Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0281

    Sag C-281/10 P: Appel iværksat den 4. juni 2010 af PepsiCo, Inc. til prøvelse af dom afsagt den 18. marts 2010 af Retten (Femte Afdeling) i sag T-9/07 — Grupo Promer Mon Graphic SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og PepsiCo, Inc.

    EUT C 234 af 28.8.2010, p. 23–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.8.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 234/23


    Appel iværksat den 4. juni 2010 af PepsiCo, Inc. til prøvelse af dom afsagt den 18. marts 2010 af Retten (Femte Afdeling) i sag T-9/07 — Grupo Promer Mon Graphic SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og PepsiCo, Inc.

    (Sag C-281/10 P)

    ()

    2010/C 234/38

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: PepsiCo, Inc. (ved abogados E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gómez og Rechtsanwältin V. von Bomhard)

    De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Grupo Promer Mon Graphic SA

    Appellantens påstande

    Rettens dom af 18. marts 2010 i sag T-9/07 ophæves.

    Der træffes endelig afgørelse i sagen, således at de påstande, der blev nedlagt i første instans, afvises, subsidiært hjemvises sagen til Retten.

    Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanten gør gældende, at den appellerede dom bør ophæves, idet Retten tilsidesatte artikel 25, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 (1) ved:

    a)

    ikke at tage hensyn til, hvilke bindinger der påhviler designeren ved udviklingen af det omtvistede design

    b)

    at fortolke begrebet »den informerede bruger« og dennes opmærksomhedsniveau forkert

    c)

    at anvende fejlagtige kriterier i sin vurdering af »et andet helhedsindtryk«

    d)

    at foretage en sammenligning af de to design baseret på faktiske varer i sagsakten i stedet for på de registrerede design

    e)

    at basere sammenligningen på fordrejede omstændigheder.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design, EFT 2002 L 3, s. 1.


    Top