Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0454

    Sag C-454/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. december 2015 — Proximus SA, tidligere Belgacom SA mod Commune d'Etterbeek (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance francophone de Bruxelles — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/20/EF — artikel 12 og 13 — administrationsgebyrer — afgifter for tilladelser til installation af faciliteter — anvendelsesområde — kommunal lovgivning — afgift på antenner til mobiltelefoni)

    EUT C 68 af 22.2.2016, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 68/2


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. december 2015 — Proximus SA, tidligere Belgacom SA mod Commune d'Etterbeek (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance francophone de Bruxelles — Belgien)

    (Sag C-454/13) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/20/EF - artikel 12 og 13 - administrationsgebyrer - afgifter for tilladelser til installation af faciliteter - anvendelsesområde - kommunal lovgivning - afgift på antenner til mobiltelefoni))

    (2016/C 068/02)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Tribunal de première instance francophone de Bruxelles

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Proximus SA, tidligere Belgacom SA

    Sagsøgt: Commune d'Etterbeek

    Konklusion

    Artikel 12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en afgift som den i hovedsagen omhandlede pålægges enhver fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en tinglig ret eller en brugsret over en antenne til mobiltelefoni.


    (1)  EUT C 313 af 26.10.2013.


    Top