Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010L0006

    Kommissionens direktiv 2010/6/EU af 9. februar 2010 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår kviksølv, fri gossypol, nitrit og Mowrah, Bassia, Madhuca (EØS-relevant tekst)

    EUT L 37 af 10.2.2010, p. 29–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/6/oj

    10.2.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 37/29


    KOMMISSIONENS DIREKTIV 2010/6/EU

    af 9. februar 2010

    om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår kviksølv, fri gossypol, nitrit og Mowrah, Bassia, Madhuca

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I.

    (2)

    Hvad angår kviksølv konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i sin udtalelse af 20. februar 2008 (2), at det gældende maksimumsindhold for fuldfoder til fisk (0,1 mg/kg) og maksimumsindholdet for foder, der fremstilles ved forarbejdning af fisk og andre havdyr (0,5 mg/kg), ikke er harmoniseret. Efter nye tiltag vedrørende foderets sammensætning indeholder fiskefoder mere fiskeolie og fiskemel, men med de gældende lovbestemmelser et det vanskeligt at skaffe disse værdifulde fodermidler til produktionen af fiskefoder. For at afhjælpe dette bør maksimumsindholdet for fiskefoder hæves en smule, da en sådan stigning ikke ville medføre, at bestemmelserne vedrørende opdrættede fisk og det fastsatte maksimumsindhold for kviksølv ville blive overtrådt. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at det gældende maksimumsindhold for fuldfoder til hunde og katte ikke er tilstrækkeligt beskyttende. Det pågældende maksimumsindhold bør derfor sænkes. Da pelsdyr har en tilsvarende følsomhed som katte, bør dette maksimumsindhold også gælde for pelsdyr.

    (3)

    Hvad angår nitrit konkluderede EFSA i sin udtalelse af 25. marts 2009 (3), at for svin og kvæg, der er følsomme fødevareproducerende arter, er sikkerhedsmargenerne med hensyn til det niveau, der ikke medfører observeret skadelig virkning (NOAEL), tilstrækkeligt høje. EFSA mente endvidere, at tilstedeværelsen af nitrit i animalske produkter ikke giver anledning til bekymring for menneskers sundhed. Nitrit er allerede tilladt til brug som konserveringsmiddel i fuldfoder til hunde og katte, med et maksimumsindhold på 100 mg/kg og et vandindhold på over 20 %, og som tilsætningsstof i ensilage (4). Nitrit bør derfor ikke betragtes som et uønsket stof i sådant fuldfoder og i ensilage. Et maksimumsindhold bør derfor ikke finde anvendelse i disse tilfælde.

    (4)

    Hvad angår gossypol konkluderede EFSA i sin udtalelse af 4. december 2008, at det gældende maksimumsindhold for får, herunder lam, og geder, herunder gedekid, ikke beskytter tilstrækkeligt mod skadelige virkninger for dyresundheden. EFSA konkluderede desuden, at menneskers eksponering for gossypol gennem forbrug af fødevareprodukter, der er fremstillet af dyr, der er fodret med bomuldsfrø, sandsynligvis er lav og ikke vil medføre skadelige virkninger. På grundlag af denne udtalelse bør maksimumsindholdet for får, herunder lam, og geder, herunder gedekid, sænkes.

    (5)

    Hvad angår saponiner i Madhuca longifolia L. konkluderede EFSA i sin udtalelse af 29. januar 2009 (5), at der ikke forventes at opstå skadelige virkninger for dyresundheden, da måldyrene udsættes for en ubetydelig eksponering i EU. EFSA mener, at menneskers eksponering for saponiner i Madhuca gennem kosten er ubetydelig, da produkter indeholdende Madhuca ikke forbruges af mennesker, og fordi Madhuca-mel ikke anvendes som foderstof i EU. Rækken vedrørende Mowrah, Bassia, Madhuca bør derfor udgå.

    (6)

    Direktiv 2002/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (7)

    Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

    UDSTEDT DETTE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Bilag I til direktiv 2002/32/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. november 2010. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

    Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 3

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 4

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2010.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.

    (2)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden om en anmodning fra Europa-Kommissionen angående kviksølv som uønsket stof i foderstoffer, EFSA Journal (2008) 654, s. 1.

    (3)  Videnskabelig udtalelse fra Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden om en anmodning fra Europa-Kommissionen angående nitrit som uønsket stof i foderstoffer,. EFSA Journal (2009) 1017, s. 1.

    (4)  EF-register over fodertilsætningsstoffer oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003, rækken vedrørende natriumnitrit (hunde, katte) og natriumnitrit i ensilage http://ec.europa.eu/food/food/animalnutrition/feedadditives/registeradditives_en.htm

    (5)  Videnskabelig udtalelse fra Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden om en anmodning fra Europa-Kommissionen angående saponiner i Madhuca Longifolia L. som uønsket stof i foderstoffer, EFSA Journal (2009) 979, s. 1.


    BILAG

    I bilag I til direktiv 2002/32/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Række 4, Kviksølv, affattes således:

    Uønskede stoffer

    Produkter til foderbrug

    Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

    (1)

    (2)

    (3)

    »4.

    Kviksølv (1)  (2)

    Fodermidler

    0,1

    undtagen:

     

    foderstoffer fremstillet af fisk eller ved forarbejdning af fisk eller andre havdyr

    0,5

    calciumcarbonat

    0,3

    Foderblandinger (tilskudsfoder og fuldfoder)

    0,1

    undtagen:

     

    mineralsk foder

    0,2

    foderblandinger til fisk

    0,2

    foderblandinger til hunde, kaniner, heste og pelsdyr

    0,3

    2)

    Række 5, Nitrit, affattes således:

    Uønskede stoffer

    Produkter til foderbrug

    Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

    (1)

    (2)

    (3)

    »5.

    Nitrit

    Fodermidler

    15 (udtrykt som natriumnitrit)

    undtagen:

     

    fiskemel

    30 (udtrykt som natriumnitrit)

    ensilage.

    Fuldfoder

    15 (udtrykt som natriumnitrit)

    undtagen:

     

    fuldfoder til hunde og katte med et vandindhold på over 20 %

    —«

    3)

    Række 9, Fri gossypol, affattes således:

    Uønskede stoffer

    Produkter til foderbrug

    Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

    (1)

    (2)

    (3)

    »9.

    Fri gossypol

    Fodermidler

    20

    undtagen:

     

    bomuldsfrø

    5 000

    bomuldsfrøkager og bomuldsfrømel.

    1 200

    Fuldfoder

    20

    undtagen:

     

    fuldfoder til fuldvoksent kvæg

    500

    fuldfoder til får (undtagen lam) og geder (undtagen gedekid)

    300

    fuldfoder til fjerkræ (undtagen æglæggende høns) og kalve

    100

    fuldfoder til kaniner, lam, gedekid og svin (undtagen smågrise).

    60«

    4)

    Række 32, »Mowrah, Bassia, Madhuca — Madhuca longifolia (L.) Macbr. (= Bassia longifolia L. = Illiped malabrorum Engl.) Madhuca indica Gmelin (= Bassia latifolia Roxb.)= Illipe latifolia (Roscb.) F. Mueller)« udgår.


    (1)  Maksimumsindholdet henviser til det samlede kviksølvindhold.

    (2)  Maksimumsindholdet henviser til en analytisk bestemmelse af kviksølvindholdet, hvor ekstraktion foretages i salpetersyre (5 % w/w) i 30 minutter ved kogepunktet. Der kan anvendes tilsvarende ekstraktionsmetoder, for hvilke det kan dokumenteres, at den anvendte ekstraktionsmetode har en ekstraktionseffektivitet af samme omfang.«


    Top