Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0557

    Sag C-557/11: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 25. oktober 2012 — Maria Kozak mod Dyrektor Izby Skarbowej w Lublinie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen) (Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — befordringsydelse, der foretages af et rejsebureau, som handler i eget navn — begrebet én enkelt ydelse — artikel 98 — nedsatte momssatser)

    EUT C 399 af 22.12.2012, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.12.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 399/7


    Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 25. oktober 2012 — Maria Kozak mod Dyrektor Izby Skarbowej w Lublinie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

    (Sag C-557/11) (1)

    (Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - befordringsydelse, der foretages af et rejsebureau, som handler i eget navn - begrebet én enkelt ydelse - artikel 98 - nedsatte momssatser)

    2012/C 399/11

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Naczelny Sąd Administracyjny

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Maria Kozak

    Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Lublinie

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 306-310, samt artikel 98, sammenholdt med nr. 5) i bilag III til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — anvendelsesområdet for særordningen vedrørende beskatning af rejsebureauer — afvisning af at anvende den nedsatte momssats, der finder anvendelse på transportydelser, på en transportydelse, der udføres af et rejsebureau, som handler på egne vegne indenfor rammerne af en sammensat rejseydelse — kvalifikation som samlet ydelse

    Konklusion

    Artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at når et rejsebureau i forbindelse med en turistmæssig ydelse, der leveres til en rejsende mod betaling af et fast beløb, som beskattes i henhold til disse bestemmelser, til denne rejsende leverer en egen befordringsydelse, der udgør et af denne turistmæssige ydelses elementer, er nævnte befordringsydelse, bl.a. for så vidt angår beskatningssatsen, omfattet af det fælles merværdiafgiftssystem og ikke af den merværdiafgiftssærordning, som finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer. Hvis medlemsstaterne har fastsat en nedsat merværdiafgiftssats for befordringsydelser, finder denne nedsatte sats i henhold til dette direktivs artikel 98 anvendelse på nævnte ydelse.


    (1)  EUT C 25 af 28.1.2012.


    Top