(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/884 (3) blev der indført en række midlertidige fravigelser af eksisterende bestemmelser, bl.a. fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 (4), for vinsektoren med det formål at yde støtte til vinproducenterne, så de bedre kan imødegå virkningerne af covid-19-pandemien. Selv om disse foranstaltninger er nyttige, er det imidlertid ikke lykkedes at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet.

(2)

Covid-19-pandemien er ikke under kontrol. Vaccinationskampagnerne i visse regioner i Unionen og verden over er utilstrækkelige, og der gælder fortsat restriktioner for bevægelsesfriheden og social kontakt i de fleste lande Disse foranstaltninger omfatter fortsat rejserestriktioner og restriktioner vedrørende størrelsen af sociale sammenkomster, private fester, offentlige arrangementer og muligheden for at spise og drikke uden for hjemmet. Disse restriktioner fører til et yderligere fald i forbruget af vin i Unionen, større lagre og mere generelt markedsforstyrrelser. I nogle medlemsstater er en tredjedel af vinforbruget relateret til turisme. Derfor er vinforbruget fortsat med at falde, og lagrene er fortsat store. Disse virkninger af pandemien tillige med den told, som USA har indført, og den frost, der pludselig indtrådte i Europa i april 2021, har haft en alvorlig negativ indvirkning på vinproducenternes indkomst i Unionen. Det anslås, at kombinationen af alle disse faktorer har haft den virkning, at omsætningen i vinsektoren i Unionen i gennemsnit er faldet med 15-20 %, og nogle virksomheder har indberettet tab på op til 40 %.

(3)

Desuden forværrer usikkerheden om varigheden af krisen, som fortsat er vanskelig at forudsige på grund af virussets evne til hurtigt at mutere, den nuværende betydelige forstyrrelse af Unionens vinmarked yderligere. Det betyder, at genopretningen af sektoren vil vare længere, end hvad man forventede i begyndelsen af 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt fortsat at yde midlertidig og ekstraordinær støtte til Unionens vinsektor for at undgå den stigning i antallet af konkurser, der er rapporteret om.

(4)

Da covid-19-pandemien og dens virkninger på vinmarkedet forventes at fortsætte efter 2021 og dermed vare ved i en betydelig del af regnskabsåret 2022, er det nødvendigt at forlænge anvendelsen af de foranstaltninger, der er fastsat ved artikel 2, stk. 1, 3, 4 og 6, i delegeret forordning (EU) 2020/884, i hele regnskabsåret 2022.

(5)

I henhold til artikel 25, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 skal støtten til gensidige fonde, jf. artikel 48 i forordning (EU) nr. 1308/2013, begrænses til 10 %, 8 % og 4 % af producenternes bidrag til den gensidige fond i henholdsvis det første, det andet og det tredje år for dens gennemførelse. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at sådanne støttesatser ikke tilskynder medlemsstaterne til at medtage denne foranstaltning i deres støtteprogrammer for vinsektoren og de erhvervsdrivende til at ansøge om støtte i henhold hertil. I betragtning af at høstforsikring er et vigtigt instrument til risikostyring, herunder risici i forbindelse med ugunstige vejrforhold som f.eks. den sene og særlig lange periode med hård frost i april 2021 og de risici, der er i forbindelse med markedsforstyrrelser, såsom dem, der følger af covid-19-pandemien, er det hensigtsmæssigt at fordoble de støttesatser, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149, for at øge incitamentet for erhvervsdrivende i vinsektoren til at oprette gensidige fonde og stille værktøjer og støtte til rådighed for dem til at beskytte sig mod fremtidige risici.

(6)

Dette øgede incitament bør også omfatte mere end et produktionsår, fordi erfaringen viser, at der hidtil kun er gjort meget begrænset brug af støtte til at oprette gensidige fonde. Det er derfor vigtigt at have tilstrækkelig tid til at informere og tilskynde medlemsstaterne og de erhvervsdrivende i vinsektoren til at gøre brug af nævnte ekstraordinære støttesats. Oprettelse af gensidige fonde kan desuden vare mere end et år. Derfor bør den øgede støtte dække mindst to år. Af alle disse grunde bør Unionens finansielle bidrag til støtten til gensidige fonde forhøjes indtil udgangen af programmeringsperioden 2019-2023.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2020/884 og (EU) 2016/1149 bør derfor ændres.

(8)

For at sikre kontinuiteten i regnskabsårene 2021 og 2022 bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes fra den 16. oktober 2021 —

1)

Stk. 1 affattes således:

2)

I stk. 3, 4 og 6 ændres datoen »15. oktober 2021« til »15. oktober 2022«.