EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2294

Kommissionens forordning (EU) 2022/2294 af 23. november 2022 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 for så vidt angår statistikker over sundhedsplejefaciliteter, menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje og udnyttelse af sundhedsplejefaciliteterne (EØS-relevant tekst)

C/2022/8348

EUT L 304 af 24.11.2022, p. 42–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2294/oj

24.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/42


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/2294

af 23. november 2022

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 for så vidt angår statistikker over sundhedsplejefaciliteter, menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje og udnyttelse af sundhedsplejefaciliteterne

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (1), særlig artikel 9, stk. 1, og bilag II, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1338/2008 er det fastsat, for hvilke emner på sundhedsplejeområdet der skal indberettes data og metadata med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker. Navnlig bør data og metadata om sundhedsplejefaciliteter, menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje, udnyttelse af sundhedsplejefaciliteterne, individuelle og kollektive tjenester samt referenceperioderne, hyppigheden og tidsfristen for levering af data fastsættes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger.

(2)

I medfør af artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2008 iværksatte Kommissionen i 2015 og 2018 pilotundersøgelser med frivillig deltagelse af medlemsstaterne. Kommissionen drøftede også behovene hos brugerne af statistikkerne med medlemsstaterne. Konklusionerne af disse pilotundersøgelser og drøftelser blev, at der er behov for EU-dækkende data for at styrke evidensgrundlaget for information om sundhedspleje og dermed forbedre beslutningerne om folkesundheds- og socialpolitik.

(3)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1338/2008 har Kommissionen foretaget en cost-benefit-analyse, der tager hensyn til fordelene ved tilvejebringelsen af variabler vedrørende sundhedsplejefaciliteter, menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje og udnyttelse af sundhedsplejefaciliteterne set i forhold til omkostningerne ved dataindsamlingen. Det følger af denne analyse, at disse variabler bør indsamles for at sikre sammenligneligheden og tilgængeligheden af EU-dækkende data.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes regler for udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker inden for sundhedsplejefaciliteter, menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje og udnyttelse af sundhedsplejefaciliteterne samt individuelle og kollektive tjenester, jf. litra d), første, andet og tredje led, i bilag II til forordning (EF) nr. 1338/2008.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i bilag I anvendelse.

Artikel 3

Data, der skal indberettes

Medlemsstaterne indberetter data til Kommissionen (Eurostat) til listen over variabler, karakteristika og opdelinger som anført i bilag II.

Artikel 4

Metadata

Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) de nødvendige referencemetadata og kvalitetsrapporter, navnlig vedrørende:

a)

datakilderne og deres dækning

b)

de anvendte indsamlingsmetoder

c)

oplysninger om særlige aspekter ved de nationale sundhedsplejefaciliteter, menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje, udnyttelse af sundhedsplejefaciliteterne, som er specifikke for medlemsstaterne, og som afviger fra definitionerne i bilag I og fra variablerne i bilag II

d)

oplysninger om eventuelle ændringer af de statistiske begreber, der er anført i bilag I og II.

Artikel 5

Referenceperiode

1.   Referenceperioden er kalenderåret.

2.   Det første referenceår er 2021.

3.   Uanset stk. 2 er 2023 det første referenceår for data om beskæftigelse inden for sundhedssektoren, hospitalspleje og kirurgiske indgreb, jf. punkt 1, 6 og 7 i bilag II.

Artikel 6

Indberetning af data og metadata til Kommissionen (Eurostat)

1.   Medlemsstaterne indberetter hvert år de data og referencemetadata, der er omhandlet i henholdsvis artikel 3 og 4, til Kommissionen (Eurostat) senest 14 måneder efter udgangen af referenceåret.

2.   Uanset stk. 1 indberetter medlemsstaterne de data og referencemetadata om hospitalspleje og kirurgiske indgreb, der er omhandlet i punkt 6 og 7 i bilag II, senest 20 måneder efter udgangen af referenceåret.

3.   Data og referencemetadata indberettes til Kommissionen (Eurostat) via den centrale dataportal eller gøres tilgængelige for Kommissionen (Eurostat) elektronisk.

Artikel 7

Datakilder

1.   Dataene indhentes primært fra administrative registre, jf. artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009, og skal dække hele medlemsstaten.

2.   Hvis administrative registre ikke er tilgængelige, eller hvis kvaliteten eller dækningen heraf er utilstrækkelig, godtages brug af andre kilder, metoder eller innovative tilgange, for så vidt de gør det muligt at udarbejde data, der er sammenlignelige og opfylder kravene i nærværende forordning.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).


BILAG I

De i artikel 2 omhandlede definitioner

1

»Praktiserende læger«: læger, som har fuldført en uddannelse i medicin ved et lægevidenskabeligt fakultet eller en lignende institution, og som har autorisation til at udøve lægegerning. Praktiserende læger yder lægehjælp til enkeltpersoner, familier og lokalsamfund. Dette omfatter også turnus- og reservelæger, som har fuldført deres uddannelse i medicin ved et lægevidenskabeligt fakultet eller en lignende institution, og som yder lægehjælp under tilsyn af andre læger.

2

»Kategori af praktiserende læger«: opdeling af lægerne efter deres primære (vigtigste) fagområde.

3

»Almenpraktiserende læger«: læger, som yder ordinær almenmedicinsk lægehjælp til enkeltpersoner, familier og lokalsamfund.

4

»Andre almenpraktiserende (ikkespecialiserede) læger«: læger, hvis lægegerning ikke er begrænset til nogen bestemt sygdomskategori eller behandlingsmetode. De arbejder ikke inden for et specialiseret område.

5

»Børnelæger«: læger, der beskæftiger sig med børns udvikling, pleje og sygdomme.

6

»Fødselslæger«: læger, der er specialiseret i graviditet og fødsel. »Gynækologer«: læger, der er specialiseret i de kropsfunktioner og sygdomme, der er specifikke for kvinder og piger, navnlig dem, der vedrører forplantningssystemet.

7

»Psykiatere«: læger, der er specialiseret i forebyggelse, diagnosticering og behandling af sindslidelser.

8

»Gruppe af ikke-kirurgiske speciallæger«: læger, der er specialiseret i diagnosticering og ikke-kirurgisk behandling af fysiske lidelser og sygdomme.

9

»Gruppe af kirurgiske speciallæger«: læger, der er specialiseret i brugen af kirurgiske metoder til behandling af lidelser og sygdomme.

10

»Andre speciallæger, som ikke er nævnt andetsteds«: læger, der ikke er omfattet af definition 5-9.

11

»Læger uden nærmere angivelse«: læger, der ikke kan indplaceres i nogen af de andre kategorier (definition 3-10).

12

»Praktiserende jordemødre«: personer, der har fuldført en anerkendt jordemoderuddannelse, og som har autorisation til at udøve jordemodervirksomhed og yde jordemoderhjælp direkte til patienter. Jordemodervirksomhed kan udøves af en jordemoder eller en jordemoderassistent. Jordemødre yder pleje og rådgivning til kvinder under graviditet, veer og fødsel samt i perioden efter fødslen. Jordemødre yder fødselshjælp enten selvstændigt eller i samarbejde med læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale og yder rådgivning og bistand til forældre i forbindelse med spædbørnspleje. Jordemoderassistenter yder fødselshjælp eller bistår læger eller jordemødre i at yde fødselshjælp. Jordemoderassistenter yder pleje før og efter fødslen og instruerer forældrene i spædbørnspleje.

13

»Praktiserende sygeplejersker«: personer, der har fuldført en anerkendt sygeplejerskeuddannelse, og som har autorisation til at udøve sygeplejerskevirksomhed og yde sygepleje direkte til patienter. Sygeplejerskevirksomhed kan udøves af en sygeplejerske eller en sygeplejerskeassistent. Sygeplejersker har ansvar for tilrettelæggelsen og forvaltningen af patientplejen, herunder tilsyn med andre sundhedsfaglige medarbejdere, enten selvstændigt eller i hold med læger og andet personale i forbindelse med den praktiske gennemførelse af forebyggende og helbredende foranstaltninger. Sygeplejerskeassistenter arbejder normalt under tilsyn af læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere og bistår disse i at implementere deres planer for sundhedspleje, behandling og patienthenvisning.

14

»Praktiserende tandlæger«: personer, der har fuldført en anerkendt tandlægeuddannelse, og som har autorisation til at udøve tandlægevirksomhed og levere tjenesteydelser til patienter. Tandlæger diagnosticerer og behandler sygdomme, skader og misdannelser i tænder, gummer og dertil hørende orale strukturer. De genopretter mundens normale funktion ved hjælp af en bred vifte af behandlinger, f.eks. kirurgi og andre specialiserede teknikker, samt rådgivning om tandpleje. Dette omfatter også turnus- og reservetandlæger, som har fuldført deres uddannelse i tandlægevidenskab ved et medicinsk eller tandlægevidenskabeligt fakultet eller en lignende institution, og som udfører tandlægearbejde under tilsyn af andre tandlæger.

15

»Praktiserende farmaceuter«: personer, der har fuldført en anerkendt farmaceutuddannelse, og som har autorisation til at udøve farmaceutvirksomhed. Farmaceuter blander og udleverer lægemidler på recept udstedt af læger, tandlæger eller andre autoriserede sundhedsmedarbejdere. Farmaceuter tilbereder, udleverer eller sælger lægemidler til patienter og yder rådgivning.

16

»Færdiguddannede læger«: personer, som har fuldført en uddannelse i medicin ved et lægevidenskabeligt fakultet eller en lignende institution i det indberettende land, dvs. personer, som har afsluttet en grunduddannelse i medicin.

17

»Færdiguddannede tandlæger«: personer, som har fuldført en anerkendt tandlægeuddannelse i det indberettende land.

18

»Færdiguddannede farmaceuter«: personer, som har fuldført en anerkendt farmaceutuddannelse i det indberettende land.

19

»Færdiguddannede jordemødre«: personer, som har fuldført en anerkendt jordemoderuddannelse i det indberettende land.

20

»Færdiguddannede sygeplejersker«: personer, som har fuldført en anerkendt sygeplejerskeuddannelse i det indberettende land.

21

»Hospitaler«: autoriserede institutioner, der primært leverer medicinske og diagnostiske ydelser og behandling, som omfatter sundhedsydelser fra læger og sygeplejersker og andre sundhedsydelser til indlagte patienter, samt de specialiserede overnatningsfaciliteter, der kræves til indlagte patienter, og som desuden kan levere sundhedsydelser til dagpatienter, ambulante patienter og i forbindelse med pleje i eget hjem.

22

»Hospitalssenge«: senge, der regelmæssigt klargøres og bemandes, og som er umiddelbart til rådighed til pleje af indlagte patienter. Dette omfatter både optagede og ledige senge. Dette omfatter ikke bårevogne, senge til dagpatienter (sammedagspleje og ambulant behandling) eller provisoriske og midlertidige senge. Hospitalssenge kan opdeles efter plejekategori (definition 23 og 24) og efter plejefunktion (definition 25-28).

23

»Somatisk pleje«: sundhedspleje rettet mod kroppen (i modsætning til psykiatrisk pleje).

24

»Psykiatrisk pleje«: sundhedspleje rettet mod sindet, f.eks. til håndtering af sindslidelser og adfærdsforstyrrelser.

25

»Kurativ pleje«: sundhedspleje, hvorved man primært forsøger at lindre symptomer, begrænse en sygdoms eller skades alvor eller beskytte mod forværring eller komplikationer, som kan være livstruende eller kan skade en normal funktion.

26

»Rehabiliterende pleje«: sundhedspleje, der søger at stabilisere, forbedre eller genetablere svækkede kropsfunktioner og -strukturer, kompensere for fravær eller tab af kropsfunktioner og -strukturer, fremme aktivitet og deltagelse samt forebygge svækkelse, medicinske komplikationer og risici.

27

»Langtidspleje (sundhed)«: en række medicinske og personlige plejeydelser, som forbruges med det primære formål at lindre smerte og lidelse og begrænse eller kontrollere enhver forringelse af helbredstilstanden hos patienter med behov for langtidspleje i nogen grad.

28

»Hospitalssenge til somatisk pleje med en funktion, som ikke er nævnt andetsteds«: senge på hospitaler, der ikke er klassificeret som værende specifikt beregnet til kurativ pleje, rehabiliterende pleje eller langtidspleje.

29

»Hospitalssenge til psykiatrisk pleje«: senge på hospitaler, som er tilgængelige for sindslidende patienter. Dette omfatter ikke senge til social langtidspleje.

30

»Botilbud med langtidspleje«: institutioner, der primært tilbyder bolig og langtidspleje, og som kombinerer sygepleje, opsyn og andre former for pleje, som beboerne har behov for, hvor en betydelig del af produktionsprocessen og den ydede pleje udgøres af en blanding af sundheds- og socialydelser med hovedvægt på sygepleje i kombination med personlig pleje.

31

»Senge i botilbud med langtidspleje«: senge i botilbud med langtidspleje, som er tilgængelige for personer med behov for langtidspleje.

32

»Scannere til billeddannelse med magnetisk resonans (MR-scannere)«: udstyr med en billeddannelsesteknik, der er konstrueret til at visualisere kroppens indre strukturer ved hjælp af magnetiske og elektromagnetiske felter, som inducerer en resonanseffekt i brintatomer. Den elektromagnetiske emission, der frembringes af disse atomer, registreres og behandles af en særlig computer til billeddannelse af kroppens strukturer.

33

»Scannere til computertomografi (CT-scannere)«: (også kendt som CAT-scannere) røntgenudstyr, der kombinerer mange røntgenbilleder for at frembringe computergenererede tværsnitsafbildninger og om nødvendigt tredimensionelle billeder af kroppens indre organer og strukturer.

34

»Ambulant pleje«: levering af sundhedsydelser direkte til ambulante patienter, som ikke kræver indlæggelse, herunder både pleje, der ydes i almenpraktiserende lægers og speciallægers lokaler og i institutioner, der er specialiseret i behandling af dagpatienter og levering af pleje i eget hjem.

35

»Influenzavaccination«: vaccination, der beskytter mod infektion med influenzavirus.

36

»Program for screening for brystkræft (mammografi)«: et systematisk screeningprogram med henblik på tidlig opdagelse af brystkræft ved hjælp af dobbeltsidig mammografi.

37

»Program for screening for livmoderhalskræft«: et systematisk screeningprogram med henblik på tidlig opdagelse af livmoderhalskræft.

38

»Indlagt patient«: en patient, der modtager behandling og/eller pleje på en sundhedsplejefacilitet, og som er blevet formelt indlagt og overnatter på behandlingsstedet. »Pleje af en indlagt patient«: pleje af en patient, der er indlagt.

39

»Ambulant patient«: en patient, der modtager lægehjælp og tilhørende ydelser på en sundhedsplejefacilitet, og som ikke er blevet formelt indlagt og ikke overnatter på behandlingsstedet. »Ambulant pleje«: pleje af en ambulant patient.

40

»Dagpatient«: en patient, der modtager planlagte medicinske og paramedicinske ydelser på en sundhedsplejefacilitet, og som er blevet formelt indlagt i forbindelse med diagnosticering, behandling eller andre typer sundhedsydelser, og som udskrives samme dag. »Sammedagspleje«: pleje af en dagpatient.

41

»Udskrivning af en hospitalsindlagt patient«: udskrivning (formel hjemsendelse) af en indlagt patient efter endt hospitalsophold. Dette omfatter ikke nyfødte, som er sunde og raske.

42

»Indlæggelsesdøgn«: det antal døgn, som en indlagt patient tilbringer på et hospital. Dette omfatter ikke nyfødte, som er sunde og raske.

43

»Udskrivning af en dagpatient«: udskrivning af en dagpatient fra et hospital. Dette omfatter udskrivning af en patient, som har været formelt indlagt på et hospital for at modtage planlagte medicinske og paramedicinske ydelser, og som udskrives samme dag. Dette omfatter ikke nyfødte, som er sunde og raske.

44

»Resident«: en person med sædvanlig bopæl i et givet geografisk område, som enten er i) en person, der har boet på sin sædvanlige bopæl i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder op til referencedatoen, eller ii) en person, der i løbet af de sidste 12 måneder op til referencedatoen er flyttet til sin sædvanlige bopæl med den hensigt at bo der i mindst ét år. Hvis i) eller ii) kan fastslås, betyder »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person har lovlig eller registreret bopæl.

45

»Ikke-resident«: en person, der ikke er bosiddende i det indberettende land.

46

»Kirurgiske indgreb«: medicinske operationer, der indebærer et indsnit med instrumenter, som normalt udføres på en operationsstue, og som normalt omfatter bedøvelse og/eller vejrtrækningsstøtte. Kirurgiske indgreb kan udføres på indlagte patienter, dagpatienter og i visse tilfælde ambulante patienter.

47

»Operation for grå stær«: et kirurgisk indgreb, hvorved øjelinsen bortopereres og i de fleste tilfælde erstattes med en kunstig linse.

48

»Fjernelse af mandler«: et kirurgisk indgreb, hvorved mandlerne bortopereres.

49

»Transluminal koronar angioplastik«: et kirurgisk indgreb, hvorved en forsnævring i kranspulsårerne udvides for at forbedre blodtilførslen til hjertemusklen.

50

»Koronar bypassoperation«: et kirurgisk indgreb, hvorved ateromatøse forsnævringer i en patients kranspulsårer omgås via vene- eller arteriekar, der tages fra andre kropsdele.

51

»Fjernelse af galdeblæren«: et kirurgisk indgreb, hvorved galdeblæren bortopereres.

52

»Operation for lyskebrok«: et kirurgisk indgreb, hvorved brok i lysken udbedres. Lyskebrok er en åbning, svaghed eller udposning i bugvæggens væv i lyskeområdet mellem bug og lår.

53

»Kejsersnit«: et kirurgisk indgreb, hvorved et barn forløses ved et snit i bugen og livmoderen.

54

»Hofteudskiftning«: et kirurgisk indgreb, hvorved beskadigede dele af et hofteled bortopereres og erstattes med en protese.

55

»Fuld knæudskiftning«: et kirurgisk indgreb, hvorved et sygt knæled erstattes med en protese.

56

»Delvis fjernelse af brystkirtel«: et kirurgisk indgreb, hvorved en del af brystvævet bortskæres pga. lokal sygdom som f.eks. en læsion, cyste, tumor eller godartet eller ondartet svulst.

57

»Fuld mastektomi«: et kirurgisk indgreb, hvorved et helt bryst bortopereres.


BILAG II

Liste over variabler, deres karakteristika og opdelinger, jf. artikel 3

Variabler

Karakteristika og opdelinger

1.

Data om beskæftigelse inden for sundhedssektoren

1.1.

Antal praktiserende læger, opdelt efter alder og køn

Antal beskæftigede ved udgangen af referenceperioden. Opdeling efter alder og køn.

Alder: yngre end 35, 35-44, 45-54, 55-64, 65-74, 75 og ældre.

1.2.

Antal praktiserende læger, opdelt efter kategori

Antal beskæftigede ved udgangen af referenceperioden. Opdeling efter kategori.

Kategorier: almenpraktiserende læger, andre almenpraktiserende (ikke-specialiserede) læger, børnelæger, fødselslæger og gynækologer, psykiatere, gruppe af ikke-kirurgiske speciallæger, gruppe af kirurgiske speciallæger, andre speciallæger, som ikke er nævnt andetsteds, læger uden nærmere angivelse.

1.3.

Antal praktiserende jordemødre

Antal beskæftigede ved udgangen af referenceperioden. Samlet antal.

1.4.

Antal praktiserende sygeplejersker

Antal beskæftigede ved udgangen af referenceperioden. Samlet antal.

1.5.

Antal praktiserende tandlæger

Antal beskæftigede ved udgangen af referenceperioden. Samlet antal.

1.6.

Antal praktiserende farmaceuter

Antal beskæftigede ved udgangen af referenceperioden. Samlet antal.

2.

Data om færdiguddannede inden for sundhedsplejefaget

2.1.

Antal færdiguddannede læger

Samlet antal i referenceperioden.

2.2.

Antal færdiguddannede tandlæger

Samlet antal i referenceperioden.

2.3.

Antal færdiguddannede farmaceuter

Samlet antal i referenceperioden.

2.4.

Antal færdiguddannede jordemødre

Samlet antal i referenceperioden.

2.5.

Antal færdiguddannede sygeplejersker

Samlet antal i referenceperioden.

3.

Data om hospitalssenge og senge i botilbud med langtidspleje

3.1.

Antal hospitalssenge til somatisk pleje

Gennemsnitligt antal i referenceperioden eller samlet antal ved udgangen af referenceperioden. Opdeling efter funktion.

Funktioner: kurativ pleje, rehabiliterende pleje, langtidspleje, en funktion, som ikke er nævnt andetsteds.

3.2.

Antal hospitalssenge til psykiatrisk pleje

Gennemsnitligt antal i referenceperioden eller samlet antal ved udgangen af referenceperioden.

3.3.

Antal senge i botilbud med langtidspleje

Gennemsnitligt antal i referenceperioden eller samlet antal ved udgangen af referenceperioden.

4.

Data om udstyr til medicinsk billeddannelse

4.1.

Antal MR-scannere

Samlet antal ved udgangen af referenceperioden.

4.2.

Antal CT-scannere

Samlet antal ved udgangen af referenceperioden.

5.

Data om ambulant pleje

5.1.

Vaccinering mod influenza blandt personer i aldersgruppen 65 og derover

Antal personer i aldersgruppen 65 og derover, som er blevet vaccineret mod influenza i referenceperioden, divideret med den gennemsnitlige årlige befolkning i aldersgruppen 65 og derover.

eller

Antal personer i aldersgruppen 65 og derover, som er blevet vaccineret mod influenza i influenzasæsonen (defineret som perioden fra den 1. juli til den 30. juni), der sluttede i referenceperioden, divideret med befolkningen i aldersgruppen 65 og derover ved begyndelsen af referenceperioden.

5.2.

Andel af kvinder i aldersgruppen 50-69, der blev screenet for brystkræft i et nationalt program for brystkræftscreening (mammografi)

Frekvens: Antal kvinder i aldersgruppen 50-69, som blev screenet for brystkræft i et nationalt program for brystkræftscreening (mammografi) inden for de 24 måneder op til udgangen af referenceperioden (eller i henhold til den specifikke screeningshyppighed, der anbefales i hvert land), divideret med antallet af kvinder i aldersgruppen 50-69, der er berettiget til at deltage i et systematisk screeningsprogram.

Hvis det pågældende land ikke har et sådant program, skal der ikke angives nogen talværdi, men i stedet en passende ikke-numerisk antegnelse.

5.3.

Andel af kvinder i aldersgruppen 20-69, der blev screenet for livmoderhalskræft i et nationalt program for livmoderhalskræftscreening

Frekvens: Antal kvinder i aldersgruppen 20-69, som blev screenet for livmoderhalskræft i et nationalt program for livmoderhalskræftscreening inden for de 36 måneder op til udgangen af referenceperioden (eller i henhold til den specifikke screeningshyppighed, der anbefales i hvert land), divideret med antallet af kvinder i aldersgruppen 20-69, der er berettiget til at deltage i et systematisk screeningsprogram.

Hvis det pågældende land ikke har et sådant program, skal der ikke angives nogen talværdi, men i stedet en passende ikke-numerisk antegnelse.

6.

Data om hospitalspleje

6.1.

Antal udskrivninger af indlagte patienter

Samlet antal i referenceperioden. Opdeling efter diagnose, køn, aldersgruppe og geografisk område.

Det er ikke nødvendigt at opdele sindslidelser og adfærdsforstyrrelser efter diagnose. Disse kan indberettes samlet.

Aldersgrupper: yngre end 1, 1-4, 5-9, 10-14, 15-19, 20-24, 25-29, 30-34, 35-39, 40-44, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, 85-89, 90-94, 95 og ældre.

Geografisk dimension: NUTS 2-regionen, hvor den udskrevne patient har sin bopæl (for ikke-residenter: bopælsland).

6.2.

Antal indlæggelsesdøgn

Samlet antal i referenceperioden. Opdeling efter diagnose, køn, aldersgruppe og geografisk dimension.

Det er ikke nødvendigt at opdele sindslidelser og adfærdsforstyrrelser efter diagnose. Disse kan indberettes samlet.

Aldersgrupper: yngre end 1, 1-4, 5-9, 10-14, 15-19, 20-24, 25-29, 30-34, 35-39, 40-44, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, 85-89, 90-94, 95 og ældre.

Geografisk dimension: NUTS 2-regionen, hvor den udskrevne patient har sin bopæl (for ikke-residenter: bopælsland).

6.3.

Antal udskrivninger af dagpatienter

Samlet antal i referenceperioden. Opdeling efter diagnose, køn, aldersgruppe og geografisk dimension.

Det er ikke nødvendigt at opdele sindslidelser og adfærdsforstyrrelser efter diagnose. Disse kan indberettes samlet.

Aldersgrupper: yngre end 1, 1-4, 5-9, 10-14, 15-19, 20-24, 25-29, 30-34, 35-39, 40-44, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, 85-89, 90-94, 95 og ældre.

Geografisk dimension: NUTS 2-regionen, hvor den udskrevne patient har sin bopæl (for ikke-residenter: bopælsland).

6.4.

Antal udskrivninger af indlagte patienter, der har modtaget somatisk kurativ pleje

Samlet antal i referenceperioden.

6.5.

Antal indlæggelsesdøgn for patienter, der har modtaget somatisk kurativ pleje

Samlet antal i referenceperioden.

7.

Data om kirurgiske indgreb

7.1.

Operation for grå stær

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter, dagpatienter og ambulante patienter.

7.2.

Fjernelse af mandler

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter, dagpatienter og ambulante patienter.

7.3.

Transluminal koronar angioplastik

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.4.

Koronar bypassoperation

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.5.

Fjernelse af galdeblæren

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.6.

Operation for lyskebrok

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.7.

Kejsersnit

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.8.

Hofteudskiftning

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.9.

Fuld knæudskiftning

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.10.

Delvis fjernelse af brystkirtel

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.

7.11.

Fuld mastektomi

Samlet antal i referenceperioden. Antal indgreb opdelt efter indlagte patienter og dagpatienter.


Top