22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/10

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1312/98 af 24. juni 1998 (2) indførte Rådet efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold (»de oprindelige foranstaltninger«) på importen af tovværk af syntetiske fibre med oprindelse i Indien. Den indførte told var på 53 % for en eksporterende producent fra Indien og 82 % for den resterende import fra Indien (»det pågældende land«).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»den tidligere udløbsundersøgelse«) opretholdt Rådet foranstaltningerne ved forordning (EF) nr. 1736/2004 af 4. oktober 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk af syntetiske fibre med oprindelse i Indien (3).

(3)

Anmodningen om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev indgivet den 4. maj 2009 af forbindelsesudvalget for EU Twine, Cordage and Netting Industries (Eurocord) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af tovværk af syntetiske fibre.

(4)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 7. oktober 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2008 til 30. september 2009 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2006 til afslutningen af NUP (»den betragtede periode«).

(7)

Kommissionen underrettede officielt de kendte EU-producenter, eksportører og eksporterende producenter i det pågældende land, repræsentanterne for det pågældende land, importører og en brugersammenslutning, som, den vidste, var berørt af sagen, om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(8)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(9)

I betragtning af det tilsyneladende store antal EU-producenter og eksporterende producenter i Indien blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage stikprøver, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(10)

I alt fem indiske producenter, hvoraf to tilhører den samme gruppe, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist og indvilligede i at indgå i stikprøven. Fire af de fem virksomheder producerede og eksporterede den pågældende vare til EU-markedet i NUP. Den femte virksomhed eksporterede ikke den pågældende vare til EU-markedet i NUP. Alle fem virksomheder blev betragtet som samarbejdsvillige og blev taget i betragtning til stikprøven. Graden af samarbejdsvilje i Indien, dvs. de indiske samarbejdsvillige virksomheders andel i procent af den samlede indiske eksport til Unionen, kunne ikke beregnes, da den samlede eksport til Unionen i NUP, som blev indberettet af de fem samarbejdsvillige virksomheder, var betydeligt højere end den mængde, der var registreret i Eurostat for den samlede eksport fra Indien, jf. betragtning 21-23.

(11)

Stikprøven blev udtaget i samarbejde med de indiske myndigheder og omfattede de fire virksomheder, som indberettede eksportsalg til Unionen. To af de fire virksomheder var forretningsmæssigt forbundne. Det skal erindres, at kun en eksporterende producent samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og den pågældende virksomhed er pålagt en individuel antidumpingtold. Det skal desuden erindres, at ingen af de eksporterende producenter fra Indien samarbejdede i den tidligere udløbsundersøgelse, og konklusionerne blev derfor baseret på de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(12)

18 EU-producenter (de 15 klagere og yderligere tre producenter, som tilsammen tegner sig for 78 % af den samlede EU-produktion) fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Ud fra de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter indsendte, udtog Kommissionen en stikprøve på fem EU-producenter, der repræsenterer ca. 40 % af EU-erhvervsgrenen, jf. definitionen i betragtning 40, og ca. halvdelen af samtlige samarbejdsvillige EU-producenters salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Stikprøven blev udtaget på grundlag af den største repræsentative salgsmængde og producenternes geografiske dækning i Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. En af de fem EU-producenter i stikprøven startede produktionen i den betragtede periode, og virksomhedens oplysninger blev derfor ikke anvendt til analysen af tendenser i skadesindikatorerne for at undgå fordrejninger i den forbindelse. Tallene fra de andre fire EU-producenter i stikprøven, som blev anvendt til analysen af disse tendenser, var ikke desto mindre repræsentative.

(13)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fem EU-producenter i stikprøven og til de fire eksporterende producenter fra Indien i stikprøven.

(14)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra alle fem EU-producenter i stikprøven. En af de fire eksporterende producenter fra Indien, som indgik i stikprøven, afsluttede samarbejdet, mens de tre andre (hvoraf to er forretningsmæssigt forbundne) besvarede spørgeskemaet inden for den fastsatte frist. Stikprøven af eksporterende producenter fra Indien bestod således af de tre indiske virksomheder, der besvarede spørgeskemaet.

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå om, der fortsat finder dumping sted, eller om der er sandsynlighed for fornyet dumping og skade og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

—

Axiom Imex International Ltd., Boisar,

—

Tufropes Private Limited, Silvassa,

—

India Nets, Indore;

—

Cordoaria Oliveira SÁ (Portugal),

—

Eurorope SA (Grækenland),

—

Lanex A.S. (Tjekkiet),

—

Lankhorst Euronete Ropes (Portugal),

—

Teufelberger Ges.m.b.H. (Østrig).

(16)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og defineres som følger: sejlgarn, reb og tovværk, flettet eller ikke, også imprægneret, overtrukket, belagt eller beklædt med gummi eller plast, af polyethylen eller polypropylen, bortset fra binde- og pressegarn, af finhed over 50 000 decitex (5 g/m), og af andre syntetiske fibre af nylon eller andre polyamider eller af polyestere, af finhed over 50 000 decitex (5 g/m). Varen tariferes for øjeblikket under KN-kode 5607 49 11, 5607 49 19, 5607 50 11 og 5607 50 19. Den pågældende vare har en lang række anvendelsesformål inden for søfart og industri, navnlig skibsfart (især til fortøjning) og fiskeindustri.

(17)

En interesseret part påstod, at fortøjningstovværk, som omtales ovenfor, ikke falder under varedækningen for den pågældende vare, da sådant tovværk pga. af de splejsninger, der er fastgjort hertil, burde tariferes som »varer til tovværk«, som hører under en anden KN-kode (se også betragtning 23). Det skal dog bemærkes, at henvisningen til fortøjningstovværk udelukkende foretages i forbindelse med anvendelsesformålet for de forskellige typer af den pågældende vare, som alle defineres som tovværk af syntetiske fibre, jf. betragtning 16.

(18)

Den pågældende vare og det tovværk af syntetiske fibre, der produceres og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet i Indien, og det tovværk af syntetiske fibre, der produceres og sælges af EU-producenterne i Unionen, er i alle henseender identiske og har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber, hvilket også fremgik af den oprindelige undersøgelse og blev bekræftet i den nuværende undersøgelse. De blev derfor anset for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

En interesseret part har påstået, at den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, ikke kan sammenlignes med den pågældende vare, da EU-producenterne er begyndt at bruge en ny type råvarer, der kaldes Dyneema, som er væsentligt dyrere end andre råvarer, da varer med Dyneema er mere resistente. De indiske producenter i stikprøven anvender ganske rigtigt ikke denne type råvare. Det skal dog først bemærkes, at de pågældende varer kun udgør en lille del af de varer, som EU-producenterne sælger. Selv om det er korrekt, at denne type fiber i stigende grad anvendes af visse EU-producenter, udgør Dyneema kun en mindre del af EU-produktionen. Selv om den væsentlige forskel i omkostningerne til råvaren (potentielt mellem 25-30 gange dyrere) kan have en vis indvirkning på især skadesindikatoren vedrørende EU-erhvervsgrenens gennemsnitssalgspriser, er indvirkningen af tovværk af Dyneema på den generelle analyse alligevel begrænset på grund af den overvældende mængde af »standard« tovværk, der produceres i Unionen. Dernæst blev alle beregninger i denne udløbsundersøgelse baseret på en sammenligning mellem sammenlignelige varetyper, hvor der tages hensyn til forskellige råvarer. Beregningerne kan således ikke fordrejes på grund af en forskel i produktmix. De varer, hvortil der anvendes råvarer såsom Dyneema, har under alle omstændigheder de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber som den pågældende vare. Påstanden blev derfor afvist.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger over for Indien udløber.

(21)

På grundlag af Eurostats data var importmængden af den pågældende vare fra Indien ubetydelig i hele den betragtede periode. I NUP var importmængden fra Indien på 31 tons, dvs. mindre end 0,1 % af EU-forbruget i NUP:

(22)

I henhold til de efterprøvede data afsendte de tre virksomheder i stikprøven betydeligt større mængder af den pågældende vare til Unionen i NUP, end det fremgik af Eurostats oplysninger. Det skal i den forbindelse erindres, at importørerne i den oprindelige undersøgelse fremlagde oplysninger, der viste, at visse mængder af den pågældende vare indkøbt fra Indien ikke var overgået til fri omsætning på EU-markedet, men var blevet oplagt på frilagre og solgt til søgående skibe eller offshoreplatforme. En klagende producent gentog dette argument i den nuværende undersøgelse. Da havnevirksomhederne ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, kunne denne påstand ikke efterprøves. På grundlag af den kundeliste, som de eksporterende producenter i stikprøven indsendte, stod det dog klart, at de fleste kunder var leverandører til shipping, søfart og offshore i EU-havnene. Ud fra det ovenstående skyldes forskellen mellem de statistiske data og de indberettede tal denne form for salg.

(23)

Det skal desuden medtages, at anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt påstande om omgåelsespraksis. Ansøgeren påstod i den sammenhæng, at visse mængder af tovværk af syntetiske fibre fra Indien indførtes til Unionen under KN-kode 5609 (Varer […] sejlgarn, reb og tovværk), som ikke er underlagt foranstaltningerne. Der blev dog ikke fundet oplysninger i forbindelse med den nuværende undersøgelse, som kunne understøtte denne påstand.

(24)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der faktisk importeredes 31 tons af den pågældende vare fra Indien til Unionens toldområde i NUP. Hvad angår det efterprøvede eksportsalg fra de tre indiske producenter i stikprøven til EU-havnene, som ikke var overgået til fri omsætning på EU-markedet, blev de pågældende varer betragtet som en del af Indiens eksport til andre tredjelande.

(25)

Da der ikke importeredes en væsentlig mængde fra Indien til Unionen, dannede denne mængde ikke grundlag for en repræsentativ analyse af sandsynligheden for fortsat dumping og skade. Ud fra den begrænsede faktiske importmængde kan det derfor ikke konkluderes, at der fandt skadevoldende dumping sted fra Indien i NUP. Analysen fokuseredes derfor på sandsynligheden for fornyet dumping og skade, hvis foranstaltninger får lov at udløbe.

(26)

Det blev undersøgt, om der er uudnyttet produktionskapacitet i det pågældende land, som kunne skabe grundlag for en genoptagelse af dumpingeksporten, hvis foranstaltningerne ophæves.

(27)

Det blev konstateret, at produktionskapaciteten hos de tre eksporterende producenter i stikprøven steg markant mellem 2007 og NUP, samtidig med at kapacitetsudnyttelsen faldt. De tre virksomheders uudnyttede kapacitet var på ca. 75 % af EU-forbruget i NUP. Dette tyder på en sandsynlig stigning i eksportmængderne til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(28)

Hvad angår de øvrige producenter af tovværk af syntetiske fibre i Indien, er Garware, den virksomhed der indstillede samarbejdet efter stikprøveundersøgelsen, kendt som er en stor producent, som i henhold til virksomhedens officielle websted har en betydelig produktionskapacitet. Desuden anføres fire andre store indiske producenter i anmodningen om udløbsundersøgelsen. Der findes desuden en række små og mellemstore indiske producenter, som hovedsagelig sælger på hjemmemarkedet. Da disse indiske producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, er deres produktionskapacitet ikke kendt, men det kan antages, at situationen kan sammenlignes med tendensen hos de samarbejdsvillige virksomheder, og at disse producenter således har yderligere uudnyttet kapacitet.

(29)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede de indiske producenter i stikprøven oplysningerne vedrørende deres samlede uudnyttede kapacitet. Disse oplysninger blev dog indberettet af virksomhederne selv og efterprøvet under kontrolbesøgene. Disse påstande blev derfor afvist.

(30)

Mængden af eksporterede varer fra de tre eksporterende producenter i stikprøven til andre tredjelande, herunder salg til EU-havne, som ikke importeres til Unionens toldområde, steg markant med ca. 80 % i den betragtede periode og udgjorde næsten halvdelen af de eksporterende producenters samlede salg i NUP.

(31)

Den faktiske import til Unionen ophørte praktisk talt efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Det skal dog bemærkes, at stikprøveproducenternes eksportsalg til EU-havne steg markant i den betragtede periode, nemlig fra 61 til 785 tons. Da det faktiske importsalg til Unionen delvis foregår via de samme salgskanaler som de varer, der sælges til EU-havne, kunne denne stigende tilstedeværelse ved tærsklen til EU-markedet indikere, at de indiske producenter i stikprøven – og eventuelt også andre – kunne begynde at sælge betydelige mængder af den pågældende vare på EU-markedet inden for kort tid, hvis foranstaltningerne ophæves.

(32)

Ud fra de indiske producenters eksportaktiviteter og den stigende tilstedeværelse i EU-havne kan det konkluderes, at det er yderst sandsynligt, at de indiske eksportmængder til Unionen vil øges markant, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(33)

Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne påpegede en indisk eksportør, at den indiske eksport er meget diversificeret i verden på markeder med vækstpotentiale, og derfor vil eksporten til Unionen ikke blive genoptaget i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne udløber. Det erkendes, at visse indiske producenter kan have diversificeret eksportsalget til forskellige markeder; men dette kan dog ikke betragtes som tilstrækkeligt til at ændre de konklusioner, som er truffet på grundlag af ovenstående resultater.

(34)

Der blev foretaget en vejledende dumpingberegning på grundlag af det efterprøvede salg til EU-havne fra de tre eksporterende producenter i stikprøven, som, til trods for at det betragtes som en del af eksportsalget til andre tredjelande, giver en god antydning af prisniveauet for tovværk af syntetiske fibre fra Indien, hvis der ikke var indført told. Den normale værdi blev baseret på den indiske hjemmemarkedspris. På grundlag af disse oplysninger blev der konstateret dumping for to af de tre indiske producenter i stikprøven. De konstaterede dumpingmargener var i gennemsnit på 10 %, hvilket kan betragtes som en væsentlig margen, selv om de er betydeligt lavere end i den oprindelige undersøgelse.

(35)

En sammenligning mellem de priser, som de tre eksporterende producenter i stikprøven anvendte på andre tredjelandsmarkeder (undtagen ved salg til EU-havne), og deres hjemmemarkedspriser viste et lignende resultat, selv om de konstaterede dumpingmargener var lavere på dette grundlag.

(36)

Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne påstod en indisk producent, at der ikke fandt dumping sted, for så vidt angår den indiske import til Unionen. Der var dog praktisk talt næsten heller ingen reel import. Desuden blev det konstateret, at der fandt dumping sted ved salg til både EU-havne og til andre tredjelande. Påstanden blev derfor afvist.

(37)

En anden interesseret part påstod, at de fastslåede dumpingmargener i denne undersøgelse ikke kunne betragtes som væsentlige i forhold til den eksisterende tolds niveau i betragtning af den markant forskel i arbejdskraftomkostninger mellem Unionen og Asien. Det skal dog bemærkes, at arbejdskraftomkostningerne i Unionen er irrelevante for beregningen af dumpingmargenen.

(38)

På grundlag af ovennævnte analyse konkluderes det, at de eksporterende producenter har et omfattende produktionspotentiale til på ny at kunne eksportere til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Hvad angår priserne, blev det konstateret, at to producenter i stikprøven solgte deres varer til dumpingpriser til andre tredjelande. Hvis man medregner Garware, som indstillede samarbejdet, er der anført fem andre store eksporterende producenter i klagen, som ud fra de foreliggende oplysninger kan forventes at følge tendensen i de virksomheder, for hvilke det konstateredes, at de solgte til dumpingpriser til andre tredjelande.

(39)

Antydningen af, at de eksporterende producenter i Indien har en strategisk interesse i EU-markedet, hvilket bevistes ved deres stigende mængder af eksportsalg til EU-havne, og den omfattende uudnyttede kapacitet gør det sandsynligt, at de vil genoptage eksporten til Unionen i omfattende mængder, hvis foranstaltningerne udløber. I betragtning af de indiske eksportører prisadfærd på tredjelandsmarkederne er det yderst sandsynligt, at eksporten til dumpingpriser vil blive genoptaget. Det konkluderes derfor, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil føre til fornyet dumping.

(40)

De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Antallet af EU-producenter kan anslås til ca. fyrre.

(41)

De 15 EU-producenter, på hvis vegne anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet af den klagende sammenslutning, og tre andre EU-producenter indgav oplysninger med henblik på udtagelsen af stikprøven, jf. indledningsmeddelelsen. Som nævnt i betragtning 12 blev en stikprøve på fem producenter, der tegner sig for ca. 40 % af EU-erhvervsgrenen, undersøgt nærmere. Stikprøven omfattede følgende virksomheder:

(42)

De 18 samarbejdsvillige EU-producenter tegnede sig, jf. betragtning 12, for 78 % af den samlede EU-produktion i NUP.

(43)

EU-forbruget af tovværk af syntetiske fibre blev fastslået på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet (inkl. ikke-samarbejdsvillige EU-producenters salg som anslået af klagerne) plus al import til Unionen baseret på Eurostats oplysninger.

(44)

På dette grundlag kan det fastslås, at EU-forbruget i den betragtede periode faldt med 7 %. Efter en stigning på 16 % mellem 2006 og 2007 faldt forbruget med 20 % mellem 2007 og NUP.

(45)

Den faktiske import fra Indien til Unionen var, jf. betragtning 21, ubetydelig i hele den betragtede periode som følge af de effektive gældende antidumpingforanstaltninger.

(46)

De indiske producenter er dog, jf. betragtning 22, i stigende grad tilstede ved tærsklen til EU-markedet, med eksportsalg til EU-havne, der ikke er underlagt toldbehandling og således undgår førnævnte antidumpingtold.

(47)

Da den faktiske import fra Indien til Unionen var ubetydelig, blev der foretaget en prissammenligning mellem de indiske priser ved eksport til andre tredjelande (herunder eksport til EU-havne, der ikke er pålagt antidumpingtold) og EU-producenterne i stikprøvens priser ved salg i Unionen.

(48)

På dette grundlag blev det konstateret, at den indiske eksport til andre tredjelande blev solgt til priser, der lå væsentligt under EU-erhvervsgrenens priser. Den således beregnede prisforskel var på 46 % og var i gennemsnit på 18 %.

(49)

Værdien af det indiske eksportsalg til andre tredjelande steg med over 30 % i den betragtede periode. Dette salg udgjorde næsten halvdelen af den samlede omsætning i NUP hos de eksporterende producenter fra Indien, som indgik i stikprøven.

(50)

Til trods for tilbagegangen i forbruget på 7 % på EU-markedet steg importen fra andre tredjelande i den betragtede periode med 18 %. Markedsandelen for denne import steg således fra 17 % til 22 %.

(51)

Det skal bemærkes, at importen fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) steg med 46 % i den betragtede periode og nåede en markedsandel på 8,6 % (en stigning fra 5,5 % i 2006). Selv om der ikke kan foretages en præcis sammenligning på grund af Eurostats data, som ikke er opdelt pr. varetype, ses det, at gennemsnitsprisen for den kinesiske import til Unionen er væsentligt højere end gennemsnitsprisen for eksporten fra Indien. De gennemsnitlige kinesiske importpriser synes desuden at være på linje med EU-erhvervsgrenens priser.

(52)

Importen fra Republikken Korea (»Korea«) til Unionen havde en konstant markedsandel på omkring 3 % i den betragtede periode. Mængden af denne import faldt desuden med 6 % i takt med tilbagegangen i forbruget.

(53)

Importen fra andre tredjelande udgjorde en markedsandel på under 2 % af på EU-markedet for tovværk af syntetiske fibre i NUP.

(54)

Alle skadesindikatorer i grundforordningens artikel 3, stk. 5, er blevet analyseret. Hvad angår indikatorerne for EU-producenternes salgsmængder og markedsandele, blev disse analyseret på basis af data indsamlet for alle EU-producenter, altså EU-erhvervsgrenen. Hvad angår de øvrige skadesindikatorer, blev behandlingen heraf baseret på de oplysninger indsendt af EU-producenterne i stikprøven, som blev efterprøvet ved kontrolbesøg, jf. betragtning 15. Som allerede anført i betragtning 12 startede en af EU-producenterne produktionen i den betragtede periode, og virksomhedens data blev derfor ikke anvendt i analysen af tendensen for skadesindikatorer med henblik på at undgå fordrejninger i tendenserne.

(55)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt væsentligt med 12 % i den betragtede periode. EU-forbruget faldt med 7 % i den betragtede periode, jf. betragtning 44, med et markant fald startende fra 2007. Det skal fremhæves, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt i et hurtigere tempo end faldet i forbruget.

(56)

Udviklingen i forrige betragtning og nedenstående tabel medførte et tab af markedsandel for EU-erhvervsgrenen mellem 2006 og NUP. Faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel var konstant og udgjorde 4,6 procentpoint:

(57)

Det skal bemærkes, at førnævnte tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen for en stor del skyldtes de kinesiske importvarers øgede markedsandel (jf. betragtning 50).

(58)

Produktionsmængden hos EU-producenterne i stikprøven faldt i takt med udviklingen i salgsmængden, nemlig med 17 % i den betragtede periode. Produktionskapaciteten steg med 5 % i den samme periode. Dette førte til et fald på 20 % i kapacitetsudnyttelsen mellem 2008 og NUP:

(59)

Hvad angår lagrene, holder producenter af tovværk af syntetiske fibre generelt deres lagerniveau så lavt som muligt, da produktionen som regel sker efter ordre. Der konstateredes i den betragtede periode et fald i gennemsnitslagrene, navnlig i NUP, som i vidt omfang skyldtes nedgangen i produktionen af tovværk af syntetiske fibre.

(60)

Gennemsnitsprisen for den samme vare, som solgtes i Unionen af EU-producenterne, steg i et vist omfang i den betragtede periode, navnlig mellem 2007 og NUP.

(61)

Det skal dog bemærkes, at ovenstående gennemsnitssalgspris er beregnet på basis af alle varetyper inkl. tovværk af syntetiske fibre af højeste værdi, f.eks. tovværk af syntetiske fibre baseret på den råvare, der kaldes Dyneema. Der var markante prisudsving mellem de forskellige varetyper (jf. betragtning 19). I de senere år har EU-erhvervsgrenen øget produktionen af varer af højere værdi. Sådanne tovværk af syntetiske fibre udgør derfor en stigende andel af erhvervsgrenens produktmix. Sådanne ændringer i produktmixet er en af årsagerne til stigningen i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser.

(62)

EU-producenterne i stikprøven var pga. af de effektive gældende foranstaltninger og til dels diversifikationen af produktmixet i stand til at opretholde en stabil og sund rentabilitet i hele den betragtede periode:

(63)

Investeringerne var relativt høje i 2006 og 2007, hvorefter de faldt til halvdelen af det tidligere beløb. I løbet af NUP blev der praktisk talt ikke foretaget investeringer.

(64)

Investeringsafkastet faldt i takt med den stabile rentabilitetstendens i hele den betragtede periode.

(65)

Likviditeten hos EU-producenterne i stikprøven var forholdsvis stabil i den betragtede periode:

(66)

Beskæftigelsessituationen hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig positivt mellem 2006 og 2008. Mellem 2008 og NUP var der dog et fald i beskæftigelsen, som skyldtes den faldende efterspørgsel på markedet. Faldet i efterspørgslen førte til en lavere produktion og til et fald i produktiviteten mellem 2008 og NUP. De årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg indtil 2008 efterfulgt af et let fald i NUP.

(67)

Mellem 2006 og NUP faldt EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet med 12 % og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 6 procentpoint (jf. betragtning 55 og 56), samtidig med at EU-forbruget faldt med 7 % (jf. betragtning 44). Mens mængden af den faktiske import fra Indien forblev ubetydelig som følge af de gældende foranstaltninger, steg mængden af importen fra andre lande på den anden side med 18 % (hovedsagelig import fra Kina) med en stigning i markedsandelen på 5 procentpoint til følge (jf. betragtning 50). Det konkluderes således, at EU-erhvervsgrenen blev mere påvirket end de øvrige aktører på markedet af faldet i forbruget og derfor oplevede et væsentligt tab i salgsmængden.

(68)

Da importen af den pågældende vare fra Indien var ubetydelig i NUP, kunne der ikke fastlægges en dumpingmargen for den faktiske import fra Indien. Det skal dog bemærkes, at Indiens eksport til EU-havne, som ikke er underlagt toldbehandling, steg markant, og det konstateredes, at en del af dette salg fandt sted til dumpingpriser.

(69)

Det blev undersøgt, om EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en proces med genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. Det blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenen allerede i vidt omfang havde genrejst sig efter disse virkninger, idet de effektive antidumpingforanstaltninger havde været gældende i en længere periode.

(70)

På grund af de effektive antidumpingforanstaltninger på importen af tovværk af syntetiske fibre fra Indien har EU-erhvervsgrenen tilsyneladende været i stand til i vidt omfang at genrejse sig efter virkningen af tidligere skadevoldende dumping.

(71)

Det kan dog ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation er sikret. Selv om visse skadesindikatorer vedrørende EU-producenternes økonomiske resultater – navnlig rentabilitet, investeringsafkast og likviditet – tilsyneladende viser et forholdsvis stabilt billede, antyder andre skadesindikatorer – især salgsmængde og markedsandel, produktion og kapacitetsudnyttelse samt investeringer – klart, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt sig i en temmelig udsat situation ved udgangen af NUP. Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne påstod en indisk producent, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i NUP. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i NUP. Konklusionen af undersøgelsen var derimod, at en række af indikatorerne viste et stabilt billede, mens der ved andre indikatorer var tegn på skade.

(72)

Visse parter påstod, at den negative tendens i visse skadesindikatorer ikke forvoldtes af den indiske import, men derimod skyldes den globale økonomiske krise og den øgede markedsandel for den kinesiske import. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den negative udvikling i visse indikatorer ikke blev tilskrevet den næsten ikke-eksisterende indiske import. Stigningen i den kinesiske import blev desuden undersøgt, og den havde ingen indvirkning på analysen af sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping.

(73)

Hvad angår EU-erhvervsgrenens levedygtighed generelt, skal det bemærkes, at den gradvise indførelse af forskellige varer af høj værdi på markedet - både i Unionen og på tredjelandsmarkeder - tilsyneladende sætter EU-erhvervsgrenens langsigtede konkurrenceevne i et positivt perspektiv, idet antallet af producenter, der fremstiller dette tovværk af syntetiske fibre af høj kvalitet, for øjeblikket er begrænset på det globale marked.

(74)

Da der i NUP importeredes ubetydelige mængder af den pågældende vare fra Indien, fokuseredes analysen, jf. betragtning 25, på sandsynligheden for fornyet dumping og skade.

(75)

Som allerede omtalt i betragtning 26-28 har de eksporterende producenter i Indien omfattende uudnyttet kapacitet. De indiske producenter har, jf. betragtning 30-32, desuden en stærk orientering og et incitament til at sælge deres varer i store mængder på eksportmarkederne. De indiske producenter er desuden i stigende grad tilstede i EU-havnene, jf. betragtning 31. Det kan således konkluderes, at importen fra Indien til Unionen højst sandsynligt vil udgøre betydelige mængder på kort tid, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(76)

Importen fra Indien vil sandsynligvis blive genoptaget til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber, jf. betragtning 34 og 35. Det blev, jf. betragtning 47 og 48, også konstateret, at den kendsgerning at de indiske producenters salgspriser i gennemsnit er 18 % lavere end EU-erhvervsgrenens (prisforskellen kan endda udgøre 46 %) tilsyneladende antyder, at de indiske producenter, hvis foranstaltningerne udløber, sandsynligvis vil eksportere den pågældende vare til EU-markedet til priser, der ligger betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser, dvs. at de sandsynligvis vil underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(77)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at hvis foranstaltningerne udløber, er det højst sandsynligt, at importen fra Indien af den pågældende vare vil genoptages i betydelige mængder og til priser, der i væsentligt omfang underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

(78)

Ud fra EU-erhvervsgrenens forholdsvis sårbare situation, jf. betragtning 71 og 72, vil en potentielt massiv fornyet dumpingimport fra Indien til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens, sandsynligvis have en skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation. En omfattende genoptagelse af dumpingimporten vil især kunne resultere i yderligere tab af markedsandel og salgsmængde for EU-erhvervsgrenen og føre til nedskæringer i produktionen og i beskæftigelsen. Sammen med et væsentligt pristryk som følge af en import, der underbyder EU-producenternes salgspriser, vil føre til en hurtig og alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(79)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er sandsynlighed for fornyet skade som følge af fornyet dumpingimport af den pågældende vare fra Indien.

(80)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville stride imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(81)

Fastlæggelsen af Unionens interesser blev baseret på en vurdering af alle de forskellige parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes, grossisternes og de industrielle brugeres interesser, hvad angår den pågældende vare.

(82)

Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Det skal desuden bemærkes, at den foreliggende undersøgelse er en udløbsundersøgelse og således en analyse af en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger.

(83)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for, at man var nået til den konklusion, at der er sandsynlighed for fornyet dumping og fornyet skade, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(84)

EU-erhvervsgrenen var, jf. betragtning 56 og 73, i stand til at opretholde en væsentlig men dog faldende markedsandel, samtidig med at den diversificerede sit produktmix ved at indføre flere dyrere typer tovværk af syntetiske fibre. Det kan således konkluderes, at EU-erhvervsgrenen forblev strukturelt levedygtig.

(85)

Ud fra konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 70-72 og som følge af argumenterne om analysen af sandsynligheden for fornyet skade, jf. betragtning 74-79, kan det således konkluderes, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe, hvilket vil føre til fornyet væsentlig skade.

(86)

I betragtning af de forventede mængder og priser for importen af den pågældende vare fra Indien vil EU-erhvervsgrenen blive bragt i alvorlig fare. Denne import vil, jf. betragtning 78, føre til et yderligere tab af markedsandele, salgsmængder og beskæftigelse i EU-erhvervsgrenen og vil desuden trykke priserne, hvilket i det lange løb vil føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i stil med de negative tal, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(87)

Ud fra ovenstående og da der ikke blev fremlagt oplysninger, der tydede på det modsatte, konkluderes det, at opretholdelsen af de eksisterende foranstaltninger ikke vil stride mod EU-erhvervsgrenens interesser.

(88)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 10 ikke forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere. Kun en af disse virksomheder indsendte en besvarelse og fremsatte indvendinger mod sagen. Da virksomheden er forretningsmæssigt forbundet med en indisk producent af tovværk af syntetiske fibre, kan den dog ikke betragtes som en ikke forretningsmæssigt forbundet importør. Da virksomheden er en forretningsmæssigt forbundet importør, er dens interesser uløseligt forbundet med den forretningsmæssigt forbundene indiske producents interesser.

(89)

Under disse omstændigheder konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende årsager, der antyder, at opretholdelsen af foranstaltningerne i vidt omfang vil påvirke de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser negativt.

(90)

Kommissionen sendte en skrivelse til en industriel sammenslutninger af brugere af den pågældende vare. Ingen brugere indsendte en komplet spørgeskemabesvarelse, og der blev heller ikke modtaget skriftlige indlæg fra sammenslutningen.

(91)

Da brugerne ikke samarbejdede, og da antidumpingforanstaltningernes virkning forventes at blive ubetydelig i forhold til andre omkostninger, der afholdes af de vigtigste brugerindustrier såsom værftsindustrien, maskinindustrien og drift af offshoreplatforme, konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke vil få væsentlige negative virkninger for disse brugere.

(92)

Opretholdelsen af foranstaltningerne kan forventes at sikre, at dumpingimporten fra Indien ikke genoptages på EU-markedet i betydelige mængder over en kortere periode. EU-erhvervsgrenen vil dermed fortsat have fordel af konkurrencevilkårene på EU-markedet og den mindre trussel om lukninger og et fald i beskæftigelsen. De fordelagtige virkninger forventes også at sikre gode betingelser for EU-erhvervsgrenen til at udvikle nyskabende højteknologiske produkter til nye og specialiserede anvendelsesformål.

(93)

Det skal desuden bemærkes, at der i betragtning af importørernes/forhandlernes samt brugernes interesser i Unionen ikke forekommer at være nogen tvingende årsager, der indikerer, at opretholdelsen af foranstaltningerne skulle få en overvejende negativ indvirkning.

(94)

Ud fra ovenstående konklusioner om virkningerne for de forskellige aktører på EU-markedet, hvis foranstaltningerne opretholdes, konkluderes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke strider imod Unionens interesser.

(95)

Ud fra ovenstående, dvs. bl.a. den omfattende uudnyttede kapacitet hos de indiske producenter, deres stærke eksportorientering og stigende tilstedeværelse ved tærsklen til EU-markedet, deres priser ved eksportsalg til andre tredjelandsmarkeder, som blev fundet under den normale værdi og også langt under EU-erhvervsgrenens priser i NUP, samt EU-erhvervsgrenens forholdsvis sårbare situation, er det sandsynligt, at den skadevoldende dumping fra Indien vil genoptages, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(96)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes i den nuværende form. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger, men ingen fremsatte bemærkninger, der kunne have ændret ovenstående konklusioner. Påstande vedrørende fremlæggelsen af disse oplysninger er blevet behandlet i de respektive betragtninger i denne forordning.

(97)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1736/2004, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(98)

Den nuværende undersøgelse er dog ikke desto mindre og uden at tilsidesætte det forhold, at der konstateredes en sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping, kendetegnet ved en række særlige forhold, navnlig de gældende foranstaltningers lange varighed, idet de allerede er blevet forlænget én gang, og den meget begrænsede mængde af reel import fra Indien, jf. betragtning 21-24. Disse forhold bør også afspejles i varigheden af de forlængede antidumpingforanstaltninger, som bør være tre år. Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte ansøgeren, at foranstaltningerne burde forlænges for fem år, og at argumenterne for en kortere forlængelse ikke var berettigede.

(99)

En forlængelse af foranstaltningerne gælder normalt for en periode på fem år, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det konkluderes dog i undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt sig i en sårbar situation ved afslutningen af NUP; den har i en længere periode haft økonomiske vanskeligheder, hvilket også blev fastslået i den oprindelse undersøgelse. EU-erhvervsgrenen har således endnu ikke rejst sig efter den skadevoldende dumping. En række skadesindikatorer viste dog, at indførelsen af foranstaltningerne allerede har medført en række omfattende forbedringer. Efter analysen af denne komplekse situation konkluderes det, at en fuld og solid genrejsning efter virkningen af tidligere skadevoldende dumping sandsynligvis vil finde sted inden for en kortere periode end de normale fem år. I betragtning af den overordnede skadesanalyse og de sandsynlige markedsudviklinger med de gældende foranstaltninger blev det vurderet, at en periode på tre år burde være tilstrækkeligt for at give EU-erhvervsgrenen tid til at afslutte sin økonomiske og finansielle genrejsning. Det synes derfor ikke nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for en længere periode.

(100)

Det vurderes derfor, at en forlængelse af foranstaltningerne for den fulde femårsperiode ikke understøttes fuldt ud af de kendsgerninger, der er fastslået i undersøgelsen, og at foranstaltningernes varighed derfor burde begrænses til tre år.

(101)

Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, er beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret for den pågældende virksomhed under denne undersøgelse. Denne toldsats (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for »alle andre virksomheder«) finder således udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien, som er fremstillet af den pågældende virksomhed og således af den nævnte specifikke retlige enhed. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i artikel 1, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af den landsdækkende told.

(102)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil denne forordning blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told —