EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R2139

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EØS-relevant tekst)

C/2021/2800

EUT L 442 af 9.12.2021, p. 1–349 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2024

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/2139/oj

9.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 442/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2139

af 4. juni 2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (1), særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2020/852 indføres den generelle ramme til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at fastslå, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig. Nævnte forordning finder anvendelse på foranstaltninger, der er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne, og hvorved der fastsættes krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere med hensyn til finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der udbydes som »miljømæssigt bæredygtige« til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, og til virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse, jf. artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (2), eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse, jf. nævnte direktivs artikel 29a. Økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852, kan også anvende ovennævnte forordning på frivillig basis.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852 skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til henholdsvis modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og for hvert relevant klimamål i nævnte forordnings artikel 9 fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om den pågældende økonomiske aktivitet skader et eller flere af disse mål væsentligt.

(3)

I henhold til artikel 19, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2020/852 skal de tekniske screeningskriterier tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet og den sektor, som de henviser til, og til, om den økonomiske aktivitet er en økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, eller en mulighedsskabende aktivitet, jf. nævnte forordnings artikel 16. For at de tekniske screeningskriterier kan opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2020/852 på effektiv og afbalanceret vis, skal de fastsættes som en kvantitativ tærskel og eller et minimumskrav, som en relativ forbedring, som et sæt kvalitative præstationskrav, som proces- eller praksisbaserede krav eller som en præcis beskrivelse af selve arten af den økonomiske aktivitet, når den pågældende aktivitet på grund af sin art kan bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer.

(4)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer bør sikre, at den økonomiske aktivitet har en positiv indvirkning på klimamålet eller reducerer den negative indvirkning på klimamålet. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor henvise til tærskler eller præstationsniveauer, som den økonomiske aktivitet bør opnå for at blive klassificeret som et væsentligt bidrag til ét af disse klimamål. De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« bør sikre, at den økonomiske aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Derfor bør disse tekniske screeningskriterier præcisere de minimumskrav, som den økonomiske aktivitet bør opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig.

(5)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer og af, om den er til væsentlig skade for nogen af klimamålene bør, når det er relevant, bygge på eksisterende EU-ret, bedste praksis, standarder og metodologier samt på veletablerede standarder og metodologier og veletableret praksis, der er udviklet af internationalt anerkendte offentlige enheder. I tilfælde, hvor der objektivt set ikke findes nogen brugbare alternativer for et specifikt politikområde, kan de tekniske screeningskriterier også bygge på veletablerede standarder, der er udviklet af internationalt anerkendte private organer,

(6)

Med henblik på at sikre lige vilkår bør de samme kategorier af økonomiske aktiviteter være underlagt de samme tekniske screeningskriterier for hvert klimamål. Det er derfor nødvendigt, at de tekniske screeningskriterier, når det er muligt, følger den klassificering af økonomiske aktiviteter, der er fastsat i klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (3). For at gøre det lettere for virksomheder og finansielle markedsdeltagere at identificere de relevante økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør indføres tekniske screeningskriterier, bør den specifikke beskrivelse af en økonomisk aktivitet også omfatte henvisninger til NACE-koder, der kan knyttes til den pågældende aktivitet. Disse henvisninger bør fortolkes som vejledende og bør ikke have forrang for den specifikke definition af aktiviteten, som fremgår af beskrivelsen heraf.

(7)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, bør afspejle behovet for at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger. Valget af økonomiske aktiviteter og sektorer bør baseres på deres andel af de samlede drivhusgasemissioner og på dokumentation vedrørende deres potentiale til at bidrage til undgåelse af produktion af drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller bidrage til drivhusgasoptag eller at muliggøre undgåelse, nedbringelse, optag eller langsigtet lagring heraf for andre aktiviteter.

(8)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen bør være robust og bredt anvendelig og dermed fremme sammenligneligheden af beregninger af drivhusgasemissioner inden for og på tværs af sektorer. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve den samme beregningsmetode på tværs af sektorer, når en sådan beregning er nødvendig, samtidig med at der gives tilstrækkelig fleksibilitet for enheder, der anvender forordning (EU) 2020/852. Derfor er Kommissionens henstilling 2013/179/EU nyttig med henblik på beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen med muligheden for at anvende ISO 14067- eller ISO 14064-1-standarderne som alternativ. Hvis alternative veletablerede værktøjer eller standarder er særligt velegnede til at sikre nøjagtige og sammenlignelige oplysninger om beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen i en specifik sektor, f.eks. R-res-værkstøjet for vandkraftsektoren og ETSI-standarden ES 203 199 for informations- og kommunikationssektoren, er det hensigtsmæssigt at medtage et sådant værktøj eller en sådan standard som supplerende alternativer i den pågældende sektor.

(9)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i vandkraftsektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, herunder nye modelleringsmetoder, videnskabelig viden og empiriske målinger fra reservoirer i hele verden. For at der kan foretages nøjagtig rapportering om nettoindvirkningen på drivhusgasemissioner for vandkraftsektoren er det derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af G-res-værktøjet, som er offentligt tilgængeligt og gratis og er blevet udviklet af International Hydropower Association i samarbejde med UNESCO-formanden for globale miljøændringer.

(10)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i informations- og kommunikationssektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, navnlig det specialiserede arbejde og den specialiserede vejledning, som Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) har givet vedrørende gennemførelsen af livscyklusvurderinger i informations- og kommunikationssektoren. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af ETSI-standard ES 203 199 som metode til nøjagtig beregning af drivhusgasemissioner i denne sektor.

(11)

De tekniske screeningskriterier for visse aktiviteter afhænger af elementer af betydelig teknisk kompleksitet, og vurderingen af, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, kan kræve ekspertviden og kan muligvis ikke gennemføres af investorer. For at gøre det lettere at gennemføre denne vurdering bør opfyldelse af sådanne tekniske screeningskriterier for sådanne aktiviteter verificeres af en uafhængig tredjepart.

(12)

Mulighedsskabende økonomiske aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bidrager ikke væsentligt til modvirkning af klimaændringer i kraft af deres egne præstationer. Sådanne aktiviteter spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af økonomien ved direkte at muliggøre gennemførelsen af andre aktiviteter på et lavemissionsniveau svarende til præstationerne på miljøområdet. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der spiller en særligt vigtig rolle for, at målaktiviteterne kan blive lavemissionsaktiviteter eller føre til nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer de garantier, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten ikke fører til en fastlåsning af aktiver, og at den har en betydelig positiv indvirkning på miljøet.

(13)

Økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, kan endnu ikke erstattes af teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi. Disse aktiviteter kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af klimaændringer ved i væsentlig grad af nedbringe deres nuværende store CO2-fodaftryk, herunder ved at bidrage til at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvor næsten emissionsfrie løsninger endnu ikke er holdbare, eller hvor der findes næsten emissionsfrie aktiviteter, som dog endnu ikke er anvendelige i større omfang, og som har det største potentiale til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer garantierne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten har de drivhusgasemissioner, der svarer til de bedste præstationer i sektoren eller industrien, at den ikke hindrer udvikling og anvendelse af lavemissionsalternativer, og at den ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver.

(14)

Men henblik på de igangværende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik og for at opnå større sammenhæng blandt de forskellige instrumenter, således at miljø- og klimaambitionerne i den grønne pagt nås, bør fastsættelsen af de tekniske screeningskriterier for landbrug udsættes.

(15)

Skovene er under stigende pres som følge af klimaændringer, hvilket forværrer andre vigtige årsager til belastninger, f.eks. skadedyr, sygdomme, ekstreme vejrfænomener og skovbrande. Andre belastninger stammer fra opgivelse af landdistrikter, manglende forvaltning og fragmentering som følge af ændringer i arealanvendelsen, stigende forvaltningsintensitet som følge af stigende efterspørgsel efter træ, skovprodukter og energi, infrastrukturudvikling, urbanisering og inddragelse af jord. På samme tid spiller skove en vigtig rolle for at nå Unionens mål om at standse tabet af biodiversitet og øge ambitionerne vedrørende modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, reducere og kontrollere risikoen for katastrofer, navnlig som følge af oversvømmelser, tørke eller naturbrande, og fremme en cirkulær bioøkonomi. For at opnå klimaneutralitet og et sundt miljø er det nødvendigt at forbedre både kvaliteten og antallet af skovarealer, som udgør det største kulstofdræn i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF-sektoren«). Skovrelaterede aktiviteter kan bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at øge nettooptaget af CO2, ved at bevare kulstoflagre og ved at tilvejebringe materialer og vedvarende energi, generere sidegevinster med hensyn til tilpasning til klimaændringer, biodiversitet, cirkulær økonomi, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter, der vedrører skovplantning, genopretning af skov, skovforvaltning og skovbevarelse. Disse tekniske screeningskriterier bør være i fuld overensstemmelse med Unionens mål for tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og den cirkulære økonomi.

(16)

For at måle udviklingen inden for besparelser i drivhusgasemissioner og kulstoflagre i skovøkosystemer er det hensigtsmæssigt, at skovbrugsejere foretager en analyse af klimafordelene. For at afspejle proportionalitet og reducere den administrative byrde mest muligt, navnlig for ejere af små skovbrug, bør skovbrugsbedrifter på under 13 hektarer ikke være forpligtet at foretage en analyse af klimafordelene. For yderligere at reducere den administrative byrde bør ejere af mindre skovbrug have mulighed for at foretage en gruppevurdering i fællesskab med andre bedrifter for at certificere deres beregninger; en sådan vurdering foretages hvert 10. år. Der findes dækkende gratis værktøjer, f.eks. værktøjer, som stilles til rådighed af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), og som bygger på data fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (»IPCC«) (4) med henblik på at anslå omfanget af omkostninger og reducere omkostningerne og byrderne mest muligt for ejere af små skovbrug. Dette værktøj kan navnlig tilpasses til forskellige analyseniveauer, f.eks. specifikke værdier og detaljerede beregninger for store bedrifter, standardværdier og forenklede beregninger for ejere af små skovbrug.

(17)

I de opfølgende meddelelser fra Kommissionen af 11. december 2019 om »Den europæiske grønne aftale« (5), af 20. maj 2020 om »EU's biodiversitetesstrategi for 2030« (6) og af 17. september 2020 om »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne« (7), som er i tråd med Unionens mere generelle biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner, med Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 om »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (8) og med den nye skovstrategi, der blev planlagt i 2021, bør de tekniske screeningskriterier suppleres, revurderes og om nødvendigt revideres på tidspunktet for vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Disse tekniske screeningskriterier bør revurderes for i højere grad at tage hensyn til biodiversitetsvenlig praksis, der er under udvikling, såsom naturnært skovbrug.

(18)

I betragtning af den betydning, som genopretning af vådområder har for nedbringelse af drivhusgasemissionerne og styrkelse af kulstofdræn, har en sådan genopretning potentiale til at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer. Genopretning af vådområder kan også medføre fordele for tilpasning til klimaændringer, herunder ved at virke som stødpude mod indvirkningerne af klimaændringer, og bidrage til at standse tabet af biodiversitet og bevare mængden og kvaliteten af vand. For at sikre sammenhæng med den europæiske grønne pagt, med meddelelsen »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030« og med »EU's biodiversitetsstrategi for 2030« bør tekniske screeningskriterier også dække genopretning af vådområder.

(19)

Fremstillingsindustrien udleder omkring 21 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen (9). Det er den tredjestørste kilde til denne type emissioner i Unionen og kan dermed spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. På samme tid kan fremstillingsindustrien udgøre en vigtig sektor for at muliggøre undgåelse og nedbringelse af drivhusgasemissioner i andre sektorer i økonomien ved at fremstille de produkter og teknologier, som disse andre sektorer har brug for til at blive eller forblive lavemissionssektorer. De tekniske screeningskriterier for fremstillingsindustrien bør derfor præciseres både for fremstillingsaktiviteter, der er forbundet med de højeste niveauer af drivhusgasemissioner, og for fremstilling af lavemissionsprodukter og -teknologier.

(20)

Fremstillingsaktiviteter, for hvilke der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi, bør betragtes som økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. For at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner bør tærsklerne i de tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter fastsættes til et niveau, der kun kan opnås af de aktiviteter, der har de bedste præstationer i hver sektor, og som i de fleste tilfælde er baseret på drivhusgasemissioner pr. produceret outputenhed.

(21)

For at sikre, at omstillingsaktiviteter inden for fremstilling, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 forbliver på en troværdig kurs hen imod dekarbonisering og i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 5, bør de tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter revurderes mindst hvert tredje år. Denne revurdering bør indeholde en analyse af, om de tekniske screeningskriterier understøttes af de mest relevante standarder, og om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til disse aktiviteters livscyklusemissioner. Nævnte revurdering bør også vurdere den potentielle anvendelse af opsamlet kulstof i lyset af den teknologiske udvikling. For fremstilling af jern og stål bør nye data og dokumentation fra forsøgsprocesser for kulstoffattig stålproduktion, der anvender brint, overvejes nærmere, og brugen af EU's emissionshandelssystem og af andre mulige benchmarks i de tekniske screeningskriterier bør vurderes yderligere.

(22)

For omstillingsaktiviteter, der skal betragtes som mulighedsskabende aktiviteter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bør de tekniske screeningskriterier primært baseres på de fremstillede produkters art, i givet fald kombineret med yderligere kvantitative tærskler, der skal sikre, at disse produkter kan udgøre et væsentligt bidrag til at undgå eller nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer. For at afspejle det forhold, at der gives prioritet til aktiviteter, der har det største potentiale til at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring, bør de mulighedsskabende fremstillingsaktiviteter fokusere på fremstilling af produkter, der er nødvendige for disse økonomiske aktiviteter.

(23)

Fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet spiller en vigtig rolle for opgradering, udbredelse af og kompensation for udsving i den elektricitet, der kommer fra vedvarende energikilder i Unionens el-forsyningsnet, opladning af nulemissionskøretøjer og ibrugtagning af intelligente, grønne husholdningsapparater. Samtidig kan fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet muligvis gøre det muligt at udvikle konceptet »intelligente boliger« med det formål yderligere at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og god forvaltning af udstyr i hjemmet. Det kan derfor blive nødvendigt at supplere de tekniske screeningskriterier i fremstillingsindustrien og at vurdere det potentiale, der ligger i fremstillingen af elektrisk udstyr, til at udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

(24)

Energieffektivitetsforanstaltninger og andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, f.eks. ibrugtagning af vedvarende energiteknologier på stedet, og eksisterende særligt avancerede teknologier kan føre til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissioner i fremstillingsindustrien. Disse foranstaltninger kan dermed spille en vigtig rolle for at hjælpe økonomiske aktiviteter i fremstillingsindustrien, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier, til at opnå deres respektive præstationsnormer og -tærskler for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer.

(25)

Energisektoren tegner sig for ca. 22 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen og for ca. 75 % af disse emissioner, når der tages hensyn til energiforbruget i andre sektorer. Den spiller altså en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Energisektoren har et betydeligt potentiale til at nedbringe drivhusgasemissioner, og flere aktiviteter i denne sektor fungerer som mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer omstillingen i energisektoren hen imod vedvarende eller kulstoffattig elektricitet eller varme. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for et bred vifte af aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer.

(26)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varme, herunder aktiviteter forbundet med kraftvarmeproduktion, bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer, bør sikre, at drivhusgasemissionerne nedbringes eller undgås. Tekniske screeningskriterier baseret på drivhusgasemissioner bør angive kursen hen imod dekarbonisering for disse aktiviteter. De tekniske screeningskriterier for mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer den langsigtede dekarbonisering, bør overvejende være baseret på aktivitetens art eller de bedste tilgængelige teknologier.

(27)

Forordning (EU) 2020/852 anerkender vigtigheden af »klimaneutral energi« og pålægger Kommissionen at vurdere alle relevante eksisterende teknologiers potentielle bidrag og gennemførlighed. For atomenergi er nævnte vurdering stadig under udarbejdelse, og så snart den til formålet specifikke proces er afsluttet, vil Kommissionen foretage en opfølgning med udgangspunkt i resultaterne heraf inden for rammerne af denne forordning.

(28)

De retlige rammer for de omstillingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, opstiller begrænsninger i forhold til drivhusgasintensive aktiviteter med et stort potentiale til nedbringelse af emissionerne. Sådanne omstillingsaktiviteter bør udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, når der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, forudsat at de er i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, afspejler præstationer, som er de bedste i deres klasse, ikke hindrer udvikling og ibrugtagning af lavemissionsalternativer og ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver. Derudover bør de tekniske screeningskriterier i henhold til ovennævnte forordnings artikel 19 være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation. I tilfælde hvor naturgasaktiviteter opfylder disse krav, vil de blive omfattet af en fremtidig delegeret retsakt. For disse aktiviteter præciseres de tekniske screeningskriterier for vurdering af et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for andre miljømål i nævnte fremtidige delegerede retsakt. Aktiviteter, der ikke opfylder disse krav, kan ikke anerkendes i henhold til forordning (EU) 2020/852. For at anerkende den rolle, som naturgas spiller som en vigtig teknologi til nedbringelse af drivhusgasemissioner, vil Kommissionen overveje en specifik lovgivning for at sikre, at aktiviteter, der bidrager til at nedbringe emissionerne, ikke fratages passende finansiering.

(29)

De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varmeproduktion samt med transmissions- og distributionsnet bør sikre sammenhæng med Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (10). Derfor kan det blive nødvendigt at revurdere, supplere og i givet fald at revidere nævnte tekniske screeningskriterier for at afspejle fremtidige måleparametre og krav, der fastsættes som opfølgning på denne strategi.

(30)

De tekniske screeningskriterier for produktion af varme, køling og elektricitet fra bioenergi og produktion af biobrændstoffer og biogas til transportområdet bør være i overensstemmelse med den omfattende bæredygtighedsramme for disse sektorer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (11), der indfører krav til bæredygtig høst og fældning, indregning af kulstof og drivhusgasemissionsbesparelser.

(31)

I forbindelse med opfølgningen på den europæiske grønne pagt, forslaget om en europæisk »klimalov« (12), EU's biodiversitetesstrategi for 2030 og i overensstemmelse med Unionens biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner bør tekniske screeningskriterier for bioenergirelaterede aktiviteter suppleres, revurderes og i givet fald revideres, således at de tager hensyn til det seneste evidensgrundlag og politiske udviklingstendenser på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og idet de tager hensyn til relevant EU-ret, herunder direktiv (EU) 2018/2001 og fremtidige revisioner heraf.

(32)

Drivhusgasemissioner i Unionen, der stammer fra sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, er relativt lave. Nævnte sektor har ikke desto mindre et stort potentiale til at bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, navnlig ved at tilvejebringe sekundære råstoffer for at erstatte oprindelige råstoffer, ved at erstatte fossilt baserede produkter, gødningsstoffer og energi og gennem transport og permanent lagring af opsamlet CO2. Derudover er aktiviteter, der involverer anaerob nedbrydning samt kompostering af separat indsamlet bioaffald, som forhindrer deponering af bioaffald, særligt vigtige for at nedbringe metanemissionerne. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med affaldshåndtering bør derfor anerkende disse aktiviteter som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, forudsat at disse aktiviteter anvender visse former for bedste praksis for ovennævnte sektor. Disse tekniske screeningskriterier bør ligeledes sikre, at mulighederne for affaldshåndtering er i tråd med de højere niveauer i affaldshierarkiet. De tekniske screeningskriterier bør som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer anerkende de aktiviteter, der forarbejder en på ensartet vis fastsat minimumsandel af sorteret, separat indsamlet og ikkefarligt affald, og omdanner det til sekundære råstoffer. Tekniske screeningskriterier, der er baseret på en på ensartet vis fastsat målsætning for omarbejdning af affald, kan dog på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud tage højde for individuelle materialestrømmes potentiale til modvirkning af klimaændringer. Derfor kan det blive nødvendigt yderligere at vurdere og revurdere nævnte tekniske screeningskriterier. Den på ensartet vis fastsatte målsætning bør ikke berøre de målsætninger for affaldshåndtering, der er rettet til medlemsstaterne i EU-lovgivningen om affald. For aktiviteter, der er forbundet med opsamling og rensning af vand og vandforsyning samt centraliserede spildevandsrensningsanlæg, bør disse tekniske screeningskriterier tage hensyn til målsætningerne for absolut og relativ forbedring af præstationerne i forhold til energiforbrug og alternative måleparametre, når det er relevant, såsom lækageniveauer i vandforsyningsanlæg.

(33)

Transportvirksomhed forbruger en tredjedel af al energi i Unionen og tegner sig for ca. 23 % af de samlede direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarbonisering af transportflåden og infrastrukturen kan derfor spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør fokusere på at nedbringe de primære emissionskilder fra nævnte sektor, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at omstille transporten af mennesker og varer til transportformer med lave emissioner og for at skabe en infrastruktur, der muliggør ren mobilitet. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør derfor fokusere på én bestemt transportforms præstationer, samtidig med at der ligeledes tages hensyn til denne transportforms præstationer i forhold til andre transportformer.

(34)

I lyset af deres potentiale til at nedbringe deres drivhusgasemissioner og dermed bidrage til at gøre transportsektoren grønnere udgør søtransport og luftfart vigtige transportformer i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi. I henhold til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020»Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden« (13) forventes nulemissionsfartøjer at blive klar til markedet inden 2030. I henhold til denne strategi forventes store nulemissionsfly at blive klar til markedet inden 2035 for korte transportafstande, mens dekarbonisering for længere transportafstande forventes at afhænge af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Der er også foretaget separate undersøgelser af bæredygtige finansieringskriterier i disse sektorer. Derfor bør søtransport betragtes som økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Søtransport er én af de mindst kulstofintensive måder at transportere varer på. For at sikre lige behandling af søtransport i forhold til andre transportformer bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for søtransport, som bør finde anvendelse indtil udgangen af 2025. Det vil ikke desto mindre være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af søtransport og eventuelt at fastsætte tekniske screeningskriterier for søtransport, som finder anvendelse fra 2026. Det vil også være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af luftfart og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier. Der bør desuden fastsættes tekniske screeningskriterier for kulstoffattig transportinfrastruktur for visse transportformer. I lyset af transportinfrastrukturens potentiale til at bidrage til ændringen af transportformer vil det blive nødvendigt at vurdere og eventuelt fastsætte relevante tekniske screeningskriterier for den overordnede infrastruktur, der er særligt vigtig for kulstoffattige transportformer, navnlig indre vandveje. Afhængig af resultatet af den tekniske vurdering, bør der også fastsættes relevante tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i denne betragtning på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(35)

For at sikre, at de transportaktiviteter, der betragtes som bæredygtige, ikke fremmer brugen af fossile brændstoffer, bør de tekniske screeningskriterier for de pågældende aktiviteter udelukke anlæg, virksomheder og infrastruktur, der er rettet mod transport af fossile brændstoffer. Når dette kriterie anvendes, er det nødvendigt at anerkende de forskellige anvendelsesformål, forskellige ejerskabsforhold, brugerordninger og blandingsforhold for brændstoffer i overensstemmelse med den relevante eksisterende markedspraksis. Platformen for bæredygtig finansiering bør vurdere anvendeligheden af dette kriterie i forbindelse med opfyldelsen af dens mandat.

(36)

På tværs af alle sektorer i Unionen tegner bygninger sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne. Bygninger kan derfor spille en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Der bør således fastsættes tekniske screeningskriterier for opførelse af nye bygninger, for renovering af bygninger, installering af diverse energieffektivt udstyr, vedvarende energikilder på stedet, levering af energitjenester og for erhvervelse af og ejendomsret til bygninger. Disse tekniske screeningskriterier bør være baseret på disse aktiviteters potentielle indvirkning, på bygningers energipræstationer og på drivhusgasemissioner og bundet kulstof, der er forbundet hermed. For nye bygninger vil det muligvis være nødvendigt at revurdere de tekniske screeningskriterier for at sikre, at disse kriterier er i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål.

(37)

Opførelsen af et anlæg eller en facilitet, der er en integrerende del af en aktivitet, for hvilken der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder den pågældende aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, kan udgøre en vigtig forudsætning for, at denne økonomiske aktivitet kan gennemføres. Det er derfor hensigtsmæssigt at inkludere opførelsen af sådanne anlæg eller faciliteter som en del af den aktivitet, for hvilken opførelsen heraf er relevant, navnlig for aktiviteter i energisektoren, sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand samt transportsektoren.

(38)

Informations- og kommunikationssektoren er i konstant vækst og tegner sig for en stadig større andel af drivhusgasemissionerne. På samme tid har informations- og kommunikationsteknologier potentiale til at bidrage til modvirkningen af klimaændringer og til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, f.eks. ved at tilvejebringe løsninger, som kan bidrage til beslutningstagning, der kan muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med databehandling og webhosting, der udleder store mængder drivhusgas, og for datadrevne løsninger, der muliggør nedbringelse af drivhusgasemissionerne i andre sektorer. De tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter bør være baseret på bedste praksis og de bedste standarder i den pågældende sektor. De skal muligvis revurderes og ajourføres i fremtiden for at tage hensyn til det potentiale til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, der ligger i øget holdbarhed for informations- og kommunikationsteknologier, hardware-løsninger og muligheden for at tage digitale teknologier i brug direkte i hver enkelt sektor for at muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Derudover bruges der betydelige mængder energi på ibrugtagning og drift af elektroniske kommunikationsnetværk, og i forbindelse hermed er der potentiale til i væsentlig grad af nedbringe drivhusgasemissionerne. Det kan derfor blive nødvendigt at vurdere disse aktiviteter og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier.

(39)

Løsninger til informations- og kommunikationsteknologier, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier.

(40)

Forskning, udvikling og innovation har potentiale til at sætte andre sektorer i stand til at opfylde deres respektive mål for modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med forskning, udvikling og innovation bør derfor fokusere på det potentiale, der ligger i løsninger, processer, teknologier og andre produkter, med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne. Forskning, der er rettet mod mulighedsskabende aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, kan også spille en vigtig rolle, idet disse økonomiske aktiviteter og deres målaktiviteter sættes i stand til i væsentlig grad at nedbringe deres drivhusgasemissioner eller forbedre deres teknologiske og økonomiske anvendelighed og i sidste ende fremme deres opskalering. Forskning kan også spille en vigtig rolle i forbindelse med yderligere dekarbonisering af omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet den gør det muligt at gennemføre disse aktiviteter med væsentligt lavere niveauer af drivhusgasemissioner i forhold til de tærskler, der er præciseret i de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer for nævnte aktiviteter.

(41)

Forskning, udvikling og innovation, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier.

(42)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør afspejle det forhold, at klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. Som følge heraf vil samtlige sektorer skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Det skal imidlertid sikres, at en økonomisk aktivitet, der udgør et væsentlig bidrag til tilpasning til klimaændringer, heller ikke er til væsentlig skade for nogen af de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fastsætte tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer for de sektorer og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer, herunder de for miljømålene relevante kriterier om »ikke at gøre væsentlig skade«. Beskrivelserne af de økonomiske aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør svare til det anvendelsesområde, for hvilket der kan fastsættes kriterier om »ikke at gøre væsentlig skade«. I lyset af behovet for at øge økonomiens overordnede klimarobusthed bør der i fremtiden udvikles yderligere tekniske screeningskriterier, herunder relevante kriterier om »om ikke at gøre væsentlig skade«, for flere økonomiske aktiviteter.

(43)

De tekniske screeningskriterier bør sikre, at den bredest mulige vifte af kritiske infrastrukturer, herunder navnlig infrastruktur til energitransmission eller -lagring, eller transportinfrastrukturer tilpasses til de negative indvirkninger af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima og derved forhindrer negative indvirkninger på borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd eller for regeringernes effektive arbejde i medlemsstaterne. Det kan dog blive nødvendigt at revurdere disse tekniske screeningskriterier for i højere grad tage hensyn til de særlige kendetegn ved infrastruktur til bekæmpelse af oversvømmelser.

(44)

Der bør også fastsættes tekniske screeningskriterier for uddannelse, menneskers sundhed, socialt arbejde og aktiviteter forbundet med kunst, forlystelser og sport. Disse aktiviteter sikrer særligt vigtige tjenesteydelser og løsninger med henblik på at øge den kollektive modstandsdygtighed i samfundet som hele, og de kan skærpe den klimamæssige viden og bevidsthed.

(45)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 bør sigte mod at øge de økonomiske aktiviteters modstandsdygtighed over for identificerede klimarisici, som er af særligt stor betydning for disse aktiviteter. I henhold til de tekniske screeningskriterier bør de berørte økonomiske aktører pålægges at foretage en risikovurdering af klimaændringer og gennemføre tilpasningsløsninger, der mindsker de største risici, som identificeres i nævnte vurdering. De tekniske screeningskriterier bør også tage hensyn til tilpasningsbehovenes og -løsningernes kontekst- og stedsspecifikke art. Derudover bør de tekniske screeningskriterier sikre miljø- og klimamålenes integritet og bør ikke være uforholdsmæssigt præskriptive for så vidt angår typen af gennemførte løsninger. Disse tekniske screeningskriterier bør tage hensyn til behovet for at forhindre klima- og vejrrelaterede katastrofer og styre risici, der er forbundet med sådanne katastrofer, og for at sikre kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i overensstemmelse med relevant EU-ret vedrørende vurdering af risici og modvirkning af virkningerne af sådanne katastrofer.

(46)

Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, for ingeniørvirksomhed og dermed forbunden teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer, forskning, udvikling og innovation, skadesforsikring, der består i garantistillelse for klimarelaterede risici, og genforsikring. Disse aktiviteter har potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der bidrager væsentligt til at forebygge eller mindske risikoen for, at det nuværende klima og forventede fremtidige klima får en negativ indvirkning på mennesker, naturen eller aktiver, uden at en sådan risiko for en negativ indvirkning øges.

(47)

De tekniske screeningskriterier bør anerkende, at visse økonomiske aktiviteter kan udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, eller ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra a). De tekniske screeningskriterier for skovbrugsdrift, genopretning af vådområder, radio og TV samt for uddannelse, kreative aktiviteter og aktiviteter forbundet med kunst og forlystelser bør anerkende denne mulighed. Samtidig med at disse aktiviteter bør tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima, har de også potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, som udgør et væsentligt bidrag til at forhindre eller mindske den risiko, der er forbundet med nævnte negative indvirkninger på mennesker, naturen eller anlæg.

(48)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at den økonomiske aktivitet gøres klimarobust eller tilvejebringer løsninger, således at andre aktiviteter kan blive klimarobuste. Når en økonomisk aktivitet gøres klimarobust, udgøres aktivtetens væsentlige bidrag til tilpasning til klimaændringer af gennemførelsen af de fysiske og ikkefysiske løsninger, der bevirker en væsentlig nedbringelse af de vigtigste fysiske klimarisici, som er af særligt stor betydning for den pågældende aktivitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kun kapitaludgifter, som påløber for alle nødvendige skridt med henblik på at gøre aktiviteten klimarobust, bør betragtes som den andel af kapitaludgifter og driftsudgifter til anlæg eller processer, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som klassificeres som miljømæssigt bæredygtige. Omsætningen fra den pågældende økonomiske aktivitet, som er blevet gjort klimarobust, bør heller ikke medregnes som omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. I forbindelse med økonomiske aktiviteter, der skaber mulighed for tilpasning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, kan hovedaktiviteterne være at tilvejebringe teknologier, produkter, tjenesteydelser, oplysninger eller praksis med sigte på at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, anlægs og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici. Den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med nævnte økonomiske aktiviteter, bør, foruden kapitaludgifterne, betragtes som en andel af den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der klassificeres som miljømæssigt bæredygtige.

(49)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om de økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, er til væsentlig skade for de andre miljømål, bør sigte mod at sikre, at bidrag til ét af miljømålene ikke sker på bekostning af andre miljømål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« spiller derfor en særligt vigtig rolle i at sikre den miljømæssige integritet af klassificeringen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« for et specifikt miljømål bør præciseres for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at være til skade for det pågældende mål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« bør tage hensyn til og bygge på de relevante krav i eksisterende EU-ret.

(50)

Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til sikring af, at aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for modvirkning af klimaændringer for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at producere betydelige drivhusgasemissioner, samtidig med at de har potentiale til at udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer.

(51)

Klimaændringer vil sandsynligvis få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. De tekniske screeningskriterier til sikring af, at økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer, bør derfor finde anvendelse på alle disse økonomiske aktiviteter. Disse kriterier bør sikre, at eksisterende og fremtidige risici, der er af særligt stor betydning for aktiviteten, identificeres, og at der gennemføres tilpasningsløsninger for at minimere eller undgå eventuelle tab eller indvirkninger på driftskontinuiteten.

(52)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære en risiko for en sådan bæredygtig anvendelse og beskyttelse. Disse kriterier bør sigte mod at undgå, at aktiviteter er til skade for den gode tilstand eller det gode potentiale i vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller for den gode miljøtilstand i havområder ved at kræve, at risici for miljøforringelse identificeres og afhjælpes i overensstemmelse med en forvaltningsplan for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer.

(53)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for omstillingen til en cirkulær økonomi bør skræddersys til de specifikke sektorer for at sikre, at økonomiske aktiviteter ikke fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer eller fastlåser lineære produktionsmodeller, at affald undgås eller reduceres og, når det ikke kan undgås, behandles i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Disse kriterier bør ligeledes sikre, at økonomiske aktiviteter ikke underminerer målet om omstilling til en cirkulær økonomi.

(54)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for forureningsforebyggelse og -bekæmpelse bør afspejle sektorens særlige kendetegn for at afhjælpe de relevante kilder til og typer af forurening af luft, vand eller jord, idet de eventuelt henviser til de bedste tilgængelige teknik-konklusioner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (14).

(55)

Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« for beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære risici for levesteders, arters eller økosystemers status og tilstand, og bør kræve, at der eventuelt foretages miljøkonsekvensvurderinger eller passende vurderinger, og at konklusionerne fra sådanne vurderinger gennemføres. Disse kriterier bør sikre, at aktiviteter, selv i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om at foretage en miljøkonsekvensvurdering eller andre passende vurderinger, ikke medfører forstyrrelser for, indfangning af eller drab på retligt beskyttede arter eller forringelse af retligt beskyttede levesteder.

(56)

De tekniske screeningskriterier bør ikke berøre kravet om at overholde bestemmelserne vedrørende miljø, sundhed, sikkerhed og social bæredygtighed, som er fastsat i EU-retten og national ret, og vedtagelsen af egnede afbødende foranstaltninger i denne forbindelse, når det er relevant.

(57)

Bestemmelserne i nærværende forordning hænger nøje sammen, da de omhandler kriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og af, om en sådan økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for ét eller flere af de andre miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(58)

For at sikre, at anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 udvikler sig i takt med de teknologiske, markedsmæssige og politiske udviklingstendenser, bør nærværende forordning revurderes regelmæssigt og eventuelt ændres for så vidt angår de aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og de dertil svarende tekniske screeningskriterier.

(59)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, og artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2020/852 bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag I.

Artikel 2

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2021.

På Kommissionens vegne

For formanden

Mairead McGUINNESS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(4)  The EX-Ante Carbon-balance Tool (EX-ACT) (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/in-action/epic/ex-act-tool/suite-of-tools/ex-act/en/).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final).

(6)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(7)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne (COM(2020) 562 final).

(8)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(9)  Andelene af emissioner pr. sektor, som udgøres af direkte emissioner, og som er baseret på data fra Eurostat fra 2018 og 2019 (NACE 2-niveau), med undtagelse af byggesektoren, hvortil der ikke er tilknyttet nogen NACE-kode, og derfor tages der højde for dens emissioner på tværs af forskellige sektorer (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/info/news/new-rules-greener-and-smarter-buildings-will-increase-quality-life-all-europeans-2019-apr-15_en).

(10)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020) 663 final).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(12)  Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (COM(2020) 563 final).

(13)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden (COM(2020) 789 final).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).


BILAG I

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Skovbrug 16

1.1.

Skovplantning 16

1.2.

Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse 21

1.3.

Skovforvaltning 27

1.4.

Skovbevarelse 32

2.

Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter 37

2.1.

Genopretning af vådområder 37

3.

Fremstilling 40

3.1.

Fremstilling af vedvarende energiteknologier 40

3.2.

Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint 41

3.3.

Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport 42

3.4.

Fremstilling af batterier 45

3.5.

Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger 46

3.6.

Fremstilling af andre lavemissionsteknologier 48

3.7.

Fremstilling af cement 49

3.8.

Fremstilling af aluminium 50

3.9.

Fremstilling af jern og stål 51

3.10.

Fremstilling af brint 53

3.11.

Fremstilling af carbon black 54

3.12.

Fremstilling af soda 55

3.13.

Fremstilling af chlor 56

3.14.

Fremstilling af organiske basiskemikalier 57

3.15.

Fremstilling af vandfri ammoniak 59

3.16.

Fremstilling af salpetersyre 60

3.17.

Fremstilling af plast i ubearbejdet form 61

4.

Energi 62

4.1.

Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi 62

4.2.

Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP) 63

4.3.

Elproduktion fra vindkraft 63

4.4.

Elproduktion fra havenergiteknologier 64

4.5.

Elproduktion fra vandkraft 65

4.6.

Elproduktion fra geotermisk energi 68

4.7.

Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer 69

4.8.

Elproduktion fra bioenergi 70

4.9.

Transmission og distribution af elektricitet 72

4.10.

Lagring af elektricitet 75

4.11.

Lagring af termisk energi 76

4.12.

Lagring af brint 77

4.13.

Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler 77

4.14.

Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser 79

4.15.

Distribution af fjernvarme/-køling 79

4.16.

Installation og drift af elektriske varmepumper 80

4.17.

Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi 81

4.18.

Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi 82

4.19.

Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer 83

4.20.

Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi 84

4.21.

Produktion af varme/køling fra termisk solvarme 85

4.22.

Produktion af varme/køling fra geotermisk energi 86

4.23.

Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer 87

4.24.

Produktion af varme/køling fra bioenergi 88

4.25.

Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme 89

5.

Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 90

5.1.

Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer 90

5.2.

Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer 91

5.3.

Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand 92

5.4.

Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand 93

5.5.

Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner 95

5.6.

Anaerob nedbrydning af spildevandsslam 95

5.7.

Anaerob nedbrydning af bioaffald 96

5.8.

Kompostering af bioaffald 97

5.9.

Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald 98

5.10.

Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg 99

5.11.

Transport af CO2 100

5.12.

Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden 100

6.

Transport 101

6.1.

Mellembyspassagertransport med jernbane 101

6.2.

Godstransport med tog 102

6.3.

Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej 103

6.4.

Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik 104

6.5.

Transport med motorcykler, personbiler og lette erhvervskøretøjer 105

6.6.

Vejgodstransport 107

6.7.

Transport af passagerer ad indre vandveje 108

6.8.

Transport af gods ad indre vandveje 109

6.9.

Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje 110

6.10.

Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed 111

6.11.

Sø- og kysttransport af passagerer 114

6.12.

Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje 116

6.13.

Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik 117

6.14.

Infrastruktur til jernbanetransport 119

6.15.

Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig vejtransport og offentlig transport 120

6.16.

Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig transport ad vandveje 121

6.17.

Kulstoffattig lufthavnsinfrastruktur 123

7.

Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom 124

7.1.

Opførelse af nye bygninger 124

7.2.

Renovering af eksisterende bygninger 126

7.3.

Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr 128

7.4.

Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger) 129

7.5.

Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne 130

7.6.

Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier 131

7.7.

Erhvervelse og ejerskab af bygninger 132

8.

Information og kommunikation 132

8.1.

Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser 132

8.2.

Datadrevne løsninger til reduktion af drivhusgasemissioner 134

9.

Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter 135

9.1.

Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation 135

9.2.

Forskning, udvikling og innovation inden for direkte luftopsamling af CO2 137

9.3.

Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne 138

Tillæg A

Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer 140

Tillæg B

Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer 142

Tillæg C

Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier 143

Tillæg D

Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer 144

Tillæg E

Tekniske specifikationer for vandapparatur 145

1.   SKOVBRUG

1.1.   Skovplantning

Beskrivelse af aktiviteten

Etablering af skov gennem tilplantning, bevidst tilsåning eller naturlig gendannelse af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål eller uudnyttet. Skovplantning indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov i overensstemmelse med den definition af »skovplantning« (1), der er fastsat af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (»FAO«), hvorved »skov« betegner arealer, der svarer til den definition af »skov«, som er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (2). Skovplantning kan omfatte tidligere skovplantning, så længe den finder sted i perioden mellem tilplantning af træerne og det tidspunkt, hvor arealanvendelsen anerkendes som skov.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.   Skovplantningsplan og efterfølgende skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument

1.1.

Det areal, hvor aktiviteten finder sted, er omfattet af en skovplantningsplan af en varighed på mindst fem år eller den minimale periode, der er fastsat i national lovgivning, der er udarbejdet forud for aktivitetens påbegyndelse og løbende ajourføres, indtil dette areal svarer til den definition af »skov«, der er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af »skov«.

Skovplantningsplanen indeholder alle de elementer, der kræves i henhold til national lovgivning vedrørende miljøkonsekvensvurdering af skovplantning.

1.2.

Der gives detaljerede oplysninger om følgende punkter, helst gennem skovplantningsplanen, eller, hvis der mangler oplysninger, gennem ethvert andet dokument:

a)

beskrivelse af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

b)

forberedelse af stedet og virkningerne heraf på allerede eksisterende kulstoflagre, herunder jordbunde og overjordisk biomasse, for at beskytte jord med stort kulstoflager (3)

c)

forvaltningsmål, herunder større begrænsninger

d)

generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

e)

definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

f)

kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

g)

foranstaltninger, der er truffet for at fastsætte og bevare skovøkosystemers gode tilstand

h)

hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

i)

vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

j)

vurdering af konsekvenserne for fødevaresikkerheden

k)

alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovplantning.

1.3.

Når arealet bliver en skov, opfølges skovplantningsplanen af en efterfølgende skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (4). Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.4

Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)

forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (5)

b)

generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)

definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

d)

definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)

kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)

foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)

hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)

vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)

alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.5.

Aktiviteten følger bedste skovplantningspraksis som fastlagt i national lovgivning, eller, hvor en sådan bedste skovplantningspraksis ikke er fastlagt i national lovgivning, er i overensstemmelse med et af følgende kriterier:

a)

aktiviteten er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 (6)

b)

aktiviteten følger de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC (7).

1.6.

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (8).

1.7.

Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (9).

1.8.

Med skovplantningsplanen og den efterfølgende skovforvaltningsplan eller et lignende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.   Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.

For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.

For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.

Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)

analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (10). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)

scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)

den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)

det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)

den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)

analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)

emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.

Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.   Garanti for stabilitet

3.1.

I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)

arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (11)

b)

arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)

arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.

Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovplantningsplanen og den deraf følgende skovforvaltningsplan eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.   Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)

de relevante nationale kompetente myndigheder

b)

et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.   Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)

på skovbrugets kildeområdeniveau (12) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)

af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. k) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (13), med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 (14) eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i Europa-Parlamentets og Rådets (15) forordning (EU) 2019/1021 (16), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (17), Minamatakonventionen om kviksølv (18), Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (19), og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (20). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra k) (Skovplantningsplan) og punkt 1.4, litra i) (Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende system), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)

sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)

udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)

udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)

anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)

de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold.

d)

sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)

fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)

udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)

sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)

sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.2.   Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse

Beskrivelse af aktiviteten

Rehabilitering og genopretning af skove som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, svarer rehabilitering og genopretning til en definition, hvorom der hersker bred enighed i den fagfællebedømte videnskabelige litteratur for specifikke lande, eller en definition i overensstemmelse med FAO's definition af genopretning af skov (21) eller en definition i overensstemmelse med en af de definitioner af økologisk genopretning (22), der anvendes på skove, eller genopretning af skov (23) i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed (24). De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter også skovbrug i overensstemmelse med FAO's definition af »genplantning af skov« (25) og »naturligt regenererende skov« (26) efter en ekstrem hændelse, hvor »ekstrem hændelse« er defineret i national lovgivning, og er, hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, i overensstemmelse med IPCC's definition af »ekstrem vejrhændelse« (27); eller efter en naturbrand, hvor »naturbrand« er defineret i national lovgivning, og hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, som defineret i den europæiske ordliste for naturbrande og skovbrande (28).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori indebærer ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på nedbrudte arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (29).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.   Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

1.1.

Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (30).

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.2.

Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)

forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (31)

b)

generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)

definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

d)

definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)

kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)

foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)

hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)

vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)

alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.3.

Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange:

a)

skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning

b)

skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition (32) af bæredygtig skovforvaltning og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (33)

c)

det indførte forvaltningssystem er i overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8.

1.4.

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (34).

1.5.

Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.

1.6.

Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.   Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.

For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.

For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.

Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)

analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (35). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)

scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)

den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)

det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)

den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)

analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)

emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.

Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.   Garanti for stabilitet

3.1.

I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)

arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (36)

b)

arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)

arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.

Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller et dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.   Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)

de relevante nationale kompetente myndigheder

b)

et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.   Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)

på skovbrugets kildeområdeniveau (37) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)

af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (38), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)

sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)

udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)

udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)

anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)

de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold.

d)

sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)

fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)

udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)

sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)

sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.3.   Skovforvaltning

Beskrivelse af aktiviteten

Skovforvaltning som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, svarer skovforvaltning til enhver økonomisk aktivitet, der hidrører fra et system, der gælder for en skov, og som påvirker skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktioner. Skovforvaltning forudsætter ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (39).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.   Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

1.1.

Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (40).

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.2.

Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)

forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (41)

b)

generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)

definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

d)

definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)

kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)

foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)

hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)

vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)

alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.3.

Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange:

a)

skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning

b)

skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition (42) af bæredygtig skovforvaltning og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (43)

c)

det indførte forvaltningssystem viser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8.

1.4.

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (44).

1.5.

Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.

1.6.

Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.   Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.

For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.

For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.

Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)

analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (45). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)

scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)

den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)

det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)

den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)

analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)

emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.

Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.   Garanti for stabilitet

3.1.

I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)

arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (46)

b)

arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)

arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.

Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.   Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)

de relevante nationale kompetente myndigheder

b)

et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.   Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)

på skovbrugets kildeområdeniveau (47) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)

af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerede brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (48), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (49). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)

sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)

udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)

udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)

anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)

de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold

d)

sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)

fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)

udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)

sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)

sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

1.4.   Skovbevarelse

Beskrivelse af aktiviteten

Skovforvaltningsaktiviteter med det formål at bevare et/en eller flere levesteder eller arter. Skovbevarelse forudsætter ingen ændring i arealkategori og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (50).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.   Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

1.1.

Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (51).

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.2.

Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)

forvaltningsmål, herunder større begrænsninger

b)

generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)

definition af skovnaturtypens kontekst, de vigtigste træsorter og de påtænkte og deres udbredelse og fordeling i overensstemmelse med det lokale skovøkosystem

d)

definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)

kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)

foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)

hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)

vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)

alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.3.

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument:

a)

indeholder et primært fastsat forvaltningsmål (52), som består i beskyttelse af jord og vand (53), bevarelse af biodiversitet (54) eller sociale tjenester (55) baseret på FAO's definitioner

b)

fremmer biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

c)

omfatter en analyse af:

i)

virkninger og pres på bevaring af levesteder og tilknyttede levesteders mangfoldighed

ii)

betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden

iii)

andre aktiviteter, der har indvirkning på bevaringsmålsætningerne, som f.eks. jagt og fiskeri, landbrugs-, græsnings- og skovbrugsaktiviteter, industri-, minedrifts- og handelsaktiviteter.

1.4.

Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange:

a)

skovforvaltningen stemmer overens med den nationale definition af bæredygtig skovforvaltning, hvis en sådan findes

b)

skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition (56) af »bæredygtig skovforvaltning« og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (57)

c)

det indførte forvaltningssystem udviser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8.

1.5.

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (58).

1.6.

Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.

1.7.

Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.   Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.

For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.

For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.

Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)

analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (59). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)

scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)

den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)

det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)

den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)

analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)

emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.

Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.   Garanti for stabilitet

3.1.

I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)

arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (60)

b)

arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)

arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.

Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.   Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)

de relevante nationale kompetente myndigheder

b)

et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.   Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)

på skovbrugets kildeområdeniveau (61) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)

af en gruppe af skovbedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der anvendes ikke pesticider eller gødning i forbindelse med aktiviteten.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (62), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (63). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)

sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)

udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)

udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)

anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)

de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold

d)

sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)

fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)

udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)

sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)

sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

2.   MILJØBESKYTTELSES- OG GENOPRETNINGSAKTIVITETER

2.1.   Genopretning af vådområder

Beskrivelse af aktiviteten

Genopretning af vådområder henviser til økonomiske aktiviteter, der fremmer en tilbagevenden til de oprindelige forhold for vådområder, og økonomiske aktiviteter, der forbedrer vådområdernes funktioner uden nødvendigvis at fremme en tilbagevenden til forholdene før forstyrrelse, idet der med »vådområder« menes arealer, der svarer til den internationale definition af »vådområder« (64) eller »tørveområder« (65) som fastsat i konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen) (66). Det pågældende areal svarer til Unionens definition af »vådområder« som fastsat i Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (67).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori har ingen specifik NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006, men vedrører undergruppe 6 i den statistiske nomenklatur for miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 (68).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.   Genopretningsplan

1.1.

Arealet er omfattet af en genopretningsplan, som er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens principper og retningslinjer for genopretning af vådområder (69), indtil arealet er klassificeret som vådområde og er omfattet af en forvaltningsplan for vådområder, der er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens retningslinjer for forvaltningsplanlægning for Ramsarområder og andre vådområder (70). For tørveområder følger genopretningsplanen henstillingerne i de relevante resolutioner fra Ramsarkonventionen, herunder resolution XIII/13.

1.2.

Genopretningsplanen omfatter nøje hensyntagen til lokale hydrologiske og pedologiske forhold, herunder dynamikken i jordens mætning og ændringen af aerobe og anaerobe forhold.

1.3.

Alle vådområdeforvaltningsrelevante DNSH-kriterier er behandlet i genopretningsplanen.

1.4.

Med genopretningsplanen fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.   Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.

Aktiviteten efterlever følgende kriterier:

a)

vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)

den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til 100 år.

2.2.

Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)

analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (71). Hvis den definition af vådområder, der anvendes i denne analyse, adskiller sig fra den definition af vådområder, der anvendes i den nationale drivhusgasopgørelse, omfatter analysen en identifikation af de forskellige arealkategorier, der er omfattet af det pågældende areal. Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. I forbindelse med vådområder ved kysterne tages der i vurderingen af klimamæssige fordele hensyn til prognoser for den forventede relative stigning i havvandstanden og potentialet for, at vådområderne vil migrere;

b)

scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)

forvaltningspraksis som dokumenteret inden aktivitetens påbegyndelse, hvis en sådan findes

ii)

det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse.

c)

analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal

d)

emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, brande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

4.   Garanti for stabilitet

4.1.

I overensstemmelse med national lovgivning garanteres vådområdestatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)

arealet er udpeget til at blive beholdt som vådområde, og må ikke omlægges til anden arealanvendelse

b)

arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)

arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver et vådområde.

4.2.

Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af genopretningsplanen, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

5.   Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og med DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)

de relevante nationale kompetente myndigheder

b)

et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

6.   Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Udvinding af tørv minimeres.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (72), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (73). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale gennemførelseslov om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

Den plan, der er omhandlet i punkt 1 (Genopretningsplan) i dette afsnit, omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)

sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)

udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive arter.

3.   FREMSTILLING

3.1.   Fremstilling af vedvarende energiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af vedvarende energiteknologier, hvor vedvarende energi er defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet vedvarende energiteknologier.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.2.   Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet udstyr til fremstilling af brint i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og udstyr til brug af brint.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.3.   Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling, reparation, vedligeholdelse, modificering, ombygning og opgradering af lavemissionskøretøjer og -fartøjer samt rullende materiel med lave emissioner.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C29.1, C30.1, C30.2, C30.9, C33.15 og C33.17, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles, repareres, vedligeholdes, modificeres (74), ombygges eller opgraderes:

a)

tog, personvogne og vogne med ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

b)

tog, personvogne og vogne, der ikke har nogen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel)

c)

transportmidler til personbefordring i byer, forstæder og på veje, hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul

d)

indtil den 31. december 2025 køretøjer i klasse M2 og M3 (75), som har en karrosseritype klassificeret som »CA« (enkeltdækkerkøretøj), »CB« (dobbeltdækkerkøretøj), »CC« (enkeltdækkerledbus) eller »CD« (dobbeltdækkerledbus) (76) og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 (77) og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i disse ændringsretsakter, selv inden de træder i kraft, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (78), hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj (79). Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul

e)

personlige mobilitetsanordninger med en fremdrift, der stammer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet

f)

køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeret som lette køretøjer (80) med:

i)

indtil den 31. december 2025: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (81), lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer)

ii)

fra den 1. januar 2026: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 er nul

g)

køretøjer i klasse L (82) med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (83)

h)

køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (84)

i)

køretøjer i klasse N2 og N3, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 eller »tunge lavemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning

j)

fartøjer til personbefordring ad indre vandveje, som:

i)

ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)

indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der anvender mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift

k)

fartøjer til transport af gods ad indre vandveje, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)

ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)

indtil den 31. december 2025 har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) pr. tonkilometer (g CO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af energieffektivitetsindikatoren (85), der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

l)

sø- og kystfragtskibe til transport ad vandveje, skibe til havneoperationer og hjælpevirksomhed, som ikke er dedikeret til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)

ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)

indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der får mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne

iii)

indtil den 31. december 2025, og kun hvis det kan dokumenteres, at fartøjerne udelukkende anvendes til levering af kyst- og nærsøstjenester, der er beregnet til at muliggøre overflytning af gods fra landevejstransport til søtransport, har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) beregnet ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) designindeks for energieffektivitet (EEDI) (86), som er 50 % lavere end den gennemsnitlige CO2-emissionsreferenceværdi, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

iv)

indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022 (87), hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder (88)

m)

fartøjer sø- og kysttransport af passagerer, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)

ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)

indtil den 31. december 2025 får hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne

iii)

indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022, hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder (89).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Hvor det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (90).

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.4.   Fremstilling af batterier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer til transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser. Fremstilling af de respektive komponenter (aktive materialer i batterier, battericeller, indkapslinger og elektroniske komponenter).

Genanvendelse af udtjente batterier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C27.2 og E38.32 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer (og deres respektive komponenter), herunder fra sekundære råstoffer, som resulterer i betydelige drivhusgasemissionsreduktioner inden for transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser.

Ved den økonomiske aktivitet genanvendes udtjente batterier.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

For fremstilling af nye batterier, komponenter og materialer foretages der i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

Genanvendelsesprocesser opfylder betingelserne i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (91) og i bilag III, del B, til nævnte direktiv, herunder anvendelse af den seneste relevante bedste tilgængelige teknik, opnåelse af de effektivitetsgevinster, der er specificeret for blysyrebatterier, nikkelcadmiumbatterier og andre kemikalier. Disse processer sikrer genanvendelse af metalindholdet i så høj grad, som det er teknisk muligt, samtidig med at uforholdsmæssigt store omkostninger undgås.

Hvor det er relevant, opfylder anlæg, hvor der udføres genanvendelsesprocesser, kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (92).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Batterier overholder de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (93) og direktiv 2006/66/EF.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.5.   Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C16.23, C23.11, C23.20, C23.31, C23.32, C23.43, C.23.61, C25.11, C25.12, C25.21, C25.29, C25.93, C27.31, C27.32, C27.33, C27.40, C27.51, C28.11, C28.12, C28.13 og C28.14, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles et eller flere af følgende produkter og nøglekomponenter hertil (94):

a)

vinduer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,0 W/m2K

b)

døre med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,2 W/m2K

c)

ydre vægsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,5 W/m2K

d)

tagsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,3 W/m2K

e)

isoleringsprodukter med en lambda-værdi på højst 0,06 W/mK

f)

husholdningsapparater, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (95) og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

g)

lyskilder, der er vurderet i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

h)

rumopvarmning og varmtvandssystemer til husholdningsbrug, der er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

i)

køle- og ventilationsanlæg, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

j)

bevægelses- eller lyssensorer til belysningsanlæg

k)

varmepumper, der opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 4.16 i dette bilag

l)

facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation

m)

energieffektive bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til beboelsesejendomme og erhvervsbygninger

n)

zoneopdelte termostater og anordninger til intelligent overvågning af de vigtigste el- eller varmebelastninger i bygninger og sensorudstyr

o)

produkter til varmemåling og termostatstyring til individuelle boliger tilsluttet fjernvarmesystemer, til individuelle lejligheder tilsluttet centralvarmeanlæg, der betjener en hel bygning, og til centralvarmeanlæg

p)

fjernvarmevekslere og understationer, der overholder distributionsaktiviteten for fjernvarme/-køling, jf. afsnit 4.15 i dette bilag

q)

produkter til intelligent overvågning og regulering af varmesystemer og sensorudstyr.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.6.   Fremstilling af andre lavemissionsteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af teknologier, der sigter mod betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i andre sektorer af økonomien, hvis disse teknologier ikke er omfattet af afsnit 3.1-3.5 i dette bilag.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig fra C.22, C25, C26, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles teknologier, der sigter mod og demonstrerer betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den/det bedste alternative teknologi/produkt/løsning, der findes på markedet.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (96) eller alternativt ISO 14067:2018 (97) eller ISO 14064-1:2018 (98).

Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.7.   Fremstilling af cement

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af cementklinker, cement eller alternativt bindemiddel.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C23.51 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:

a)

grå cementklinker, hvor de specifikke drivhusgasemissioner (99) er lavere end 0,722 (100) tCO2e pr. ton grå cementklinker

b)

cement fra grå klinker eller alternative hydrauliske bindemidler, hvor de specifikke drivhusgasemissioner (101) fra klinker og cement eller alternative bindemidler er lavere end 0,469 (102) tCO2e pr. ton fremstillet cement eller alternativt bindemiddel.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (103).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger (104).

Til fremstilling af cement, hvor der anvendes farligt affald som alternativt brændsel, er der truffet foranstaltninger til at sikre sikker håndtering af affald.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.8.   Fremstilling af aluminium

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af aluminium ved hjælp af primær aluminiumoxidproces (bauxit) eller sekundær genanvendelse af aluminium.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C24.42 og C24.53 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:

a)

primæraluminium, hvor den økonomiske aktivitet opfylder to af følgende kriterier indtil 2025 og alle følgende kriterier (105) efter 2025:

i)

drivhusgasemissionerne (106) overstiger ikke 1,484 (107) tCO2e pr. ton fremstillet aluminium (108)

ii)

den gennemsnitlige kulstofintensitet for de indirekte drivhusgasemissioner (109) overstiger ikke 100 g CO2e/kWh

iii)

elforbruget i fremstillingsprocessen overstiger ikke 15,5 MWh/t Al.

b)

sekundær aluminium.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for industrier for ikkejernholdige metaller (110). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.9.   Fremstilling af jern og stål

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af jern og stål.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C24.10, C24.20, C24.31, C24.32, C24.33, C24.34, C24.51 og C24.52, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:

a)

jern og stål, hvor drivhusgasemissionerne (111) reduceret med den mængde emissioner, der er afsat til produktion af spildgasser i overensstemmelse med punkt 10.1.5, litra a), i bilag VII til forordning (EU) 2019/331, ikke overstiger følgende værdier, der anvendes på de forskellige trin i fremstillingsprocessen:

i)

varmt metal = 1,331 (112) tCO2e/t produkt

ii)

sintret malm = 0,163 (113) tCO2e/t produkt

iii)

koks (undtagen brunkulskoks) = 0,144 (114) tCO2e/t produkt

iv)

støbejern = 0,299 (115) tCO2e/t produkt

v)

højlegeret stål fra lysbueovn = 0,266 (116) tCO2e/t produkt

vi)

kulstofstål fra lysbueovn = 0,209 (117) tCO2e/t produkt.

b)

stål i lysbueovne, der producerer kulstofstål fra lysbueovn eller højlegeret stål fra lysbueovn, som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331, og hvor det tilførte stålskrot i forhold til produktoutputtet ikke er lavere end:

i)

70 % for fremstilling af højlegeret stål

ii)

90 % for fremstilling af kulstofstål.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for jern- og stålproduktion (118).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.10.   Fremstilling af brint

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af brint og brintbaserede syntetiske brændstoffer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint [der resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/tH2] og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ ligesom ved tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.

Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 (119) eller ISO 14064-1:2018 (120).

Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, hvor det er relevant, eller af en uafhængig tredjepart.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for produktion af alkalisk chlorid (121) og BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (122)

b)

BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende raffinering af mineralolie og gas (123).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.11.   Fremstilling af carbon black

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af carbon black.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (124) fra carbon black-produktionsprocesserne er lavere end 1,141 (125) tCO2e pr. ton produkt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (126)

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (127).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.12.   Fremstilling af soda

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af dinatriumcarbonat (soda, natriumcarbonat, kulsyredinatriumsalt).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (128) fra sodaproduktionsprocesserne er lavere end 0,789 (129) tCO2e pr. ton produkt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (130)

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (131).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.13.   Fremstilling af chlor

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af chlor.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Elforbruget til elektrolyse og chlorbehandling er lig med eller mindre end 2,45 MWh pr. ton chlor.

De gennemsnitlige vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra den elektricitet, der anvendes til chlorproduktion, er lig med eller lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (132) eller ISO 14064-1:2018 (133).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende produktion efter chlor-alkali-processen (134).

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (135).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.14.   Fremstilling af organiske basiskemikalier

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af:

a)

værdifulde kemikalier (HVC):

i)

acetylen

ii)

ethylen

iii)

propylen

iv)

butadien.

b)

Aromater:

i)

blandede alkylbenzener og blandede alkylnaftalener (undtagen varer henhørende under HS 2707 eller 2902)

ii)

cyclohexan

iii)

benzen

iv)

toluen

v)

o-Xylen

vi)

p-Xylen

vii)

m-Xylen og blandinger af xylenisomerer

viii)

ethylbenzen

ix)

cumen

x)

biphenyl, terphenyler, vinyltoluener, andre cykliske carbonhydrider undtagen cycloalkaner, -alkener, -terpener, benzener, toluen, xylener, styren, ehylbenzen, cumen, naftalen, anthracen

xi)

benzol (benzen), toluol (toluen), xylol (xylener)

xii)

naftalen og andre aromatiske carbonhydridblandinger (undtagen benzol, toluol og xylol).

c)

vinylchlorid

d)

styren

e)

ethylenoxid

f)

monoethylenglycol

g)

adipinsyre.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.14 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (136) fra produktionsprocesserne for organiske basiskemikalier er lavere end:

a)

for HVC: 0,693 (137) tCO2e/t HVC

b)

for aromater: 0,0072 (138) tCO2e/t kompleks vejet throughput

c)

for vinylchlorid: 0,171 (139) tCO2e/t vinylchlorid

d)

for styren: 0,419 (140) tCO2e/t styren

e)

for ethylenoxid/ethylenglycoler: 0,314 (141) tCO2e/t ethylenoxid/-glycol

f)

for adipinsyre: 0,32 (142) tCO2e/t adipinsyre.

Hvis de organiske kemikalier, der er omfattet af anvendelsesområdet, helt eller delvis fremstilles af vedvarende råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det fremstillede kemikalie, der er fremstillet helt eller delvist fra vedvarende råmaterialer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det tilsvarende kemikalie fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (143) eller ISO 14064-1:2018 (144).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion (145)

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (146).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.15.   Fremstilling af vandfri ammoniak

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af vandfri ammoniak.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)

ammoniak fremstilles af brint, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 (Fremstilling af brint)

b)

ammoniak genvindes fra spildevand.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (147)

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (148).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.16.   Fremstilling af salpetersyre

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af salpetersyre.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (149) fra fremstilling af salpetersyre er lavere end 0,038 (150) tCO2e pr. ton salpetersyre.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (151)

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (152).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.17.   Fremstilling af plast i ubearbejdet form

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af harpikser, plastmaterialer og ikke-vulkaniserbare termoplastiske elastomerer, blanding og opblanding af harpikser på et brugerbaseret grundlag samt fremstilling af ikke-tilpassede syntetiske harpikser.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.16 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)

plasten i primær form fremstilles fuldt ud ved mekanisk genanvendelse af plastaffald

b)

hvis mekanisk genanvendelse ikke er teknisk mulig eller økonomisk levedygtig, fremstilles plast i primær form fuldt ud ved kemisk genanvendelse af plastaffald, og vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den fremstillede plast, eksklusive eventuelle beregnede kreditter fra produktionen af brændstoffer, er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (153) eller ISO 14064-1:2018 (154). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

c)

helt eller delvist afledt af vedvarende råmaterialer (155), og vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af polymerer (156)

b)

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (157).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.   ENERGI

4.1.   Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.

Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.2.   Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af CSP-teknologi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.3.   Elproduktion fra vindkraft

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vindkraft.

Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra vindkraft.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

I tilfælde af opførelse af havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (158), hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 (159) for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (160).

For så vidt angår havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) og 6 (havbundens integritet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.

4.4.   Elproduktion fra havenergiteknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra havenergi.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra havenergi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (161), som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4.5.   Elproduktion fra vandkraft

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vandkraft.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)

elproduktionsanlægget er et flodkraftværk og har ikke et kunstigt reservoir

b)

elproduktionsanlæggets effekttæthed er over 5 W/m2

c)

vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra vandkraft er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (162), ISO 14064-1:2018 (163) eller G-res-værktøjet (164). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

1.

Aktiviteten er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF, navnlig alle kravene i direktivets artikel 4.

2.

For driften af eksisterende vandkraftværker, herunder renoveringsaktiviteter for at øge potentialet for vedvarende energi eller energilagring, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

2.1.

I overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, særlig artikel 4 og 11 i nævnte direktiv, er alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger blevet gennemført for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand.

2.2.

Foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder:

a)

foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning)

b)

foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport

c)

foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder.

2.3.

Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde.

3.

Ved opførelse af nye vandkraftværker opfylder aktiviteten følgende kriterier:

3.1.

I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig denne artikels stk. 7, gennemføres der forud for opførelsen en konsekvensanalyse af projektet for at vurdere alle dets potentielle virkninger på tilstanden for vandområder inden for samme vandløbsopland og på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand, idet der navnlig tages hensyn til vandringskorridorer, frit flydende floder eller økosystemer tæt på uforstyrrede forhold.

Analysen er baseret på nye, omfattende og nøjagtige data, herunder overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer, der er særligt følsomme over for hydromorfologiske forandringer, og på vandområdets forventede tilstand som følge af de nye aktiviteter sammenlignet med dets nuværende tilstand.

Den indeholder navnlig en vurdering af de kumulerede virkninger af dette nye projekt med anden eksisterende eller planlagt infrastruktur i vandløbsoplandet.

3.2.

På grundlag af denne konsekvensanalyse er det blevet fastslået, at anlægget som følge af dets udformning og placering samt afbødende foranstaltninger er indrettet således, at det opfylder et af følgende krav:

a)

anlægget medfører ikke nogen forringelse af og hindrer heller ikke opnåelsen af god tilstand eller godt potentiale i det specifikke vandområde, det vedrører

b)

hvis anlægget risikerer at forringe eller hindre opnåelsen af god tilstand/godt potentiale for det specifikke vandområde, det vedrører, er en sådan forringelse ikke betydelig, og den er begrundet i en detaljeret cost-benefit-analyse, der viser begge af følgende:

i)

hensynet til væsentlige samfundsinteresser eller det forhold, at de forventede fordele ved det planlagte vandkraftværk opvejer de omkostninger ved at forringe vandets tilstand, som tilfalder miljøet og samfundet

ii)

det forhold, at de væsentlige samfundsinteresser eller de forventede fordele ved anlægget på grund af tekniske muligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan opnås med alternative midler, der ville føre til et bedre miljøresultat (f.eks. renovering af eksisterende vandkraftværker eller anvendelse af teknologier, der ikke forstyrrer vandløbets kontinuitet).

3.3.

Alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger gennemføres for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand.

Afbødende foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder:

a)

foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning)

b)

foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport

c)

foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder.

Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde.

3.4.

Anlægget hindrer ikke permanent opnåelsen af god tilstand/godt potentiale i nogen af vandområderne i det samme vandområdedistrikt.

3.5.

Ud over ovennævnte afbødende foranstaltninger, og hvor det er relevant, gennemføres kompensationsforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke øger fragmenteringen af vandområder i samme vandområdedistrikt. Dette opnås ved at genoprette kontinuiteten i det samme vandområdedistrikt i et omfang, hvorved der kompenseres for den afbrydelse af kontinuiteten, som det planlagte vandkraftværk kan forårsage. Kompensationen begynder, inden projektet gennemføres.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (165).

4.6.   Elproduktion fra geotermisk energi

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra geotermisk energi.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF (166) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (167).

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.7.   Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.8 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (168) eller ISO 14064-1:2018 (169).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2.

Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet kriterierne i det relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

3.

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)

ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)

ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres.

4.

Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for de