1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser skal fortolkes således, at dette direktiv finder anvendelse på levering af tjenesteydelser over grænserne inden for vejtransportsektoren.

2)

Artikel 3, stk. 1, og artikel 6 i direktiv 96/71, sammenholdt med dette direktivs artikel 5, skal fortolkes således, at disse bestemmelser kræver, at arbejdstagere, der er udstationeret fra en medlemsstat, ved en domstol i denne medlemsstat kan indlede en sag om tilsidesættelse af de regler om mindsteløn, der gælder i en anden medlemsstat, mod en arbejdsgiver, som er hjemmehørende i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at denne domstol har kompetence.

3)

Artikel 3, stk. 7, andet afsnit, i direktiv 96/71 skal fortolkes således, at diæter, hvis størrelse varierer afhængigt af varigheden af arbejdstagerens udstationering, udgør en ydelse, der specifikt vedrører udstationeringen, og som udgør en del af mindstelønnen, medmindre den udbetales som godtgørelse for de udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen, såsom udgifter til rejse, kost og logi, eller den svarer til et tillæg, som ændrer forholdet mellem på den ene side arbejdstagerens arbejdsydelse og på den anden side det vederlag, som den pågældende modtager.

4)

Artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 skal fortolkes således, at denne bestemmelse principielt ikke er til hinder for, at en vejtransportvirksomhed tildeler førerne et tillæg, der beregnes på grundlag af den besparelse, som er opnået ved et mindre brændstofforbrug på den tilbagelagte strækning. Et sådant tillæg er imidlertid i strid med forbuddet i denne bestemmelse, hvis det i stedet for udelukkende at være knyttet til brændstofbesparelser belønner en sådan besparelse i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde efter regler, som tilskynder føreren til at udvise en adfærd, der udgør en fare for færdselssikkerheden, eller til at gøre sig skyldig i overtrædelser af forordning nr. 561/2006.