EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019D2031
Commission Implementing Decision (EU) 2019/2031 of 12 November 2019 establishing best available techniques (BAT) conclusions for the food, drink and milk industries, under Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the Council (notified under document C(2019) 7989) (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2031 af 12. november 2019 om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (meddelt under nummer C(2019) 7989) (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2031 af 12. november 2019 om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (meddelt under nummer C(2019) 7989) (EØS-relevant tekst)
C/2019/7989
EUT L 313 af 4.12.2019, p. 60–93
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
4.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 313/60 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2031
af 12. november 2019
om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU
(meddelt under nummer C(2019) 7989)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner bør lægges til grund for godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og de kompetente myndigheder bør fastlægge emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overskrider de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i BAT-konklusionerne. |
|
(2) |
Forummet bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 (2), forelagde den 27. november 2018 Kommissionen sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet for fødevarer, drikkevarer og mejeriprodukter. Udtalelsen er offentligt tilgængelig (3). |
|
(3) |
BAT-konklusionerne, der er vedlagt i bilaget til denne afgørelse, er det væsentligste element i referencedokumentet. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusionerne for fødevare-, drikkevare- og mejerisektoren, der er anført i bilaget, vedtages.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2019.
På Kommissionens vegne
Karmenu VELLA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(2) Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3).
(3) https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/d00a6ea2-6a30-46fc-8064-16200f9fe7f6?p=1&n=10&sort=modified_DESC.
BILAG
BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)-KONKLUSIONER FOR FØDEVARE-, DRIKKEVARE- OG MEJERISEKTOREN
OMFANG
Disse bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner vedrører følgende aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2010/75/EU:
|
— |
|
|
— |
|
|
— |
|
Disse BAT-konklusioner vedrører også:
|
— |
den kombinerede rensning af spildevand af forskellig oprindelse, forudsat at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra de aktiviteter, der er anført i punkt 6.4, litra b), eller punkt 6.4, litra c), i bilag I til direktiv 2010/75/EU, og at spildevandsrensningen ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF |
|
— |
fremstilling af ethanol, der finder sted på et anlæg, der er omfattet af aktivitetsbeskrivelsen i punkt 6.4, litra b), nr. ii), i bilag I til direktiv 2010/75/EU, eller som en aktivitet, der er direkte forbundet med et sådant anlæg. |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende:
|
— |
fyringsanlæg, der frembringer varm gas, og som ikke anvendes til direkte opvarmning, tørring eller anden behandling af genstande eller materialer. Dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg (LCP) eller af Europa-Parlamentets og Rådets |
|
— |
direktiv (EU) 2015/2193 (2) |
|
— |
fremstilling af primærprodukter fra animalske biprodukter, f.eks. produktion af kød- og benmel og fedtsmeltning, fiskemel og fiskeolie, forarbejdning af olie og gelatinefremstilling. Dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for slagterier og animalske biprodukter |
|
— |
fremstilling af standardudskæringer for store dyr og udskæringer for fjerkræ. Dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for slagterier og animalske biprodukter. |
Andre BAT-konklusioner og referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner:
|
— |
store fyringsanlæg (LCP) |
|
— |
slagterier og animalske biprodukter (SA) |
|
— |
spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (CWW) |
|
— |
organiske kemikalier i storskalaproduktion (LVOC) |
|
— |
affaldsbehandling (WT). |
|
— |
fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (CLM) |
|
— |
overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg (ROM) |
|
— |
økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM) |
|
— |
emissioner fra oplagring (EFS) |
|
— |
energieffektivitet (ENE) |
|
— |
industrielle kølesystemer (ICS). |
Disse BAT-konklusioner gælder med forbehold for anden relevant lovgivning, f.eks. om hygiejne eller fødevare- og fodersikkerhed.
DEFINITIONER
I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:
|
Udtryk |
Definition |
||||
|
Biokemisk iltforbrug (BODn) |
Den mængde ilt, der kræves til den biokemiske oxidation af det organiske stof til kuldioxid på n dage (n er typisk 5 eller 7). BOD er en indikator for de biologisk nedbrydelige organiske forbindelsers massekoncentration. |
||||
|
Rørførte emissioner |
Emission af forurenende stoffer til miljøet gennem alle former for afkast, rør, skorstene osv. |
||||
|
Kemisk iltforbrug (COD) |
Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig oxidation af det organiske stof til kuldioxid ved dichromat. COD er en indikator for de organiske forbindelsers massekoncentration. |
||||
|
Støv |
Samlet mængde partikler (i luft). |
||||
|
Eksisterende anlæg |
Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg. |
||||
|
Hexan |
Alkan af seks kulstofatomer med den kemiske formel C6H14. |
||||
|
hl |
Hektoliter (100 liter). |
||||
|
Nyt anlæg |
Et anlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg efter offentliggørelse af disse BAT-konklusioner. |
||||
|
NOX |
Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2), udtrykt som NO2. |
||||
|
Restprodukter |
Stoffer eller genstande, der er genereret af de aktiviteter, som er omfattet af dette dokument, som affald eller biprodukter. |
||||
|
SOX |
Summen af svovldioxid (SO2), svovltrioxid (SO3) og aerosoler af svovlsyre, udtrykt som SO2. |
||||
|
Følsomme omgivelser |
Områder, der kræver særlig beskyttelse, såsom:
|
||||
|
Totalt kvælstof (TN) |
Totalt kvælstof, udtrykt som N, omfatter frit ammoniak og ammoniumkvælstof (NH4-N), nitrit (NH2-N), nitratnitrogen (NH3-N) og organisk bundet kvælstof. |
||||
|
Total organisk kulstof (TOC) |
Total organisk kulstof udtrykt som C (i vand), omfatter alle organiske forbindelser. |
||||
|
Total fosfor (TP) |
Samlet indhold af fosfor, udtrykt som P, omfatter alle uorganiske og organiske fosforforbindelser, opløste eller partikelbundne. |
||||
|
Total suspenderet stof (TSS) |
Massekoncentration af alt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri. |
||||
|
Total gasformigt organiske kulstof (TVOC) |
Total gasformigt organisk kulstof udtrykt som C (i luft). |
GENERELLE BETRAGTNINGER
De bedste tilgængelige teknikker
De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.
Medmindre andet er anført, finder disse BAT-konklusioner generel anvendelse.
Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft
Medmindre andet er angivet, angiver emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luften i disse BAT-konklusioner koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. røggasvolumen under følgende standardbetingelser: Tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa, uden korrektion for iltindhold og udtrykt i mg/Nm3.
Formlen for beregning af emissionskoncentrationen ved et referenceiltniveau er:
hvor:
|
ER: |
: |
emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet OR |
|
OR: |
: |
referenceiltniveau i volumenprocent |
|
EM: |
: |
målt emissionskoncentration |
|
OM: |
: |
målt iltniveau i vol-%. |
Følgende definition gælder for gennemsnitsperioder af BAT-AEL'er for emissioner til luft.
|
Gennemsnitsperiode |
Definition |
|
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
Gennemsnitsværdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver (1) |
Når røggasserne fra to eller flere kilder (f.eks. tørreanlæg eller ovne) udledes gennem en fælles skorsten, finder BAT-AEL'en anvendelse på den kombinerede udledning fra skorstenen.
Specifikt hexantab
De emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) i forbindelse med specifikt hexantab, henviser til årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:
|
hvor: |
hexantabet er den samlede mængde hexan, der forbruges på anlægget for hver type frø eller bønner, udtrykt i kg/år råvarer er den samlede mængde af hver type rensede og forarbejdede frø eller bønner, udtrykt i ton/år. |
Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand
Medmindre andet er angivet, henviser emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand, der er angivet i disse BAT-konklusioner, til koncentrationer (massen af udledte stoffer pr. vandvolumen) udtrykt i mg/l.
BAT-AEL'erne udtrykt som koncentrationer henviser til døgnmiddelværdier, dvs. 24 timers flowproportionale sammensatte prøver. Tidsproportionale sammensatte prøver kan anvendes, såfremt der påvises tilstrækkelig flowstabilitet. Alternativt kan der udtages stikprøver, forudsat at spildevandet er tilstrækkeligt blandet og homogent.
Hvis der er tale om total organisk kulstof (TOC), kemisk iltforbrug (COD), totalt kvælstof (TN) og total fosfor (TP), beregnes den gennemsnitlige renseeffektivitet, der indgår i disse BAT-konklusioner (se Tabel 1), på grundlag af spildevandsrensningsanlæggets indløb og udløb.
Andre niveauer for miljøeffektivitet
Specifik udledning af spildevand
De indikative niveauer for miljøeffektivitet i forbindelse med specifik udledning af spildevand er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:
|
hvor: |
Spildevandsudledning, er den samlede udledte mængde spildevand (som direkte udledning, indirekte udledning og/eller udspredt på landbrugsjord) ved de pågældende specifikke processer i produktionsperioden udtrykt i m3 pr. år, eksklusiv kølevand og afløbsvand, der udledes særskiltaktivitetsniveauet er den samlede mængde forarbejdede produkter eller råvarer, afhængigt af den specifikke sektor, udtrykt i ton/år eller hl/år. Emballagen indgår ikke i produktets vægt. Råvarer er alt materiale, der kommer ind på anlægget, som behandles eller forarbejdes med henblik på fremstilling af fødevarer eller foder. |
Specifikt energiforbrug
De indikative niveauer for det specifikke energiforbrug er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:
|
hvor: |
det samlede energiforbrug er den samlede mængde energi, der forbruges i de pågældende processer i løbet af produktionsperioden (i form af varme og elektricitet), udtrykt i MWh/år aktivitetsniveauet er den samlede mængde forarbejdede produkter eller råvarer, afhængigt af den specifikke sektor, udtrykt i ton/år eller hl/år. Emballagen indgår ikke i produktets vægt. Råvarer er alt materiale, der kommer ind på anlægget, behandles eller forarbejdes med henblik på fremstilling af fødevarer eller foder. |
1. GENERELLE BAT-KONKLUSIONER
1.1. Miljøledelsessystemer
BAT 1. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at indføre et miljøledelsessystem (EMS), som omfatter alle følgende elementer:
|
i) |
ledelsens engagement, lederskab og ansvarlighed, herunder den øverste ledelse, med henblik på gennemførelsen af et effektivt miljøledelsessystem |
|
ii) |
en analyse, der omfatter fastlæggelse af organisationens kontekst, afdækning af interessenters behov og forventninger, fastlæggelse af de egenskaber ved anlægget, der er forbundet med mulige risici for miljøet (eller menneskers sundhed), samt af de gældende lovbestemte miljøkrav |
|
iii) |
udvikling af en miljøpolitik, der omfatter kontinuerlig forbedring af anlæggets miljøpræstation |
|
iv) |
fastlæggelse af mål og resultatindikatorer i forbindelse med væsentlige miljøforhold, herunder sikring af overholdelse af gældende lovbestemte krav |
|
v) |
planlægning og gennemførelse af de nødvendige procedurer og handlinger (herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt) med henblik på at opfylde miljømålene og undgå miljørisici |
|
vi) |
fastlæggelse af strukturer, roller og ansvarsområder i forbindelse med miljøaspekter og -mål og tilvejebringelse af de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer |
|
vii) |
sikring af den nødvendige kompetence og opmærksomhed fra det personale, hvis arbejde kan påvirke anlæggets miljøpræstationer (f.eks. gennem oplysning og uddannelse) |
|
viii) |
intern og ekstern kommunikation |
|
ix) |
fremme af medarbejdernes deltagelse i god miljøforvaltningspraksis |
|
x) |
etablering og vedligeholdelse af en forvaltningsmanual og skriftlige procedurer til at kontrollere aktiviteter med betydelig indvirkning på miljøet samt relevante registre |
|
xi) |
effektiv driftsplanlægning og processtyring |
|
xii) |
gennemførelse af passende vedligeholdelsesprogrammer |
|
xiii) |
nødberedskabs- og indsatsprotokoller, herunder forebyggelse og/eller afbødning af de negative (miljømæssige) virkninger af nødsituationer |
|
xiv) |
ved (gen)design af et (nyt) anlæg eller en del deraf hensyntagen til dets miljøpåvirkninger i hele dets levetid, hvilket omfatter opførelse, vedligeholdelse, drift og nedlukning |
|
xv) |
gennemførelse af et overvågnings- og måleprogram. Om nødvendigt kan der findes oplysninger herom i referencerapporten om overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg |
|
xvi) |
regelmæssig anvendelse af benchmarking for de enkelte sektorer |
|
xvii) |
periodisk, uafhængig (så vidt det er praktisk muligt) intern audit og periodisk, uafhængig ekstern audit med henblik på at vurdere miljøresultaterne og fastlægge, om miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med planlagte ordninger, og om det gennemføres og vedligeholdes korrekt |
|
xviii) |
vurdering af årsagerne til manglende overensstemmelse, gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger som reaktion på manglende overensstemmelse, revision af effektiviteten af korrigerende foranstaltninger og fastlæggelse af, om der er eller kan opstå lignende uoverensstemmelser |
|
xix) |
den øverste ledelses periodiske gennemgang af miljøledelsessystemet og dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet |
|
xx) |
opmærksomhed på og hensyntagen til udviklingen af renere teknikker. |
Specifikt for fødevare-, foder-, drikkevare- og mejerisektoren er det også BAT at indarbejde følgende elementer i miljøledelsessystemet:
|
i) |
plan for håndtering af støjgener (se BAT 13) |
|
ii) |
plan for håndtering af lugtgener (se BAT 15) |
|
iii) |
opgørelse over vand-, energi- og råstofforbrug samt over spildevands- og røggasstrømme (se BAT 2) |
|
iv) |
plan for energieffektivitet (se BAT 6a). |
Bemærkning
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 (4) er fastlagt en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er et eksempel på et miljøledelsessystem i overensstemmelse med denne BAT.
Anvendelse
Miljøledelsessystemets detaljeringsniveau og formaliseringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have.
BAT 2. For at øge ressourceeffektiviteten og reducere emissionerne er det BAT at etablere, opretholde og regelmæssigt revidere (herunder når der sker en væsentlig ændring) en opgørelse over vand-, energi- og råvareforbrug samt over spildevands- og røggasstrømme som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:
|
I. |
oplysninger om fødevare-, drikkevare- og mælkeproduktionsprocesser, herunder:
|
|
II. |
oplysninger om vandforbrug og -anvendelse (f.eks. flowdiagrammer og vandbalancer) og fastlæggelse af foranstaltninger til at reducere vandforbruget og spildevandsmængden (se BAT 7). |
|
III. |
oplysninger om mængden og arten af spildevandsstrømme som f.eks.:
|
|
IV. |
oplysninger om røggasstrømmenes egenskaber såsom:
|
|
V. |
oplysninger om energiforbrug og -anvendelse, mængden af anvendte råvarer samt mængden og arten af de genererede rest- og biprodukter og identifikation af foranstaltninger til løbende forbedring af ressourceeffektiviteten (se f.eks. BAT 6 og BAT 10). |
|
VI. |
identifikation og gennemførelse af en passende overvågningsstrategi med det formål at øge ressourceeffektiviteten under hensyntagen til forbruget af energi, vand og råvarer. Overvågning kan omfatte direkte målinger, beregninger eller registrering med passende hyppighed. Overvågningen opdeles på det mest hensigtsmæssige niveau (f.eks. på proces- eller anlægsniveau). |
Anvendelse
Opgørelsens detaljeringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have.
1.2. Overvågning
BAT 3. For relevante emissioner til vand som fastlagt i opgørelsen over spildevandsstrømme (se BAT 2) er det BAT at overvåge nøgleprocesparametre (f.eks. løbende overvågning af spildevandsstrømme, pH og temperatur) på centrale steder (f.eks. ved indløbet eller udløbet ved forbehandlingen, eller ved indløbet til den endelige behandling på det sted, hvor emissionen forlader anlægget).
BAT 4. Det er BAT at monitere emissioner til vand med mindst den frekvens, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
Stof/parameter |
Standard(er) |
Minimums frekvens for monitering (5) |
Monitering forbundet med |
|
EN-standard foreligger ikke |
En gang i døgnet/dagen (8) |
BAT 12 |
|
|
Totalt kvælstof (TN) (6) |
Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN 12260, EN ISO 11905-1) |
||
|
EN 1484 |
|||
|
Total fosfor (TP) (6) |
Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 6878, EN ISO 1568111-1 og -2 og EN ISO 11885) |
||
|
Total suspenderet stof (TSS) (6) |
EN 872 |
||
|
Biokemisk iltforbrug (BODn) (6) |
EN 1899-1 |
En gang om måneden |
|
|
Klorid (Cl-) |
Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 10304-1, EN ISO 15682) |
En gang om måneden |
— |
BAT 5. Det er BAT at monitere rørførte emissioner til luft med mindst den frekvens, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder.
|
Stof/parameter |
Sektor |
Specifik proces |
Standard(er) |
Mindstefrekvens for monitering (9) |
Monitering forbundet med |
|
Støv |
Foder |
Tørring af grøntfoder |
EN 13284-1 |
En gang hver tredje måned (10) |
BAT 17 |
|
Formaling og pillekøling i forbindelse med fremstilling af foderblandinger |
En gang om året |
BAT 17 |
|||
|
Ekstrudering af tørt foder til kæledyr |
En gang om året |
BAT 17 |
|||
|
Bryggerier |
Håndtering og forarbejdning af malt og hjælpestoffer |
En gang om året |
BAT 20 |
||
|
Mejerier |
Tørring |
En gang om året |
BAT 23 |
||
|
Kornmøller |
Rensning og formaling af korn |
En gang om året |
BAT 28 |
||
|
Forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie |
Håndtering og forarbejdning af frø, tørring og køling af skrå |
En gang om året |
BAT 31 |
||
|
Stivelsesproduktion |
Tørring af stivelse, protein og fibre |
BAT 34 |
|||
|
Fremstilling af sukker |
Tørring af roepulp |
En gang hver måned (10) |
BAT 36 |
||
|
PM2.5 og PM10 |
Fremstilling af sukker |
Tørring af roepulp |
EN ISO 23210 |
En gang om året |
BAT 36 |
|
TVOC |
Forarbejdning af fisk og skaldyr |
Røgeovne |
EN 12619 |
En gang om året |
BAT 26 |
|
Forarbejdning af kød |
Røgeovne |
BAT 29 |
|||
|
Forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie (11) |
— |
— |
|||
|
Fremstilling af sukker |
Tørring af roepulp ved høj temperatur |
En gang om året |
— |
||
|
NOX |
Forarbejdning af kød (12) |
Røgeovne |
EN 14792 |
En gang om året |
— |
|
Fremstilling af sukker |
Tørring af roepulp ved høj temperatur |
||||
|
CO |
Forarbejdning af kød (12) |
Røgeovne |
EN 15058 |
||
|
Fremstilling af sukker |
Tørring af roepulp ved høj temperatur |
||||
|
SOX |
Fremstilling af sukker |
Tørring af roepulp, når der ikke anvendes naturgas |
EN 14791 |
To gange om året (10) |
BAT 37 |
1.3. Energieffektivitet
BAT 6. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende BAT 6a og en passende kombination af de generelle teknikker, der er anført i teknik b nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
a |
Energieffektivitetsplan |
En energieffektivitetsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) omfatter fastlæggelse og beregning af det specifikke energiforbrug af aktiviteten (eller aktiviteter), opstilling af centrale præstationsindikatorer på årsbasis (f.eks. for det specifikke energiforbrug) og planlægning af mål for periodiske forbedringer og dermed forbundne tiltag. Planen tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for anlægget. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
b |
Anvendelse af generelle teknikker |
Generelle teknikker omfatter teknikker som:
|
||||||||||||||||||||||||||||
Afsnit 2-13 i disse BAT-konklusioner indeholder yderligere sektorspecifikke teknikker til forøgelse af energieffektiviteten.
1.4. Vandforbrug og spildevandsudledning
BAT 7. For at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand er det BAT at anvende BAT 7a og en af teknikkerne b-k nedenfor eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
Fælles teknikker |
|||
|
a |
Recirkulering og/eller genanvendelse af vand |
Recirkulering og/eller genanvendelse af vandstrømme (med eller uden vandrensning), f.eks. til rengøring, vask, køling eller selve processen. |
Anvendeligheden kan være begrænset på grund af krav til hygiejne og fødevaresikkerhed. |
|
b |
Optimering af vandflow |
Anvendelse af kontrolenheder, f.eks. fotoceller, flowventiler, termostatregulerede ventiler, til automatisk justering af vandflow. |
|
|
c |
Optimering af vanddyser og slanger |
Anvendelse af korrekt antal og placering af dyser og placering. Justering af vandtryk. |
|
|
d |
Adskillelse af spildevandsstrømme |
Spildevandsstrømme, der ikke har behov for rensning (f.eks. ikke-forurenet kølevand eller ikke-forurenet overfladevand/regnvand), holdes adskilt fra spildevand, der skal behandles, hvilket muliggør genanvendelse af ikke-forurenet vand. |
Muligheden for adskillelse af ikke-forurenet regnvand kan være begrænset, hvis der i forvejen findes et spildevandssystem. |
|
Teknikker i forbindelse med rengøring |
|||
|
e |
Tørre renseteknikker |
Bortskaffelse af så meget restmateriale som muligt fra råvarer og udstyr inden rengøring med væske, f.eks. ved hjælp af trykluft, vakuumsystemer eller opsamlingsbakker med netafdækning. |
Generelt anvendelig. |
|
f |
»Pigging system« til rensning af rør |
»Rensegris« til automatisk eller halvautomatisk mekanisk forrensning i rør inden CIP som sendes rundt vha. tryk |
|
|
g |
Højtryksrensning |
Sprøjtning med vand på overfladen, som skal renses ved tryk på mellem 15 bar og 150 bar. |
Anvendeligheden kan være begrænset på grund af arbejdsmiljøkrav. |
|
h |
Optimeret dosering af rengøringskemikalier og vandforbrug ved CIP-rengøring (cleaning-in-place) |
Optimering af CIP-systemet og måling af turbiditet, ledningsevne, temperatur og/eller pH til dosering af varmt vand og kemikalier i optimerede mængder. |
Generelt anvendelig. |
|
i |
Lavtryksskum og/eller gelrensning |
Anvendelse af lavtryksskum og/eller gel til rengøring af vægge, gulve og/eller udstyr. |
|
|
j |
Optimeret design og konstruktion af udstyr og procesområder |
Udstyr og procesarealer er designet og konstrueret på en måde, der letter rengøringen. Ved optimering af design og konstruktion skal der tages hensyn til hygiejnekravene. |
|
|
k |
Rengøring af udstyr snarest muligt |
Rengøringen foretages så hurtigt som muligt efter brug af udstyr for at forhindre, at snavset hærdes. |
|
Yderligere sektorspecifikke teknikker til reduktion af vandforbruget er anført i afsnit 6.1 i disse BAT-konklusioner.
1.5. Skadelige stoffer
BAT 8. For at forebygge eller reducere anvendelsen af skadelige stoffer, f.eks. ved rengøring og desinfektion, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Passende valg af rengøringskemikalier og/eller desinfektionsmidler |
Undgå eller minimere anvendelse af rengøringskemikalier og/eller desinfektionsmidler, som er skadelige for vandmiljøet, navnlig prioriterede stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets vandrammedirektiv 2000/60/EF (13). Ved udvælgelsen af stofferne tages der hensyn til hygiejne- og fødevaresikkerhedskrav. |
|
b |
Genanvendelse af rengøringskemikalier ved CIP-rengøring |
Opsamling og genanvendelse af rengøringskemikalier ved CIP. Ved genanvendelse af rengøringskemikalier tages hensyn til hygiejne- og fødevaresikkerhedskrav. |
|
c |
Tørrensning |
Se BAT 7e. |
|
d |
Optimeret design og konstruktion af udstyr og procesområder |
Se BAT 7j. |
BAT 9. For at forebygge emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer og stoffer med et højt globalt opvarmningspotentiale fra køling og frysning er det BAT at anvende kølemidler uden indhold af ozonnedbrydende stoffer og med et lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP).
Beskrivelse
Egnede kølemidler omfatter vand, kuldioxid eller ammoniak.
1.6. Ressourceeffektivitet
BAT 10. For at øge ressourceeffektiviteten er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Anaerob nedbrydning |
Behandling af biologisk nedbrydelige restprodukter ved hjælp af mikroorganismer uden tilstedeværelse af ilt, som resulterer i biogas og afgasset biomasse. Biogassen anvendes som brændstof, f.eks. i en gasmotor eller i en kedel. Den afgassede biomasse kan f.eks. anvendes som jordforbedringsmiddel. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af mængden og/eller arten af restprodukter. |
|
b |
Anvendelse af rest- og biprodukter |
Rest- og biprodukter kan f.eks. anvendes. som dyrefoder. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af lovkrav. |
|
c |
Adskillelse af restprodukter |
Adskillelse af restprodukter, f.eks. ved korrekt anbragte stænkbeskyttere, skærme, klapper, spildbakker, drypbakker og trug. |
Generelt anvendelig. |
|
d |
Genvinding og genbrug af restprodukter fra pasteuriseringsanlægget |
Restprodukter fra pasteuriseringsanlægget føres tilbage til blandingsenheden og genanvendes således som råmateriale. |
Kan kun anvendes ved flydende produkter. |
|
e |
Genvinding af fosfor som struvit |
Se BAT 12g. |
Kan kun anvendes på spildevandsstrømme med et højt samlet fosforindhold (f.eks. over 50 mg/l) og et betydeligt flow. |
|
f |
Anvendelse af spildevand til udspredning på landbrugsjord |
Efter passende rensning anvendes spildevand til udspredning på landbrugsjord for at udnytte indholdet af næringsstoffer og/eller vandindholdet. |
Kan kun anvendes i tilfælde af en dokumenteret landbrugsmæssig værdi et dokumenteret lavt indhold af forurenende stoffer og ingen negativ indvirkning på miljøet (f.eks. på kvaliteten af jord, grundvand og overfladevand). Anvendeligheden kan være begrænset på grund af den begrænsede tilgængelighed af egnet jord i nærheden af anlægget. Anvendeligheden kan være begrænset af de lokale jord- og klimaforhold (f.eks. i tilfælde af våde eller frosne marker) eller af lovgivningen. |
Yderligere sektorspecifikke teknikker til reduktion af affald, der sendes til bortskaffelse, findes i afsnit 3.3, 4.3 og 5.1 i disse BAT-konklusioner.
1.7. Emissioner til vand
BAT 11. For at forhindre ukontrollerede udledninger til vand er det BAT at tilvejebringe en passende opsamlingskapacitet til opsamling af spildevand.
Beskrivelse
Den passende bufferkapacitet bestemmes ved en risikovurdering (hvor der f.eks. tages hensyn til arten de(t) forurenende stoffe(r), effekten af disse forurenende stoffer på nedstrøms spildevandsrensning og på recipienten osv.).
Udledningen af spildevand fra denne opsamlingskapacitet gennemføres først, efter at der er truffet passende foranstaltninger (f.eks. overvågning, behandling, genanvendelse).
Anvendelse
For eksisterende anlæg kan anvendeligheden være begrænset af pladsen, der er til rådighed og/eller udformningen af spildevandssystemet.
BAT 12 For at reducere emissioner til vand er det BAT at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
|
Teknik (14) |
Forurenende stoffer, der typisk er fokus på |
Anvendelse |
|
Indledende, primær og generel behandling |
|||
|
a |
Udligning |
Alle forurenende stoffer |
Generelt anvendelig. |
|
b |
Neutralisering |
Syrer, baser |
|
|
c |
Fysisk separation, f.eks. sigter, sier, sandfang, fedtudskillere, olieseparation eller primære bundfældningstanke |
Grove faste stoffer, suspenderede faste stoffer, olie/fedt |
|
|
Aerob og/eller anaerob behandling (sekundær behandling) |
|||
|
d |
Aerob og/eller anaerob behandling (sekundær behandling), f.eks. aktiveret slamproces, aerob lagune, proces med opadgående anaerobt slamtæppe (UASB), anaerob kontaktproces, membranbioreaktor |
Bionedbrydelige organiske forbindelser |
Generelt anvendelig. |
|
Fjernelse af kvælstof |
|||
|
e |
Nitrifikation og/eller denitrifikation |
Totalt kvælstof, ammonium/ammoniak |
Nitrifikation kan muligvis ikke anvendes i tilfælde af høje kloridkoncentrationer (f.eks. over 10 g/l). Nitrifikation kan muligvis ikke anvendes, når spildevandets temperatur er lav (f.eks. under 12 °C). |
|
f |
Delvis nitrifikation — anaerob ammoniumoxidation |
Kan muligvis ikke anvendes, når spildevandets temperatur er lav. |
|
|
Genvinding af fosfor og/eller fjernelse af fosfor |
|||
|
g |
Genvinding af fosfor som struvit |
Total fosfor |
Kan kun anvendes på spildevandsstrømme med et højt samlet fosforindhold (f.eks. over 50 mg/l) og et betydeligt flow. |
|
h |
Bundfældning |
Generelt anvendelig. |
|
|
i |
Øget biologisk fjernelse af fosfor |
||
|
Fjernelse af faste stoffer |
|||
|
j |
Koagulering og flokkulering |
Suspenderede faste stoffer |
Generelt anvendelig. |
|
k |
Sedimentering |
||
|
l |
Filtrering (f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering) |
||
|
m |
Flotation |
||
De BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for emissioner til vand angivet i tabel 1 gælder ved direkte udledning til en recipient.
BAT-AEL'erne gælder på det sted, hvor udledningen forlader anlægget.
Tabel 1
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for direkte udledning til en recipient
|
Parameter |
|
|
25-100 mg/l (20) |
|
|
Total suspenderet stof (TSS) |
4-50 mg/l (20) |
|
Totalt kvælstof (TN) |
|
|
Total fosfor (TP) |
0,2-2 mg/l (23) |
Den relaterede monitering er beskrevet i BAT 4.
1.8. Støj
BAT 13. For at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere støjemissioner er det BAT at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en plan for håndtering af støjgener som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1). Denne plan skal omfatte alle følgende elementer:
|
— |
en plan, der indeholder passende foranstaltninger og tidsfrister |
|
— |
en journal over overvågning af støjemissioner |
|
— |
en journal over reaktion på identificerede støjhændelser, f.eks. klager |
|
— |
et støjreduktionsprogram, der skal identificere kilden/kilderne, måle/estimere støj- og vibrationseksponeringen, karakterisere kildernes bidrag og gennemføre forebyggelses- og/eller reduktionsforanstaltninger. |
Anvendelse
BAT 13 finder kun anvendelse i tilfælde, hvor der forventes og/eller er dokumenteret støjgener i følsomme omgivelser.
BAT 14. For at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere støjemissioner er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|||||||||||
|
a |
Passende placering af udstyr og bygninger |
Støjniveauet kan reduceres ved at øge afstanden mellem kilden og modtageren ved hjælp af bygninger som støjskærme og ved flytning af bygningernes udgange eller indgange. |
På eksisterende anlæg kan flytningen af udstyr og bygningers ud- og indgange være begrænset som følge af pladsmangel, eller uforholdsmæssigt store omkostninger |
||||||||||
|
b |
Driftsforanstaltninger |
Disse omfatter:
|
Generelt anvendelig. |
||||||||||
|
c |
Støjsvagt udstyr |
Dette kan omfatte støjsvage kompressorer, pumper og ventilatorer. |
|||||||||||
|
d |
Udstyr til støjkontrol |
Dette omfatter:
|
Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af pladsmangel. |
||||||||||
|
e |
Støjdæmpning |
Støjudbredelse kan reduceres ved indsætning af barrierer mellem kilder og modtagere (f.eks. støjmure, volde og bygninger). |
Gælder kun for eksisterende anlæg, eftersom konstruktionen af nye anlæg burde gøre denne teknik overflødig. For eksisterende anlæg kan der være begrænset mulighed for at indsætte barrierer på grund af pladsmangel. |
||||||||||
1.9. Lugt
BAT 15. For at forebygge eller, såfremt dette ikke er praktisk muligt, reducere lugtemissioner er det BAT at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en plan for håndtering af lugtgener som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1). Denne plan skal omfatte alle følgende elementer:
|
— |
en plan, der indeholder passende foranstaltninger og tidsfrister |
|
— |
en journal over gennemførelse af lugtovervågning. Denne kan suppleres med måling/estimering af lugteksponering eller vurdering af lugtpåvirkning |
|
— |
en journal over reaktion på de identificerede lugthændelser, f.eks. klager |
|
— |
et program for forebyggelse og reduktion af lugtgener, der er designet til at identificere kilden/kilderne, til måling/estimering af lugteksponering til at karakterisere kildernes bidrag og til at gennemføre forebyggende og/eller reducerende foranstaltninger. |
Anvendelse
BAT 15 kan kun anvendes i tilfælde, hvor der forventes og/eller er dokumenteret lugtgener i følsomme omgivelser.
2. BAT-KONKLUSIONER VEDRØRENDE ANLÆG, DER PRODUCERER FODER
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for anlæg, der producerer foder. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
2.1. Energieffektivitet
2.1.1. Foderblandinger til husdyr/foder til kæledyr
Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten findes i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 2
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Produkt |
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
Foderblanding til husdyr |
MWh/ton produkter |
|
|
Tørfoder til kæledyr |
0,39-0,50 |
|
|
Vådfoder til kæledyr |
0,33-0,85 |
2.1.2. Grøntfoder
BAT 16. BAT til at øge energieffektiviteten i forarbejdning af grøntfoder er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Anvendelse af fortørret foder |
Anvendelse af foder, der er fortørret (f.eks. ved fortørring på marken). |
Finder ikke anvendelse i forbindelse med vådprocessen. |
|
b |
Recirkulering af røggas fra tørreren |
Indsprøjtning af røggas fra cyklonen i tørrerens brænder |
Generelt anvendelig. |
|
c |
Anvendelse af spildvarme til fortørring |
Varmen fra dampen fra tørreanlægget, der drives ved høj temperatur, anvendes til at fortørre dele af eller hele grøntfoderet. |
|
2.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. Det vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 3
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Produkt |
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
Vådfoder til selskabsdyr/kæledyr |
m3/ton produkter |
1,3-2,4 |
2.3. Emissioner til luft
BAT 17. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Posefilter |
Se afsnit 14.2. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset for reduktion af klæbrigt støv. |
|
b |
Cyklon |
Generelt anvendelig. |
|
Tabel 4
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv til luft fra formaling og pillekøling ved fremstilling af foderblandinger
|
Parameter |
Specifik proces |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
|
Nye anlæg |
Eksisterende anlæg |
|||
|
Støv |
Formaling |
mg/Nm3 |
< 2-5 |
< 2-10 |
|
Pillekøling |
< 2-20 |
|||
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
3. BAT-KONKLUSIONER FOR BRYGGERIER
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for bryggerier. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
3.1. Energieffektivitet
BAT 18. Det er BAT at øge energieffektiviteten er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Indmæskning ved højere temperaturer |
Kornet indmæskes ved temperaturer på ca. 60 °C, hvilket reducerer brugen af koldt vand. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af produkttypespecifikationerne. |
|
b |
Fald i fordampningshastigheden under urtkogningen |
Fordampningshastigheden kan reduceres fra 10 % til ca. 4 % pr. time (f.eks. ved tofasekogning, dynamisk lavtrykskogning). |
|
|
c |
Øge andelen af »HGB«/nedbrygning |
Fremstilling af koncentreret urt, som reducerer mængden og derved sparer energi. |
|
Tabel 5
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
MWh/hl af produkter |
0,02-0,05 |
3.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 6
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
m3/hl af produkter |
0,15-0,50 |
3.3. Affald
BAT 19. Det er BAT at reducere den mængde affald, der sendes til bortskaffelse, er at anvende en af eller begge de nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Genvinding og (gen)anvendelse af gær efter gæringen |
Efter gæringen indsamles gær, som kan genanvendes delvis i fermenteringsprocessen og/eller anvendes til andre formål, f.eks. som dyrefoder, i medicinalindustrien, som fødevareingrediens eller i et anaerobt spildevandsrensningsanlæg til biogasproduktion. |
|
b |
Genvinding og (gen)anvendelse af naturligt filtermateriale |
Efter kemisk, enzymatisk eller termisk behandling kan naturfiltermateriale (f.eks. kiselgur) delvis genanvendes i filtreringsprocessen. Naturligt filtermateriale kan også anvendes, f.eks. som jordforbedringsmiddel. |
3.4. Emissioner til luft
BAT 20. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende et posefilter eller både en cyklon og et posefilter.
Beskrivelse
Se afsnit 14.2.
Tabel 7
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv til luft fra håndtering og forarbejdning af malt og hjælpestoffer
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
|
Nye anlæg |
Eksisterende anlæg |
||
|
Støv |
mg/Nm3 |
< 2-5 |
< 2-10 |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
4. BAT-KONKLUSIONER FOR MEJERIER
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for mejerier. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
4.1. Energieffektivitet
BAT 21. Det er BAT at øge energieffektiviteten er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Delvis homogenisering af mælk |
Fløden homogeniseres sammen med en lille del skummetmælk. Homogeniseringsanlæggets størrelse kan reduceres væsentligt, så der opnås energibesparelser. |
|
b |
Energieffektivt homogeniseringsanlæg |
Homogeniseringsanlæggets arbejdstryk reduceres gennem en optimeret konstruktion. hvilket reducerer energiforbruget |
|
c |
Brug af anlæg til kontinuert pasteurisering |
Der anvendes gennemstrømningsvarmevekslere (f.eks. rør, plader og rammer). Derved bliver pasteuriseringstiden kortere end ved batchsystemer. |
|
d |
Regenerativ varmeveksling i pasteurisering |
Den indgående mælk forvarmes af den varme mælk, der forlader pasteuriseringssektionen. |
|
e |
UHT-sterilisering af mælk uden mellempasteurisering |
UHT-mælk fremstilles i ét trin fra rå mælk for at undgå at bruge energi til pasteurisering. |
|
f |
Flertrinstørring i pulverproduktion |
Der anvendes en spraytørringsproces i kombination med en efterfølgende tørreenhed, f.eks. en fluid bed-tørrer. |
|
g |
Forkøling af isvand |
Ved anvendelse af isvand forkøles det tilbageløbende isvand (f.eks. med en pladevarmeveksler) forud for den endelige køling i en opsamlingstank til isvand med en spiralfordamper. |
Tabel 8
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Hovedprodukt (mindst 80 % af produktionen) |
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
Frisk mælk |
MWh/ton råvarer |
0,1-0,6 |
|
Ost |
0,10-0,22 (27) |
|
|
Pulver |
0,2-0,5 |
|
|
Syrnet mælk |
0,2-1,6 |
4.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 9
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Hovedprodukt (mindst 80 % af produktionen) |
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
Frisk mælk |
m3/ton råvarer |
0,3-3,0 |
|
Ost |
0,75-2,5 |
|
|
Pulver |
1,2-2,7 |
4.3. Affald
BAT 22. For at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
Teknikker i forbindelse med anvendelse af centrifuger |
||
|
a |
Optimeret drift af centrifuger |
Drift af centrifuger i overensstemmelse med deres specifikationer med henblik på at minimere tab af produktet. |
|
Teknikker i forbindelse med smørproduktion |
||
|
b |
Skylning af flødevarmeren med skummetmælk eller vand |
Skylning af flødevarmeren med skummetmælk eller vand, der derefter genvindes og genanvendes inden rengøringen. |
|
Teknikker i forbindelse med produktion af konsumis |
||
|
c |
Kontinuerlig frysning af konsumis |
Kontinuerlig frysning af konsumis med optimerede startprocedurer og kontrolsløjfer, der reducerer hyppigheden af stop. |
|
Teknikker i forbindelse med ostefremstilling |
||
|
d |
Minimering af dannelsen af sur valle |
Valle fra fremstilling af syrnede ostetyper (f.eks. hytteost, kvark og mozzarella) forarbejdes så hurtigt som muligt for at reducere dannelsen af mælkesyre. |
|
e |
Genvinding og anvendelse af valle |
Valle genvindes (om nødvendigt ved brug af teknikker som fordampning eller membranfiltrering) og anvendes f.eks. til fremstilling af vallepulver, demineraliseret vallepulver, valleproteinkoncentrater eller laktose. Valle og vallekoncentrat kan også anvendes som foder eller som kulstofkilde i et biogasanlæg. |
4.4. Emissioner til luft
BAT 23. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft fra tørring er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Posefilter |
Se afsnit 14.2. |
Anvendeligheden kan være begrænset forreduktion af klæbrigt støv. |
|
b |
Cyklon |
Generelt anvendelig. |
|
|
c |
Vådskrubber |
||
Tabel 10
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af støv til luft fra tørring
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
Støv |
mg/Nm3 |
< 2-10 (28) |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
5. BAT-KONKLUSIONER FOR ETHANOLFREMSTILLING
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for fremstilling af ethanol. De gælder som supplement til de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
5.1. Affald
BAT 24. BAT til at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er at genvinde og (gen)anvende gær efter gæringen.
Beskrivelse
Se BAT 19a. Gær kan muligvis ikke genvindes, når bærmen anvendes som foder.
6. BAT-KONKLUSIONER FOR FORARBEJDNING AF FISK OG SKALDYR
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for forarbejdning af fisk og skaldyr. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
6.1. Vandforbrug og spildevandsudledning
BAT 25. For at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 7 og nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Fjernelse af fedt og indvolde ved vakuum |
Anvendelse af vakuum i stedet for vand til at fjerne fedt og indvolde fra fiskene. |
|
b |
Tørtransport af fedt, indvolde, skind og fileter |
Brug af transportbånd i stedet for vand. |
6.2. Emissioner til luft
BAT 26. For at reducere rørførte emissioner af organiske forbindelser til luft fra røgning er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Biofilter |
Røggasstrømmen ledes gennem et filter af organisk materiale (f.eks. tørv, lyng, rodmateriale, træbark, kompost, blødt træ og forskellige kombinationer deraf) eller noget inert materiale (f.eks. ler, aktivt kul og polyurethan), hvor organiske (og nogle uorganiske) forbindelser omdannes af naturligt forekommende mikroorganismer til kuldioxid, vand, andre metabolitter og biomasse. |
|
b |
Termisk oxidation |
Se afsnit 14.2. |
|
c |
Ikke-termisk plasmabehandling |
|
|
d |
Vådskrubber |
Se afsnit 14.2. Et elektrostatisk filter anvendes almindeligvis som forbehandling. |
|
e |
Brug af flydende røg |
Røg genereret fra flydende røg (rensede røgkondensater) anvendes til at røge produktet i et røgkammer. |
Tabel 11
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af TVOC til luft fra et røgkammer
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
TVOC |
mg/Nm3 |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
7. BAT-KONKLUSIONER FOR FRUGT- OG GRØNTSEKTOREN
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for frugt- og grøntsektoren. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
7.1. Energieffektivitet
BAT 27. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende en passende kombination af de teknikker, der er angivet i BAT 6, og afkøle frugt og grønt, inden det fryses ned.
Beskrivelse
Temperaturen på frugt og grønt sænkes til ca. 4 °C, før de føres ind i frysetunnelen, ved at bringe dem i direkte eller indirekte kontakt med koldt vand eller køleluft. Vand fra produktet kan opsamles og derefter genanvendes under nedkølingsprocessen.
Tabel 12
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
Forarbejdning af kartofler (undtagen stivelsesproduktion) |
MWh/ton produkter |
1,0-2,1 (31) |
|
Forarbejdning af tomater |
7.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 13
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
Forarbejdning af kartofler (undtagen stivelsesproduktion) |
m3/ton produkter |
4,0-6,0 (34) |
|
Forarbejdning af tomater, når der er mulighed for genanvendelse af vand |
8,0-10,0 (35) |
8. BAT-KONKLUSIONER FOR KORNMØLLER
BAT-konklusionerne i dette afsnit, gælder for kornmøller. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
8.1. Energieffektivitet
Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten findes i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. Det vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 14
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
MWh/ton produkter |
0,05-0,13 |
8.2. Emissioner til luft
BAT 28. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende et posefilter.
Beskrivelse
Se afsnit 14.2.
Tabel 15
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af støv til luft fra formaling af korn
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
Støv |
mg/Nm3 |
< 2-5 |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
9. BAT-KONKLUSIONER FOR FORARBEJDNING AF KØD
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for kødforarbejdning. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
9.1. Energieffektivitet
Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten er anført i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 16
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
MWh/ton råvarer |
9.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 17
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
m3/ton råvarer |
1,5-8,0 (38) |
9.3. Emissioner til luft
BAT 29. For at reducere rørførte emissioner af organiske forbindelser til luft fra røgning af kød er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Adsorption |
Organiske forbindelser fjernes fra røggasstrømmen ved tilbageholdelse på en fast overflade (typisk aktivt kul). |
|
b |
Termisk oxidation |
Se afsnit 14.2. |
|
c |
Vådskrubber |
Se afsnit 14.2. Et elektrostatisk filter anvendes almindeligvis som forbehandling. |
|
d |
Brug af flydende røg |
Røg genereret fra flydende røg (rensede røgkondensater) anvendes til at røge produktet i et røgkammer. |
Tabel 18
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af TVOC til luft fra et røgkammer
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
TVOC |
mg/Nm3 |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
10. BAT-KONKLUSIONER FOR FORARBEJDNING AF OLIEHOLDIGE FRØ OG RAFFINERING AF VEGETABILSK OLIE
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
10.1. Energieffektivitet
BAT 30. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og at skabe et ekstra vakuum.
Beskrivelse
Et ekstra vakuum/hjælpevakuum, der anvendes til olietørring, afgasning eller minimering af olieoxidering, genereres af pumper, dampinjektorer osv. Vakuum reducerer den mængde af termisk energi, der er nødvendig for disse procestrin.
Tabel 19
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
Integreret oparbejdning og raffinering af rapsfrø og/eller solsikkefrø |
MWh/ton produceret olie |
0,45-1,05 |
|
Integreret oparbejdning og raffinering af sojabønner |
0,65-1,65 |
|
|
Særskilt raffinering |
0,1-0,45 |
10.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 20
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
Integreret oparbejdning og raffinering af rapsfrø og/eller solsikkefrø |
m3/ton produceret olie |
0,15-0,75 |
|
Integreret oparbejdning og raffinering af sojabønner |
0,8-1,9 |
|
|
Særskilt raffinering |
0,15-0,9 |
10.3. Emissioner til luft
BAT 31. For at reducere rørførte emissioner af støv til luft er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Posefilter |
Se afsnit 14.2. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset for reduktion af fugtigt/klæbrigt støv. |
|
b |
Cyklon |
Generelt anvendelig. |
|
|
c |
Vådskrubber |
||
Tabel 21
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af støv til luft fra håndtering og forbehandling af frø samt tørring og afkøling af skrå
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
|
Nye anlæg |
Eksisterende anlæg |
||
|
Støv |
mg/Nm3 |
< 2-5 (41) |
< 2-10 (41) |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
10.4. Hexantab
BAT 32.For at reducere tabet af hexan fra forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
|
a |
Modstrøm af skrå og damp i desolventiser-toaster-anlægget |
Hexan fjernes fra det hexanladede skrå i et desolventiser-toaster-anlæg ved hjælp af en modstrøm af damp og skrå. |
|
b |
Fordampning fra olie/hexan-blandingen |
Hexan fjernes fra olie/hexan-blandingen ved hjælp af fordampere. Dampene fra desolventiser-toaster-anlægget (damp/hexan-blandingen) anvendes til at levere termisk energi i første fase af fordampningen. |
|
c |
Kondensering i kombination med en vådskrubber til mineralsk olie |
Hexandampe afkøles til under deres dugpunkt, så de kondenseres. Ukondenseret hexan absorberes i en vådscrubber ved hjælp af mineralsk olie som væske og kan efterfølgende genvindes. |
|
d |
Gravitationsseparation kombineret med destillation |
Uopløst hexan adskilles fra den vandige fase ved hjælp af en gravitationsseparator. Eventuel rest af hexan destilleres ved opvarmning af den vandige fase til ca. 80-95 °C. |
Tabel 22
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL) for tab af hexan fra forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie
|
Parameter |
Type forarbejdede frø eller bønner |
Enhed |
BAT-AEL (årsgennemsnit) |
|
Hexantab |
Sojabønner |
kg/ton forarbejdede frø eller bønner |
0,3-0,55 |
|
Rapsfrø og solsikkefrø |
0,2-0,7 |
11. BAT-KONKLUSIONER FOR LÆSKEDRIKKE OG NEKTAR/JUICE FREMSTILLET AF FORARBEJDEDE FRUGTER OG GRØNTSAGER
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for læskedrikke og nektar/juice fremstillet af forarbejdede frugter og grøntsager. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
11.1. Energieffektivitet
BAT 33. BAT til at øge energieffektiviteten er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Et pasteuriseringsapparat til fremstilling af både nektar og juice |
Anvendelse af et pasteuriseringsanlæg til både juice og frugtkød i stedet for to separate pasteuriseringsanlæg. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af frugtkødets karakter. |
|
b |
Hydraulisk transport af sukker |
Sukker transporteres til produktionsprocessen med vand. Da en del af sukkeret allerede opløses under transporten, er der behov for mindre energi til at opløse sukker. |
Generelt anvendelig. |
|
c |
Energieffektiv homogenisator til fremstilling af nektar/juice |
Se BAT 21b. |
|
Tabel 23
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
MWh/hl af produkter |
0,01-0,035 |
11.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 24
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
m3/hl af produkter |
0,08-0,20 |
12. BAT-KONKLUSIONER FOR STIVELSESPRODUKTION
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for stivelsesproduktion. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
12.1. Energieffektivitet
Generelle teknikker til at øge energieffektiviteten findes i afsnit 1.3 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 25
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
Forarbejdning af kartofler udelukkende til produktion af naturlig stivelse (native starch) |
MWh/ton råvarer (42) |
0,08-0,14 |
|
Forarbejdning af majs- og/eller hvede til produktion af naturlig stivelse kombineret med modificeret og/eller hydrolyseret stivelse |
0,65-1,25 (43) |
12.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. De vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 26
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
Forarbejdning af kartofler udelukkende til produktion af naturlig stivelse (native starch) |
m3/ton råvarer (44) |
0,4-1,15 |
|
Forarbejdning af majs- og/eller hvede til produktion af naturlig stivelse kombineret med modificeret og/eller hydrolyseret stivelse |
1,1-3,9 (45) |
12.3. Emissioner til luft
BAT 34.For at reducere rørførte emissioner af støv til luften fra tørring af stivelse, protein og fibre er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Posefilter |
Se afsnit 14.2. |
Anvendeligheden kan være begrænset for reduktion af klæbrigt støv. |
|
b |
Cyklon |
Generelt anvendelig. |
|
|
c |
Vådskrubber |
||
Tabel 27
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv til luft fra tørring af stivelse, protein og fibre
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
|
|
Nye anlæg |
Eksisterende anlæg |
||
|
Støv |
mg/Nm3 |
< 2-5 (46) |
< 2-10 (46) |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
13. BAT-KONKLUSIONER FOR SUKKERFREMSTILLING
BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for sukkerfremstilling. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
13.1. Energieffektivitet
BAT 35. For at øge energieffektiviteten er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne i BAT 6 og en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Presning af roepulp |
Roepulp presses til et tørstofindhold på typisk 25-32 vægtprocent. |
Generelt anvendelig. |
|
b |
Indirekte tørring (damptørring) af roepulp |
Tørring af roepulp ved brug af overhedet damp. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg, fordi det kan medføre behov for en fuldstændig ombygning af energianlæggene. |
|
c |
Soltørring af roepulp |
Brug af solenergi til tørring af roepulp. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af lokale klimaforhold og/eller pladsmangel. |
|
d |
Genanvendelse af varme gasser |
Genanvendelse af varme gasser (f.eks. røggasser fra tørremaskinen, kedlen eller det kombinerede kraftvarmeværk). |
Generelt anvendelig. |
|
e |
(For)tørring af roepulp ved lav temperatur |
Direkte (for)tørring af roepulp ved hjælp af tørreluft, f.eks. luft eller varm gas. |
|
Tabel 28
Vejledende nøgletal for det specifikke energiforbrug
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifikt energiforbrug (årsgennemsnit) |
|
Forarbejdning af sukkerroer |
MWh/ton roer |
0,15-0,40 (47) |
13.2. Vandforbrug og spildevandsudledning
Generelle teknikker til at reducere vandforbruget og mængden af udledt spildevand findes i afsnit 1.4 i disse BAT-konklusioner. Det vejledende nøgletal fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 29
Vejledende nøgletal for specifik udledning af spildevand
|
Specifik proces |
Enhed |
Specifik udledning af spildevand (årsgennemsnit) |
|
Forarbejdning af sukkerroer |
m3/ton roer |
0,5-1,0 |
13.3. Emissioner til luft
BAT 36. For at forebygge eller reducere rørførte emissioner af støv til luft fra tørring af roepulp er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Anvendelse af gasformige brændstoffer |
Se afsnit 14.2. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af tilgængeligheden af gasformige brændstoffer. |
|
b |
Cyklon |
Generelt anvendelig. |
|
|
c |
Vådskrubber |
||
|
d |
Indirekte tørring (damptørring) af roepulp |
Se BAT 35b. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg, fordi det kan medføre behov for en fuldstændig ombygning af energianlæggene. |
|
e |
Soltørring af roepulp |
Se BAT 35c. |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af lokale klimaforhold og/eller pladsmangel. |
|
f |
(For)tørring af roepulp ved lav temperatur |
Se BAT 35e. |
Generelt anvendelig. |
Tabel 30
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner afstøv til luft fra tørring af roepulp i tilfælde af tørring ved høj temperatur, HTD (over 500 °C)
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit over prøvetagningsperioden) |
Referenceiltniveau (OR) |
Referencegastilstand |
|
Støv |
mg/Nm3 |
5-100 |
16 vol-% |
Ingen korrektion for vandindhold |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
BAT 37. For at reducere rørførte emissioner af SOX til luft fra tørring af roepulp ved høj temperatur, HTD, (over 500 °C) er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a |
Anvendelse af naturgas |
— |
Anvendelsesmuligheden kan være begrænset på grund af tilgængelighed af naturgas. |
|
b |
Vådskrubber |
Se afsnit 14.2. |
Generelt anvendelig. |
|
c |
Anvendelse af brændstoffer med lavt svovlindhold |
— |
Finder kun anvendelse, når naturgas ikke er tilgængelig. |
Tabel 31
BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte emissioner af SOX til luft fra tørring af roepulp i tilfælde af tørring ved høj temperatur, HTD (over 500 °C), når der ikke anvendes naturgas
|
Parameter |
Enhed |
BAT-AEL (gennemsnit for prøvetagningsperioden) (48) |
Referenceiltniveau (OR) |
Referencegastilstand |
|
SOX |
mg/Nm3 |
30-100 |
16 vol-% |
Ingen korrektion for vandindhold |
Den relaterede overvågning er beskrevet i BAT 5.
14. BESKRIVELSE AF TEKNIKKER
14.1. Emissioner til vand
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Aktiveret slamproces |
En biologisk proces, hvor mikroorganismerne holdes suspenderet i spildevandet, og hele blandingen beluftes mekanisk. Den aktiverede slamblanding sendes til et separationsanlæg, hvorfra slammet sendes retur til beluftningstanken. |
|
Aerob lagune |
Lavvandet område til biologisk rensning af spildevand, hvis indhold regelmæssigt blandes, så ilten kan trænge ind i væsken gennem atmosfærisk diffusion. |
|
Anaerob kontaktproces |
En anaerob proces, hvor spildevand blandes med genanvendt slam og derefter nedbrydes i en lukket reaktor. Blandingen af vand/slam adskilles eksternt. |
|
Bundfældning |
Konvertering af opløste forurenende stoffer til uopløselige forbindelser ved tilsætning af kemiske fældningsmidler. Det faste bundfald, der dannes, bliver efterfølgende adskilt ved hjælp af sedimentering, flotation under tryk eller filtrering. Der anvendes multivalente metalioner (f.eks. calcium, aluminium og jern) til fosforbundfældning. |
|
Koagulering og flokkulering |
Koagulering og flokkulering anvendes til at adskille suspenderede faste stoffer fra spildevand og gennemføres ofte i flere på hinanden følgende trin. Koagulering udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med ladninger, som er de modsatte af de suspenderede stoffers. Flokkulering foretages ved at tilsætte polymerer, således at sammenstødet med flokkulerende mikropartikler får dem til at binde sig til hinanden og danne større flokkulerende partikler. |
|
Udligning |
Afbalancering af strømme og forureningsbelastninger ved anvendelse af tanke eller andre håndteringsteknikker. |
|
Øget biologisk fjernelse af fosfor |
En kombination af aerob og anaerob behandling til selektiv berigelse af polyfosfatholdige mikroorganismer i bakterierne i det aktiverede slam. Disse mikroorganismer optager mere fosfor, end der er behov for til normal vækst. |
|
Filtrering |
Adskillelse af faste stoffer fra spildevandet ved at lade det passere gennem et porøst medium, f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering. |
|
Flotation |
Adskillelse af faste eller flydende partikler fra spildevandet ved at hæfte dem fast til fine gasbobler, som regel luftbobler. De flydende partikler samles på vandoverfladen og opsamles med skimmere. |
|
Membranbioreaktor |
En kombination af aktiveret slambehandling og membranfiltrering. Der anvendes to varianter: a) et eksternt recirkuleringskredsløb mellem den aktiverede slambeholder og membranmodulet og b) nedsænkningen af membranmodulet i slambeholderen med aktiveret slam, hvor spildevandet filtreres gennem en hul fibermembran, og den resterende biomasse i beholderen. |
|
Neutralisering |
Justering af spildevandets pH-værdi til et neutralt niveau (ca. 7) ved at tilsætte kemikalier. Natriumhydroxid (NaOH) eller calciumhydroxid (Ca(OH)2) anvendes almindeligvis til at øge pH-værdien, mens svovlsyre (H2SO4), saltsyre (HCl) eller kuldioxid (CO2) sædvanligvis anvendes til at reducere pH-værdien. Der kan forekomme udfældning af nogle stoffer i forbindelse med neutralisering. |
|
Nitrifikation og/eller denitrifikation |
En totrinsproces, der typisk indgår i de biologiske spildevandsrensningsanlæg. Første trin er den aerobe nitrifikation, hvor mikroorganismerne oxiderer ammonium (NH4 +) til mellemproduktet nitrit (NO2 -), som derefter oxideres yderligere til nitrat (NO3 -). På det efterfølgende anoxiske denitrifikationstrin reduceres nitrat kemisk af mikroorganismer til frit kvælstof. |
|
Delvis nitrifikation — anaerob ammoniumoxidation |
En biologisk proces, der konverterer ammonium og nitrit til kvælstofgas under anaerobe forhold. Inden for spildevandsrensning indledes anaerob ammoniumoxidation af delvis nitrifikation (dvs. nitrition), som omdanner omkring halvdelen af ammonium (NH4 +) til nitrit (NO2 -). |
|
Genvinding af fosfor som struvit |
Fosfor genvindes ved udfældning i form af struvit (magnesiumammoniumfosfat). |
|
Sedimentering |
Separation af suspenderede partikler ved hjælp af tyngdekraftsaflejring (bundfældning). |
|
Proces med opadgående anaerobt slamtæppe (UASB) |
En anaerob proces, hvor spildevand indføres i bunden af reaktoren, hvorfra det flyder opad gennem et slamtæppe bestående af biologisk formede granulater eller partikler. Spildevandet føres ind i et sedimentationskammer, hvor det faste indhold adskilles. Gasserne opsamles i buer i reaktoren. |
14.2. Emissioner til luft
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Posefilter |
Posefiltre, ofte kaldet tekstilfiltre, er fremstillet af porøst vævet eller filtet stof, hvorigennem gasser ledes for at fjerne partikler. Anvendelse af et posefilter kræver, at der udvælges et stof, der er egnet til røggassens egenskaber og den maksimale driftstemperatur. |
|
Cyklon |
Støvreduktionssystem baseret på centrifugalkraft, hvor tungere partikler adskilles fra bæregassen. |
|
Ikke-termisk plasmabehandling |
Reduktionsteknik baseret på at skabe plasma (dvs. en ioniseret gas bestående af positive ioner og frie elektroner i de proportioner, der resulterer i stort set ingen generel elektrisk ladning) i røggassen ved anvendelse af et stærkt elektrisk felt. Plasmaet oxiderer organiske og uorganiske forbindelser. |
|
Termisk oxidation |
Oxidation af brændbare gasser og lugtstoffer i en røggasstrøm ved at opvarme blandingen af forurenende stoffer med luft eller ilt til over selvantændelsespunktet i et forbrændingskammer og holde den ved en høj temperatur længe nok til, at forbrændingen til kuldioxid og vand kan afsluttes. |
|
Anvendelse af gasformige brændstoffer |
Overgang fra forbrænding af fast brændsel (f.eks. kul) til forbrænding af gasformigt brændsel (f.eks. naturgas eller biogas), som er mindre skadeligt med hensyn til emissioner (f.eks. lavt svovlindhold, lavt askeindhold eller bedre askekvalitet). |
|
Vådskrubber |
Fjernelsen af gasformige eller partikelformige forurenende stoffer fra en gasstrøm via masseoverførsel til et flydende opløsningsmiddel, typisk vand, eller en vandig opløsning. Dette kan indebære en kemisk reaktion (f.eks. i en syreskrubber eller basisk skrubber). I visse tilfælde kan forbindelserne genvindes fra opløsningsmidlet. |
(1) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).
(3) Hvis en prøvetagning/måling på 30 minutter er uhensigtsmæssig på grund af prøvetagnings- eller analyseforholdene, kan der anvendes en mere hensigtsmæssig prøvetagningsperiode.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
(5) Moniteringen gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i spildevandsstrømmen baseret på opgørelsen som beskrevet i BAT 2.
(6) Moniteringen gælder kun i tilfælde af direkte udledning til en recipient.
(7) Monitering af TOC og COD er alternativer. TOC- er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.
(8) Moniteringsfrekvenserne kan reduceres, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile, men under alle omstændigheder mindst én gang om måneden.
(9) Moniteringen foretages ved den højeste forventede emissionstilstand under normale driftsforhold.
(10) Moniteringsfrekvenserne kan reduceres, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile, men under alle omstændigheder mindst én gang om året.
(11) Moniteringen foretages over en kampagne på to dage.
(12) Moniteringen gælder kun, når der anvendes termisk oxidation.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(14) Beskrivelserne af teknikkerne findes i afsnit 14.1.
(15) BAT-AEL gælder ikke for emissioner fra kornmøller, fremstilling af grøntfoder og fremstilling af tørfoder, herunder foderblandinger til dyr.
(16) BAT-AEL gælder muligvis ikke ved produktion af citronsyre eller gær.
(17) Der er ikke fastlagt BAT-AEL for biokemisk iltforbrug (BOD). Som indikation vil det årlige gennemsnitlige BOD5-niveau i spildevandet fra et biologisk spildevandsrensningsanlæg normalt være ≤ 20 mg/l.
(18) BAT-AEL for COD kan erstattes af en BAT-AEL for TOC. Korrelationen mellem COD og TOC bestemmes fra gang til gang. BAT-AEL for TOC er den foretrukne løsning, da TOC-monitering ikke kræverpå brug af meget giftige forbindelser.
(19) Den øvre ende af intervallet er:
|
— |
125 mg/l for mejerier |
|
— |
120 mg/l for anlæg til forarbejdning af frugt og grøntsager |
|
— |
200 mg/l for anlæg til forarbejdning af olieholdige frø og raffinering af vegetabilsk olie |
|
— |
185 mg/l for anlæg til fremstilling af stivelse |
|
— |
155 mg/l for sukkerfabrikker |
som døgnmiddelværdi, hvis reduktionseffektiviteten er ≥ 95 % som årsgennemsnit eller som et gennemsnit for produktionsperioden.
(20) Den nedre ende af intervallet opnås typisk ved filtrering (f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering, membranbioreaktor), mens den øvre ende af intervallet typisk opnås udelukkende ved brug af sedimentering.
(21) Den øvre ende af intervallet er kun 30 mg/l som døgnmiddelværdi, hvis reduktionseffektiviteten er ≥ 80 % som et årsgennemsnit eller som et gennemsnit for produktionsperioden.
(22) BAT-AEL finder muligvis ikke anvendelse, når spildevandets temperatur er lav (f.eks. under 12 °C) i længere perioder.
(23) Den øvre ende af intervallet er:
|
— |
4 mg/l for mejerier og stivelsesfabrikker, der producerer modificeret og/eller hydrolyseret stivelse |
|
— |
5 mg/l for anlæg til forarbejdning af frugt og grøntsager |
|
— |
10 mg/l for anlæg til raffinering af vegetabilsk olie, der foretager sæbespaltning. |
som døgnmiddelværdi, hvis reduktionseffektiviteten er ≥ 95 % som årsgennemsnit eller som et gennemsnit for produktionsperioden.
(24) Den nedre ende af intervallet kan opnås, hvis der ikke foretages pelletering.
(25) Det specifikke energiforbrug er muligvis ikke opnåeligt, når fisk og andre akvatiske dyr anvendes som råvare.
(26) Den øvre ende af intervallet er 0,12 MWh/ton produkter for anlæg beliggende i områder med koldt klima, og/eller når varmebehandling anvendes til salmonellakontrol.
(27) Det specifikke energiforbrug kan muligvis ikke opnås ved anvendelse af andre råvarer end mælk.
(28) Den øvre ende af intervallet er 20 mg/Nm3 for tørring af demineraliseret vallepulver, kasein og laktose.
(29) Den nedre ende af intervallet opnås typisk ved brug af termisk oxidation.
(30) BAT-AEL gælder ikke, når den samlede TVOC-udledning fra anlægget efter rensning er under 500 g/h.
(31) Det specifikke energiforbrug kan muligvis ikke opnås ved fremstilling af kartoffelflager og -pulver.
(32) Den nedre ende af intervallet er typisk knyttet til produktionen af flåede tomater.
(33) Den øvre ende af intervallet er typisk knyttet til produktionen af tomatpulver eller -koncentrat.
(34) Det specifikke niveau for udledning af spildevand kan muligvis ikke opnås ved fremstilling af kartoffelflager og -pulver.
(35) Det specifikke niveau for udledning af spildevand kan muligvis ikke opnås ved fremstilling af tomatpulver.
(36) Det specifikke energiforbrug finder ikke anvendelse ved produktion af færdigretter og supper.
(37) Den øvre ende af intervallet kan muligvis ikke opnås ved en høj andel af kogte produkter.
(38) Det specifikke niveau for spildevandsudledning finder ikke anvendelse på anlæg, der anvender direkte vandkøling, og ved fremstilling af færdigretter og supper.
(39) Den nedre ende af intervallet opnås typisk ved brug af adsorption eller termisk oxidation.
(40) BAT-AEL gælder ikke, når den samlede TVOC-udledning fra anlægget efter rensning er under 500 g/h.
(41) Den øvre ende af intervallet er 20 mg/Nm3 for tørring og køling af skrå.
(42) Mængden af råvarer omfatter bruttotonnage.
(43) Det specifikke energiforbrug finder ikke anvendelse ved produktionen af polyoler.
(44) Mængden af råvarer opgøres som bruttovægt.
(45) Det specifikke niveau for spildevandsudledning finder ikke anvendelse ved produktionen af polyoler.
(46) Når et posefilter ikke kan anvendes, er den øvre ende af intervallet 20 mg/Nm3.
(47) Den øvre ende af intervallet kan omfatte energiforbruget til kalkovne og tørremaskiner.
(48) Emissionsniveauerne forventes at ligge i den lavere ende af intervallet, når der udelukkende anvendes biomasse som brændstof.