(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/592 (2) blev der indført en række undtagelser fra eksisterende bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013, bl.a. i vinsektoren, med henblik på at støtte vinproducenterne og hjælpe dem med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien. Selv om disse foranstaltninger er nyttige, er imidlertid ikke lykkedes at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet.

(2)

Covid-19-pandemien er ikke under kontrol. Vaccinationskampagnerne i visse regioner i Unionen og verden over er utilstrækkelige, og der gælder fortsat restriktioner for bevægelsesfriheden og social kontakt i de fleste lande Disse foranstaltninger omfatter fortsat rejserestriktioner og restriktioner vedrørende rejser, størrelsen af sociale sammenkomster, private fester, offentlige arrangementer og muligheden for at spise og drikke uden for hjemmet. Disse restriktioner fører til et yderligere fald i forbruget af vin i Unionen, større lagre og mere generelt markedsforstyrrelser. I nogle medlemsstater er en tredjedel af vinforbruget relateret til turisme. Derfor er vinforbruget fortsat med at falde, og lagrene er fortsat store. Disse virkninger af pandemien tillige med den told, som USA har indført, og den frost, der pludselig indtrådte i Europa i april 2021, har haft en alvorlig negativ indvirkning på vinproducenternes indkomst i Unionen. Det anslås, at kombinationen af alle disse faktorer har haft den virkning, at omsætningen i vinsektoren i Unionen i gennemsnit er faldet med 15-20 %, og nogle virksomheder har indberettet tab på op til 40 %.

(3)

Desuden forværrer usikkerheden om varigheden af krisen, som fortsat er vanskelig at forudsige på grund af virussets evne til hurtigt at mutere, den nuværende betydelige forstyrrelse af Unionens vinmarked yderligere. Det betyder, at genopretningen af sektoren vil vare længere, end hvad man forventede i begyndelsen af 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt fortsat at yde midlertidig og ekstraordinær støtte til Unionens vinsektor for at undgå den stigning i antallet af konkurser, der er rapporteret om.

(4)

I betragtning af at høstforsikring er et vigtigt instrument til risikostyring, herunder risici i forbindelse med ugunstige vejrforhold som f.eks. den sene og særlig lange periode med hård frost i april 2021 og risici i forbindelse med markedsforstyrrelser såsom dem, der følger af covid-19-pandemien, er det hensigtsmæssigt at give vinavlerne et større incitament til at tegne en høstforsikring ved at forhøje Unionens støtte for nævnte foranstaltning. Dette incitament bør også omfatte mere end et produktionsår, fordi erfaringen viser, at anvendelsen af støtte til høstforsikring tidligere har været meget begrænset. Det er derfor vigtigt at have tilstrækkelig tid til at informere og tilskynde medlemsstaterne og de erhvervsdrivende i vinsektoren til at gøre brug af denne ekstraordinære støttesats. Derfor bør Unionens finansielle bidrag til høstforsikring, jf. artikel 8 i delegeret forordning (EU) 2020/592, forhøjes fra den 16. oktober 2021 indtil udgangen af programmeringsperioden 2019-2023.

(5)

Da Unionens vinmarked desuden ikke forventes at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt, er det nødvendigt at forlænge anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 5a og 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 9 i delegeret forordning (EU) 2020/592 indtil den 15. oktober 2022.

(6)

Delegeret forordning (EU) 2020/592 bør derfor ændres.

(7)

For at sikre kontinuiteten mellem regnskabsårene 2021 og 2022 bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes fra den 16. oktober 2021.

1)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 10 ændres datoen »15. oktober 2021« til »15. oktober 2022«.