—

Europa-Parlamentets afgørelse af 6. februar 2018 om anmodning om ophævelse af Steeve Briois’ immunitet 2017/2221(IMM) og vedtagelse af Retsudvalgets betænkning A8-0011/2018, annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale et beløb på 35000 EUR til Steeve Briois i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale et beløb på 5000 EUR til Steeve Briois i sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (herefter »protokollen«), for så vidt som Steeve Briois’ udtalelser, der har givet anledning til strafferetlige forfølgelser i dennes medlemsstat, udgjorde en meningstilkendegivelse fremsat under udøvelsen af hans parlamentariske hverv i henhold til førnævnte bestemmelse.

2.

Andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 9 i protokollen, idet Europa-Parlamentet har tilsidesat denne bestemmelses bogstav såvel som ånd ved at træffe beslutning om at ophæve Steeve Briois’ immunitet og således har behæftet denne beslutning med ugyldighed.

3.

Tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om god forvaltningsskik.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Europa-Parlamentet har tilsidesat ligebehandlingsprincippet for hans vedkommende i forhold til parlamentsmedlemmer, der befinder sig i om ikke identiske så i det mindste sammenlignelige situationer, og at Europa-Parlamentet følgelig også har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, der forudsætter en forpligtelse for den kompetente institution til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante forhold i den foreliggende sag.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at en række indicer gør det muligt at slutte, at der er tale om et åbenbart tilfælde af fumus persecutionis.

4.

Fjerde anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af retten til forsvar, for så vidt som sagsøgerens rettigheder og kontradiktionsprincippet ikke er blevet tilstrækkeligt sikret ved Retsudvalgets høring af sagsøgeren. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at det forhold, at han ikke har haft mulighed for at udtale sig for plenarforsamlingen om ophævelsen af sin immunitet, ikke blot strider mod almindelige retlige principper, men ligeledes er stridende mod enhver sund fornuft og mod generel parlamentær praksis.