(1)

I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I. I direktivets bilag II er der fastsat indgrebstærskler, som udløser undersøgelser i tilfælde, hvor der konstateres forhøjede værdier for de pågældende stoffer.

(2)

Der er fastsat højere grænseværdier for indholdet af arsen, fluor, bly og kviksølv i fodermidlet calciumcarbonat og højere grænseværdier for indholdet af arsen og fluor i fodermidlet magnesiumoxid, men ikke i fodermidlet calciummagnesiumcarbonat, der er en naturlig forbindelse af calciumcarbonat og magnesiumcarbonat. For at gøre lovgivningen mere konsekvent bør grænseværdierne for indholdet af arsen, fluor, bly og kviksølv i fodermidlet calciummagnesiumcarbonat bringes på linje med de eksisterende grænseværdier for calciumcarbonat.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin videnskabelige udtalelse om sikkerheden og effektiviteten ved dikobberchloridtrihydroxid (tribasisk kobberchlorid, TBCC) som fodertilsætningsstof (2), at der burde fastsættes samme grænseværdi for indhold af arsen i dette tilsætningsstof som for arsen i kobbersulfatpentahydrat og kobbercarbonat. Grænseværdien for arsen i dikobberchloridtrihydroxid bør ændres.

(4)

Visse foderblandinger til selskabsdyr indeholder en betydelig andel af fodermidlerne fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf og/eller mel af tang. Disse fodermidler indeholder et højt samlet indhold af arsen. Arsen forekommer imidlertid i disse fodermidler hovedsageligt som organisk arsen, der er den mindst giftige form. Derfor bør den grænseværdi for indhold af arsen, der finder anvendelse på tilskudsfoder og fuldfoder, som er beregnet til selskabsdyr, og som indeholder fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf og/eller mel af tang, ændres.

(5)

De to zeolitmineraler natrolit og clinoptilolit er de aktive bestanddele i natrolitphonolit (E566) og clinoptilolit af vulkansk oprindelse (E567). Der bør derfor anvendes samme grænseværdi for bly i natrolitphonolit (E566) som i clinoptilolit af vulkansk oprindelse (E567).

(6)

Med henblik på at øge bæredygtigheden i opdrættet af laksefisk erstattes fiskeolie gradvist af vegetabilske olier. Denne erstatning, der ville have en meget gunstig indflydelse på bæredygtigheden i havmiljøet, er imidlertid i nogle tilfælde ikke mulig på grund af den meget lave grænseværdi for endosulfan i fuldfoder til fisk. EFSA har efter anmodning fra Kommissionen afgivet en videnskabelig udtalelse. I sin udtalelse om endosulfans orale toksicitet hos fisk (3) har EFSA udtalt, at der ikke er konstateret skadelige virkninger af betydning hos fisk (atlanterhavslaks), der har været eksponeret for op til 0,1 mg/kg endosulfan i foder i bure på åbent hav, og at der kun er konstateret skadelige virkninger i mindre omfang hos laks, der har været eksponeret for højere grænseværdier end den nugældende for foder, der gives i bassiner. En begrænset undersøgelse viser visse skadelige virkninger hos nilcichliden, når denne fiskeart eksponeres for endosulfan via foderet i bassiner. Der bør derfor foreslås en højere grænseværdi for indholdet af endosulfan i fuldfoder til laksefisk for at begunstige udviklingen af øget bæredygtighed i fiskeopdræt, uden at dette dog forvolder skadelige virkninger for fisks og menneskers sundhed.

(7)

Nye data viser, at indholdet af dioxiner i krebsdyrmel, der er et biprodukt fra fødevareproduktion og hovedsageligt anvendes i foder til prydfisk i mængder på 1 % – 3 % i foderet, er højere end den nugældende grænseværdi. For at gøre det muligt at anvende krebsdyrmel i foder og nedsætte fødevarespildet uden at udsætte dyrs sundhed og folkesundheden for risici bør grænseværdien for indholdet af dioxiner i krebsdyrmel hæves en smule.

(8)

Sigtet med direktiv 2002/32/EF er bl.a. at undgå, at der spredes levedygtige frø af Ambrosia spp. i miljøet. Da formaling eller knusning ødelægger frøenes spireevne, er det ikke nødvendigt at rense kerner og frø, der indeholder frø af Ambrosia spp. i mængder, som ikke opfylder bestemmelserne, inden formaling eller knusning, på betingelse af at der træffes forebyggende foranstaltninger til at undgå spredning af frø af Ambrosia spp. i miljøet under transport, lagring eller forarbejdning.

(9)

Der bør foretages ændringer vedrørende coccidiostatikaene diclazuril og lasalocid A-natrium, således at der tages hensyn til, at disse stoffer for nyligt er blevet godkendt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 169/2011 af 23. februar 2011 om godkendelse af diclazuril som tilsætningsstof til foder til perlehøns (indehaver af godkendelsen er Janssen Pharmaceutica N.V.) (4), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 888/2011 af 5. september 2011 om godkendelse af diclazuril som fodertilsætningsstof til slagtekalkuner (indehaver af godkendelsen er Janssen Pharmaceutica N.V.) og om ændring af forordning (EF) nr. 2430/1999 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 900/2011 af 7. september 2011 om godkendelse af lasalocid A-natrium som fodertilsætningsstof til fasaner, perlehøns, vagtler og agerhøns, dog ikke æglæggende fugle (indehaver af godkendelsen er Alpharma (Belgium) BVBA) (6).

(10)

Eftersom det foreslås at hæve grænseværdien for indholdet af dioxiner i krebsdyrmel, bør indgrebstærsklen for krebsdyrmel, der er fastsat i bilag II i direktiv 2002/32/EF, også hæves tilsvarende.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —