1)

»svejseudstyr«: produkter, der anvendes til manuel, automatiseret eller halvautomatiseret svejsning, lodning eller skæring (eller alle de ovennævnte processer) via lysbuesvejsning og dermed forbundne processer, og som er stationære eller transportable og består af indbyrdes forbundne dele eller komponenter, hvoraf mindst én er bevægelig, og som er samlet for at sammensmelte metaller ved at opvarme dem til svejsetemperatur (med eller uden anvendelse af tryk) eller ved anvendelse af tryk alene, med eller uden anvendelse af tilsatsmateriale og med eller uden anvendelse af beskyttelsesgas, ved anvendelse af passende værktøjer eller teknikker, og som giver et produkt med en bestemt geometri

2)

»manuel metalbuesvejsning«: en lysbuesvejsemetode med beklædt elektrode, hvor svejserens hånd bestemmer fremføringshastigheden i svejseprocessen og den hastighed, hvormed elektroden føres ind i lysbuen

3)

»afskærmet metalbuesvejsning med beklædt elektrode«: en lysbuesvejsesmetode, hvor sammensmeltning opnås ved opvarmning med en elektrisk bue, der dannes mellem en beklædt metalelektrode og svejseemnet og arbejdsområdet. Beskyttende gas omkring smeltebadet opnås ved nedbrydning af elektrodens beklædning. Der anvendes ikke tryk, og tilsatsmateriale kommer fra elektroden

4)

»svejsning med selvbeskyttende rørtråd«: en trådsvejsemetode, hvor en kontinuerlig hul trådelektrode føres gennem svejsepistolen til svejsesømmen uden brug af ekstern beskyttelsesgas til at skærme smeltebadet mod forurening. I stedet for en ekstern beskyttelsesgas reagerer et pulver i den hule tråd med svejsebuen og danner en gas, som beskytter smeltebadet

5)

»rørtrådssvejsning« eller »FCAW-svejsning«: en svejsemetode, der anvender rørformede elektroder med en kappe af metal og en kerne af forskellige tilsatsmaterialer i pulverform. Metoden efterlader et tykt lag slagger hen over svejsestrengen. Ekstern beskyttelsesgas kan være nødvendig eller unødvendig

6)

»Metal Inert Gas-svejsning« eller »MIG-svejsning«: en lysbuesvejsemetode, hvor sammensmeltning opnås ved opvarmning med en lysbue, der dannes kontinuerligt mellem en massiv metalelektrode af tilsatsmateriale (afsmeltende) og svejseområdet. Svejseprocessen afskærmes udelukkende med en ekstern inaktiv gas eller gasblanding

7)

»Metal Active Gas-svejsning« eller »MAG-svejsning«: en lysbuesvejsemetode, hvor sammensmeltning opnås ved opvarmning med en lysbue, der dannes kontinuerligt mellem en massiv metalelektrode af tilsatsmateriale (afsmeltende) og svejseområdet. Svejseprocessen afskærmes udelukkende med en ekstern aktiv gas eller gasblanding

8)

»Tungsten Inert Gas-svejsning« eller »TIG-svejsning«: en lysbuesvejsemetode, hvor sammensmeltning opnås ved opvarmning med en lysbue, der dannes mellem en enkelt wolframelektrode (ikke afsmeltende) og svejseområdet. Svejseprocessen afskærmes af en gas eller gasblanding. Processen kan udføres med eller uden anvendelse af tryk og med eller uden brug af tilsatsmateriale

9)

»plasmaskæring«: en skæremetode, hvor der anvendes en meget kort lysbue, og hvor det smeltede metal fjernes i en stråle af ioniseret gas med høj hastighed (plasmagas), der strømmer ud af den åbning, som bestemmer lysbuens størrelse. Ved plasmaskæring bruges jævnstrøm og en negativ elektrode

10)

»plasmagas« (også kaldet »dysegas eller »skæregas«): en gas, som ledes ind i svejsepistolen for at omslutte elektroden, der ioniseres af buen og derved danner plasma, som forlader svejsepistolens dyse som en plasmastråle

11)

»beskyttelsesgas« (også kaldet »sekundær gas«): en gas, der ikke passerer gennem åbningen i dysen, men i stedet passerer omkring dysen og danner en afskærmning rundt om den elektriske bue

12)

»pulversvejsning«: en svejsemetode, hvor der anvendes en lysbue eller flere buer med en strømstyrke på over 600 ampere, der skabes mellem en eller flere nøgne metalelektroder og smeltebadet. Buen og det smeltede metal afskærmes af et pulverdække, der lægges oven på svejseemnerne. Der arbejdes ikke under tryk, og ved metoden anvendes der tilsatsmateriale fra elektroden og i nogle tilfælde fra supplerende kilder som f.eks. svejsestænger, pulver eller metalgranulat

13)

»lysbuesvejsning med begrænset funktionstid«: lysbuesvejsning og dermed forbundne processer, som ikke er til industriel og erhvervsmæssig brug og som:

14)

»modstandssvejsning«: en termoelektrisk proces, hvor varme opstår på grænsefladerne af de dele, der skal samles, ved at sende en elektrisk strøm gennem delene i et nøje kontrolleret tidsrum og under et kontrolleret tryk. Der kræves ingen tilsatsmaterialer som f.eks. svejsestænger eller beskyttelsesgasser

15)

»tapsvejsning«: en svejsemetode, hvor en metalprofil eller en lignende del sammenføjes (manuelt, automatiseret eller halvautomatiseret) med et arbejdsemne ved brug af en elektrisk bue, der opvarmer begge dele

16)

»ækvivalent model«: en model, der har samme tekniske karakteristika for så vidt angår de krævede tekniske oplysninger, men som bringes i omsætning eller tages i brug af samme producent, bemyndigede repræsentant eller importør som en anden model med en anden modelidentifikation

17)

»modelidentifikation«: den kode, oftest alfanumerisk, hvormed en specifik produktmodel skelnes fra andre modeller med samme varemærke, samme producent- eller importørnavn eller samme navn på den bemyndigede repræsentant.

a)

strengere grænser for strømforsyningseffektivitet og strømforbrug i tomgang

b)

emissioner til luft forbundet med anvendelsen af svejseudstyr

c)

yderligere krav om ressourceeffektivitet for produkter i overensstemmelse med den cirkulære økonomis målsætninger

d)

produkter, der anvender følgende processer: pulversvejsning, lysbuesvejsning med begrænset funktionstid, modstandssvejsning og tapsvejsning.

1)

»strømforsyningseffektivitet«: forholdet, udtrykt i procent, mellem udgangseffekten ved standardiserede svejsebetingelser og standardiseret svejsespænding og strømforsyningens højeste effektforbrug

2)

»tomgang«: den driftstilstand, hvor der er tændt for strømmen og svejsekredsløbet ikke er strømførende

3)

»strømforbrug i tomgang«: strømforbruget i tomgang angivet i watt

4)

»strømforsyning«: en enhed, der bruger vekselstrøm (AC) enten til at forsyne et eller flere vekselstrømsudtag, eller som omformer vekselstrøm til et eller flere jævnstrømsudtag, der bruges til at levere strøm til svejseudstyr

5)

»betjeningspanel«: en grænseflade mellem brugeren og svejseudstyret, som omfatter de væsentligste styrefunktioner og indikatorer

6)

»kabinet«: en indkapsling, der har til formål at beskytte produktet mod miljøet, herunder mod den omgivende luftfugtighed og mulige mekaniske stød

7)

»batteri«: en enhed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/66/EF, også i betydningen »batteripakke«, eller »industribatteri« eller »akkumulator« i samme artikel

8)

»svejsepistol«: en enhed, der leverer svejsestrøm til elektroden, hvilket kan omfatte overførsel af strøm til en afsmeltende elektrode, når en sådan anvendes, og som også leverer beskyttelsesgassen, når en sådan anvendes, til området med den elektriske lysbue

9)

»gasforsyningsslange«: en forsyningsslange, der er udformet specielt til at tilføre brændgasser (såsom acetylen), komprimeret luft og beskyttelsesgasser anvendt til svejsning, og som normalt består af et rør og et beskyttende lag, der ofte er specifikt for den gastype, der anvendes, og i nogle tilfælde for driftsbetingelserne

10)

»gasforsyningsregulator«: en enhed, der nedsætter det højere tryk i de anvendte komprimerede gasser til et lavere tryk, der kan anvendes sikkert i svejseudstyr. Enheden er ofte udstyret med en måleventil eller flowmåler til måling og/eller styring af gasforsyningen

11)

»svejsetrådsfremføringsenhed«: en enhed, der anvendes til at fremføre svejsetråd eller tilsatsmateriale, som kan være af typen push, pull eller push-pull-kombination

12)

»ventilator«: et apparat med roterende blade, der anvendes til at opretholde en jævn strøm af gas (normalt luft) gennem apparatet, og som bl.a. anvendes som internt kølesystem for strømforsyningen

13)

»strømforsyningskabel«: et elforsyningskabel, som opfylder kravene til ydeevne og sikkerhed i internationalt anerkendte standarder for svejsekabler

14)

»professionel reparatør«: en operatør eller virksomhed, der leverer service i form af reparation og professionelt vedligehold af svejseudstyr

15)

»reservedel«: en separat del, der kan at erstatte en del med samme eller lignende funktioner i et svejseudstyr.

a)

Adgang til reservedele

b)

Adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Senest to år efter omsætning af den første enhed af en model, og indtil slutningen af den i litra a), punkt 1, omhandlede periode, skal producenten, den bemyndigede repræsentant eller importøren give professionelle reparatører adgang til oplysninger om reparation og vedligeholdelse på følgende betingelser:

c)

Maksimal leveringstid for reservedele

I den periode, der er nævnt i litra a), punkt 1, skal producenten, den bemyndigede repræsentant eller importøren sikre levering af reservedele til svejseudstyr til professionelle operatører senest 15 dage efter modtagelse af bestillingen.

Leveringen kan være begrænset til professionelle reparatører registreret i overensstemmelse med litra b).

d)

Oplysninger på svejseudstyrets display

Hvis svejseudstyret har et display, skal det angive brugen af svejsetråd eller tilsatsmateriale i gram pr. minut eller en tilsvarende standardiseret måleenhed

e)

Krav til adskillelse med henblik på nyttiggørelse og genvinding af materialer, samtidig med at forurening undgås

Producenter skal sikre, at svejseudstyr er designet således, at de materialer og komponenter, der er omhandlet i bilag VII til direktiv 2012/19/EU, kan fjernes ved brug af værktøjer, som kan købes i almindelig handel.

Producenter skal opfylde forpligtelserne i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.

a)

produkttype

b)

producentens navn, registreret firmabetegnelse og registreret kontaktadresse

c)

produktets modelidentifikation

d)

strømforsyningens effektivitet (i %)

e)

strømforbruget i tomgang (i watt)

f)

en liste over ækvivalente modeller.

g)

oplysninger med relevans for genvinding og bortskaffelse, når produktet er udtjent

h)

en liste med råstoffer af kritisk betydning, som måtte findes i vejledende mængde større en et gram pr. komponent og en angivelse af, hvilke komponenter der indeholder disse råstoffer af kritisk betydning

i)

vejledende forbrug af beskyttelsesgas for repræsentative svejseplaner og -programmer

j)

vejledende forbrug af svejsetråd eller tilsatsmateriale for svejseudstyret for repræsentative svejseplaner og -programmer

a)

fremstillingsår.

1.

Medlemsstatens myndigheder kontrollerer en enhed af modellen.

2.

Modellen anses for at overholde de relevante krav, hvis følgende betingelser er opfyldt:

3.

Hvis de resultater, der nævnes i punkt 2, litra a), b), c) eller d), ikke opnås, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at overholde kravene i forordningen.

4.

Hvis det resultat, der nævnes i punkt 2, litra e), ikke opnås, udvælger medlemsstatens myndigheder yderligere tre enheder af samme model til prøvning. Alternativt kan de yderligere tre udvalgte enheder være en eller flere ækvivalente modeller.

5.

Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis den aritmetiske middelværdi af de fundne værdier for disse tre enheder overholder de respektive måletolerancer i tabel 2.

6.

Hvis det resultat, der nævnes i punkt 5, ikke opnås, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at opfylde kravene i forordningen.

7.

Medlemsstatens myndigheder fremsender straks alle relevante oplysninger til myndighederne i de andre medlemsstater og til Kommissionen, når der er truffet beslutning om, at modellen ikke overholder kravene i punkt 3 og 6.

Medlemsstatens myndigheder benytter måle- og beregningsmetoderne i bilag III.

Medlemsstatens myndigheder anvender kun de måletolerancer, som fremgår af tabel 2, og anvender kun proceduren i punkt 1-7 med hensyn til de i dette bilag omhandlede krav. For så vidt angår parametrene i tabel 2 anvendes der ingen andre måletolerancer såsom tolerancer angivet i harmoniserede standarder eller i en hvilken som helst anden målemetode.

Tabel 2

Måletolerancer