This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0520
Case C-520/12 P: Appeal brought on 16 November 2012 by Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE against the order of the General Court (Fourth Chamber) delivered on 13 September 2012 in Case T-369/11: Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE v European Commission, Delegation of the European Union to Turkey, Central Finance & Contracts Unit (CFCU)
Sag C-520/12 P: Appel iværksat den 16. november 2012 af Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 13. september 2012 i sag T-369/11, Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE mod Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions delegation i Tyrkiet, Central Finance & Contracts Unit (CFCU)
Sag C-520/12 P: Appel iværksat den 16. november 2012 af Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 13. september 2012 i sag T-369/11, Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE mod Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions delegation i Tyrkiet, Central Finance & Contracts Unit (CFCU)
EUT C 26 af 26.1.2013, p. 35–35
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
26.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 26/35 |
Appel iværksat den 16. november 2012 af Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 13. september 2012 i sag T-369/11, Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE mod Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions delegation i Tyrkiet, Central Finance & Contracts Unit (CFCU)
(Sag C-520/12 P)
2013/C 26/66
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Diadikasia Symvouloi Epicheiriseon AE (ved dikigoros A. Krystallidis)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions delegation i Tyrkiet, Central Finance & Contracts Unit (CFCU)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede kendelse ophæves. |
|
— |
Sagen for Retten antages til realitetsbehandling. |
|
— |
Der gives medhold i søgsmålet, og appellanten tilkendes erstatning for den skade, der er lidt på grund af den ulovlige afgørelse, som er truffet af sagsøgte ved EU's delegation i Tyrkiet den 5. april 2011, modtaget af appellanten den 6. april 2011, om at tilbagekalde tildelingen af kontrakten »Enlargement of the European Turkish Business Centers Network to Sivas, Antakya, Batman and Van — EuropeAid/128621/D/SER/TR) til konsortiet« DIADIKASIA BUSINESS CONSULTANS S.A. (GR) — WYG INTERNATIONAL LTD (UK) — DELEEUW INTERNATIONAL LTD (TR) — CYBERPARK (TR) på grund af påståede urigtige erklæringer, med hensyn til appellantens horisontale interesse i den omhandlede sag. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), idet den ikke tog hensyn til, at begrebet »institution« i nævnte artikel ud over at henvise til Den Europæiske Unions institutioner, også henviser til EU-tjenestemænd, der i samme udstrækning kan drages til ansvar for den skade, som er lidt som følge af Unionens foranstaltning.
Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte begrundelsespligten, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6 (retten til en retfærdig rettergang) og artikel 13 (adgang til effektive retsmidler) i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), som EU-retlige principper, eftersom den forkastede appellantens søgsmål uden at tage hensyn til appellantens indlæg vedrørende sagsøgtes bemærkninger til afvisningspåstanden, hvori der henvises til den relevante retspraksis vedrørende skader forvoldt af EU-tjenestemænd (sagerne 9/69, 4/69 og 60/81), eller til den i nævnte retspraksis anlagte fortolkning artikel 263 TEUF. I kendelsen blev der heller ikke taget stilling til appellantens argumenter vedrørende sagsøgtes alvorlige tilsidesættelse af grundlæggende europæiske principper om retssikkerhed, den berettigede forventning og retten til at blive hørt såvel som artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.
Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten anvendte og gengav de beviser, som appellanten påberåbte sig i første instans, urigtigt, idet den på grundlag af de dokumenter, appellanten fremlagde for Retten, som faktisk beviser, at CFCU arbejder under EU-Kommissionens tilsyn og efter de retningslinier den opstiller, fastslog, at »det alene var CFCU, der havde status som ordregivende myndighed … til at træffe afgørelse om at tildele den omhandlede kontrakt … og at Kommissionen alene havde beføjelse til at afgøre, om betingelserne for EU-finansiering var opfyldt«. Rettens bemærkninger i den appellerede kendelse er derfor ikke korrekte, og medfører en urigtig gengivelse af de beviser, som blev fremlagt for Retten.