29.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 168/20

—

Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. december 2016, sag T-758/14, ophæves.

—

Europa-Kommissionens afgørelse nr. C(2014) 6250 final af 3. september 2014 (sag AT.39574 — Smart Card Chips) annulleres, for så vidt som den vedrører Infineon Technologies AG.

—

Subsidiært: Den endelige bøde på 82 874 000 EUR, som er pålagt appellanten i henhold til afsnit 457, litra a), i Kommissionens afgørelse af 3. september 2014, nedsættes til et forholdsmæssigt beløb.

—

Subsidiært: Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Retten undlod at foretage en tilstrækkelig prøvelse af den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 263 TEUF, idet den i det foreliggende tilfælde navnlig valgte en forkert fremgangsmåde ved at foretage en ufuldstændig selektiv domstolsprøvelse. På trods af at der var mange kontakter i forbindelse med den afgørelse, som appellanten har anfægtet, prøvede Retten færre end halvdelen af disse kontakter uden at give en tilstrækkelig begrundelse for, at bestemte kontakter blev udvalgt til prøvelse, mens andre ikke blev det, og uden noget retligt grundlag herfor.

—

Kommissionen og dernæst Retten begik en retlig fejl med hensyn til anvendelsen af artikel 101 TUEF, navnlig idet de fastslog, at der i forhold til appellanten var tale om et »overordnet« konkurrencebegrænsende formål, hovedsagligt ved udveksling af oplysninger om den generelle udvikling på markedet og overslag over prisudviklinger. Endvidere undlod Kommissionen og Retten at tage hensyn til de betingelser for at fastslå, at der foreligger en sammenhængende og vedvarende overtrædelse, som Domstolen har anvendt i sin praksis.

—

Kommissionen og dernæst Retten begik en retlig fejl med hensyn til beregningen af den bøde, som er pålagt appellanten. Retten undlod navnlig at tage hensyn til virkningerne af dens egen ufuldstændige selektive prøvelse (hvor kun få af de pågældende anfægtede kontakter blev efterprøvet), og den undlod derfor at iagttage sin fulde prøvelsesret vedrørende den pålagte bøde. Endvidere begik Retten en fejl ved at medtage appellantens indtægter fra andet end SIM — og undlod at angive en tilstrækkelig begrundelse herfor — som førte til, at bøden blev urimelig høj og således uforholdsmæssig.

Appellanten har yderligere fremført argumenter om, at Retten fremkom med urigtige gengivelser af beviserne, at bevisbyrden med hensyn til eventuelt upålidelige beviser blev fordelt forkert, og at der er begået retlige fejl vedrørende beviser, som Kommissionen anvendte imod appellanten, og som ikke blev offentliggjort under Kommissionens sagsbehandling.

—

Appellanten har subsidiært påberåbt sig tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, navnlig for så vidt som Retten undlod at indrømme appellanten en tilstrækkelig bødenedsættelse som følge af dennes begrænsede deltagelse i den pågældende overtrædelse, og at Retten ikke lagde tilstrækkelig vægt på formildende omstændigheder, således at det samlede bødebeløb, som er pålagt appellanten, er uforholdsmæssigt.