medmindre der er fastsat specifikke regler i et bestemt kapitel i denne forordning. Interregprogrammyndigheder kan modsvares af tilsvarende myndigheder i tredjelande, partnerlande og OLT'er. Udgangspunktet for udgifters støtteberettigelse bør være forbundet med det relevante tredjelands, partnerlands eller OLT's undertegnelse af finansieringsaftalen. Offentlige indkøb for støttemodtagere i tredjelande, partnerlande eller OLT'er bør følge reglerne for eksterne indkøb i finansforordningen. Procedurer for indgåelse af finansieringsaftaler med hvert tredjeland, hvert partnerland og hvert OLT samt aftaler mellem en forvaltningsmyndighed og hvert tredjeland, hvert partnerland og hvert OLT med hensyn til støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller i tilfælde af overførsel af et supplerende bidrag fra et tredjeland, partnerland eller OLT til Interregprogrammet, bortset fra national medfinansiering, bør fastsættes.

(35)

Selv om Interregprogrammer med deltagelse af tredjelande, partnerlande eller OLT'er bør gennemføres under delt forvaltning, bør samarbejde i regioner i den yderste periferi kunne gennemføres under indirekte forvaltning. Der bør fastsættes specifikke regler om, hvordan disse programmer helt eller delvis gennemføres under indirekte forvaltning.

(36)

På grundlag af erfaringen med store infrastrukturprojekter i programmeringsperioden 2014-2020 inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under det europæiske naboskabsinstrument, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (17), bør procedurerne forenkles. Kommissionen bør imidlertid bevare visse rettigheder vedrørende udvælgelse af sådanne projekter.

(37)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ændre lister over Interregprogramområder, der skal modtage støtte, og en liste over det samlede beløb for EU-støtten til hvert Interregprogram. Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de flerårige strategidokumenter for Interregprogrammer, der støttes af et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18). Selv om disse retsakter har generel karakter, bør rådgivningsproceduren anvendes, eftersom de kun gennemfører bestemmelserne teknisk set. De flerårige strategidokumenter for Interregprogrammer, der modtager støtte fra et eksternt finansieringsinstrument, bør, når det er relevant, også overholde proceduren i IPA III-forordningen og forordning (EU) 2021/947.

(38)

For at sikre ensartede betingelser for godkendelse af Interregprogrammer og ændringer heraf bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer bør, hvis det er relevant, følge de udvalgsprocedurer, der er fastsat i henhold til IPA III-forordningen og forordning (EU) 2021/947, hvad angår den første vedtagelsesafgørelse for disse programmer.

(39)

For at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(40)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre Interreg på en koordineret og harmoniseret måde, og for at forordningen kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(41)

Målet for denne forordning, nemlig at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande, partnerlande eller OLT'er, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG INTERREGOMRÅDER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Interregområder

AFDELING II

GEOGRAFISK DÆKNING

Artikel 4

Geografisk dækning af grænseoverskridende samarbejde

Artikel 5

Geografisk dækning af tværnationalt samarbejde

Artikel 6

Geografisk dækning af interregionalt samarbejde

Artikel 7

Geografisk dækning af samarbejde i regioner i den yderste periferi

Artikel 8

Liste over Interregprogramområder, der skal modtage støtte

AFDELING III

MIDLER OG MEDFINANSIERINGSSATSER

Artikel 9

EFRU-midler til Interregprogrammer

Artikel 10

Bestemmelser for flere fonde

Artikel 11

Liste over Interregprogrammidler

Artikel 12

Tilbagebetaling af midler og ophør

Artikel 13

Medfinansieringssatser

KAPITEL II

INTERREGSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER OG TEMATISK KONCENTRATION

Artikel 14

Interregspecifikke målsætninger

Artikel 15

Tematisk koncentration

KAPITEL III

PROGRAMMERING

AFDELING I

UDARBEJDELSE, GODKENDELSE OG ÆNDRING AF INTERREGPROGRAMMER

Artikel 16

Udarbejdelse og indgivelse af Interregprogrammer

Artikel 17

Interregprogrammers indhold

Artikel 18

Godkendelse af Interregprogrammer

Artikel 19

Ændring af Interregprogrammer

AFDELING II

TERRITORIAL UDVIKLING

Artikel 20

Integreret territorial udvikling

Artikel 21

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

AFDELING III

OPERATIONER OG FONDE FOR MINDRE PROJEKTER

Artikel 22

Udvælgelse af Interregoperationer

Artikel 23

Partnerskab inden for rammerne af Interregoperationer

Artikel 24

Støtte til projekter af begrænset finansielt omfang

Artikel 25

Fonde for mindre projekter

Artikel 26

Den ledende partners opgaver

AFDELING IV

TEKNISK BISTAND

Artikel 27

Teknisk bistand

KAPITEL IV

OVERVÅGNING, EVALUERING OG KOMMUNIKATION

AFDELING I

OVERVÅGNING

Artikel 28

Overvågningsudvalg

Artikel 29

Overvågningsudvalgets sammensætning

Artikel 30

Overvågningsudvalgets funktioner

Artikel 31

Gennemgang

Artikel 32

Fremsendelse af data

Artikel 33

Endelig præstationsrapport

Artikel 34

Indikatorer for Interregprogrammer

AFDELING II

EVALUERING OG KOMMUNIKATION

Artikel 35

Evaluering i programmeringsperioden

Artikel 36

Forvaltningsmyndigheders og partneres ansvarsområder med hensyn til gennemsigtighed og kommunikation

KAPITEL V

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 37

Regler om udgifters støtteberettigelse

Artikel 38

Generelle bestemmelser om omkostningskategoriers støtteberettigelse

Artikel 39

Personaleomkostninger

Artikel 40

Kontor- og administrationsomkostninger

Artikel 41

Rejse- og opholdsomkostninger

Artikel 42

Omkostninger ved ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser

Artikel 43

Omkostninger ved udstyr

Artikel 44

Omkostninger ved infrastruktur og bygge- og anlægsarbejder

KAPITEL VI

INTERREGPROGRAMMYNDIGHEDER, FORVALTNING, KONTROL OG REVISION

Artikel 45

Interregprogrammyndigheder

Artikel 46

Forvaltningsmyndighedens funktioner

Artikel 47

Regnskabsfunktionen

Artikel 48

Revisionsmyndighedens funktioner

Artikel 49

Revision af operationer

KAPITEL VII

FINANSIEL FORVALTNING

Artikel 50

Budgetforpligtelser

Artikel 51

Betalinger og forfinansiering

Artikel 52

Inddrivelse

KAPITEL VIII

TREDJELANDES, PARTNERLANDES, OLT'ERS ELLER REGIONALE INTEGRATIONS- OG SAMARBEJDSORGANISATIONERS DELTAGELSE I INTERREGPROGRAMMER UNDER DELT FORVALTNING

Artikel 53

Gældende bestemmelser

Artikel 54

Interregprogrammyndigheder og deres funktioner

Artikel 55

Forvaltningsmetoder

Artikel 56

Støtteberettigelse

Artikel 57

Store infrastrukturprojekter

Artikel 58

Offentlige indkøb

Artikel 59

Indgåelse af finansieringsaftaler under delt forvaltning

Artikel 60

Andre bidrag fra tredjelande, partnerlande eller OLT'er end medfinansiering

KAPITEL IX

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 61

Samarbejde i regioner i den yderste periferi

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 62

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Artikel 63

Udvalgsprocedure

Artikel 64

Overgangsbestemmelser

Artikel 65

Ikrafttræden

BILAG

Model for Interregprogrammer

Kort

Kort over programområdet

Tillæg 1

EU-bidrag baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster

Tillæg 2

EU-bidrag baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger

Tillæg 3

Liste over planlagte operationer af strategisk betydning med en tidsplan

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING I

Genstand, anvendelsesområde og Interregområder

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes regler for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) med henblik på at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for Unionen og mellem medlemsstaterne og deres regioner og tredjelande, partnerlande, andre territorier eller oversøiske lande og territorier (OLT'er) eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer.

Denne forordning indeholder også bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en effektiv programmering, herunder om teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol samt finansiel forvaltning af programmer i henhold til Interreg (»Interregprogrammer«), som støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Med hensyn til støtte fra »instrumentet til førtiltrædelsesbistand« (IPA III), »instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde« (NDICI) og finansieringen for alle OLT'erne i programmeringsperioden 2021-2027, der er oprettet som et program ved afgørelse 2013/755/EU (under ét benævnt »Unionens eksterne finansieringsinstrumenter«), til Interregprogrammer fastlægges der i denne forordning supplerende specifikke målsætninger samt integration af disse fonde i Interregprogrammer, kriterier for tredjelandes, partnerlandes og OLT'ers og deres regioners støtteberettigelse og visse specifikke gennemførelsesbestemmelser.

Med hensyn til støtte fra EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter (under ét benævnt »Interregmidlerne«) til Interregprogrammer fastlægges der i denne forordning Interregspecifikke målsætninger samt tilrettelæggelsen af Interreg, kriterier for, hvornår medlemsstaterne, tredjelande, partnerlande og OLT'er og deres regioner er støtteberettigede, de finansielle midler og kriterierne for tildeling heraf.

Forordning (EU) 2021/1060 og forordning (EU) 2021/1058 finder anvendelse på Interregprogrammer, medmindre andet udtrykkelig er fastsat i nævnte forordninger og nærværende forordning, eller hvis forordning (EU) 2021/1060 kun kan finde anvendelse på målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1060 anvendelse. Desuden forstås ved:

1)

»IPA III-støttemodtager«: et land eller territorium, som er opført i det relevante bilag til IPA III-forordningen

2)

»tredjeland«: et land, som ikke er en medlemsstat og ikke modtager støtte fra Interregmidlerne, eller som bidrager til Unionens almindelige budget (»EU-budgettet«) gennem eksterne formålsbestemte indtægter

3)

»partnerland«: for Interreg A- og B-programmer en IPA III-støttemodtager eller et land eller territorium, som er omfattet af »naboskabsområdet«, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2021/947, eller Den Russiske Føderation og for Interreg C- og D-programmer et land eller territorium, der er omfattet af ethvert geografisk område i henhold til NDICI, og som modtager støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter

4)

»grænseoverskridende retligt organ«: et retligt organ, som er oprettet i henhold til retten i et af de deltagende lande i et Interregprogram, forudsat at den er oprettet af territoriale myndigheder eller andre organer fra mindst to deltagende lande

5)

»regional integrations- og samarbejdsorganisation«: i forbindelse med samarbejde i regioner i den yderste periferi en gruppe af tredjelande eller regioner i samme geografiske område, der har som formål at arbejde tæt sammen om spørgsmål af fælles interesse, og som medlemsstaterne også kan deltage i.

Hvor forordning (EU) 2021/1060 henviser til en »medlemsstat«, skal dette i forbindelse med nærværende forordning forstås som »den medlemsstat, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden«, og hvor nævnte forordning henviser til »hver medlemsstat« eller »medlemsstaterne«, skal dette forstås som »medlemsstaterne og i givet fald tredjelande, partnerlande og OLT'er, der deltager i et givet Interregprogram«.

Hvor forordning (EU) 2021/1060 henviser til »fondene« som opført i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, litra a), eller til forordning (EU) 2021/1058, skal dette i forbindelse med nærværende forordning forstås som, at det også omfatter Unionens respektive eksterne finansieringsinstrumenter.

Artikel 3

Interregområder

Under Interreg støtter EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter følgende områder:

1)

grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende regioner for at fremme integreret og harmonisk regional udvikling mellem tilstødende land- og søgrænseregioner (»Interreg A«):

a)

internt grænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende grænseregioner i to eller flere medlemsstater eller mellem tilstødende grænseregioner i mindst én medlemsstat og et eller flere tredjelande, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, eller

b)

eksternt grænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende grænseregioner i mindst én medlemsstat og en eller flere af følgende:

i)

IPA III-støttemodtagere

ii)

partnerlande støttet af NDICI, eller

iii)

Den Russiske Føderation med henblik på at muliggøre dens deltagelse i grænseoverskridende samarbejde, som også støttes af NDICI

2)

tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og OLT'er, med henblik på at opnå større territorial integration (»Interreg B«)

3)

interregionalt samarbejde for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken (»Interreg C«) ved at fremme:

a)

udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning, der fokuserer på politikmålsætninger som fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, og den Interregspecifikke målsætning »en bedre forvaltning af samarbejde«, i forbindelse med fastlæggelse, formidling og overførsel af god praksis til regionale udviklingspolitikker, herunder programmer vedrørende målet om investeringer i beskæftigelse og vækst (»Interreg Europe-programmet«)

b)

udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning i forbindelse med fastlæggelse, overførsel og udnyttelse af god praksis vedrørende integreret og bæredygtig byudvikling, der tager højde for forbindelserne mellem by- og landområder og støtter aktioner, der er udviklet inden for rammerne af artikel 11 i forordning (EU) 2021/1058, og som samtidig også på en koordineret måde supplerer initiativet i artikel 12 i nævnte forordning (»Urbactprogrammet«)

c)

udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning med henblik på »Interactprogrammet«):

i)

at harmonisere og forenkle gennemførelsen af Interregprogrammer samt bidrage til udnyttelse af deres resultater

ii)

at harmonisere og forenkle eventuelle samarbejdsaktioner, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, litra d), nr. vi), i forordning (EU) 2021/1060

iii)

at støtte nedsættelse, funktion og anvendelse af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)

d)

analyse af udviklingstendenser i forbindelse med målene om territorial samhørighed (»Esponprogrammet«)

4)

indbyrdes samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og med deres tilgrænsende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er eller regionale integrations- og samarbejdsorganisationer, eller flere heraf, for at lette regional integration og en harmonisk udvikling i deres naboskabsområde (»Interreg D«).

AFDELING II

Geografisk dækning

Artikel 4

Geografisk dækning af grænseoverskridende samarbejde

1.   For så vidt angår grænseoverskridende samarbejde er de regioner, der skal støttes af EFRU, Unionens NUTS 3-regioner langs alle indre og ydre landgrænser med tredjelande eller partnerlande og alle Unionens NUTS 3-regioner langs søgrænser med indbyrdes afstand på højst 150 km til søs, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsprogramområderne, og hvor grænseoverskridende interaktion reelt kan finde sted.

2.   Interregprogrammer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde kan omfatte regioner i Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som svarer til NUTS 3-regioner, samt Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino.

3.   For så vidt angår eksternt grænseoverskridende samarbejde er de regioner, der skal støttes af IPA III eller NDICI, NUTS 3-regioner i det respektive partnerland eller i fravær af en NUTS-klassifikation tilsvarende områder langs alle land- og søgrænser mellem medlemsstater og partnerlande, der er berettigede til støtte fra IPA III eller NDICI, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsprogramområderne.

Artikel 5

Geografisk dækning af tværnationalt samarbejde

1.   For så vidt angår tværnationalt samarbejde er de regioner, der skal støttes af EFRU, NUTS 2-regioner i Unionen, herunder regioner i den yderste periferi, som dækker større tværnationale områder, og under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier.

2.   Efter anmodning fra den eller de pågældende medlemsstater ved forelæggelsen af et tværnationalt samarbejdsprogram kan programmet også omfatte en eller flere regioner i den yderste periferi i den eller de pågældende medlemsstater.

3.   Interregprogrammer vedrørende tværnationalt samarbejde kan omfatte følgende territorier, uanset om de får støtte fra EU-budgettet eller ej:

a)

regioner i Island, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige samt Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino

b)

OLT'er

c)

Færøerne

d)

regioner i partnerlande inden for rammerne af IPA III eller NDICI.

4.   Regioner, tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der er omhandlet i stk. 3, skal være NUTS 2-områder eller i fravær af NUTS-klassifikation tilsvarende områder.

Artikel 6

Geografisk dækning af interregionalt samarbejde

1.   For så vidt angår interregionalt samarbejde støttes hele Unionens område, herunder regioner i den yderste periferi, af EFRU.

2.   Interregionale samarbejdsprogrammer kan omfatte hele tredjelandes, partnerlandes og andre territoriers territorium, eller dele heraf, eller OLT'er, jf. artikel 4, 5 og 7, uanset om de støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej.

Artikel 7

Geografisk dækning af samarbejde i regioner i den yderste periferi

1.   For så vidt angår samarbejde i regioner i den yderste periferi støttes alle regioner, som er opført i artikel 349, stk. 1, i TEUF, af EFRU.

2.   Interregprogrammer for regioner i den yderste periferi kan dække partnerlande eller dele heraf, der støttes af NDICI, eller OLT'er, der støttes af programmet for oversøiske lande og territorier (OLTP), eller begge dele.

Artikel 8

Liste over Interregprogramområder, der skal modtage støtte

1.   Med henblik på artikel 4-7 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter en liste over Interregprogramområder, der skal modtage støtte, opdelt i områder og Interregprogrammer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 63, stk. 2.

Eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer opføres som henholdsvis »Interreg A IPA III CBC-programmer« (IPA III-CBC) eller »Interreg A NEXT-programmer« (NDICI-CBC).

2.   Den i stk. 1, første afsnit, omhandlede gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste over NUTS 3-regioner i Unionen, der tages i betragtning ved tildeling af støtte fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter.

3.   Regioner i tredjelande eller partnerlande eller territorier uden for Unionen, som ikke modtager støtte fra EFRU eller fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, eller som bidrager til EU-budgettet gennem eksterne formålsbestemte indtægter, skal også være opført på listen omhandlet i stk. 1, andet afsnit.

AFDELING III

Midler og medfinansieringssatser

Artikel 9

EFRU-midler til Interregprogrammer

1.   EFRU-midlerne til Interregprogrammer er på 8 050 000 000 EUR i 2018-priser af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2021-2027, som fastsat i artikel 109, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060.

2.   De i stk. 1 omhandlede midler fordeles som følger:

a)

72,2 % (dvs. i alt 5 812 790 000 EUR til landbaseret og maritimt grænseoverskridende samarbejde (»område A«))

b)

18,2 % (dvs. i alt 1 466 000 000 EUR til tværnationalt samarbejde (»område B«))

c)

6,1 % (dvs. i alt 490 000 000 EUR til interregionalt samarbejde (»område C«))

d)

3,5 % (dvs. i alt 281 210 000 EUR til samarbejde i regioner i den yderste periferi (»område D«))

3.   Kommissionen meddeler hver medlemsstat dens andel af de samlede beløb til område A, B og D i henhold til metoden i punkt 8 i bilag XXVI til forordning (EU) 2021/1060, opdelt pr. år.

4.   Til hvert af områderne A, B og D kan hver medlemsstat overføre op til 15 % af sin finansielle tildeling fra et af disse områder til et eller flere af de andre områder.

5.   På baggrund af de beløb, der er meddelt i henhold til stk. 3, underretter hver medlemsstat Kommissionen om, hvorvidt og hvordan den har anvendt overførselsmuligheden i henhold til stk. 4, og den resulterende fordeling af sin andel mellem de Interregprogrammer, som medlemsstaten deltager i.

Artikel 10

Bestemmelser for flere fonde

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de flerårige strategidokumenter vedrørende eksterne grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogrammer støttet af EFRU og NDICI eller af EFRU og IPA III. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. denne forordnings artikel 63, stk. 2, og i givet fald med behørig respekt for proceduren i IPA III-forordningen.

Med hensyn til Interregprogrammer støttet af EFRU og NDICI skal gennemførelsesretsakten indeholde de elementer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2021/947.

Med hensyn til Interregprogrammer støttet af EFRU og IPA III skal gennemførelsesretsakten i givet fald også omfatte IPA III-støttemodtageres eller -partnerlandes deltagelse i Interreg C- og D-programmer.

2.   Bidraget fra EFRU til eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer, som også skal modtage støtte fra finansieringsrammen for IPA III-CBC eller fra finansieringsrammen for NDICI CBC, fastsættes af Kommissionen og de pågældende medlemsstater. Det EFRU-bidrag, der er fastsat for hver medlemsstat, må ikke efterfølgende omfordeles blandt de berørte medlemsstater.

De respektive bidrag fra IPA III og NDICI til Interreg B-, C- og D-programmer skal tage højde for medlemsstaters, IPA-støttemodtageres og partnerlandes sammensætning af programpartnerskabet. Disse bidrag kan fastsættes i de flerårige strategidokumenter, der er omfattet af stk. 1, første afsnit.

3.   Støtte fra EFRU ydes til individuelle eksterne grænseoverskridende programmer, forudsat at mindst tilsvarende beløb kommer fra IPA III CBC og NDICI CBC i henhold til det relevante flerårige strategidokument. Dette bidrag skal holdes inden for det loft, der er fastsat i IPA III-forordningen eller forordning (EU) 2021/947.

Hvis gennemgangen af det relevante strategiske programmeringsdokument inden for rammerne af IPA III eller NDICI resulterer i en nedsættelse af det tilsvarende beløb for de resterende år, vælger de pågældende medlemsstater dog mellem følgende muligheder:

a)

anmodning om mekanismen omhandlet i artikel 12, stk. 3

b)

fortsættelse af Interregprogrammet med den resterende støtte fra EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC, eller

c)

en kombination af valgmulighederne omhandlet i dette afsnits litra a) og b).

4.   De årlige bevillinger svarende til støtten fra EFRU, IPA III CBC eller NDICI CBC til eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer opføres på de relevante budgetposter for regnskabsåret 2021.

5.   Hvis Kommissionen har inkluderet en særlig finansiel tildeling for at bistå partnerlande eller -regioner i henhold til forordning (EU) 2021/947 og OLT'er i henhold til afgørelse 2013/755/EU eller begge med at styrke deres samarbejde med naboregioner i Unionens yderste periferi i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) 2021/947 eller artikel 87 i afgørelse 2013/755/EU eller begge, kan EFRU også bidrage i henhold til nærværende forordning, hvis det er hensigtsmæssigt og på grundlag af gensidighed og proportionalitet for så vidt angår finansieringsniveauet fra NDICI eller OLTP eller begge, til aktioner gennemført af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed i henhold til forordning (EU) 2021/947, af et land, et territorium eller en anden enhed i henhold til afgørelse 2013/755/EU eller af en region i Unionens yderste periferi i henhold til navnlig et eller flere fælles Interreg B-, C- eller D-programmer eller i henhold til samarbejdsforanstaltninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 59, der oprettes og gennemføres i henhold til nærværende forordning.

Artikel 11

Liste over Interregprogrammidler

1.   Kommissionen vedtager på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 9, stk. 5, gennemførelsesretsakter, som fastsætter en liste over alle Interregprogrammer og for hvert program anfører det samlede beløb for hele EFRU-støtten og, hvis det er relevant, den samlede støtte fra hvert af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 63, stk. 2.

2.   Disse gennemførelsesretsakter skal også indeholde en liste over beløb, der overføres i henhold til artikel 9, stk. 4, opdelt efter medlemsstat.

Artikel 12

Tilbagebetaling af midler og ophør

1.   Hvis der for 2022 og 2023 ikke er indgivet et eksternt grænseoverskridende program til Kommissionen senest den 31. marts det pågældende år, tildeles det årlige bidrag fra EFRU til dette program, hvis det ikke er blevet omfordelt til et andet program forelagt i samme kategori af eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer, de interne grænseoverskridende Interregprogrammer, hvori den berørte medlemsstat deltager.

2.   Hvis der senest den 31. marts 2024 stadig er eksterne grænseoverskridende Interregprogrammer, som ikke er blevet forelagt Kommissionen, tildeles bidraget fra EFRU, jf. artikel 9, stk. 5, for de resterende år indtil 2027 til disse programmer, hvis bidraget ikke er blevet omfordelt til et andet Interregprogram, der også støttes af henholdsvis IPA III CBC eller NDICI CBC, de interne grænseoverskridende Interregprogrammer, hvori den berørte medlemsstat deltager.

3.   Ethvert eksternt grænseoverskridende Interregprogram, som allerede er godkendt af Kommissionen, bringes til ophør, eller tildelingen til det pågældende program reduceres i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, navnlig hvis:

a)

ingen af de partnerlande, der er omfattet af det pågældende Interregprogram, har undertegnet den relevante finansieringsaftale inden udløbet af de frister, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 59, eller

b)

Interregprogrammet ikke kan gennemføres som planlagt på grund af problemer med hensyn til forbindelserne mellem de deltagende lande.

I sådanne tilfælde tildeles EFRU-bidraget nævnt i stk. 1 svarende til årlige trancher, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, eller årlige trancher, der er indgået forpligtelser for og helt eller delvis er frigjort inden for samme regnskabsår, og som ikke er blevet omfordelt til et andet Interregprogram, der også støttes af henholdsvis IPA III CBC eller NDICI CBC, de interne grænseoverskridende Interregprogrammer, i hvilke den pågældende medlemsstat deltager.

4.   Hvad angår et Interreg B-program, som Kommissionen allerede har godkendt, ophører et partnerlands eller et OLT's deltagelse, hvis en af situationerne i stk. 3, første afsnit, litra a) eller b), forekommer.

De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, de resterende deltagende partnerlande kræver, at:

a)

Interregprogrammet ophører, især i tilfælde, hvor de vigtigste fælles udviklingsudfordringer heri ikke kan tackles uden deltagelse af partnerlandet eller OLT'et

b)

tildelingen til det pågældende Interregprogram reduceres i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, eller

c)

Interregprogrammet fortsætter uden deltagelse af det pågældende partnerland eller OLT'et.

Hvis tildelingen til Interregprogrammet reduceres i henhold til litra b), tildeles bidraget fra EFRU svarende til årlige trancher, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, et andet Interreg B-program, hvori en eller flere af de berørte medlemsstater deltager, eller, i tilfælde af at en medlemsstat kun deltager i ét Interreg B-program, et eller flere interne grænseoverskridende Interregprogrammer, hvori den pågældende medlemsstat deltager.

5.   Bidraget fra IPA III, NDICI eller OLTP, reduceret i henhold til denne artikel, anvendes i overensstemmelse med henholdsvis IPA III-forordningen, forordning (EU) 2021/947 eller afgørelse 2013/755/EU.

6.   Hvis et tredjeland, partnerland eller OLT'er, der bidrager til et Interregprogram med nationale midler, som ikke udgør den nationale medfinansiering af støtte fra EFRU eller fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, reducerer dette bidrag under gennemførelsen af Interregprogrammet, enten generelt eller med hensyn til fælles operationer, der allerede er udvalgt, og som har modtaget dokumentet i henhold til artikel 22, stk. 6, anmoder den eller de deltagende medlemsstater om, at en af mulighederne i nærværende artikels stk. 4, andet afsnit, finder anvendelse.

Artikel 13

Medfinansieringssatser

1.   Medfinansieringssatsen for hvert Interregprogram må ikke være højere end 80 %.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 må medfinansieringssatsen for Interreg D-programmer ikke være højere end 85 %, medmindre en højere procentsats er fastsat i afgørelse 2013/755/EU eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold til nævnte afgørelse, eller, hvor det er relevant, vedtaget i henhold til forordning (EU) 2021/947 eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning.

3.   Hvis Interregprogrammerne støttes af EFRU og IPA III CBC, og hvis tildelingen fra EFRU er på 50 % eller derunder af den samlede EU-tildeling, kan der fastsættes en højere procentsats i IPA III-forordningen eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning.

4.   Hvis Interregprogrammerne støttes af EFRU og enten NDICI alene eller både NDICI og IPA III, og hvis tildelingen fra EFRU er på 50 % eller derunder af den samlede EU-tildeling, kan der fastsættes en højere procentsats i forordning (EU) 2021/947 eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning.

KAPITEL II

INTERREGSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER OG TEMATISK KONCENTRATION

Artikel 14

Interregspecifikke målsætninger

1.   EFRU bidrager inden for sit anvendelsesområde som fastsat i artikel 5 forordning (EU) 2021/1058 og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter bidrager til at nå de politikmålsætninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, gennem fælles aktioner i Interregprogrammer.

2.   I forbindelse med det grænseoverskridende Peace Plus-program, hvor det handler til støtte for fred og forsoning, bidrager EFRU som en specifik målsætning under politikmålsætning 4 ligeledes til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner til fremme af samhørighed mellem lokalsamfund. En særskilt prioritet støtter denne specifikke målsætning.

3.   Ud over de specifikke målsætninger for EFRU som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1058 bidrager EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også til de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, litra a)-l), i forordning (EU) 2021/1057 gennem fælles aktioner i Interregprogrammer.

4.   I Interregprogrammer kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også yde støtte til den Interregspecifikke målsætning »bedre forvaltning af samarbejde«, gennem en eller flere af følgende aktioner:

a)

styrkelse af den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder, navnlig myndigheder, der har mandat til at forvalte et bestemt territorium, og hos interessenter (alle områder)

b)

styrkelse af effektiv offentlig forvaltning gennem fremme af retligt og administrativt samarbejde og samarbejde mellem borgere, aktører i civilsamfundet og institutioner, navnlig med henblik på at løse juridiske og andre hindringer i grænseregioner (område A, C, D og om relevant område B)

c)

opbygning af gensidig tillid, navnlig gennem tilskyndelse til mellemfolkelige tiltag (område A, D og om relevant område B)

d)

styrkelse af den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder og interessenter til at gennemføre makroregionale strategier og havområdestrategier samt andre territoriale strategier (alle områder)

e)

fremme af bæredygtigt demokrati og støtte til aktører i civilsamfundet og deres rolle i reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser (alle områder med deltagelse af tredjelande, partnerlande og OLT'er), og

f)

andre aktioner til støtte af bedre forvaltning af samarbejde (alle områder).

5.   I Interregprogrammer kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også bidrage til den Interregspecifikke målsætning »et sikrere og tryggere Europa«, især gennem aktioner