Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0258

    Sag C-258/14: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017 — Eugenia Florescu m.fl. mod Casa Judeţeană de Pensii Sibiu m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Alba Iulia — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 143 TEUF — en medlemsstats vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance — finansiel støtte fra Den Europæiske Union — aftalememorandum indgået mellem Den Europæiske Union og den støttemodtagende medlemsstat — socialpolitik — ligebehandlingsprincippet — national lovgivning, der forbyder kumulering af offentlig alderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves hos en offentlig institution — forskelsbehandling mellem personer, hvis mandat tidsmæssigt er fastsat i forfatningen, og retsembedsmænd)

    EUT C 277 af 21.8.2017, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.8.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 277/2


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017 — Eugenia Florescu m.fl. mod Casa Judeţeană de Pensii Sibiu m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Alba Iulia — Rumænien)

    (Sag C-258/14) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - artikel 143 TEUF - en medlemsstats vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance - finansiel støtte fra Den Europæiske Union - aftalememorandum indgået mellem Den Europæiske Union og den støttemodtagende medlemsstat - socialpolitik - ligebehandlingsprincippet - national lovgivning, der forbyder kumulering af offentlig alderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves hos en offentlig institution - forskelsbehandling mellem personer, hvis mandat tidsmæssigt er fastsat i forfatningen, og retsembedsmænd))

    (2017/C 277/02)

    Processprog: rumænsk

    Den forelæggende ret

    Curtea de Apel Alba Iulia

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Eugenia Florescu, Ioan Poiană, Cosmina Diaconu (i egenskab af arving efter Mircea Bădilă), Anca Vidrighin (i egenskab af arving efter Mircea Bădilă) og Eugenia Elena Bădilă (i egenskab af arving efter Mircea Bădilă)

    Sagsøgte: Casa Judeţeană de Pensii Sibiu, Casa Naţională de Pensii şi alte Drepturi de Asigurări Sociale, Ministerul Muncii, Familiei şi Protecţiei Sociale, Statul român og Ministerul Finanţelor Publice

    Konklusion

    1)

    Aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, undertegnet i Bukarest og i Bruxelles den 23. juni 2009, skal anses for en retsakt udstedt af en af Den Europæiske Unions institutioner som omhandlet i artikel 267 TEUF, der kan fortolkes af Domstolen.

    2)

    Aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, undertegnet i Bukarest og i Bruxelles den 23. juni 2009, skal fortolkes således, at det ikke pålægger vedtagelse af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er tilladt at kumulere nettoalderspension i den offentlige sektor med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt pensionen overstiger den gennemsnitlige nationale bruttoløn, der har dannet grundlag for opstillingen af statens socialsikringsbudget.

    3)

    Artikel 6 TEU og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er tilladt at kumulere nettoalderspension i den offentlige sektor med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt pensionen overstiger et vist niveau.

    4)

    Artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på fortolkningen af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det heri omhandlede forbud mod at kumulere nettoalderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt størrelsen af denne pension overstiger den gennemsnitlige nationale bruttoløn, der har dannet grundlag for opstillingen af statens socialsikringsbudget, finder anvendelse på retsembedsmænd, men ikke på personer udnævnt i kraft af et mandat, der er fastsat i den nationale forfatning.


    (1)  EUT C 292 af 1.9.2014.


    Top